Byrådet besluttede på mødet den 29. april at igangsætte en erfaringsopsamling for indeværende byrådsperiode med henblik på at sikre en god onboarding af det nye byråd.

Erfaringsopsamlingen består af tre trin:

1. En spørgeskemaundersøgelse (som er gennemført).
2. Udvalgsdrøftelse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen samt udvalgte temaer.
3. Opsamling på resultaterne af ovenstående for hele byrådet.

Denne sag omhandler trin 2.

Erfaringsopsamlingen om handler følgende temaer:

• Arbejdsvilkår
  • Administrationens betjening
  • Møder
  • Tid til det politiske arbejde
  • Adgang til viden
  • Teknisk udstyr
• Arbejdsformer og roller
  • Processer, møder, samarbejde og dialogformer
• Introduktion i byråd og udvalg

Direktionssekretær Susanne M. Nielsen deltager under punktet med henblik på at samle op på udvalgets drøftelser.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at udvalget drøfter erfaringerne med udvalgsarbejdet i denne byrådsperiode.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Klima- og Miljøudvalget skal samle op på erfaringer med udvalgsarbejdet i indeværende byrådsperiode.

For at opfylde én af Ishøj klimaplans i alt 68 målsætninger, der handler om omstilling af offentlige køkkener til mere plantebaseret mad, har administrationen sammen med virksomheden Meyers Madhus ansøgt Fonden for Økologisk Landbrug om 522.000 kr. til at realisere denne målsætning på Ishøjs ældreinstitutioner (Kærbo og Torsbo) og alle kommuneskoler, inklusive skolen på Ishøjgård. Administrationen orienterede Klima- og Miljøudvalget om tiltaget i forbindelse med status for klimaplanen i december 2024. Det fremgår af klimaplanen: "Kantinen ønsker at ’følge med tiden’ og omstille til mere grønt og mere fisk. På sigt vil det omfatte alle IK køkkener".

Fonden har imødekommet ansøgningen, og projektet starter op i begyndelsen af 2025. Der har indledningsvis været en dialog med skolerne og ældreinstitutionerne, som alle er positive i forhold til projektet og således deltager aktivt. Fondsmidlerne skal anvendes til at gennemføre kurser og rådgivning om, hvordan man kan erstatte kød med flere grøntsager i madlavningen og gennemføres af Meyers Madhus. Derfor skal byrådet tage stilling til godkendelse af indtægts- og udgiftsbevillingen, som skal muliggøre, at offentlige køkkener, på seks skoler og i to ældreinstitutioner, kan omstille til mere klimavenlig mad indenfor den eksisterende økonomiske rammer i køkkenerne.

I 2023-2024 har Meyers Madhus bistået rådhusets kantine i at omlægge til mere klimavenlig mad, der baserer på øget anvendelse af grøntsager frem for kød. Grøntsager er sunde og har samtidig et langt mindre CO2-aftryk end f.eks. rødt kød. Initiativet spiller ligeledes ind i Ishøj klimaplan, hvor Ishøj Kommune har forpligtet sig til at reducere de samlede CO2-emissioner med 66% i 2030 og 100% i 2050. De seneste tal viser, at kantinen på rådhuset i perioden fra 4. kvartal 2023 til 4. kvartal 2024 har reduceret CO2-udledningen med 36%. Som en udløber af kantineprojektet var der mulighed for, også i samarbejde med Meyers Madhus, at søge om fondsmidler til at gennemføre et tilsvarende projekt på skoler og i ældreinstitutioner. Alle de pågældende institutioner ønskede at være med i ansøgningen, der nu har resulteret i tilsagn fra Fonden Økologisk Landbrug.

Ansøgningerne om at omstille til mere plantebaserede fødevarer i Ishøjs offentlige institutioner og skoler spiller godt ind i to af pejlemærkerne i Byrådets vision: 1) Sunde og aktive liv, og 2) Lokalt ansvar for klima, natur og miljø.

Hvis projektet bliver en succes på skolerne, forventer administrationen at søge nye fondsmidler sammen med Meyers Madhus til at realisere samme målsætning i Ishøj Kommunes dagtilbud. Klima- og Miljøudvalget vil blive forelagt ansøgningen, hvis det bliver en realitet.

Ingen

Der søges om tillægsbevilling på 522.000 kr. til både indtægt og udgift i forbindelse med at gennemføre projektet, som er udgiftsneutralt for Ishøj Kommune. Da indtægten driftsføres, vil projektet ikke påvirke servicerammen.

at der gives en indtægtsbevilling på 522.000 kr. i 2025, samt en udgiftsbevilling på 522.000 kr. i 2025.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med tildeling af midler fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Lokalplanforslag 2.04 for Ørnekærs Vænge Syd har været i en gentaget høring i perioden fra den 19. marts - den 14. maj 2025, grundet en teknisk fejl, som Økonomi- og Planudvalget blev orienteret om den 17. marts. Høringsperioden gav ikke anledning til yderligere høringssvar, men hvidbog og høringsnotat fra den første høringsperiode er vedlagt som bilag.

Forslag til miljørapport for lokalplan og kommuneplantillæg for Ørnekærs Vænge Syd blev fremlagt for KMU den 8. oktober 2024 og byrådet vedtog den 29. oktober 2024 at sende forslaget i høring i 9 uger. Forslag til miljørapport har været i høring fra den 30. oktober 2024 til den 1. januar 2025, og der var ved høringsfristens udløb modtaget i alt 6 høringssvar, hvoraf kun enkelte berører miljørapporten.

I henhold til lokalplan 1.88 Ørnekærs Vænge Syd, som blev vedtaget i januar 2020, blev der i 2021 opført to boligbyggerier. Planklagenævnet ophævede efterfølgende medio december 2021 Ishøj Kommunes afgørelse om, at der på baggrund af miljøscreeningen ikke skulle udarbejdes en egentlig miljørapport, idet Ishøj Kommune med baggrund i bygherres oplysninger og vurdering anså støjudfordringen løst med etableringen af støjvold og lokale støjafskærmningstiltag. Nævnet vurderede, at der skulle udarbejdes en egentlig miljørapport, der beskriver planens potentielle miljøpåvirkninger ift. trafikstøj. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et nyt forslag til lokalplan 2.04, Kommuneplantillæg nr. 5 samt en tilhørende miljørapport for de allerede etablerede bebyggelser på Ørnekærs Vænge.

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen af lokalplanforslaget har kommunen fået foretaget en ny beregning af trafikstøjen. Den adskiller sig ved en større støjpåvirkning, end den beregning, som lå til grund for den hidtidige lokalplan. Ændringerne skyldes bl.a. fejl i beregningen af trafikstøj fra bygherre. I lokalplanforslaget er der fastsat en bestemmelse om, at det er en forudsætning for ibrugtagen af bebyggelsen, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes på facader og opholdsarealer. Lokalplanen muliggør, at der kan anvendes hegn og andre faste konstruktioner i det omfang, at det er nødvendigt for at sikre området.

Administrationen har modtaget samlet 6 høringssvar, som berører lokalplanforslaget og i mindre grad miljørapporten. Et enkelte høringssvar stiller spørgsmål til den model 1, som er angivet i miljørapporten, som en mulig støjreducerende foranstaltning, som ikke vurderes realistisk. Miljørapporten skitserer imidlertid blot mulige støjreducerende tiltag, og høringssvaret vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer af miljørapporten.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljørapporten har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

at miljørapport tilhørende lokalplan 2.04 og kommuneplantillæg nr. 5 for Ørnekærs Vænge Syd vedtages endeligt og offentliggøres.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af miljørapport for lokalplan 2.04 og kommuneplantillæg nr. 5, Ørnekærs Vænge Syd.

I forbindelse med tillægsaftalen i 2019 til den statslige pesticidstrategi blev kommunerne pålagt at gennemgå og risikovurdere BNBO’er ift. sårbarhed og indsatsbehov imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Endvidere fik vandforsyningsselskaberne til opgave på den baggrund at indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtefri drift indenfor BNBO’erne. Var der ikke indgået frivillige aftaler inden udgangen af 2024, var kommunerne i kraft af ny lovgivning på BNBO-området forpligtet til at følge op med påbud eller forbud inden 1. marts 2025.

Ishøj Byråd har i forlængelse heraf den 7. maj 2025 modtaget en henvendelse fra Ankestyrelsen om kommunens manglende indsats ift. beskyttelsen af BNBO’er.
Henvendelsen kommer på baggrund af henvendelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet til Ankestyrelsen, hvori det påpeges, at Ishøj Kommune, sammen med en lang række andre kommuner, ikke har beskyttet sine BNBO pr. 1. marts 2025 som pålagt ud fra, hvad man kan se i den centrale database Danmarks Arealinformation (DAI). I udkast til svar til Ankestyrelsen redegøres for baggrunden for dette. Ishøj Kommune har således løbende haft kontakt med HOFOR og Ishøj Forsyning ift. status for indgåelse af frivillige aftaler, som desværre har gået trægt. Med udgangen af 2024 var der således ud fra kommunens oplysninger alene indgået 2 frivillige aftaler. Ved en menneskelig fejl var de desværre ikke blevet indberettet af korrekte kanaler til DAI. Endvidere har Ishøj Kommune, ligesom en række andre kommuner, været forsinket ift. afgivelse af påbud pga. påbuddet skal følges af et kompensationsberegning, som kommunen ikke har haft de fornødne kompetencer til at udføre og derfor har været nødsaget til at søge ekstern hjælp. Der har imidlertid været en flaskehals i forhold til ekstern rådgivers beregning af disse kompensationer.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er Ishøj Kommune imidlertid nu nået langt ift. beskyttelsen af BNBO’er beliggende i kommunen.
Varslingerne om påbud har også ført til at flere har indgået frivillige aftaler med forsyningsselskaberne. I løbet af sommeren forventes alle påbud at være givet, tinglyst og indberettet.

4 frivillige aftaler er indberettet i DAI.

Tabel 1

Miljøbeskyttelsesloven

De økonomiske omkostninger i forbindelse med udbetaling af erstatning afholdes af vandforsyningsselskaberne.

Kommunens har en række omkostninger i forbindelse med påbudsprocessen, herunder ydelser til ekstern hjælp ift. beregning af erstatningsniveauer samt tinglysningsafgifter, ligesom det giver et væsentlig ressourcetræk. Ishøj Kommune har modtaget DUT-midler svarende til knap 90.000 i 2025, som forventes at dække omkostningerne på nær ressourcetrækket.

1. at status for BNBO-indsatsen tages til efterretning,

2. at svarudkastet til Ankestyrelsen godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for påbudsgivning og indgåelse af frivillige aftaler om forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider på og i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Endvidere skal udvalget godkende svarbrev til Ankestyrelsen herom.

Ministeriet for Grøn Trepart har udsendt høring om genbesøget af vandområdeplanerne for tredje planperiode (2021-2027) med tilhørende bekendtgørelser, vejledning og miljørapport og data i seks måneders offentlig høring til den 20. juni 2025 (se bilag 1). Statens vandområdeplanlægning har baggrund i EU's vandrammedirektiv, der har som overordnet mål, at alle overfladevandområder samt grundvandsforekomster skal have opnået mindst "god tilstand" inden udgangen af 2025, dog med mulighed for forlængelse frem til 2027.

Det aktuelle genbesøg af vandområdeplanerne har baggrund i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021. Det blev med denne aftale besluttet at gennemføre et genbesøg af vandområdeplanerne for tredje planperiode i 2023/2024, hvor det – på baggrund af ny viden fra en række udviklingsinitiativer – skulle besluttes, hvordan det resterende kvælstofindsatsbehov håndteres ift. indsatsen til kystvande. Desuden er det som en del af genbesøget besluttet, at der for resterende indsatsområder (vandløb, søer, grundvand og miljøfarlige forurenede stoffer) ligeledes skulle tages stilling til det resterende indsatsbehov.

I høringsmaterialet for genbesøget redegøres for påvirkninger af vandmiljøet, tilstandsvurderinger af vandmiljøet, miljømål for vandmiljøet samt indsatser til forbedring af vandmiljøet for den resterende del af perioden 2021 – 2027.

Udkast til høringssvar

Generelt er vandmiljøet i Køge Bugt-oplandet i mindre god tilstand, og der er behov for en række indsatser for at forbedre forholdene. En del af forklaringen skal findes i dårlige fysiske forhold med udrettede vandløb og mangel på sten og grus. Nærheden til både landbrugsområder og byområder og udledning af næringsrigt og stofbelastet overfladevand til vandløb og kystvande kan også påvirke tilstanden negativt.

Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som fremgår af bilag 2. Høringssvaret indeholder nogle overordnede bemærkninger og konkrete bemærkninger til de enkelte vandløbsstrækninger. Overordnet efterlyses i høringssvaret yderligere konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand for Køge Bugt. Desuden påpeges, at det er misvisende at der som udgangspunkt forudsættes at alle indsatser er gennemført, når der foreligger oversigter over det modsatte. Konkret peges på, at der er indsatser ved Lille Vejleå som ikke fremgår af materialet, ligesom der efterlyses en større restaurering som genslyngning eller åbning af rørlagt strækning, som efter kommunens vurdering vil være nødvendig for at opnå målopfyldelse. At indsatserne er anført i vandområdeplanerne, og at de er angivet med det rigtige økonomiske virkemiddel, er afgørende for, at det senere er muligt at realisere dem.

Der er synergier imellem vandplanlægningen og arbejdet med Grøn Trepart, og begge har til formål at forbedre vandmiljøet. Vandplanlægningen indeholder imidlertid nogle mere specifikke indsatser til forbedring af vandmiljøet som for eksempel forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Grøn Trepart har på biodiversitetsområdet et lidt bredere sigte om at skabe sammenhængende naturområder.

Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017)

Samtlige indsatser i statens vandområdeplan er finansieret af stats- og EU-midler.

at udkast til høringssvar fra Ishøj Kommune til genbesøget af vandområdeplanerne 2021 – 2027 godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Udvalget skal tage stilling til udkast til høringssvar fra Ishøj Kommune til Ministeriet for Grøn Trepart om genbesøg af vandområdeplanerne for tredje planperiode.

For at etablere solcelleanlæg på kommunale, eksisterende bygninger skal anlæggene udskilles i eksterne solcelleselskaber. Ishøj Kommune samarbejdede frem til ultimo 2024 med HOFOR om at etablere et tværkommunalt arbejde. Det kunne ikke juridisk lade sig gøre, og administrationen har derfor indledt et samarbejde med Høje-Taastrup og Glostrup kommuner om at videndele vedrørende de nødvendige dokumenter for derefter at etablere lokale kommunale solcelleselskaber hver for sig.

I gruppen er der gennemgået stiftelsesdokumenter fra HOFOR, Furesø og Albertslund, og det vurderes, at disse er tilstrækkelige til at etablere et selskab i Ishøj – efter mindre tilretning til en ishøj-kontekst. I bilag 1 er vedlagt en bruttoliste for relevante bygninger med anslået investeringsomkostning og potentiale for produktion med solceller. Potentialet er anslået med en forudsætning om, at bygningerne kan aftage 65 % af strømmen fra solcellerne, og at solcellerne dermed kan dække ca. 25 % af bygningens samlede forbrug. En batteriløsning vil kunne hæve begge tal, men er ikke inddraget for nuværende. Før der kan etableres solceller, skal der dog foretages beregninger på tagenes bæreevne og vurdering af restlevetiden af tagmaterialet. På den baggrund forventer administrationen, at bruttolisten reduceres betydeligt. Der er anslået omkostninger til beregninger i bilaget. For at skabe grundlag for etablering af solceller anbefaler administrationen, at der søges om 275.000 kr. i dette års budgetforhandlinger til at gennemføre statiske beregninger på 5 udvalgte tage: Idrætscentret, Brohuset, rådhuset samt Kærbo og Torsbo.

I bilag 2 er vedlagt et notat om muligheden for at kombinere en tiltrængt facaderenovering af rådhuset med facadepaneler. De er ikke så effektive som traditionelle solcellepaneler, men kan bidrage med 6 % af rådhusets gennemsnitlige årlige forbrug og samtidig løfte rådhusets visuelle udtryk markant. Administrationen anbefaler, at opsætning af solcellepaneler på rådhusets facade bliver det første solcelleanlæg, der realiseres via et eventuelt kommende solcelleselskab i Ishøj.

Endelig er der lavet overslag på selskabsøkonomi og kommunal økonomi. Dette er vedlagt i bilag 3. I bilag 4 er der ydermere en illustration af energi- og pengestrømme mellem kommunen og selskabet. Med de vilkår, som kommunerne er underlagt i dag, forventes det ikke, at der opnås en økonomisk gevinst ved at etablere et solcelleselskab og anlægge solcelleanlæg på yderligere tage. Til gengæld øger kommunen graden af selvforsyning, samtidig med at kommunen bidrager til den grønne omstilling. Etablering af flere solceller på de kommunale tage forventes også at sende et positivt signal til borgerne og virksomhederne i Ishøj.

Indtægten i selskabet kommer via salg af el til kommunen. Salgsprisen for el skal være markedsbaseret og kan derfor ikke blot hæves for at forbedre selskabsøkonomien. På udgiftssiden skal solcelleselskabet købe administrative ydelser af kommunen, betale for forsikring, betale rådighedstarif til staten for solgt strøm og afholde løbende udgifter til drift og vedligehold. Økonomien i selskabet forbedres derfor ved, at kommunen indskyder den fulde investeringsomkostning i selskabet, således at selskabet slipper for at betale afdrag af lån, renter og garantiprovision.

Ishøj Kommune køber el til at forsyne den pågældende bygning af selskabet. Det anbefales, at der udarbejdes en fastprisaftale over flere år med mulighed for regulering af prisen efter et vist antal år. Med en fastprisaftale sikrer selskabet sig en fast og forudsigelig indtægt til at dække udgifterne. Kommunen får også en fastere udgift til indkøb af el, hvor elprisen i dag er mere fleksibel. Det betyder, at kommunen risikerer at betale mere for el i fremtiden, hvis prisen falder, men omvendt kan opnå en mindre udgift, hvis elprisen stiger. Kommunen skal også fremover betale afgifter til staten for den el, der købes af solcelleselskabet. Hertil kommer, at kommunen afholder anlægsinvesteringen som indskud i selskabet. Indtægterne fra selskabet for administrative ydelser går til at aflønne kommunale medarbejdere og vil ikke fuldt dække omkostningerne for anlægsinvesteringen over den 25-årige projektperiode. Økonomien er detaljeret beskrevet i bilag 3.

Til orientering indsendes der et anlægsønske til budgetforhandlingerne for budget 2026 på 2,3 mio. kr. Disse midler skal bruges til at renovere rådhusets gavl, hvilket er nødvendigt for på sigt at kunne etablere solceller der, såfremt det besluttes.

Sagen i sig selv har ikke økonomiske konsekvenser. Hvis det med budgetaftalen for 2026 vedtages at afsætte det ansøgte beløb, vil det påvirke anlægsrammen med 275.000 kr.

1. at der arbejdes videre med at etablere et solcelleselskab i Ishøj Kommune med udgangspunkt i etablering af det første solcelleanlæg på rådhusets facade

2. at der udarbejdes et anlægsønske på 275.000 kr. til dette års budgetforhandlinger med henblik på at gennemføre statiske beregninger på udvalgte tage i kommunen.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om administrationen skal gå videre med arbejdet med at etablere et kommunalt solcelleselskab, samt om der skal søges om anlægsbevilling til at gennemføre statiske beregninger på prioriterede bygninger i årets budgetforhandlinger.

Årshjul for Klima- og Miljøudvalget 2025

Årshjulet for Klima- og Miljøudvalget 2025 er blevet revideret. Der er tale om mindre ændringer. Se bilag 1.

Tilføjelse af afsnit om fjernvarme i kommuneplanen
Ift. spørgsmålet om hvorvidt der kan indskrives hvilke områder, som er dækket af fjernvarme, kan oplyses følgende. En kommuneplan fastlægger retningslinjer og kommuneplanrammer, der gælder i forhold til fremtidig sagsbehandling og for fremtidige lokalplanlægning. Som følge af en ændring af planloven i 2019 kan der ikke længere stilles krav om, hvilken varmeforsyningskilde et område skal tilknyttes. I lokalplaner fra før 2019 gælder et evt. krav i den eksistererede lokalplan stadig, men da kommuneplanen sætter rammer for de fremtidige lokalplaner, kan et krav ikke indgå i kommuneplanen.

Status for tilslutning til fjernvarme
Der gives en mundtlig orientering på mødet.

Forekomst af Japansk Pileurt og Bjørneklo i Ishøj Kommune og håndtering af begge
På Klima- og Miljøudvalgsmødet i maj blev der spurgt ind til, om der er Japansk Pileurt og Bjørneklo i kommunen. Begge arter er invasive, og der er forekomster af
både Japansk Pileurt og Bjørneklo i Ishøj. Bjørneklo håndteres hvert år enten ved rodstikning eller kemisk bekæmpelse, hvis det er nødvendigt. Der dispenseres på nationalt plan fra pesticidforbud ved bekæmpelse af Bjørneklo.

Japansk Pileurt er et voksende problem. Der er forekomster flere steder, blandt andet ved Store Vejleå, Ishøj Skole, Baldersbækken og Frydkjær. Til gengæld er der endnu ikke fundet forekomst i Ishøjs del af strandparken. Driften er meget opmærksomme på Japansk Pileurt, som ikke kan bekæmpes kemisk med gift, da planten nærmest er resistent. Den bekæmpes ved at man tildækker den, og derved forsøger at kvæle den inklusive rodnet og stiklinger.

Beplantningsplan for støjvold

Se bilag 4.

Vedrørende restfinansiering af projekterne "Naturens virkelige mødesteder - stærke fællesskaber" og "Naturens vild mad mødesteder"
På udvalgsmødet i maj fik fremgik det i sagsfremstilling om projekterne "Naturens virkelige mødesteder - stærke fællesskaber" og "Naturens vild mad mødesteder", at klimapuljen og Naturmillionen finansierede en del af projekterne, henholdsvis 75.000 fra klimapuljen og 100.000 fra Naturmillionen. Udvalget godkendte dette sammen med de øvrige projekter under Naturmillionen på mødet i december 2024.

Aftale om energieffektivitet i offentlige bygninger
KL og Danske Regioner indgik 22. maj 2025 en aftale med staten om energirenovering af offentlige bygninger. Aftalen implementerer en del af EU’s energieffektiviseringsdirektiv.
Aftalen indebærer, at staten, kommunerne og regionerne tilsammen udpeger og 3,9 mio. m2, som skal energirenoveres til energimærke ’B’ eller bedre inden 2040. Hvert år indmelder hhv. kommuner, regioner og staten minimum 3 % af deres respektive bygningsmasse til staten, som overvåger, at de 3,9 mio. m2 er udpeget senest i 2030. Den første udpegning skal ske inden udgangen af 2025.
Anlægsønsket vedrørende Ejendomsoptimering har fokus på at opfylde kravene i direktiverne og kan dermed bruges som grundlag for udpegninger af bygninger i Ishøj Kommune.

Det fremgår ikke, om de øvrige krav i energieffektiviseringsdirektivet også forventes indfriet med denne aftale eller om de implementeres med andre virkemidler. Det fremgår dog af aftalen, at der kommer yderligere krav eller aftaler ifm. implementering af bygningsdirektivet. Se aftale i bilag 2.

Se dagsordenpunkt på Teknik- og Bygningsudvalgsmødet den 3. december 2024 for nærmere information om EU’s reviderede energieffektivisering- og bygningsdirektiv.

Referat fra møde i den lokal Grøn Trepart for Køge Bugt-kommunerne

Der var møde i Køge Bugt-kommunernes grønne trepart den 28. maj. Referatet er vedhæftet, se bilag 3.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Deltagere på mødet:

Kalbiye Yüksel (F)

Thomas Hjort Rasmussen (A)

Henrik Olsen (A)

Seyit Ahmet Özkan (L)

Ole Beckmann Skourup (V)

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.