Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 8. februar 2023 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

En repræsentant for foreningen er indbudt til mødet, som vil præsentere foreningen for idrætsrådet.
En eventuel tiltrædelse skal endeligt godkendes på repræsentantskabsmødet i marts 2023.
Foreningen er godkendt af Folkeoplysningsudvalget FOLU til at kunne modtage medlemstilskud.

På¨mødet vil foreningen fortælle om sig selv med bl.a. følgende:
- Ca. 58 medlemmer, heraf 48 børn mellem 3 og 14 år.
- Foreningen spiller indendørs i Ishøj Idræts & Fritidscenters hal 1 og udendørs på kunstgræsbane 1 og den lille nye multibane ved padelbanerne på den gamle grusbane.
- Børn under 5 år betaler 500 kr. pr. år i kontingent fordelt på 10 måneder (januar og juli er kontingentfrie).
- Alle over 5 år betaler 1.000 kr. pr. år i kontingent, ligeledes fordelt på 10 måneder.
- Foreningen har 3 hold tilmeldt Dansk Hockey Union.
- U8 spiller stævnedage ca. 1 gang om måneden, fordelt rundt i Danmark.
- U12 deltager i Danmarksmesterskaberne, hvor der bliver spillet mellem 3 og 5 turneringsrunder.
- Indendørsturneringen afsluttes med et slutspil med deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet.
- Efter sommerferie er børnene blevet store, så der skal udvides med et U14 hold.


Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller en forløbig godkendelse af foreningens ansøgning om optagelse i Ishøj Idrætsråd.
Dette skal dog endelig godkendes på Ishøj Idrætsråds repræsentantskabsmøde den 22. marts 2023.

Beslutning

Tiltrådt.
Foreningen kan indtil repræsentantsskabsmødet den 22.marts 2023 deltage i næste idrætsrådsmøde den 8. marts 2023 med taleret og dog uden beslutningsret.