Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 5. december 2018 kl. 18.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

  1. Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik / Dagsordener og referater / Folkeoplysningsudvalget.
  2. Formanden er blevet spurgt om, hvorfor Idrætsrådet afholder 2 møder i marts måned. Mødet den 6. marts 2019 er et ordinært bestyrelsesmøde, hvor Idrætsrådet skal indstille kandidater til Idrætslederprisen. Mødet den 20. marts 2019 er repræsentantskabsmøde.
  3. Formanden indskærper, at dokumentationen skal være i orden, når der søges rejsetilskud. Der gives kun tilskud til faktisk afholdte udgifter. Foreninger kan altså ikke få kørepenge, hvis det ikke er dokumenteret, at pengene er udbetalt - f.eks. til forældre for kørsel. Der er tilskud til hel eller delvis dækning af faktisk afholdte udgifter. Det er ikke meningen, at foreninger skal tjene penge via rejsetilskud. Ansøgere skal desuden huske, at det kun er transport der gives tilskud til - ikke ophold og forplejning.
  4. Fællespublikationen 3i: Jeg har fået at vide, at personer fra Ishøj Idrætsråd har sagt, at jeg på et af de faste møder har udtrykt, at trykning hos LHConcept var for dyr. Jeg har selv talt med Lennart fra LHConcept, men vil gerne pointere, at jeg aldrig har sagt, at LHConcept var for dyr. Tværtimod er det en meget rimelig pris for det produkt, vi får. Jeg har sagt, at hvis der ikke bliver solgt flere annoncer, hænger økonomiet omkring 3i ikke sammen. Det var en appel om, at foreningerne skulle spille med, når de bliver opfordret til at skaffe annoncører. Lad os i 2019 skaffe flere indtægter, da udgifterne til 3i ligger nogenlunde fast. Annonceringen til knap kr. 10.000 husstande er utrolig billigt i 3i. Udvalget vedrørende 3i vil også se på layout m.m. og opfordrer eventuelt interesserede til at skrive til formanden eller sekretæren.

Beslutning

PKT. 1. - 4.

TIL EFTERRETNING

Sagsfremstilling

  1. Ishøj Kommune inviterer i samarbejde DGI til workshop om demensvenlige foreninger.
    Se vedhæftet invitation.
  2. Center for Kultur og Fritid afholder i december møde med de foreninger, som modtager tilskud fra eliteidrætspuljen. På mødet drøftes ansøgningsprocedure samt dokumentation for anvendte midler i henhold til eliteidrætspuljen.

Beslutning

PKT. 1. - 2.

TIL EFTERRETNING

Bilag

Sagsfremstilling

Kassereren fremligger regnskab for perioden 1. januar - 30. november 2018. Regnskabet er vedhæftet referatet.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Bilag

Resume

Budo Sportskarate Ishøj søger om et ekstraordinært tilskud til indkøb af teknisk udstyr.

Sagsfremstilling

Budo Sportskarate Ishøj søger om tilskud til indkøb af teknisk udstyr, som benyttes ved afvikling af stævner, graduering, træning samt kursus.
Der benyttes en computer og en skærm pr. kampareal, hvor skærmen bruges som scoringstavle/tidtagning.

Foreningen søger om tilskud til indkøb af fire skærme og fire bærbare computere.

Ishøj Karate Klub Ishøj har i 2012 modtaget et ekstraordinært tilskud på 16.000 kr. til indkøb af lignende teknisk udstyr. Foreningen oplyser, at dette udstyr i dag er forældet, både i hardware og software, og ikke lever op til foreningens behov.

Det nuværende udstyr opbevares i Ishøj Idræts & Fritidscenter, og er til rådighed for foreninger i Ishøj Idrætsråd, som måtte ønske at benytte det.
Det nye udstyr vil ligeledes blive opbevaret i Ishøj Idræts & Fritidscenter og kan udlånes til foreninger, som er medlem i Ishøj Idrætsråd.

Ansøgning er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling, med det forbehold, at Budo Sportskarate Ishøj selv bidrager med en egenbetaling på minimum kr. 8.000,00. Derudover skal foreningen fremsende oplysninger om nuværende kassebeholdning til Fritids- og foreningskonsulenten.

Beslutning

TILTRÅDT

Økonomi

Udgift til indkøb af fire computere og fire skærme:

4 computere á 3.000 kr.     12.000 kr.

4 skærme á 3.000 kr.         12.000 kr.

I alt                                     24.000 kr. inkl. moms

Pr. 31.12.2017 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 65.602,09 kr., og der kræves dispensation for formuegrænsen.

Bilag

Resume

Trampolinklubben Viben Ishøj søger om et ekstraordinært tilskud til indkøb af trampolin.

Sagsfremstilling

Trampolinklubben Viben Ishøj ønsker at indkøbe en ny trampolin med 4x4 mm dug, og søger om et tilskud på 20.000 kr.

På nuværende tidspunkt råder foreningen over to trampoliner med 4x4 mm dug, som er indkøbt i henholdsvis 2013 og 2014. Foreningens øvrige trampoliner er ældre og med en dug på henholdsvis 4x6 mm og 6x6 mm, hvilket gør en stor forskel når der springes.

Trampolinklubben Viben Ishøj oplever, at når de deltager i konkurrencer, har en del medlemmer svært ved at vænne sig til de nye trampoliner.
På den baggrund ønsker foreningen at udskifte materiel løbende, så de kan holde sig opdateret og tilbyde medlemmerne gode forhold.

Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

TILTRÅDT

Økonomi

Tilbud på en ny trampolin er indhentet hos PE-redskaber og vedhæftet dagsordenen.
Ved indkøb af en ny trampolin vil Trampolinklubben Viben Ishøj sælge deres ældste trampolin til en forventet pris på 10.000 kr.



Pr. 31.12.2017 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 62.167,92 kr. Foreningen har oplyst, at ved ansøgningstidspunktet udgjorde egenkapitalen 88.810 kr. Heraf forventes en udgift på ca. 12.000 kr. til stævner samt nye dragter for mellem 5.000-10.000 kr.
Der kræves dispensation for formuegrænsen.

Bilag

Sagsfremstilling

I mail af 12. november 2018 anmoder basketball klubben BK Ishøj Flamme/Alexander Bordinggård om, at foreningen optages i Ishøj Idrætsråd

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at godkende foreningens ansøgning om optagelse i Ishøj Idrætsråd. Dette skal dog endelig godkendes på Ishøj Idrætsråds repræsentantskabsmøde i marts 2019.

 

Beslutning

TILTRÅDT

Sagsfremstilling

  1. Klaus/Ishøj Golfklub fortalte, at klubben har været med i projektet Golf og diabetes. Det har været en stor succes, som klubben meget gerne vil gentage i 2019. Derudover er klubben inviteret til at deltage i demensprojektet. I den forbindelse er Klaus blevet opfordret til at søge om tilskud til begyndersæt. Spørgsmålet er: Giver det overhovedet mening at søge tilskud, hvis man er over formuegrænsen? Formanden svarede, at det giver altid mening at søge.
  2. Kurt/Ishøj Tennisklub spurgte til, hvordan det går med ansøgningen omkring paddle tennis bane - klubben har endnu ikke hørt noget. Malene/Kultur og Fritidscentret oplyste, at der ikke er svaret, da man endnu ikke ved, hvor meget den kommende letbane kommer til at have indflydelse på banerne.
  3. Thomas/Budo Sportskarate Ishøj orienterede om, at klubben har fået udtaget en U21 kæmper til EKF i Ålborg.
  4. Formanden ønsker alle en rigtig god jul og et fantastisk nytår.

Beslutning

PKT.1. - 4.

TIL EFTERRETNING