Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 14. juni 2023 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune vil gerne have Idrætsrådets eventuelle bemærkninger til den parkeringsanalyse, som kommunens rådgiver Artelia har udarbejdet.
Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen for området ved idrætscentret og den nye letbanestation blandt andet kigget på parkering, herunder kapacitet og belægning på parkeringspladserne i området.


Center for Byudvikling og Natur er inviteret til at komme og præsentere og gennemgå analysen.


Indstilling

Ishøj Idrætsråds indstiller at ...

Beslutning

Ishøj Idrætsråd havde bl.a. følgende kommentarer og bemærkninger til den fremviste parkeringsanalyse omhandlende en onsdag og en lørdag.
- Der var enighed om, at datagrundlaget var temmelig begrænset og helt utilskrækkelig og der var taget betalingsarelaer med samt urealistske afstande ved hverdagssituationen.
- De fremlagte data forholdt sig ikke til evt. flytning af tennisklub, evt. delvis lukning af Vejelbrovej og evt. ombytning af cricket- og fodboldstadion samt den kommende letbanestation.
- Parkering ved ældreboliger er ikke en gangbar løsning i hverdagen, da det potentielt tager nære P-pladser fra gangbesværede.
- Der skal også ligge en realistisk opdragelse i kulturen med at tage cykel i stedet for bilen.
- Analysen afspejler således ikke den hverdag, som foreningerne af Ishøj Idræts & Fritidscenter møder og ser i dagligdagen.
- Analysen af en enkelt hverdag onsdag den 19. april 2023 er heller ikke retvisende p.g.a. ramada fasten og dermed færre til træning end normalt.
- De normale store træningsdage med fleste brugere er tirsdag- og torsdage samt ved store arrangementer.

Indstilling

 Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning

Beslutning

Punkterne nr. 1 - 3 blev taget til efterretning med bl.a. følgende bemærkninger:
Punkt 1:
- Link til DIF's og DGI's hjemmesider vedr. medlemsstatistik: https://www.dif.dk/idraetten-i-tal/medlemstal-for-Dif-dgi

- Lukkedage "aktivitetsfrie dage" vil fremover følge skoleferieåret.
- Vestegnens Hockey Klub påpegede, at det nye ordensreglement for brugen af idrætsanlæg ved Vejelbrovej bør tilføjes, at klubben har fortrinsret til brugen af multibanen.
Punkt 2: Drøftet også under sagsnr. 42.
Punkt 3: "Fritidskuvertens" tilbagemeldingsfrist er flyttet til den 30. juni 2023.

Sagsfremstilling

  1. Tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU den 25. april 2023, 23. maj 2023 og 13. juni 2023 og besigtigelsestur vedr. helhedsplanen for området ved Ishøj Idræts & Fritidscenter.
    Referater for møderne kan løbende ses på Ishøj kommunens hjemmeside
    https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/
  2. Orientering fra møde om Helhedsplanen for området ved Ishøj Idræts & Fritidscenter og den nye letbanestadion den 6. juni 2023
  3. Status på "fritidskuverten" med tilbagemeldingsfristen den 1. juni 2023

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

4.  Ingen

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage punkterne til efterretning

Beslutning

Punkterne 1 - 3 blev taget til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Ishøj Idræts & Fritidscenter:

- Vandkulturbåden Havfruens driftsudfordringer er blevet udbedret og taget i brug igen pinselørdag den 27. maj 2023.
- Ishøj ungdomsskole har afholdt Grundlovsfest på de grønne områder ved ungdoms- og kulturskolen den 5. juni 2023
- Ishøj IF har sidste hjemmekamp på Ishøj Stadion i 3. divisions - Mesterskabet - Slutspil mod Middelfart fredag den 9. juni kl. 18.45
- DBU U21 landsholdet træner på Ishøj Stadion den 12.-14. juni 2023. Træningssamlingen er forbedredelse til holdets første EM kvalifikationskamp i Litauen. Træningerne er åbne og kan overværes af alle interessede og nogle piger og drenge fra Ishøj er udvalgt til at trille lidt bold og få en snak med stjernerne. Den ekstra drift af stadionbanen håndteres ved omprioritering inden for området.
- Skt. Hans fest på Tangen fredag den 23. juni 2023.
- Ishøj Svømmehal er sommerlukket p.g.a. energibesparelser i perioden den 24. juni - 14. august 2023.

2. Center for Kultur og Fritid:

- Der har den 6. juni været afholdt aktørmøde vedrørende helhedsplanen for området ved den nye letbanestation og Ishøj Idræts & Fritidscenter, hvor blandt andre de berørte foreninger var inviteret. Helhedsplanen skal behandles politisk og sendes i høring inden udgangen af 2023.

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

3. Sommerferieaktiviteter 2023.
Pjece er udsendt og kan evt. ses via https://detskeriishoj.dk/

Sagsfremstilling

Kassereren fremlægger regnskab pr. 31. maj 2023.
Regnskabet er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage regnskabet til efterretning


Beslutning

Regnskabet blev gennemgået af formanden i kassererens fravær og blev taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Torslunde-Ishøj Idrætsforening afdeling badminton (TIIF Badminton) søger om midler fra puljen Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud til et fugtskab til opbevaring af fjerbolde.

Foreningens nuværende fugtskab er gået i stykker. Fugtskabet er placeret i et lille depotrum i Ishøj Skolehal, hvor det nye skab skal erstatte det nuværende. Placering af fugtskabet er afstemt med den tekniske serviceleder på Ishøj Skole.

Et fugtskab har til formål at sikre at fjerboldene ikke udtører. Fjerbolde er et naturprodukt, der kræver korrekt opbevaring, hvis de skal bevare en optimal flyveevne og holdbarhed.

Ishøj Byråd har på møde i juni godkendt revideret retningslinjer for tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde. Da ansøgning fra TIIF Badminton er indsendt inden de nye retningslinjer er trådt i kraft, behandles ansøgning ud fra de nu tidligere retningslinjer.

Af retningslinjerne for puljen Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud fremgår:
§1 - Formålet med udviklingspuljen er at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil med et folkeoplysende sigte. Formålet med puljen er endvidere at give mulighed for, at det organiserede foreningsliv kan udvikle organisationsformer, der kan involvere nye grupper i foreningslivet, ligesom aktiviteter arrangeret af selvorganiserede grupper kan tilgodeses.

Der er tidligere praksis for at bevilge tilskud til indkøb af materialer og udstyr til foreningsaktiviteter. Af retningslinjernes §4 fremgår, at som hovedreglen indkøber Ishøj Idræts- & Fritidscenter al bevilget materiel, hvortil der er ydet tilskud fra den ekstraordinære pulje. Hermed har Ishøj Kommune ejendomsretten, og dermed også vedligeholdelsesforpligtelsen samt forpligtigelsen til at løsøreforsikre materiellet. Hvis foreningen ophører, tilbageleveres materiellet til Folkeoplysningsudvalget. Foreningen der har fået bevilget inventar, udstyr m.m. er den primære bruger, men efter aftale med foreningen og Kultur- og Fritidscentret kan udstyret lånes af andre foreninger.

Ansøgningen er vedhæftet dagsorden.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde

Økonomi

Foreningen har indhentet et tilbud på et Bocati-fugtskab W185 med glasdør og lås. Den samlede udgift inklusiv moms udgør 20.719 kr.

Pr. 31. januar 2023 udgjorde foreningens egenkapital 190.390 kr. og der kræves derfor dispensation i forhold til formuegrænsen.

TIIF Badminton er indstillet på at yde en medfinansiering af fugtskabet.

Beslutning

Ishøj Idrætsråd indstiller til Folkeoplysningsudvalget FOLU, at ansøgningen imødekommes og foreningen bevilges 10.000 kr.

Beslutningskompetence

Folkeoplysningsudvalget behandler sagen på møde i august. Ishøj Idrætsråd kan forinden indstille til Folkeoplysningsudvalget.

Beslutningstema

Torslunde-Ishøj Idrætsforening Badminton søger om tilskud fra udviklingspuljen til indkøb af fugtskab.

Bilag

Sagsfremstilling

Følgende punkter fremkom på mødet:

1. Gulvopstregninger i skolehallen på Gildbroskolen.
Ishøj Volley & Beachvolley og Ishøj Cricket Club indkaldes til møde herom.

2. Ishøj Karate Klub har fået udtaget 3 piger til landsholdet og 1 pige til VM.

3. Falcons Cheeleaders vandt guld ved EM i Hamborg.

4. Vestegnens Hockey Klubs U12 hold har vundet DM guld og U10 DM sølv.


Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage punkterne til efterretning

Beslutning

Punkterne 1 - 4 blev taget til efterretning.