Vestforbrændings fjernvarmeforsyning er i dag bl.a. sikret ved anvendelse af naturgaskedler, hvoraf en stor del af kapaciteten er placeret i Glostrup. De tre ca. 50 år gamle naturgaskedler indgår i spidslastkapaciteten. De skal erstattes af en ny el-kedel, der har et behov for el-kapacitet på 50 MW. Hermed erstattes fossiltbaseret varme med el-baseret varme, der både er mindre klimabelastende og kan anvendes mere fleksibelt. Kedlen kan køre ekstra meget i tidspunkter med lav el-pris, så el-kedlen kan bidrage til at sikre en lav varmepris.

Ved at etablere en el-kedel i Glostrup kan Vestforbrænding bidrage til balancering af el-marke-det, ligesom Vestforbrænding har erfaringer med tilsvarende elkedel i Lyngby-Taarbæk til gavn for el-systemet og fjernvarmeprisen. El-kedlen har også mulighed for at levere forskellige sy-stemydelser bl.a. frekvensstyring og lastregulering til elnettet, som Vestforbrænding vil modtage betaling for, hvilket ligeledes bidrager til lave varmepriser.

El-baseret energi har en lavere klimabelastning, hvorfor den årlige CO2-besparelse ved skift til el energi er 3.000 tons.

Ud over forsyning af el-kedlen vil den nye forsyning blive anvendt til forsyning af en varmepumpe til overskudsvarme og forsyning af dele af Vestforbrændings lokale el-behov i Glostrup. Desuden giver den nye el-forsyning mulighed for forsyning af det planlagte CO2-fangstanlæg. Sammenlagt bliver det forventede øgede energibehov for kedlen, Vestforbrænding Glostrup, varmepumpe og fangstanlægget op til 100 MW, hvilket er muligt at etablere fra Energinets 132 kV-system. De 100 MW svarer til fem gange Roskildes samlede behov.

Økonomi - El-kedel

I projektets budget er indarbej-det et risikotillæg, der skal mitigere de risici, der er ved at gennemføre et projekt af denne stør-relse og kompleksitet. Den samlede investering er budgetteret inkl. uforudsete omkostninger på 25 pct. Det gennemførte forstudie og den opstillede business case viser, at ved etablering af en 50 MW kedel med en investering på 39 mio. kr. opnås en samlet nutidsværdi på ca. 63 mio. kr. over 20 år og en tilbagebetalingstid på 13 år. Besparelserne/indtægter kommer fra hhv. for-trængning af spidslast på gas (netto ca. 8 mio. kr.) og el-systemydelser (ca. 5 mio. kr./år). Her-udover kommer en samlet fortrængning af CO2 på 3.000 tons/årligt.

Business casen er konservativt anlagt, hvorfor der kan være potentielle fordele ved yderligere ageren på systemydelsesmarkedet såsom ydelser til elnettet (regulærkraft og systemydelser) og øget spidslast til fjernvarmenettet.

Gennemføres etableringen af CO2-fangstanlægget reduceres tilbagebetalingstiden til 9 år og nutidsværdien forøges til ca. 100 mio. kr.

Økonomi - El-forsyning

På baggrund af de modtagne tilbud og overslag fra de forskellige leverandører forventes projektet at kunne gennemføres for 102,3 mio. kr. Det samlede budget inkl. risikotillæg på 15 pct. er 117,3 mio. kr.

Samlet økonomi

Den samlede investering bliver 156,3 mio. kr. hvor hhv. 39. mio. kr. går til el-kedlen og 117,3 mio. kr. til etablering af el-forsyning.

Da projektet tilsluttes på de centrale el-systemer på 132 kV bliver el-prisen væsentligt lavere end forudsat for den fremtidige forsyning af el-baserede produktionsanlæg til såvel eksisterende områder og nye områder under varmeplan 2030. Den reducerede omkostning til forsyning af el-kedlen svarer til ca. 500 kr./år for et standardhus.

Tidsplan - næste skridt

Ved bestyrelsens godkendelse af bevillingerne på BM 440 den 20. marts 2024 og efterfølgende kontraktindgåelse for aftale om el-kedel den 21. marts 2024 vil udførelsesperioden påbegynde umiddelbart efter og have en forventet idriftsættelsesdato til august 2025.

Fra august 2025 vil elkedlen kunne drives med ca. 3/5 kapacitet fra nuværende elforsyning til Vestforbrænding.

Den nye el-forsyning er mulig at have i drift fra medio 2027. Når el-forsyningen er i drift, vil el-kedlen levere ved den fulde effekt på 50 MW og øvrige relevante forbrug flyttes til den nye forsyning.

Ishøj Kommune stiller garanti for 2,42 % af lånet, svarende til 3,8 mio. kr.

at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 156,3 mio. kr., til finansiering af forventede investeringer i 2024-2027 på 156,3 mio. kr.

at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, hvilket betyder, at Ishøj Kommune hæfter for 2,42 % svarende til 3,8 mio. kr.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om det kan godkendes, at Vestforbrænding optager lån for 156,3 mio. kr. til investering i elkedel og elforsyning, samt om det kan godkendes, at Ishøj Kommune stiller garanti for del af lånet svarende til ejerandel i Vestforbrænding.

I december 2023 godkendte Klima- og Miljøudvalget, som en del af udmøntningen af den såkaldte naturmillion, at udarbejde en friluftsplan for Landsbyskoven. I forbindelse med arbejdet med udkast til friluftplanen har der bl.a. været afholdt en gåtur i skoven med efterfølgende workshop på Ishøjgård, hvor borgere og interessenter kunne komme med ønsker og forslag til friluftsaktiviteter til at fremme glæden ved brug af skoven. På den baggrund er der udarbejdet vedlagte udkast til friluftsplan for Landsbyskoven (bilag 1). Planen oplister en række forslag til friluftsfaciliteter med forskellige aktiviteter og funktioner, som er tilpasset skovens delområder. Fælles for alle faciliteterne er, at de er begrænsede til nogle få steder, så skoven fortsat fremstår mere som et naturområde end som et aktivitetsområde. Dette var et klart ønske fra borgere og interessenter. Der lægges bl.a. op til en platform ved paddedammen og en bålplads i Vinterskoven mod syd, og et madpakkehus og et fugletårn i området ved Sølandskabet.

I forbindelse med workshoppen blev der også drøftet muligheden for etablering af et toilet og et shelter. Dette er der dog fravalgt i forslag til friluftsplan. Det skyldes bl.a., at etablering af et toilet er omkostnings- og driftstungt. Administrationen vurderer, at et shelter kan skabe noget utryghed, idet Landsbyskoven er en bynær skov, og at der dermed er en større risiko for utilsigtede brug af shelteret.

Det foreslås, at udkast til friluftsplan sendes i offentlig høring i 4 uger, og at der i høringsperioden afholdes et borgermøde, hvor interessenter og borgere får forslaget præsenteret og ligeledes de fravalg, som ligger i planen. Det vil ligeledes klart fremgå, at det er en plan, som udstikker retningen for området, men der pt. ikke er afsat finansiering til de foreslåede faciliteter. Friluftsplanen forventes efterfølgende forelagt Klima- og Miljøudvalget til endelig vedtagelse inden årets udgang.

Flere af forslagene forventes at kræve yderligere interessentinddragelse. F.eks. vil en læringsrute kunne udvikles i samarbejde med den nærliggende Ishøj Skole.

Friluftsplanen indeholder forslag til en række friluftsfaciliteter, herunder bl.a. madpakkehus og fugletårn, som pt. ikke er finansieret. Realisering af planens forslag til friluftsfaciliteter vil derfor kræve prioritering af midler hertil. Enkelte af forslagene vil kunne finansieres af naturmillionen for 2025, men den vil dog ikke kunne finansiere alle de foreslåede faciliteter. Der kan muligvis opnås medfinansiering fra fonde, men det vil dog være ressourcetungt for administrationen at afsøge og ansøge om dette. Realiseres alle planens forslag til faciliteter estimeres totalbeløbet til at være i størrelsesordenen 1,5 millioner kr. Etablering af faciliteterne vil kunne afstedkomme forhøjet driftsøkonomi, som der pt. ikke er opgjort.

At udkast til friluftsplan for Landsbyskoven godkendes mhp. at sende planen i offentlig høring i 4 uger.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Udvalget skal tage stilling til udkast til friluftsplan for Landsbyskoven og høring heraf.

I budget 2023 blev der som en del af budgetaftalen afsat midler til hhv. udarbejdelsen af en støjkortlægning og en støjhandlingsplan.

Ishøj Kommune fik sidst udarbejdet en støjkortlægning for vejstøj fra større veje i kommunen i 2014, men der blev dengang ikke udarbejdet en støjhandlingsplan.

Udvalget drøftede i april 2024 resultatet af støjkortlægningen. Støjkortlægningen viste, at der lige omkring 2800 støjbelastede boliger i kommunen (over 58 dB), hvoraf ca. 65 pct. er udsat fra støj fra motorvejene i kommunen, hvor det er staten, som har ansvaret for at nedbringe støjbelastningen. I forhold til støj fra kommunale veje forholder udkast til støjhandlingsplan sig til de områder, hvor der er højeste koncentration af støjbelastede boliger. Det drejer sig samlet om 10 steder i kommunen primært i Ishøj By og et enkelt sted langs Køgevej og Torslundevej ved Ishøj Landsby. I planen skitseres de mulige virkemidler til at reducere støjen. Det drejer sig primært om vejbelægningen, hastighedssænkning, støjreducerende tiltag, så som bumb mv., og enkelte støjskærme. Ud af de 10 lokationer er der i forslaget peget på 3 lokationer, hvor der er foretaget en egentlig effektvurdering af forslagene. Det drejer sig om følgende lokationer:

• Ishøj Strandvej:

Hastighedsnedsættelse til 50 km/t på strækningen nord for Ishøj Stationsvej

• Ishøj Strandvej:

Støjskærm på strækningen mellem Pileskovvej og Skovvej

• Ishøj Stationsvej:

Hastighedsnedsættelse til 60 km/t ved Ishøj Landsby

Områderne er udvalgt ud fra antallet af støjbelastede boliger og hvor det vurderes der kan opnås en væsentlig støjreducerende effekt.
Enkelte af forslagene indgår ligeledes i udkast til trafiksikkerhedsplan omend der som udgangspunkt ikke er direkte sammenhæng mellem støjforanstaltninger og øget trafiksikkerhed.

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Støjhandlingsplanen indeholder 10 mulige støjreducerende tiltag, som vil nødvendiggøre yderligere finansiering. Enkelte af forslagene indgår ligeledes i udkast til trafiksikkerhedsplan, herunder hastighedsnedsættelsen på Ishøj Strandvej.

at udkast til støjhandlingsplanen godkendes mhp. at den kan sendes i offentlig høring i 4 uger,

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til udkast til støjhandlingsplan med henblik på, at planen kan sendes i offentlig høring i 4 uger.

Årshjul for Klima- og Miljøudvalget, se bilag 1.

Forplejning til udvalgsmøder
Kantinen vil gerne servicere udvalgene på en god måde og er derfor optaget af, om der er særlige ønsker til maden til udvalgsmøderne eller om der er noget der kan gøres bedre. Drøftelsen kan fx handler om:

• Er der nok mad?
• Er der den mad du ønsker?
• Er anretningen af maden som du ønsker?
• Er der nok variation af retter?
• Mangler der mere grønt?

For at mindske madspild vil der fremover blive lavet en særskilt mødebookning vedr. spisning til alle udvalgs- og byrådsmøder. Kommer man ikke til spisning, skal bookningen afslås senest dagen inden mødet, så Ledelsessekretariatet kan give besked til kantinen om antallet af kuverter.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.