Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 12. oktober 2022 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter (Flemming Bech, tlf. 43574515, aftentelefon 43574500)

Resume

Nyt fra formanden

Indstilling

Ishøj Idrætsråd instiller til at punkterne tages til efteretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

  1. Tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU den 23. august og 27. september 2022.
    Referater for møderne kan løbende ses på Ishøj kommunens hjemmeside https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/
  2. Tilbagemelding fra Fritidskonferencen i Vejle den 23. og 24. september 2022.
    Formanden henviser i øvrigt til sagspunktet nr. 54.
  3. Status på formandens runde til foreningerne.
    - På mødet meddelte formanden, at der siden sidst ikke er modtaget invitationer til foreningsbesøg.

    Formanden har været i Hostrebro for at se et karatestævne.
  4. Parkeringsudfordringer ved Ishøj Idræts & Fritidscenter.
    Orientering fra formanden og fritids- og idrætsinspektørens møde med vejmyndighederne den 24. august 2022.
  5. 2i møde om helhedsplanen for idræts- og letbanerådet
    Orientering fra formanden og fritids- og idrætsinspektørens deltagelse i mødet den 19. september 2022.
    Ishøj Idrætsråds kommentarer og inputs til helhedsplanen drøftes nærmere under sagspunktet nr. 53.
  6. Ishøj Idrætsråd er tilmeldt det nydannede Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS)
  7. Invitation til Ishøj Idrætsråds julemøde udleveres på mødet.

    Følgende punkt fremkom på mødet:
  8. Nytiltrådt get2sport koordinator Simon Hansen Thams ønskes inviteret til et kommende 2i møde.


Resume

Nyt fra Center for Kultur og Fritid og Ishøj Idræts & Fritidscenter

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage punkterne til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Sagsfremstilling

  1. En ny børneattestbekendtgørelse er trådt i kraft den 1. september. Den betyder, at politiet skal orientere Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser, når en idrætsforening under Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) eller Dansk Firmaidræt indhenter en børneattest med anmærkning. På denne måde vil Udelukkelsesnævnet ikke længere være afhængig af, at den lokale idrætsforening selv orienterer nævnet. Nævnet vil dermed kunne kontakte og eventuelt sanktionere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift orienterer nævnet om ansættelses- og engageringssager, hvor personer har en børneattest med anmærkninger.
  2. Realdania åbner pulje på i alt 2 mio. kr. for foreningers og NGO'ers nyskabende aktiviteter fra coronatiden. Puljen har fået navnet 'De nye folkerum', og her kan man søge om støtte på op til 100.000 kr. inden for fire fokusområder: Kulturen i nye rammer, bynær natur og grønne mødesteder, nye nabofællesskaber og fremtidens foreningsliv. Der kan læses mere på følgende link Realdania åbner pulje for foreningers og NGO'ers nyskabende aktiviteter fra coronatiden (vifo.dk) og søge fra puljen via dette link De nye folkerum (realdania.dk)
  3. Der er den 20. september afholdt banefordelingsmøde for kunstgræsbanerne i perioden oktober til april 2022, hvor kommunens fodboldklubber samt hockeyklubben deltog. Fordelingsplanen er vedhæftet dagsordenen.
  4. Ishøj I F, 3. division har trukket superligaklubben Viborg i pokalturneringen. Kampen spilles på Ishøj stadion i skolernes efterårsferie onsdag den 19. oktober tidligt kl. 15.15. Ledelsen af idrætscentret har været i dialog med Divisionsforening/DBU og Ishøj I F og har bedt klubben, som har ansvaret for afviklingen af kampen, at tage kontakt til politiet og Viborg for at sikre sig sig at alle sikkerhedskrav overholdes. Ishøj I F og idrætscentret afholder i god tid inden kampen et opfølgningsmøde omkring dette og bl.a. parkeringsafviklingen.
  5. Status på kompensation til foreningslivet i Ishøj for udleje af Ishøj Idræts & Fritidscenter.
    Fritids- og idrætsinspektøren fremlægger status på prioteringsliste, som blev vedtaget på Ishøj Idrætsrådsmøde 13. april 2022.

    På mødet fremkom yderligere følgende punkter:
  6. Finanstilsynet har d. 4. oktober 2022 udstedt en ny vejledning til bankerne. Den sætter nye rammer for de krav, som banker skal stille til foreningskunder ifølge hvidvaskloven. Hvis bankerne udnytter denne mulighed, slipper de fleste af landets foreninger for mange af de belastende kontrol- og dokumentationskrav, de hidtil har været udsat for. Finanstilsynets pressemeddelelse kan læses her.
  7. Dato for ibrugtagen af Gildbroskolens hal udskydes, idet der er sket en vandskade i salen. Der pågår pt. arbejde i salen og på udearealer for at udbedre skaden. Den nye dato for ibrugtagen er sat til uge 47.

Bilag

Resume

Regnskabsfremlæggelse pr. 30. september 2022.

Sagsfremstilling

Kasseren fremlægger regnskab pr. 30. september 2022.
Regnskab er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd vedtager, at godkende regnskabet og tage økonomien til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Ishøj Badminton Klub ansøger om tilskud til en boldmaskine. Der ansøges om et tilskud på 19.333 kr. inkl. moms.

Sagsfremstilling

Ishøj Badminton Klub skriver i vedlagte ansøgning, at de søger om tilskud til en boldmaskine.

Boldmaskinen er automatisk og benyttes til fokuseret træning samt solotræning og er et led i at kunne tiltrække nye medlemmer.

Foreningen har pr. 1. september 2022 i alt 61 aktive medlemmer.

Af retningslinjerne for udviklingspuljen fremgår:
§1 -
Formålet med udviklingspuljen er at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil med et folkeoplysende sigte. Formålet med puljen er endvidere at give mulighed for, at det organiserede foreningsliv kan udvikle organisationsformer, der kan involvere nye grupper i foreningslivet, ligesom aktiviteter arrangeret af selvorganiserede grupper kan tilgodeses.

Ansøgningen er vedhæftet dagsorden.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes retningslinjer for Tilskud til folkeoplysende foreninger

Økonomi

Den samlede udgift til boldmaskinen (Siboasi S4025C) udgør 29.000 kr. inklusiv moms. Ishøj Badminton Klub foreslår en egenbetaling på 1/3 af beløbet, som udgør i alt 9.667 kr og søger dermed et tilskud på i alt 19.333 kr.

Foreningen oplyser, at de er ved at spare op til deres 50 års jubilæum i 2024 og årligt bruger 40-50.000 kr. på fjerbolde.

Pr. 15. august 2022 udgjorde foreningens kapital 91.153,81 kr. og der kræves derfor dispensation i forhold til formuegrænsen.


Tilskuddet dækkes af puljen "Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud".

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at ...

Beslutning

Formanden, som er medlem af ansøgerforeningen gik udenfor døren, mens næstformanden gennemgik sagen.
Ishøj Idrætsråd indstiller til Folkeoplysningsudvalget FOLU, at ansøgningen imødekommes og foreningen bevilges 19.333 kr.

Beslutningskompetence

Folkeoplysningsudvalget

Bilag

Resume

Foreningen Falcons Cheerleaders søger om optagelse i Ishøj Idrætsråd.

Sagsfremstilling

En repræsentant for foreningen er indbudt til mødet, som vil præsentere foreningen for rådet.
En eventuel tiltrædelse skal endeligt godkendes på repræsentantskabsmødet i marts 2023.
Foreningen er godkendt af Folkeoplysningsudvalget FOLU til at kunne modtage medlemstilskud.

På¨mødet orienterede foreningen om sig selv med bl.a. følgende:
- Ca. 55 piger under 15 år.
- Træner på Vibeholmskolen og i Ishøj idræts & Fritidscenters bevægelseshal
- Benytter måtter som transporteres af foreningen mellem træningsstederne
- Der er ca. 15 foreninger på landsplan
- Der er 3 årige konkurrencer i Danmark
- Foreningen stiller gerne op til opvisning i.f.m. andre foreningers kampe og arrangementer.

Indstilling

 Ishøj Idrætsråd besluttede at godkende foreningens ansøgning om optagelse i Ishøj Idrætsråd. Dette skal dog endelig godkendes på Ishøj Idrætsråds repræsentantskabsmøde i marts 2023.

Beslutning

Tiltrådt. Foreningen kan indtil repræsentantsskabsmødet i marts 20223 deltage i alle i2's møder med taleret og dog uden beslutningsret.

Bilag

Resume

Ishøj kommunes kommende helhedsplan til idræts- og letbaneområdet ved Ishøj Idræts & Fritidscenter

Sagsfremstilling

Formanden og fritids- og idrætsinspektøren og andre repræsentanter fra bl.a. foreningslivet har deltaget i kommunens første dialogmøde om den nye helhedsplan i Ishøj Idræts & Fritidscenter den 19. september 2022.

Ishøj Idrætsråds kommentarer og inputs ønskes drøftet.

Link til helhedsplanens hjemmeside, hvor man også kan klikke sig videre og komme med sine kommentarer...
https://ishoj.dk/borger/byplanlaegning/helhedsplaner/helhedsplan-for-omradet-ved-idraetscenteret-og-den-nye-letbanestation/

Indstilling

Formanden gennemgik helhedsplanen. Drøftet og 2i's foreninger opfordres til at komme med kommentarer og idéer til "helhesplanen" via ovenstående link.

Beslutning

Taget til efterretning.

Resume

DGI oplæg om kommunikation og tiltrækning af nye medlemmer blev præsenteret på Ishøj kommunes fritidskonferencetur i Vejle den 24. og 25. september 2022

Sagsfremstilling

DGI oplæg om kommunikation og tiltrækning af nye medlemmer blev præsenteret på den nyligt afholdte fritidskonference.
Oplægget er vedhæftet dagsordenen.
Spørgsmål til Ishøj Idrætsråds foreninger:
- Hvordan tiltrækker I nye medlemmer?
- Ønsker I flere medlemmer?
- Hvorfor vil I have flere medlemmer?
Formanden gennemgår hovedtrækkene i DGI's præsentation.

Indstilling

Formanden gennemgik DGI's oplæg. Drøftet og 2i's foreninger opfordres til at have både en hjemmeside og facebookside.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Ishøj Idrætsråds årsmødekalender for 2023

Sagsfremstilling

Årsplanen - mødekalenderen 2023 for Ishøj Idrætsråd er vedhæftet dagsorden til drøftelse på mødet.


Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at godkende forslaget til mødekalender for 2023.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Følgende punkter fremkom på mødet:

1. Frømandsklubben NIKON gjorde opmærksom på, at bankernes årlige gebyrer varierer fra under 1.000 kr. og op til 6.000 kr. Drøftet.

2. Fitness Ishøj afholder 10 års jubilæumsreception lørdag den 19. november 2022 kl. 14 - 17.

3. Fredag den 30. september 2022 blev frivillige på det sociale område hyldet med en fest og prisuddelinger. Handicapprisen gik i år til træner Mia og Lise fra "Ishøj Lykke Liga Håndboldhold", som er et hold for børn og unge med fysiske og psykiske udfordringer. Trænerne har gennem leg og bevægelse givet børnene en positiv oplevelse med sport og fællesskaber. Ishøj Idrætsråd ønskede tillykke med prisen.

4. Venskabsklubregulativ og ansøgning - yderlige oplysninger herom kan læses via Ishøj Idrætsråds hjemmeside https://www.holdsport.net/klub/ishoj-idraetsrad

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at punkternes tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.