Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 11. juni 2025 kl. 18.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt.

Slides fra kurset fondsansøgninger og AI/kunstig intelligens er vedhæftet referatet.

Sagsfremstilling

  1. Tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU'S møde den 12. maj 2025.
    Referater for møderne kan løbende ses på Ishøj kommunens hjemmeside
    https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/
  2. Tilbagemeldinger på vores kursus fondsansøgninger og AI/kunstig intelligens den 28. maj 2025
  3. I forbindelse med kommunalvalget til efteråret skal der vælges nye repræsentanter til Folkeoplysningsudvalget FOLU. Overvej om det har interesse, når skemaerne skal sendes til Ishøj Kommune. Formanden vender tilbage, når der er nyt.

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

4. SB50 Badminton tilbyder en gratis PC'er. Hvis en forening er interesset i denne, så kan Michael Desbo Riel kan kontaktes på mail michael@sb50.dk.

5. Slides fra kurset fondsansøgninger og AI/kunstig intelligens er efter anmodning vedhæftet referatet.

Bilag

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.


Beslutning

Tilrådt.

Sagsfremstilling

1. Center for Kultur og Fritid.

1A. Politiet ser i øjeblikket en stigning i sager, hvor kriminelle går målrettet efter at svindle frivillige foreninger. Som forening kan I risikere at blive kontaktet af kriminelle via e-mail, som forsøger at lokke penge ud af foreningerne. Dette kaldes også CEO fraud. CEO fraud er typisk karakteriseret ved, at en medarbejder eller et foreningsmedlem bliver kontaktet af en svindler, der udgiver sig for at være direktør eller formand. Herefter anmoder svindleren om en pengeoverførsel til udlandet, indkøb af gavekort, eller betaling af en falsk faktura alt sammen med henblik på at franarre foreningen penge. For at minimere risikoen for et tab, er det vigtigt, at foreninger har klare og faste procedurer for overførsler og betalinger.

1B. Opgradering af 1. salen i Idrætscentret gennemføres i 2025. Foreninger, der er faste brugere i Idrætscentret, vil snarest modtage en mail, hvor det skal angives om der ønskes adgang til et klublokale og hvilke behov den enkelte forening har. Derefter planlægges opgradering af lokalerne og der meldes en tidsplan ud. Der afholdes møde med Fitness Ishøj i juni om de tilpasninger der planlægges i lokalet.

1C. Orientering om valg af nyt bookingsystem.
Center for Kultur og Frtid har valgt WinKAS som leverandør til det nye booking- og tilskudssystem til kommunens foreninger og borgere.
WinKAS er den største leverandør på markedet, og vi tilslutter os 31 andre kommuner i dette skift. WinKAS leverer en intuitiv, sikker og brugervenlenlis løsning, som konstant udvikles på baggrund af kundernes ønsker og behov. I udvælgelsesproccessen er der lagt fokus på, at foreningernes interesser varetages. Mange tak til de idrætsforeninger, som har deltaget i afklaringsproccessen. Foreninger vil blive inddraget i brugtagningen af det nye bookingsystem og der vil blive tilbudt introduktion til det nye system. Efter sommerferie vil der komme mere information om de forskellige introduktionsforløb.

1D. Orientering om Pokalfest 2025 i Ishøj Idræts & Fritidscenter den 1. juni 2025.
Modtagerne af pokalpriserne 2025 gik til: Ungelederpris Niklas Marcussen fra Ishøj Volley og Beachvolley Klub, Ildsjælspris Ahu Demir fra Ishøj IF og Hæderspris lngrid Jensen fra Ishøj Gymnastikforening. I år blev alle 16 foreningsfrivillige, som var indstillet til pokalpriserne, også hyldet. Følgende foreninger og Ishøjborgere modtog erindringsgaver for ekstraordinære flotte idrætspræstationer: Marcus Leimberg (Pumptrack Hvidovre), Ishøj Skakklub, Budo Sportskarate Ishøj, Ishøj Karate Klub, Ishøj Cricket Club og Vestegnens Hockey Klub. Pokalfesten evaluereres hvert år på arrangementets indhold, retningslinjer og flow i overrækkelserne.
Idrætsrådet opfordres til at komme med inputs til afholdelse af næste års pokalfest.


2. Ishøj Idræts & Fritidscenter, Ishøj Svømmehal, Bredekærgård og foreningshuse

2A. Storskærm med "Det Sker I Ishøj" er opsat I Ishøj Idræts & Fritidscenter ved hovedindgang og indgang ved fitness og fodboldomklædning.

2B. Kulturium Musikteater og Ishøj Idræts & Fritidscenter, Bredekærgård og Ishøj Svømmehal ønsker i samarbejde at sætte fokus på idræt, sundhed og fællesskab gennem en række engagerende og inspirerende idrætsforedrag målrettet borgerne i Ishøj. Vores tanke er at række ud til relevante lokale idrætsforeninger og høre om de vil være medarrangører, så vi sikrer at indholdet forankres i det lokale idrætsliv og appellerer bredt. Vores ambition er at sammensætte et varieret foredragsprogram med 2-4 sportsforedrag i 2026 med appel til både unge, voksne og ældre Ishøj borgere. Foredragene kan give nærværende fortællinger fra nogle af Danmarks mest kendte sportsprofiler – både med fokus på præstation, samarbejde, modgang og motivation. F.eks. overvejer vi at invitere bokseren Sarah Mahfoud, der kan give et ærligt indblik i elitesportens mentale krav, eller Jesper Skibby, som med humor og ærlighed deler oplevelser fra cykelsporten og livet udenfor. Vi håber, at Ishøj Idrætsrådet vil være med til at drøfte mulighederne for samarbejde og om idrætsrådet ønsker en rolle i foredragsrækken.

3. Evt. øvrige meddelser meddeles på mødet:

3A. Ingen

Bilag

Sagsfremstilling

Kassereren fremlægger regnskab pr. den 31. maj 2025.

./. Regnskab er vedhæftet dagsorden.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage regnskabet til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Efter afholdelse af repræsentantsskabsmøde den 26. marts 2025 skal der vælges medlemmer til Ishøj Idrætsråds udvalg.

./. Udvalgsliste 2024 er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd vedtager at ...

Beslutning

Det blev vedtaget, at der er ingen ændringer i forhold til udvalgslisten for 2024.
./. Opdateret udvalgsliste for 2025 er vedhæftet referatet.

Bilag

Sagsfremstilling

Hvad er nice-to-have og need-to-have i forbindelse med indkøb af materiel til foreningsbrug.

Drøftelse:

Hvad kan foreningerne forvente er til stede i de enkelte faciliteter?
Skal der forefindes måtter til kampsport?
Skal der være nogenlunde hele net til badminton osv.?
Skal foreningerne søge og medfinansiere eller er det en del af driften af faciliteterne?

Indstilling

Ishøj Idrætsråd instiller at ...

Beslutning

Sagen blev drøftet grundigt. Der var stor enighed om at personligt udstyr er noget man selv sørger for. Samtidig mener mange, at need-to-have-udstyr som udgangspunkt skal stilles til rådighed i rimelig stand af træningsstedet.
Største problem i dag er depotplads og at stort set alle har adgang til disse primært på skolerne.
Ofte møder foreninger/klubber op til rod, forsvundet udstyr eller ødelagt udstyr. Skolerne rydder ikke op efter sig og efterlader rum ulåste, som de ikke burde låse op i første omgang.
Udstyret vil holde længere, hvis det kun benyttes korrekt, så der f.eks. ikke spilles fodbold op ad et badmintonnet osv. 

Vi opfordrer til en diskussion i Folkeoplysningsudvalget (FOLU) og videre i forvaltningen, så vi kan få bedre depotplads og udstyr, der holder længere.

Sagsfremstilling

Følgende punkter fremkom på mødet:

1. Status på helhedsplanen for området omkring Ishøj Idræt & Fritidscenter blev drøftet.

2. Fitness Ishøj har fortsat et ønske om, at selv kunne administrere deres Salto-nøglebrikker til fitness-lokalerne.

3. Det blev foreslået, at parkeringspladserne ved padelbanerne og multibanen udover ved stadionkampe også åbnes efter behov ved f.eks. fodboldstævner og cricket-hjemmekampe.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage evt. meddelelser til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.