Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 8. oktober 2025 kl. 18.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

Ishøj Idrætsrådets input og ønsker til Pokalfesten ønskes.
Center for Kultur og Fritid inviterer Ishøj Idrætsråd til at komme med en tilbagemelding på Pokalfest 2025 og eventuelt input til Pokalfest 2026.

Gitte Vang Sørensen, Center for Kultur og Fritid er inviteret til mødepunktet.

Indstilling

Åben drøftelse og Ishøj Idrætsråds ris og ros til afvikling af Pokalfesten.

Beslutning

Der var en god drøftelse af afvikling af pokalfester og følgende input blev bl.a. nævnt:
- at det er vigtigt, at hver enkelt prismodtagers navn nævnes, hvorefter pågældende går op på "scenen" og modtager sin pris sammen med evt. holdspillere.
- at seancen med at læse hver enkelts mesterskaber op er meget tidskrævende og måske man kan nøjes med blot at nævne prismodtagerens største mesterskab og evt. øvrige vises på storskærm.
- forslag om at erindringsgaven til prismodtagerne er en gave med teksten "Pokalfest 2026", som modtagerne kan kan være stolte af at modtage og evt. også kan være brugbart, som f.eks. en medalje eller en pokal, som kan stå fremme til beundring eller blot et håndklæde eller lignende som skal bruges i.f.m. træning og kampe.

Endvidere blev det foreslået, at man vekslede mellem en af de 4 "store priser" og en passende portion erindringsgaver, så uddelingen bliver mere dynamisk og de sidste ikke drukner i "nu-skal-vi-være-færdige"...

Center for Kultur og Fritid takkede for aftenens input til afvikling af næste Pokalfest i 2026.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt.

Udover udsendte meddelelser blev punkt 3 og 4 meddelt på mødet.

Sagsfremstilling

  1. Tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU'S møde den 11. september 2025.
    Referater for møderne kan løbende ses på Ishøj kommunens hjemmeside
    https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/
  2. Invitation til middagen efter mødet den 10. december 2025.
    Bemærk, at møde og middag afholdes hos Noren Catering, Baldersbækvej 2, Ishøj.
    Tilmelding til fritids- og idrætsinspektør Flemming Bech senest den 15. november 2025.
    ./. Invitation er vedhæftet dagsordenen.

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

3. Danske Idrætsråd & Samvirker har udsendt nyhedsbrev 10/2025, som omhandler frivillighed og bekymring omkring kommunerenes budgetter. En undersøgelse viser, at det frivillige arbejde inden for idrætter - efter COVID-19 nedlukningen - fra 2021 er steget fra 8,5% til 10,1% i 2023 og er således på samme niveau som før COVID-19 nedlukningerne.
./. Nyhedsbrevet er vedhæftet dagsordenen.

4. Idræts Region Hovedstaden IRH har udsendt kursus oversigt for efteråret 2025. IRH oplyser, at tilskuddet til disse idrætskurser fortsætter, så alle idrætsledere, trænere, holdledere m.f.l. i IRH tilbydes gratis deltagelse.
Læs mere på https://www.kaisport.dk/kursusoversigt/

./. Kursusoversigten er vedhæftet dagsordenen.


Bilag

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt.
Udover udsendte meddelelser blev punkt 3A og 3B og følgende meddelt på mødet.

1C Linket til spørgeskema fra Videncenter om handicap virker ikke mere p.g.a. ikke oplyst frist hertil er overskredet. Center for Kultur og Fritid har meddelt Videncenter om handicap, at det er uhensigtmæssigt at modtage spørgskemaer uden at oplyse svarfrister.
2A På banefordelingsmøde nr. 2 den 1. oktober 2025 blev der opnået enighed om en ny banefordelingsplan for kunstgræsbane 1 og 2 for vinteren 2025-26.

2C Spejderforeningerne genhuses indtil videre i "Havhytten", "Skovhytten" og hos Søspejderne. Naturcenter og spejderforeningen FDF hjælper med udlån af deres grej. Ishøj Idrætsråd foreslår, at nyt grej ansøges via fonde, som er en oplagt i forhold til idrætsrådets seneste kursus/foredrag om fondsansøgninger og AI i Brohuset den 28. maj 2025.

Sagsfremstilling


1. Center for Kultur og Fritid

1A. Center for Kultur og Fritid har inviteret foreninger hjemmehørende i Ishøj Kommune til inspirations- og introduktionsarrangementer vedrørende kommunens nye bookingsystem og kommunikation den 3. og den 4. november i Idrætscentret. Der opfordres til, at hver forening stiller til ét af møderne med personer, som har erfaring og ansvar for booking og foreningens kommunikation.
Invitation uddeles på mødet og tilmeldingsfristen er den 30. oktober 2025.

2B. Center for Kultur og Fritid er i gang med at undersøge, om kommunen via systemet WannaSport på sigt kan udbyde eventuelle frie haltider i Idrætscentret til selvorganiseret idræt. Dette vil ikke have betydning for foreningernes sæsonansøgninger eller efterfølgende rettidige enkeltbookinger, idet bookinger vil blive prioriteret i ledige tidsrum.


1C. Gør Videnscenter om handicap klogere på jeres behov.

Videnscenter om handicap arbejder for inkluderende fællesskaber for alle. Centrets arbejde består i at afdække viden om barrierer for deltagelse for mennesker med handicap og rådgive om handicap og virksomme indsatser.

Videnscenter for handicap er i gang med at udvikle en online platform, der skal give trænere, undervisere, instruktører m.fl. mere viden og bedre forudsætninger for at kunne inkludere særligt mennesker med usynlige handicap i aktiviteter.
For at kunne skabe den bedste platform opfordres jeres aktivitetsansvarlige til at udfylde et spørgeskema ved at klikke på knappen nedenfor. Det tager kun 10 minutter og vil bidrage med vigtig viden om, hvordan vi alle kan blive bedre til at inkludere flere i vores fritidsfællesskaber.

Alle materialer og værktøjer på platformen vil være gratis og frit tilgængelige for alle. Tak for hjælpen!

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=UllVvrTqAEKU_WaxM8T1roO0xdk4cOhNlFPDEIQNqDFUQ1dMUEM3N1pVN0lMSFVQSEFVS0xSNkVISS4u

Link til hjemmesiden: Videnscenter om handicap | Deltagelse og fælleskab for alle

1D. Københavns Vestegnes Politi har udsendt informationsbrev for at forsøge at skabe større klarhed, så både børn og forældre kan forstå, om benyttede små motoriserende køretøjer som f.eks. el-cykler, el-løbehjul, monowheels, el-skateboards m.v. er lovlige og om de nødvendige krav for at føre køretøjet.
./. 3 bilag er vedhæftet dagsordenen.


2. Ishøj Idræts & Fritidscenter, Ishøj Svømmehal, Bredekærgård og foreningshuse

2A. Der har været afholdt banefordelingsmødet den 7. september 2025, hvor der ikke blev opnået enighed om en banefordeling af kunstgræsbane 1 og 2 for vinteren 2025-26.
Der indkaldes derfor til nyt banefordelingsmøde med 1. repræsentant for hver forening.
Kultur- og Fritidsudvalget har på udvalgsmøde den 17. september 2025 besluttet at Ishøj IF Pro skal tildeles tider er efter ungdomstræningstiderne kl. 19.00
Der er atter aftalt en fælles affaldsoprydningsdag på og ved banerne den 23. marts 2026 kl. 16.00.

2B. Status på Ishøj Idræts & Fritidscenters café fremtid.
Kultur- og Fritidsudvalget har på udvalgsmøde den 17. september 2025 besluttet følgende:
"Scenarie 1. - Bortforpagtning af café igen til en ny privat aktør via professionel mægler. Administrationen bemærker at der ved tidligere udbud har været få bydere på forpagtning af cafeen. Administrationen vurderer, at der skal afprøves nye metoder for at få bortforpagtet cafeen og anbefaler, at opgaven udbydes til en professionel mægler med branchekendskab. Udgifter hertil skal afklares og findes".

Indtil der er fundet en ny forpagter af cafeen kan brugere af Ishøj Idræts & Fritidscenter bestille og medbringe mad udefra fra eksterne leverandører. Derudover har administrationen iværksat en midlertidig ordning med nogle kander gratis kaffe i foyeren hverdagsaftener og weekender, gældende indtil der er truffet beslutning om den fremtidige cafédrift. For at kunne understøtte afholdelse af bookede møder, mindre kurser og øvrige aktiviteter i centret, vil idrætscentrets personale i et begrænset omfang kunne tilbyde brygning af kaffe, som aftales med personalet ved booking. Udgiften til kaffe afholdes af den enkelte arrangør. Foreninger og kommunale brugere, der ønsker at afholde større arrangementer med forplejning, har mulighed for at låne køkkenet og caféområdet. Det forudsættes, at de selv står for opvask og oprydning efter brug. Tiltagene er midlertidige og tilrettelagt med henblik på at sikre en god oplevelse for centrets brugere, indtil en langsigtet løsning for cafédriften er fastlagt. Muligheden for midlertidig opsætning af automater er blevet undersøgt som desværre ikke er mulig ift. økonomi og krav til aftaleperiode fra leverandører. Idræts- og fritidscenter har derfor besluttet, at der indkøbes hurtigst muligt en kaffeautomat og drikkevandskøler, som vil blive opsat nær og ved hovedindgangen.

2C. Spejderhytten på Skovvej 39 er natten til den 24. september nedbrændt. Der er ikke sket personskader, men branden har været så omfattende, at hytten og inventar ikke kunne reddes. Spejderhytten benyttes fast af både af DDS og KFUM-spejdere, som Center for Kultur og Fritid er i dialog med. Der er aftalt løsninger for brug af andre kommunale lokaler på kort sigt og administrationen kigger samtidig på en mere langsigtet løsning, således at spejderne understøttes bedst muligt i deres virke og kan fortsætte de faste aktiviteter.



3. Evt. øvrige meddelser meddeles på mødet:

3A. Center for Kultur og Fritid meddeler, at foreningskonsulent Malene Rasmussen har fået nyt job og den 1. november starter i en stilling som Foreningskonsulent i Solrød Kommune. Efter 10 gode år i Ishøj har Malene fået mulighed for at arbejde i sin hjemkommune, hvor hun både får nye spændende opgaver og kan forme sin helt egen stilling, og hvor hun kan være tættere på sit eget foreningsliv, som hun og hendes familie selv er en del af. Vi har været meget glade for Malenes indsats og samarbejde – både internt og med jer i foreningerne. Hun har bidraget med stort engagement, høj faglighed og altid med blik for at skabe de bedste rammer for foreninger, frivillige og borgere. Vi kommer til at savne hende, men ønsker hende alt det bedste i det nye job. Solrød er heldige at få hende. Ishøj Idrætsråd m.fl. er meget velkomne til at dele nyheden med jeres medlemmer, og vi tager det også med på de kommende møder. Internt kigger vi selvfølgelig på hvordan vi løser opgaverne indtil vi kan byde en ny kollega velkommen i starten af det nye år.

3B. Ishøj kommune har fået en imponerende og flot placering af Dansk Idrætsforbund DIF som 7. bedste idrætskommune og den bedste i øst Danmark. Læs evt. mere på https://www.dif.dk/nyheder/2025/10/ny-liste-skive-er-danmarks-bedste-idraetskommune-igen


Bilag

Sagsfremstilling

Kassereren fremviser og fremlægger regnskab pr. 30. septebmer 2025.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage regnskabet til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt.
./. Regnskabet er vedhæftet dagsordenen.

Bilag

Sagsfremstilling

Drøftelse af årsplan for Ishøj Idrætsråds mødedatoer for 2026.

Det bemærkes, at repræsentantskabsmøde den 25. marts 2026 kl. 19.00 er uden spisning.


./. Mødekalender 2026 er vedhæftet dagsordenen.


Indstilling

Ishøj idrætsråd indstiller at godkende forslaget til mødekalender for 2026.


Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Følgende punkter fremkom på mødet:

1. Mette Jehrbo, bestyrelsesmedlem i Ishøj Sportsrideklub præsenterede sin klub og sig selv. Klubben vil efter længere tids fravær igen være repræsenteret i Ishøj Idrætsråd.

2. Ishøj Cricket Club har vundet 3. division og dermed rykket op i 2. division herrer. I eliterækkern herrer blev det til en flot 3. plads.

3.Ishøj Golfklub har vundet 3. division og dermed rykket op i 2. division herrer. 5. division er rykket op i 4. division herrer.

4.Team Ishøj Café 60+ Cycling som har fået klublokale-faciliteter hos Ishøj Tennis og Padel Klub er glade for samarbejdet der og begge klubber ønsker, at det fortsætter også i.f.m. den nye helhedsplan for området ved Ishøj idræts & Fritidscenter.

5. Følgende driftsforstyrrelser blev nævnt og det blev besluttet, at hidtildige beslutning fastholdes med at driftsforstyrrelser ikke skal meddeles på et idrætsrådsmøde. Driftsforstyrrelser skal meddeles til Ishøj Idræts & Fritidscenters på fælles mail iif@ishoj.dk og/eller telefonisk til hovedtelefonnummeret 43574500:

A. Der har været hærværk med at net er skåret op ved padel-, cricket- (kastegården) og tennisanlæggene. Derudover har den seneste storm også resulterede i ødelæggerlser ved cricket- og tennisbanerne.

B. Ishøj Karate Klub takkede Ishøj Idræts & Fritidscenter for hurtig handling, så klubben igen har fået varme i deres klubfaciliteter. Klubben gør opmærksom på, at der fortsat nogle gange drypper regnvand fra taget og ned på deres kampmåtter.

C. Vestegnens Hockey Klub ønsker nye mål i hal 2 i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

D. Ishøj Tennis og Padel Klub spurgte om mulighederne for at sørge om Udviklingspuljen til store låger ved de to indgange til padel- og multibane-anlægget. Det blev konstateret, at det ikke er sandsynligt også p.g.a. den nye helhedsplan for området ved Ishøj Idræts & Fritidscenter.

E. Ishøj Tennis og Padel Klub nævnte, at deres dameomklædningsrum har en defekt bruser.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage evt. meddelelser til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt med bemærkning om, at driftsforstyrrelser kan meddeles til Ishøj Idræts & Fritidscenter iif@ishoj.dk