Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 12. juni 2019 kl. 19.00
Ishøj Idræts- og Fritidscenter
Resume
Ishøj Idræts & Fritidscenters café, som tidligere har været forpagtet ud, vil fra den 1. juni 2019 blive drevet af centret.
Sagsfremstilling
Caféen i Ishøj Idræts & Fritidscenter har de seneste år været drevet af forpagtere, som har ydet service til de mange brugere og foreninger, som har sine aktiviteter i og udenfor centret.
Da den nuværende forpagter har opsagt forpagtningskontrakten pr. 30. maj 2019, har Ishøj Byråd den 7. maj 2019 besluttet, at caféen med virkning fra den 1. juni 2019 tilknyttes Ishøj Idræts & Fritidscenter og drives herunder.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde en handleplan for driften af caféen.
På nuværende tidspunkt kan det oplyses, at der vil blive ansat en køkkenleder til varetagelse af den daglige drift af cafeen. Den nye café åbner den 1. september 2019, og i mellemtiden vil Ishøj Idræts & Fritidscenters personale stå for servicering ved tidligere bestilt forplejning samt salg af bl.a. drikkelse.
Orienteringsbrev vedrørende caféen er sendt til foreningernes formænd og kasserere. Brevet er vedhæftet dagsordenen.
Kulturchef John Romlund og Sümeyye Kütük fra Center for Kultur og Fritid vil deltage under behandling af dagsordenpunktet på Ishøj Idrætsråds møde og give en orientering om det nye koncept for caféen.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd vedtager, at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
TILTRÅDT
Økonomi
Den fremtidige cafédrift er tiltænkt at være økonomisk neutral og er derfor afhængig af foreningernes brug af caféen, så den kan fortsætte med at stå til rådighed for foreninger og andre brugere.
De viste slides er vedhæftet referatet.
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten.
Bilag
Sagsfremstilling
- Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www./Politik/Dagsordener og referater/Folkeoplysningsudvalget.
- Foreningerne opfordres til at sikre sig, at deres kontaktpersoner i foreningsregistret bekræfter de fremsendte links til distributionslister til Fællespublikationen.
- Formanden dementerer tidligere udmelding vedrørende dokumentation fra Ishøj Volley.
Beslutning
PKT. 1. - 3.
TIL EFTERRETNING
Sagsfremstilling
- Ishøj IF afholder i uge 27 DBU's Get2 Fodboldskole. Get2 Fodboldskolen bygger på DBU's mangeårige fodboldskolekoncept, men adskiller sig bl.a. ved at have en lav egenbetaling. Ishøj IF har fået tildelt 60 deltagerpladser. Ishøj IF har selv skulle rekruttere 40 børn, der i forvejen er medlem af foreningen. DIF get2sport i Ishøj Kommune har i samarbejde med Center for Børn og Forebyggelse samt SFO og skolesportslærere stået for at rekruttere 20 børn, der endnu ikke er inkluderet i foreningslivet.
- I denne uge uddeles folderen med ferieaktiviteter til samtlige skolebørn i Ishøj Kommune. Folderen vil også kunne læses på kommunes hjemmeside og facebookside.
Følgende idrætsforeninger har ferieaktiviteter i folderen: Ishøj Volley & Beachvolleyklub, BK Ishøj Flamme og Ishøj IF. - Den årlige pokalfest blev torsdag den 23. maj 2019 afholdt i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Foruden de 4 hovedpriser blev der i år uddelt 88 erindringsgaver.
Beslutning
PKT. 1. - 3.
TIL EFTERRETNING
Sagsfremstilling
Kassereren fremligger regnskab for perioden 1. januar - 31. maj 2019. Regnskabet er vedhæftet referatet.
Beslutning
TIL EFTERRETNING
Bilag
Resume
Ishøj Idrætsforening søger om et ekstraordinært tilskud på 25.000 kr. inkl. moms til indkøb af fodbolde og udstyr.
Sagsfremstilling
Ishøj IF har fokus på at rekruttere flere piger til foreningen og har haft succes med dette. Ishøj IF har blandt andet afholdt Pigeraketten, som er et DBU koncept, der har til formål at tiltrække piger i alderen 5-11 år til fodbold. Indsatsen sker i samarbejde med DIF get2sport, som er med til at understøtte og udvikle aktiviteter. Med tilgang af nye medlemmer, har Ishøj IF ikke længere tilstrækkeligt med fodbolde og udstyr til at gennemføre træninger som ønsket.
Derudover er Ishøj IF's miniafdeling vokset og der er opstartet flere nye hold. Dette stiller krav til en øget mængde materiel, både fodbolde og andet udstyr.
Ishøj IF indgår i et forpligtende samarbejde med DIF get2sport indsatsen i Ishøj Kommune, hvor fokus er at få flere børn ind i foreningslivet og styrke frivilligheden.
På den baggrund går DIF get2sport positivt ind i ansøgningen og vil bidrage med et økonomisk tilskud. Se vedhæftet bevillingsbrev.
Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller, at Folkeoplysningsudvalget yder et tilskud på 12.500 kr. til indkøb af fodbolde og udstyr.
Beslutning
TILTRÅDT
Økonomi
Der er indhentet tilbud fra Tress, som er vedhæftet dagsordenen.
Select fodbolde str. 3, 50 stk. | 9.937,50 kr. |
Select fodbolde str. 4, 50 stk. | 8.062,50 kr. |
Keglesæt, 40 stk. | 1.990 kr. |
Overtrækstrøjer, str. S, 45 stk. | 2.246,25 kr. |
Overtrækstrøjer, str. M, 45 stk. | 2.246,25 kr. |
I alt | 24.482,50 kr. |
DIF get2sport vil supplere Ishøj Kommunes tilskud med tilsvarende beløb, dog max 15.000 kr.
Pr. 31. december 2018 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 16.118,05 kr.
Bilag
Sagsfremstilling
Nogle foreninger har spurgt til, hvordan man kan få andel i de penge, der kan tjenes ved omdelinger, kræmmermarked, strandhåndbold og lignende. Vi tager en snak, om muligheder og holdninger til mottoet: Alle opgaver er frivillige, indtil man har sagt ja! Formanden håber på en åben dialog.
Der vil blive udfærdiget en beskrivelse af de forskellige arrangementer. Hvis jeres forening er interesseret, så kontakt formanden.
Beslutning
TIL EFTERRETNING
Sagsfremstilling
- Ishøj IF bliver i Danmarksserien. Klubben har desuden fået en ny førsteholds træner.
- Budo Sports Karate Ishøj har fået udtaget 2 kæmpere til henholdsvis VM &NM. Derudover deltager 9 kæmpere i VM i stilarter.
- Formanden ønsker alle en god sommer.
Beslutning
PKT. 1. - 3.
TIL EFTERRETNING