Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 10. april 2019 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www./Politik/Dagsordener og referater/Folkeoplysningsudvalget.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Resume

  1. Sundhedskonsulent Claus Borup Skovsgaard fratræder sin stilling i Center for Kultur og Fritid pr. 30/4-19. Sundhedskonsulenten har haft samarbejde med en række foreninger i Ishøj med henblik på fremme af sundhed og bevægelse.
  2. Ishøj Idræts & Fritdscenter og Center for Kultur og Fritid har sammen med fodboldklubberne udabrejdet en fordeling af træningstider på græsbaner i sæson 2019/2020.

Beslutning

PKT. 1. - 2.

TIL EFTERRETNING

Sagsfremstilling

  1. Formanden fremlagde regnskab for perioden 1. januar - 31. marts 2019. Regnskabet er vedhæftet dagsorden.
  2.  Ishøj Idrætsråd har besluttet, på grund af manglende dokumentation fra Ishøj Volley og Beachvolley's ansøgning om rejsetilskud, at vurdere at halvdelen af deltagerne ved stævne i Sverige kommer fra Rødovre samt at halvdelen af medlemmernes egenbetaling på kr. 500,00 går til transport. Rejsetilskuddet beregnes ud fra dette, hvorefter kassereren sender afregning.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

Sagsfremstilling

Efter afholdelse af repræsentantsskabsmøde den 20. marts 2019 skal der nu vælges medlemmer til Ishøj Idrætsråds udvalg.
Lokalefordelingsudvalget (udvalg nedsat af Folkeoplysningsudvalget) 5 medlemmer

Udvalg vedrørende revision af Ishøj Idrætsråds vedtægter 2 medlemmer

Arbejdsgruppe om kommunale tilskud 1 medlem

Arbejdsgruppe om revision af lokaleregulativet 1 medlem

Arbejdsgruppe om Ishøj Idrætsråds web-side 1 medlem

Distributionsudvalg (uddeling af Ishøj Nyt m.m.) 3 medlemmer

Revideret udvalgsliste er vedhæftet referatet.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

Sagsfremstilling

I mail af 7. februar 2019 anmoder bowlingklubben BK Keglerne/Martin Guldager om, at foreningen optages i Ishøj Idrætsråd.

Folkeoplysningsudvalget vedtog, på mødet den 20. marts 2019, sag nr. 17, at godkende foreningen som folkeoplysende tilskudsberettiget forening.

Indstilling

På Ishøj Idrætsråds repræsentantskabsmøde, den 20. marts 2019, blev det vedtaget at godkende BK Keglerne.

Beslutning

TILTRÅDT

Resume

Ishøj Golfklub søger om et ekstraordinært tilskud på 25.000 kr. inkl. moms til indkøb af golfudstyr.

Sagsfremstilling

Ishøj Golfklub har sidste sommer indledt et samarbejde med Diabetesforeningen og Ishøj Kommune, hvor diabetikere i kommunen introduceres til golfspillet. I dette samarbejde byder Ishøj Golfklub ind med gratis træning og lån af prøveudstyr, inden medlemmer tager stilling til, om de vil fortsætte og købe eget udstyr.
Generelt har Ishøj Golfklub oplevet medlemstilgang de seneste år og har et ønske om at engagere sig i flere initiativer målrettet borgere, som af forskellige årsager ikke har stiftet bekendskab med golfsporten.

Det øgede aktivitetsniveau slider på golfudstyret, og for at kunne tilbyde velfungerende prøvesæt til alle, ansøges der om tilskud til indkøb af 25 nye prøvesæt som supplement og erstatning af nuværende udstyr.

Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling, med den tilføjelse, at klubben selv financierer halvdelen - kr. 12.500,00

Beslutning

TILTRÅDT

Økonomi

Udgift til 25 golfsæt udgør 25.000 kr. inkl. moms.
Ishøj Golfklub er villig til medfinansiering.

Pr. 31.12.2018 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 147.000 kr., og der kræves dispensation for formuegrænsen.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. CarstenIshøj Karate Klub: Klubben har deltaget i europamesterskabet i Spanien, hvor en af deres kvindelige kæmpere fik en bronze medalje.
  2.  Trine/IBK: Hvornår kommer der et ur i hallen på Strandgårdskolen.
  3.  Thomas/Ishøj Budo Sportskarate: Hvad med uret i hal III i Idrætscenteret.
  4.  Mette/IGF: Flere af urene i Idrætscenteret i ikke stillet  om til sommertid.
  5.  Henrik/Ishøj Budo Klub: Har vi en bordtennisklub i Ishøj?
  6. Malene orienterede om, at kommende Ishøj Nyt vil have fokus på foreningslivet i Ishøj Kommune.

Beslutning

PKT. 1. - 6.

TIL EFTERRETNING