Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 8. marts 2023 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

Sascha Clausen og Malene Hjalager fra DGI er indbudt til mødet kl. 19.00.

DGI har aftalt et senere møde med Ishøj Kommune, Kultur og Fritid, hvor der ønskes en drøftelse af potentialet for et samarbejde mellem Ishøj Kommune og DGI til gavn for idrætsforeningerne i kommunen.
I den forbindelse ønskes en drøftelse i Ishøj Idrætsråd, om hvilke potentialer rådet ser i en mulig indsats, der kan undersøtte udviklingen af idrætsforeninger i Ishøj kommune.


Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at ....

Beslutning

Drøftet.
DGI's powerpoint præsentation med tabeller er vedhæftet referatet.
Link til DGI's værktøjskasse til at lave analyser omkring medlemstal udsendes særskilt.

Bilag

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

  1. Tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU den 28. februar 2023.
    Referater for møderne kan løbende ses på Ishøj kommunens hjemmeside
    https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

  1. Ishøj Tennisklubs generalforsamling skal tage stilling til evt. nyt klubnavn "Ishøj Tennis og Padel".
  2. Ishøj Cricket Club afholder indendørs DM for ungdom i Ishøj Idræts & Fritidscenter søndag den 19. marts 2023.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Sagsfremstilling

1. Ishøj Idræts & Fritidscenter:
- Scoringstavle er opsat på kunstgræsbane 2 og vil være klar til brug for bl.a. Ishøj I F's 3. divisionskampe marts 2023.
- Der er afholdt banefordelingsmøde for perioden april - oktober 2023 den 28. februar 2023.
- På dette banefordelingsmøde den blev der aftalt foreningsoprydningsdag den 12. april 2023 kl. 17.00 på banerne ved idrætscenter i h.t. ønske herom på idrætsrådsmødet den 7. december 2022.
- Caféen er blevet ommøbleret til "Sportscafé" i h.t. drøftelser herom på cafébrugerudvalgsmødet den 11. januar 2023.
- Der er afholdt foreningsmøde omkring klargøring til den kommende tennis- og padelsæson med Ishøj Tennis Klub den 28. februar 2023.


2. Ishøj Svømmehal:
- Der er afholdt fordelingsmøde den 15. februar 2023.

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

3. Husk at søge evt. medlemstilskud senest den 31. marts 2023.
Ansøgningen skal indsendes sammen med en kopi af seneste årsregnskab, som er blevet godkendt af generalforsamlingen.

Sagsfremstilling

Kassereren fremlægger regnskab pr. 28. februar 2023.
Regnskabet er vedhæftet dagsordenen.


Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage regnskabet til efterretning

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Team Ishøj Café 60+ Cycling og DGI Midt- og Vestsjælland søger om midler fra puljen Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud, til en indsats der skal få flere seniorer op på cyklen.

Indsatsen
Hyggelige cykelfællesskaber for alle seniorer retter sig mod seniorer i Ishøj, og vil finde sted i 1. halvår af 2023. Det er et samarbejde mellem DGI og Team Ishøj Cafe 60+ Cycling, idet det er et fælles mål, at flere seniorer skal cykle og blive en del af fællesskabet. Foreningen har ressourcer og kapacitet til at byde flere ind og har som mål, at indsatsen skal føre til en medlemsvækst på 25 % svarende til ca. 15 nye medlemmer i 2023. Team Ishøj Café 60+, der er stiftet i 2017, har ved seneste medlemsindberetning oplyst, at foreningen har 57 medlemmer.

Indsatsen vil have fokus på følgende elementer:

  • Det gode liv for seniorer
  • Fysisk og social aktivitet for målgruppen
  • Sundhedseffekt for målgruppen
  • Færre i sundhedssektoren
  • El-cykling
  • Tiltrækning og fastholdelse af frivillige og aktive

    Der vil blive udbudt cykelture for målgruppen og foreningen vil blive klædt på til at give de nye deltagere en god velkomst. I foreningen vil der blive uddannet guider/kaptajner, afholdt førstehjælpskursus og arbejdet med markedsføring og kommunkation samt frivillighed i form af tiltrækning og fastholdelse af medlemmer.

    Ansøgning er vedhæftet dagsordenen.

    Af retningslinjerne for puljen Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud fremgår:
    §1 - Formålet med udviklingspuljen er at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil med et folkeoplysende sigte. Formålet med puljen er endvidere at give mulighed for, at det organiserede foreningsliv kan udvikle organisationsformer, der kan involvere nye grupper i foreningslivet, ligesom aktiviteter arrangeret af selvorganiserede grupper kan tilgodeses.

    Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for formålsbeskrivelsen for puljen
    Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud, idet der arbejdes med udvikle det organiserede foreningensliv og tiltrække nye medlemmer gennem nye initiativer.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes retningslinjer for tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde.

Økonomi

Team Ishøj Café 60+ og DGI Midt- og Vestsjælland søger om et tilkud på i alt 24.000 kr.

DGI-projektledelse i udviklingsfasen herunder dataindsamling og mødeaktiviteter

4.000 kr.

Uddannelse af Guides og vejkaptajner, ”Den gode velkomst” & førstehjælpskursus

8.000 kr.

Markedsføring og kommunikation

4.000 kr.

Gennemførelse af Oplevelsesture i samarbejde mellem DGI og Cafe 60 +

8.000 kr.

I alt

24.000 kr.


DGI kan byde ind med en medfinansiering på kr. 2.000, svarende til halvdelen af ”DGI-projektledelse i udviklingsfasen herunder dataindsamling og mødeaktiviteter”.


Beslutning

Sagen kunne ikke behandles p.g.a. foreningen ikke var til stede.
Sager, der ønskes behandlet på et bestyrelsesmøde, kræver personligt fremmøde fra den sagsfremstillende forening/klub jf. Ishøj Idrætsråds vedtægterne §7.

Beslutningskompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Team Ishøj Café 60+ Cycling og DGI Midt- og Vestsjælland søger om tilskud til udviklingsprojekt.

Bilag

Sagsfremstilling

Forslag til fordeling af idrætslokaler for sæson 2023-2024 (1. august - 5. juni) har været sendt i høring hos ansøgerne i med svarfrist den 22.februar 2023.

Lokalefordelingsudvalget har besluttet, at der i sæsonen 2023-2024 ikke bliver tildelt faste sæsontider i gymnastiksalen i Idrætscentret, da der pt. er en prøveperiode i gang, hvor Ishøj Karate Klub benytter gymnastiksalen. Derfor er de foreninger, der plejer at anvende gymnastiksalen, tildelt tider i andre lokaler i sæson 2023-2024. Når der er en afklaring på den fremtidige brug af gymnastiksalen, kan der hvis nødvendigt gennemføres ændringer.

Der er indkommet tre indsigelser fra ansøgerne. Oversigt over indsigelser kan ses i vedhæftet bilag.

  • Ishøj International Badminton er tildelt tid i hal I fra kl. 20.30-22.00 - deres ønske er 2 timer - enten 20-22 eller 20.30-22.30
    Lokalefordelingsudvalget anbefaler, at der tildeles en ekstra tid om onsdagen kl. 21.00-22.00, så der kan trænes i to haller på én gang.
  • Ishøj Gymnastik Forening har søgt om at få pigesalen på Vibeholmskolen om onsdagen, men har ikke fået tildelt tiden med udgangspunkt i medlemstal.
    Lokalefordelingsudvalget anbefaler, at Ishøj Gymnastik Forening benytter salen i den periode, hvor Ishøj IF træner udendørs (april-oktober). Såfremt Ishøj IF ikke skal benytte tiden alligevel, bør den tilfalde Ishøj Gymnastikforening.
  • FC Ishøj - fremhæver deres tider om tirsdage og onsdage i Idrætscenteret, hvor de ønsker at komme til tidligere.
    Lokalefordelingsudvalget kan ikke genkende billedet af, at Ishøj Håndbold Forening ikke benytter træningstider og har derfor bedt håndboldklubben kommentere på indsigelsen.

Lokalefordelingsudvalget vurderer ikke, at der på baggrund af indsigelserne, skal laves ændringer i forslaget. Lokalefordelingsudvalget henviser til forslag, som kan afhjælpe problematikkerne.

Lokalefordelingsudvalgets vurdering af indsigelser og forslag til fordeling af faste træningstider er vedhæftet dagsorden.

Indstilling

 Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslaget til lokalefordeling for idrætslokaler i sæson 2023/2024 godkendes med lokalefordelingsudvalgets anbefalinger i forhold til de indkommende indsigelser

Beslutning


Tiltrådt.
Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslag til lokalefordeling sendes videre til FOLU Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutningstema

Forslag til sæsonfordeling af idrætslokaler for sæson 2023-2023 fremlægges.

Bilag

Sagsfremstilling

Forslag til fordeling af banetider i Ishøj Svømmehal for sæson 2023-2024 tager udgangspunkt i foreningernes ønsker til træningstider.

I den godkendte ramme for tider i Ishøj Svømmehal er det prioriteret, at der er offentlig adgang i hele svømmehallens åbningstid. Desuden er det et krav, at der skabes en indtægt til hallens drift gennem udlejning til eksterne brugere.

Timerne til Tip Tab Tynde (TTT) samt Ishøj Svømmehals holdtræning (babysvøm, crawl hold, bevægelse i vand med flere) er reserveret inden fordelingen, idet der er tale om kommunale aktiviteter. I dagtimerne koordineres foreningernes brug af svømmehallen med folkeskolerne. Her er Ældre i Bevægelse tildelt timer onsdage og torsdage i dagtimerne.

Der blev afholdt fordelingsmøde med foreningsbrugerne den 15. februar 2023 på baggrund af brugernes ønsker. Referat fra mødet er vedhæftet dagsordenen.

Ældre i bevægelse har ønsket 3 baner i forbindelse med undervisning i Ishøj Svømmehal. Dette kan dog ikke altid lade sig gøre om onsdagen, da Strandgårdskolen er til undervisning i samme tidsrum. Såfremt at skolen kommer senere eller aflyser, så kan Ældre i bevægelse benytte 3 baner.

I forbindelse med Ishøj Svømmeklubs ønskede morgentræning på 4 baner mandage og torsdage, kan dette kun lade sig gøre, såfremt Ishøj Svømmehal ikke har undervisning i bane 6 kl. 6.45-7.30.

I forbindelse med Ishøj Svømmeklubs ønskede tid torsdage aftener på 4 baner, så kan dette ikke lade sig gøre, da Tip Tab Tynde har undervisning i 2 baner i samme tidsrum.

Forslag til fordeling for henholdsvis foreninger og skoler er vedhæftet dagsordenen. Den samlet oversigt for både kommunale aktiviteter, skoler og foreninger samt rammeplanen er ligeledes vedhæftet dagsordenen.

Indstilling


Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslaget til lokalefordeling for idrætslokaler i sæson 2023/2024 godkendes med lokalefordelingsudvalgets anbefalinger i forhold til de indkommende indsigelser .

Beslutning


Tiltrådt.
Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslag til lokalefordeling sendes videre til FOLU Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutningstema

Forslag til sæsonfordeling af banetider i Ishøj Svømmehal for sæson 2023-2024 fremlægges.

Bilag

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet forslag til aktivitetsfrie dage i kommunens idrætslokaler i sæsonen 2023-2024.
Oversigt er vedhæftet dagsorden.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslaget sendes videre til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

Tiltrådt med følgende bemærkninger:
 - St. Bededag den 26. april 2024 er i h.t. folketingsbeslutning ikke længere en fridag.
Revideret oversigt med denne rettelse er vedhæftet referatet.   
 - Pinselørdag den 18. maj 2024 er ikke medtaget på oversigten?

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune afsætter hvert år midler til frivillige folkeoplysende foreninger i kommunen for at sikre gode rammer og vilkår for foreningsarbejdet.

Folkeoplysningsudvalget har på møde i november 2022 vedtaget en proces for revidering af retningslinjer på folkeoplysningsområdet.
Med afsæt i Folkeoplysningsudvalgets temamøde samt arbejdsgruppernes drøftelser af retningslinjerne har Center for Kultur og Fritid udarbejdet udkast til lokaleregulativ og retningslinjer for tilskud samt godkendelse af frivillige folkeoplysende foreninger.

Ud over redaktionelle ændringer er hovedpunkterne i revisionen:

Generelt:
Der er arbejdet på formidlingsdelen i begge retningslinjer.
Retningslinjerne har gennemgået omfattende redaktionelle og formidlingsmæssige ændringer, og der har derfor ikke kunnet laves en visning af ændringerne i selve dokumenterne.
Efter godkendelse af retningslinjerne i Ishøj Byråd vil der blive udarbejdet pixi-versioner af retningslinjerne.

Tilskud til  frivillige folkeoplysende foreninger:
Tilskud til leder- og instruktørkurser:
Der er fastsat et loft på tilskud til transportudgifter på 1.000 kr. pr. kursus.

Lokaletilskud:
Uddybning af regler for tilskud til lokaler.

Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud (udviklingspuljen):
Der er sket en præcisering af, hvad der kan og ikke kan søges tilskud til.
Formuegrænsen på 40.000 kr. udgår.
Det er ikke længere et krav, at foreninger har eksisteret mere end 1 år for at ansøge puljen.
Vurdering af ansøgning baseres på en konkret vurdering. I vurderingen indgår foreningens resultater, formue, kontingentindbetaling, medlemssammensætning, historik, sociale ansvar mv.
Tilskud til materiel udbetales til foreningen, som selv indkøber, forsikrer og vedligeholder.

Tilskud til venskabsbysamarbejde:
En forening kan tage på ét besøg eller få ét genbesøg årligt. Dermed kan samme forening ikke få tilskud til at besøge flere venskabsbyer i samme år eller få tilskud til besøg fra flere venskabsbyer inden for samme år.

Eliteidrætstilskud:
Der udbetales tilskud 1 gang årligt. Tilskuddet indbefatter også deltagelse i store internationalle mesterskaber. Eliteidrætsforeninger kan ikke søge om tilskud til deltagelse i store mesterskaber i udviklingspuljen.

Revision af kommunale tilskud samt tilsyn og stikprøvekontrol:
Præcisering af regler.

Godkendelse af folkeoplysende foreninger:
Retningslinjer for godkendelse af frivillige folkeoplysende foreninger er uddybet og defineret i selvstændigt bilag.

Lokaleregulativ:
Lokaleregulativet har gennemgået en større opsætnings- og indholdsmæssig forandring. Det er i højere grad emneinddelt, så det er lettere at navigere i. Derudover er der foretaget præcisering af flere emner.

Der er et generelt opmærksomhedspunkt i forhold til at benytte de kommunale lokaler bedst muligt og sikre adgang for flest mulige, ud fra et princip om, at det er foreningernes aktiviteter der er styrende for, hvilke lokaler de kan låne.

Der udarbejdes underlæggende bilag vedrørende ordensregler og fordelingsprincipper for de kommunale lokaler og udendørsanlæg.

Høringssvar:

Som paraplyorganisation på det folkeoplysende område, anmodes Ishøj Idrætsråd om at afgive høringssvar til vedlagte retningslinjer.

Lovgrundlag

Folkeoplysningsloven

Indstilling

Ishøj Idrætsråd afgiver høringssvar.

Beslutning

Ishøj Idrætsråd ønsker, at der fortsat kan søges tilskud til store mesterskaber via Udviklingspuljen - også for klubber, der modtager elitetilskud.

Beslutningskompetence

Ishøj Byråd

Beslutningstema

Ishøj Kommune sender udkast til retningslinjer for tilskud, godkendelse af foreninger og lokaleregulativ til høring i paraplyorganisationer under det folkeoplysende område.

Bilag

Sagsfremstilling

Da ingen af 2i medlemsforeninger i h.t. tidligere drøftelse herom har mod på at lave fællespublikation, har vi fostret den idé, at vi genopliver Fritidskuverten. 

Forslaget er, at 2i betaler for kuverter og distribution. Den enkelte forening/klub skal levere 10.200 eksemplarer af en folder eller enkeltside, hvis de ønsker infomation om sin forening med i Fritidskuverten. Foreninger, der vil være med, skal samtidig stille med et par personer til pakningen af Fritidskuverten.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at ....

Beslutning

Godkendt.
Det blev besluttet, at der arbejdes videre med forslaget.

Sagsfremstilling

Følgende punkter fremkom på mødet:

1. Ro- og kajakklubben Neystid tilbyder gratis afhentning af poolbillardbord 275 x 145cm.
Kontaktoplysninger og tilbagemeldingsfrist oplyses nærmere, når sekretæren udsender referat af mødet.

2. Budo Sportskarate Ishøj takker Ishøj kommune og Ishøj Idræts & Fritidscenter for hjælpen omkring afviklingen
af Nordeuropas største karatestævne Copenhagen Open i Ishøj Idræts & Fritidscenter i uge 8-2023.

3. Foreningernes mulighed og krav til livestreamning ønskes behandlet i FOLU Folkeoplysningsudvalget.

4. Aktivitetsfrie dage i idrætslokaler 2023-24.
Ishøj Badminton Klub spørger om tilbagemelding vedr. eventuel slibning af gulv i Strandgårdskolens hal i sommeren 2023. Klubben har søgt om sommertræning til 3 hold og har fået afslag p.g.a. slibning af gulv?


Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at tage punkterne til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.