På temamødet om affald på Vestforbrænding den 19. september 2018 blev Vestforbrændings paradigme til affaldsplaner gennemgået. Udvalget skal nu tage stilling til, om det er dette paradigme, der skal danne grundlag for det videre arbejde med Ishøj Kommunes affaldsplan.

På Klima- og Miljøudvalgets møde den 20. juni 2018 blev udvalget orienteret om forslag til proces for udarbejdelse af kommunens Affaldsplan 2019 til 2030, og Vestforbrændings forslag til paradigme for ejekommunernes affaldsplaner.

På temamødet den 19. september 2018 blev udvalget introduceret til affaldets vej fra borger til videre behandling og Vestforbrænding paradigme til affaldsplaner blev gennemgået.

Udvalget drøftede, om kommunen skal anvende Vestforbrændings paradime, hvilke initiativer der skal beskrives i planen samt omfanget af borgerinddragelse i høringsperioden.

• Udvalget ønskede se Københavns Kommunes affaldsplan til orientering som eksempel på en plan, der ikke følger Vestforbrændings paradigme.
• Udvalget drøftede initiativer til at optimere affaldsindsamlingen ved eksempelvis at mindske transporten. Der blev spugt til mulighederne for etablering af centrale opsamlingssteder, hvor borgerne deles om beholdere til flere fraktioner, samt vurdering af en indsamlingsordning for pap og en ny genbrugsstation.
• Udvalget drøftede, om affaldsplanen eventuelt kunne referere til FN's Verdensmål.
• Udvalget udtrykte ønske om, at der sker en inddragelse ifm. planarbejdet. Det er ønsket, at Grønt Forum og de foreninger, som Grønt Forum repræsenterer, inddrages i planarbejdet, og at børn inddrages gennem skoler og institutioner og fx får mulighed for at blive ambassadører for affaldssortering. Dette kan ske i samarbejde med VFs formidlingscenter.
• Inden borgerinddragelsen skal det være tydeligt, hvad kommunen ønsker at opnå med affaldsplanen 
   

Park-, Vej- og Miljøcenter vurderer, at Vestforbrændings paradigme til affaldsplan er et godt udgangspunkt for det videre arbejde, da det dermed sikres, at kravene til affaldsplaner overholdes. Det anbefales derfor, at paradigmet følges. Vestforbrændings præsentation fra temamødet den 19. september, Vestforbrændings affaldsplanparadime og Københavns Kommunes Affaldsplan vedlægges sagen.

Klima- og Miljøudvalget vedtager,
at der arbejdes videre med Vestforbrændings paradigme for affaldsplanen
at Grønt Forum og center for Dagtilbud og Uddannelse søges inddraget i udarbejdelse af affaldsplanen
at affaldsplanens initiativer suppleres med Klima- og Miljøudvalgets ønsker

Tiltrådt

KMU anså formuleringen i Københavns Kommunes affaldsplan bedre end Vestforbrændings.

Affaldsbekendtgørelsen

Klima- og Miljøudvalget drøfter mulighederne for et ambitiøst, men dog nogenlunde realistisk mål for affaldsgenanvendelse i Ishøj Kommune

På Klima- og Miljøudvalgets møde den 22. august 2018 blev udvalget orienteret om den status for affaldsindsamlingen i 2017, som Vestforbrænding har udarbejdet. I den forbindelse blev det oplyst, at Danmark har et nationalt mål om, at 50% af husholdningsaffaldet skal genanvendes på landsplan. Det nationale mål kan betragtes som et gennemsnit, som kommunerne kan sigte efter, men det er blevet fastsat velvidende, at kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at nå det. Nogle kan genanvende mere, og nogle kan genanvende mindre.

I 2015 var genanvendelsesprocenten i Ishøj 17,5%. Den er nu steget til 23,5% i 2017. Endvidere orienterede Vestforbrænding på temamødet den 19. september 2019 om, at den beregnede opnåelige genanvendelsesprcent for Ishøj er på ca. 33%, når det fulde potentiale for de nye affaldsordninger er nået.

På den baggrund ønskede udvalget at drøfte Ishøj Kommunes mulighed for at sætte et mere ambitiøst mål for genanvendelse af affald.

Et ambitiøst mål for affaldsgenanvendelse kan tage udgangspunkt i en sammenligning med andre kommuner eller landsgennemsnittet. Målet kan dog også tage udgangspunkt i den genanvendelsesprocent, som Ishøj Kommune har idag og hensyntagen til den karakter, Ishøj Kommune har.

Vestforbrænding har udarbejdet et notat, der belyser de elementer, der kan indgå i en drøftelse af Ishøj Kommunes mål for genanvendelse herunder at:
Miljøstyrelsen vil ændre på definitionen og opgørelsesmetoden på genanvendeligt affald
Ishøj Kommunes høje andel af etageboliger
Betydningen af genanvendeligt affald fra genbrugsstationen
Mulighed for øget genanvendelse ved robotsortering og initiativer i den nye affaldsplan.

Det anbefales at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af Vestforbrændings notat drøfter mulighederne for et ambitiøst, men dog nogenlunde realistisk og opnåeligt mål for affaldsgenanvendelse i Ishøj Kommune. 

Klima- og Miljøudvalget drøfter mulighederne for et ambitiøst mål for affaldsgenanvendelse i Ishøj Kommune

Til efterretning.

Affaldsbekendtgørelsen

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) har gennem deres rådgiver adviseret, at der fremsendes forslag om, at Ishøj Byråd beslutter tilslutnings- og forblivelsespligt for fjernvarmeforsyningen Ishøj Kommune. Forslag fremlægges til drøftelse og beslutning.

Veks’s rådgiver har adviseret, at VEKS vil anmode Køge, Greve, Ishøj og Brøndby Kommune om at indføre forblivelses- og tilslutningspligt for fjernvarme. Veks’s argumentation er, at det er et skridt mod en løsning, der på langt sigt sikrer bedst balance mellem indtægter og omkostninger for fjernvarmeløsninger.

Problemstillingen vedr. tilslutnings- og forblivelsespligt er kompleks, og der er mange faktorer, der spiller ind på beslutningen herom.

I vedlagte oversigt er illustreret nogle hovedoverskrifter, der spiller ind i overvejelserne ifbt beslutning om tilslutnings- og forblivelsespligt, og de er uddybet i vedlagte notat. Hovedoverskrifterne og dilemmaerne er kort opsummeret: forsyningssikkerhed, sikringen af grøn energi og valgfriheden ifht til dette, økonomien for de samlede projekt i forhold til prisen for den enkelte bruger på kort og lang sigt, praksis og princip omkring tilslutningspligt, hvem kan og skal stå til ansvar for finansiering af igangværende og kommende fjernvarmeprojekter (brugere eller ejere?).

Formelt skal en beslutning om tilslutnings- og forblivelsespligt ske på baggrund af et projektforslag. VEKS har derfor fået udarbejdet et projektforslag for Ishøj kommunes fjernvarmeområder Tranegilde og Lille Industri. Der er fremsendt lignende forslag til Greve, Køge og Brøndby kommuner.

VEKS arbejder på projektforslag til behandling af Ishøj kommune. Projektforslaget omfatter Ishøj Store Industriområde, der forsynes af Tranegilde Fjernvarme c/o VEKS; og Ishøj Lille Industriområde og tilstødende bebyggelser, der forsynes af Ishøj Varmeværk på vegne af VEKS. I forbindelse med beslutning af hhv. Tranegilde Fjernvarme og Ishøj Lille Industriområde har byrådet besluttet tilslutningspligt for nye ejendomme.

Godkendelse af det nye projektforslag, som VEKS udarbejder, vil indebære, at:

·         Eksisterende fjernvarmeforsynet bebyggelse i Ishøj Store Industriområde og i Ishøj Lille Industriområde pålægges forblivelsespligt;

·         Eksisterende ikke-fjernvarmeforsynet bebyggelse i Ishøj Store Industriområde pålægges tilslutningspligt med 9 års frist fra byrådets endelige vedtagelse;

·         ’Projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt i Tranegilde Fjernvarmes forsynings-område’ sendes i 4 ugers høring hos berørte ejendomsejere;

·         ’Projektforslag for forblivelsespligt i Ishøj Varmeværks forsyningsområde’ sendes i 4 ugers høring hos berørte ejendomsejere.

Bilag der eftersendes:

• Officiel henvendelse fra VEKS
• Kort over berørte ejendomme.
• Høringsbreve til berørte grundejere

Klima og Miljøudvalget drøfter forløbet og problemstillingen vedr. tilslutnings- og forblivelsespligt i regi af Veks-samarbejdet. 

Til efterretning

Der er ikke en direkte økonomisk udgift for kommunen på nuværende tidspunkt. Der kan komme en udgift til at finansiere et omkostning af fjernvarmeløsning af ejerkredsen.

Lov om varmeforsyning
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Lovforslag om forblivelses- og tilslutningspligt

I forbindelse med etablering af erhvervsområdet syd for Winterhsminde (Bananen) har Ishøj Kommune bedt Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) om at udarbejde et forslag til varmeforsyning af dette erhvervsområde. VEKS har fremsendt projektforslag for fjernvarmeforsyning af lokalplanområde til Byrådets godkendelse.

Kommununen arbejder på byggemodning af det planlagte erhvervsområde  (lokalplanområde 1.85) ”Bananen” og har i den forbindelse bedt VEKS om at vurdere mulighederne for fremtidig varmeforsyning. VEKS har derfor fremsendt projektforslag for fjernvarmeforsyning.

Projektforslaget skal efter Byrådets godkendelse i høring i 4 uger hos berørte grundejere, som er Ishøj Kommune.

Jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal byrådet godkende projektforslaget under forudsætning af, at projektforslaget samfundsøkonomisk set er den bedste løsning.

Den samfundsøkonomiske beregning for projektet for lokalområdet ”Bananen” viser, at fjernvarmeforsyningen opnår en gevinst i nutidsværdi på ca. 7 mio. kr. i forhold til individuel opvarmning med varmepumper over 20 år.

Beregningerne viser en god business-case for etablering af fjernvarme også med tilslutning fra ned til ca. halvdelen af virksomhederne i det nye område eller ved faldende energipriser på andre konkurrerende energiformer.  

VEKS anmoder endvidere Byrådet om at meddele tilslutningspligt til fjernvarme i området.VEKS begrunder denne anmodning med, at der er større sikkerhed for økonomien i det samlede fjernvarmeprojekt for lokalområdet, når alle brugere indgår med betaling af det faste bidrag – og dette sikres via tilslutningspligt. 

Ishøj Byråd har tidligere besluttet tilslutningspligt for de nye fjernvarmeområder både iftbm med etablering af Tranegilde Fjernvarme (det store industriområde), Winthersminde med forsyning fra Tranegilde og i Det lille industriområde

Anmodningen om tilslutningspligt skal ses i relation til det lovforslag, der p.t. er i høring om at ophæve retten til at beslutte tilslutnings- og forblivelsespligt for fjernvarme mv.

Begrundelsen for at ophæve adgangen til tilslutningspligt er  jf. bemærkningerne til lovforslaget , at de enkelte forbrugere skal have mulighed for at vælge andre billigere løsninger og andre nye energiformer end fælles fjernvarmeløsninger.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det drøftes og besluttes, om projektforslag til forsyning med fjernvarme af erhvervsområde mellem Vejleåvej og Ringstedbanen iht. forslag til lokalplan 1.85, herunder forslag om tilslutningspligt, sendes i 4 ugers høring.

Forslaget sendes i 4 ugers høring. Der meddeles ikke tilslutningspligt. Anlægsomkostningerne finansieres af byggemodningsbidraget, idet alle grundejere skal bidrage til etablering af den kollektive varmeforsyning.

Anlægsudgiften til etablering af fjernvarme i lokalområdet dækkes af et byggemodningsbidrag for udstykningsområdet og et tilslutningsbidrag for alle nye kunder. Bidragene er engangsbetalinger.

Tilslutningsbidraget dækker etablering af stikledninger og kundeanlæg, og byggemodningsbidraget dækker helt eller delvist  fjernvarmeselskabets omkostninger til etablering af gadeledninger i udstykningsområdet.

I forbindelse med ”Bananen” skal Ishøj Kommune som grundejer betale byggemodningsbidraget på ca. 1.155.000 kr.  Omkostningerne kan dækkes af indtægterne ved salget af grundstykket.

Virksomhederne skal derudover betale tilslutningsbidrag som jf. Veks takstblad for Tranegilde for 2017 udgør min. 15.000 kr. og 15 kr/m2 bebygget areal for bygninger mellem 300-5.000 m2 og 7,5 kr./m2 bebygget areal for bygninger større end 5.000 m2.

Lov om varmeforsyning
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner har udarbejdet en fælles indsatsplan, Ishøj - Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Den har været igennem en høringsperiode på 12 uger og er nu klar til vedtagelse. Høringssvarerne har givet anledning til en let revision af forslaget til indsatsplanen.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse sikrer et overblik over, hvilke initiativer der skal iværksættes af hvem og hvornår for at opnå beskyttelse af den nuværende og den fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Indsatserne i indsatsplanen er afvejet i forhold til grundvandsressourcens forsyningsmæssige betyding. Det bliver vandforsyingerne, Region Hovedstaden, virksomheder, kommunen og den enkelte borger, der bliver ansvarlige for gennemførslen af indsatserne. Med denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse sættes rammen for arbejdet med at sikre dette.

Fra den 10. januar 2018 til den 4. april 2018 var forslaget til indsatsplan i 12 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar fordelt på Høje Thorstrup Vandværk Amba, Region Hovedstaden, HOFOR, I/S Hedehusene Østre Vandværk, Miljøstyrelsen samt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg. I vedlagte hvidbog er høringssvarene kort refereret og kommunernes bemærkninger hertil fremgår. På baggrund af høringssvarene er der foretaget en let revision af indsatsplanen, som den 11. september 2018 blev forelagt Grundvands- og Koordinationsfora i Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner til orientering.  

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj - Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse vedtages endeligt.

Tiltrådt

Der vil ikke være nogen omkostninger, udover et mindre ressourceforbrug i forbindelse med en opfølgning og evaluering af, om de nødvendige indsatser gennemføres af Region Hovedstaden, HOFOR og Ishøj Forsyning, som det fremgår af indsatsplanen.

Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet i henhold til §13 og 13a i vandforsyningsloven (lovbek. nr. 118 af 22. februar 2018). Indhold og rammer for udarbejdelse af planen er reguleret af bekendtgørelse om indsatsplaner (nr. 912 af 27. juni 2016).

På baggrund af drøftelser med Hovedstadens Letbane er der udarbejdet forslag til regulativ for jord fra letbanen, som omfatter rabatjord. Det vil sige den jord, der ligger i rabatten ved siden af vejbanen, og områdeklassificeret jord, som er lettere forurenet jord fra byområder. Forslag til regulativ skal inden endelig godkendelse, sendes i offentlig høring i 4 uger. Regulativet skal træde i kraft senest den 1. maj 2019. Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet.

Hidtil er al anmeldelse af jordflytning sket enkeltvis i henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen. Med vedtagelsen af et jordregulativ forenkles administrationen af jordflytninger fra det område, som indgår i anlægget af Letbanen på Ring 3. Jordregulativet skal omfatte jord fra områder af letbanen, som med høj grad af sikkerhed er ren eller lettere forurenet.

Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret. Ved at lade disse områder omfatte af et jordregulativ, forenkles administrationen af jordflytninger fra letbanen, og yderligere udgifter og gener for naboer og trafik ved jordprøvetagning og analyser undgås.

Hovedstadens Letbane har systematisk gennemgået hele strækningen, som letbanen passerer, og udskilt alle kortlagte områder, hvor der er konstateret forurening, og områder med forhøjet risiko for jordforurening til særskilt undersøgelse og analyse. Tilbage står et stort område, som med omfattende stikprøver er påvist at indeholde ren eller lettere forurenet jord.

I overensstemmelse med den fælles jordhåndteringsplan for Hovedstadens Letbane, har Hovedstadens Letbane defineret, hvordan man vil håndtere div. jordtyper. Anlægsarbejderne vil foregå på vejareal og arealer, der er områdeklassificeret. Altså byområder med lettere forurenet jord, hvor forureningen stammer fra trafik, brændeovne og anden diffus forurening og generelt til en gennemsnitlig dybde på ca. 1 meter.

I den fælles jordhåndteringsplan følger vejdirektoratets retningslinjer ved etablering af vej, og det er således en metodik, som har været anvendt i flere etablerede vejprojekter.

Der er påvist forurening ud over lettere forurenet jord i et fåtal af boringerne. Disse er efterfølgende defineret som fokusområder, som vil blive detailundersøgt. Langt det meste rabatjord er ren, og kun ca. en tredjedel er lettere forurenet uden indhold af mobile stoffer.

Det vurderes, at Hovedstadens Letbane har tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at jorden i delområdet med høj grad af sikkerhed er lettere forurenet. På den baggrund skal byrådet, jf. § 14 i Jordflytningsbekendtgørelsen, i et regulativ fastsætte, at jord, der flyttes fra det pågældende delområde eller vejareal, opfylder dokumentationskravene i Jordflytningsbekendtgørelsen, medmindre der konstateres en forurening før eller under flytning af jorden. Det gælder dog ikke jord fra eventuelle kortlagte arealer inden for delområdet eller fra eventuelle kortlagte arealer inden for vejarealet

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at udkast til Regulativ for jord fra Letbanen godkendes og sendes i 4 ugers høring

Tiltrådt

Hovedstadens Letbane skønner, at vedtagelsen af regulativer i alle kommuner langs strækningen vil indebære en samlet besparelse til prøvetagning og analyser på ca. 6 mio. kr. Hertil kommer administrative besparelser hos Hovedstadens Letbane.
Et regulativ vil også betyde en vis reduktion i den ekstra arbejdsbelastning af kommunens miljøafdeling, som Letbaneprojektet medfører.

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, BEK nr 1452 af 07/12/2015, § 14.

Liste over administrativt meddelte afgørelser.

Til efterretning