Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 7. september 2016 kl. 19.00
Ishøj Idræts- og Fritidscenter
Sagsfremstilling
- Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik/dagsordener & referater / Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
PKT. 1
TIL EFTERRETNING
Sagsfremstilling
1. Kultur- og Fritidscentret har den 18. maj 2016 afholdt møde med Ishøj Tennis Klub omkring udfordringer med manglende indendørs faciliteter i vintersæsonen. Dette som en opfølgning på foreningens tidligere ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud, som ikke blev godkendt i Folkeoplysningsudvalget.
2. Cup Denmark blev afviklet for 16. gang i uge 30. Det er besluttet, at samarbejdet ikke fortsætter og det var dermed sidste Cup Denmark i Ishøj.
3. Den 26. og 27. august 2016 blev den 9. Fritidskonference afholdt og denne gang på Bornholm. I alt deltog 32 foreninger i Fritidskonferencen.
4. Husk Copenhagen Art Run den 14. september i Ishøj Strandpark. Tilmelding til selve løbet kan ske helt frem til selve dagen for løbet.
5. Der er Fritidsmesse i Ishøj Idræts & Fritidscenter fredag den 9. september 2016. Den primære målgruppe er 6. - 9. klasserne.
Beslutning
PKT. 1. - 5.
TIL EFTERRETNING
Sagsfremstilling
- Kassereren fremlægger regnskab for perioden 1. januar - 31. august 2016.
- Der vil snarest blive opkrævet kontingent for Ishøj Idrætsråd (1,00 kr. pr. medlem) og for annoncering i Fællespublikationen.
Beslutning
PKT. 1. - 2.
TIL EFTERRETNING
Bilag
Resume
Ishøj Volley og Beachvolley søger om ekstraordinært tilskud på 11.198 kr. inkl. moms til indkøb af to dommerstole.
Sagsfremstilling
Grundet et stigende antal volleyball arrangementer i Ishøj Idræts & Fritidscenter, er der behov for fuldt udstyr til samtlige volleyballbaner.
Ved arrangementerne må Ishøj Idræts & Fritidscenter koordinere lån og afhentning samt tilbagelevering til andre haller.
I Ishøj Idræts & Fritidscentret er der i alt 8 eller 15 baner, afhængigt af om der tælles store baner eller kidsvolleybaner. Der er i alt 2 dommerstole til rådighed.
Senest er der afholdt Danmarksmesterskab for U14 hold, hvor alle baner var i brug og der var derfor udfordringer med manglende dommerstole.
Da den ene dommerstol er godkendt til ligavolley, er det ikke et krav til de nye dommerstole.
Oversigt over ekstraordinære tilskud i 2016 samt foreningens ansøgning og regnskab 2015 er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.
Beslutning
TILTRÅDT
Økonomi
Tilbuddet er hentet på hjemmesiden vshop.dk
En dommerstol koster 5599 inkl. moms, og det givet en samlet pris på 11.198 kr. inkl. moms for to dommerstole.
Foreningen har en negativ egenkapital på -129.125,31 kr. opgjort pr. 31.12.2015.
Bilag
Resume
Ishøj Bokseklub søger om et ekstraordinært tilskud på 13.580 kr. inkl. moms til indkøb af 42 par boksehandsker.
Sagsfremstilling
Ishøj Bokseklub har pr. 31.12.2015 i alt 59 medlemmer, hvor størstedelen er børn og unge. De træner 3 gange om ugen med henblik på motion og for at komme ud og bokse kampe. Ved træning bokser typisk 25 – 30 medlemmer på det lille hold og 15 - 20 medlemmer på det store hold.
Klubben har træningshandsker, der lånes ud til medlemmerne. Eftersom handskerne bruges jævnligt, er de efterhånden ved at være meget slidte og kan næsten ikke bruges til træning. Da det er problematisk at træne med slidte handsker søges der om tilskud til indkøb af 42 par boksehandsker.
Oversigt over ekstraordinære tilskud i 2016 samt foreningens regnskab 2015 er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd besluttede endnu en gang at udsætte sagen til næste møde idet der, på trods af flere henvendelser, ikke var mødt en repræsentant op til mødet.
Beslutning
TILTRÅDT
Økonomi
Foreningen har indhettet et tilbud fra Spil-Aps:
14 par BBE 10oz Aiba Junior/ Senior boksehandsker á 500 kr. kr. 7.000
28 par TT2036 Børne/Ungdom á 235 kr kr. 6.580
I alt kr. 13.580
Ishøj Bokseklub fik senest i 2010 et ekstraordinært tilskud på 9.500 kr. til nye boksehandsker.
Foreningens beholdning af likvid kapital udgjorde pr. 31.12.2015 i alt 20.610 kr. Der kræves ikke dispensation fra formuegrænsen.
Bilag
Sagsfremstilling
- Formanden fortalte om fritidskonferencen på Bornholm. Det havde været en rigtig god tur, og formanden var meget glad for, at så mange idrætsforeninger var repræsenteret.
Beslutning
PKT. 1.
TIL EFTERRETNING