Referat
Klima- og Miljøudvalget onsdag den 10. november 2021 kl. 16.30
Vandværket, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
Administrationen har foretaget 2. budgetopfølgning 2021 jf. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune. Det samlede resultatet af budgetopfølgningen viser forventede mindreudgifter på driften - både indenfor og udenfor serviceudgiftsrammen.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året til politisk forelæggelse. Denne 2. budgetopfølgning er foretaget med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august. 2021.
Da der dels resterer 4 måneder af budgetåret og dels er følger af Covid-19, er opgørelse af det forventede regnskab forbundet med større usikkerhed end normalt. Administrationen følger udviklingen løbende, herunder de økonomiske konsekvenser af Covid-19.
På grundlag af den aktuelle situation foreslår administrationen, at der ved denne budgetopfølgning gives tillægsbevilling til omplacering mellem de områder, hvor mer- og mindreudgifterne er konkret konstaterbare. Dette ikke mindst af styringsmæssige hensyn.
Udover nedenstående forslag til tillægsbevillinger foreslår administrationen, at der af styringsmæssige hensyn gives budgetneutrale omplaceringer mellem områder, hvor mer- og mindreudgifter er konkret konstaterbare, se bilag B.
På baggrund af 2. budgetopfølgning 2021 forventes samlet set:
- Mindreudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 9,8 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Heraf udgør uforbrugte puljer 6,2 mio. kr.
- Mindreudgifter udenfor serviceudgiftsrammen på 30,7 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Heraf udgør uforbrugte puljer 21,6 mio. kr.
- Covid-19 relaterede merudgifter er opgjort til 8,8 mio. kr., som ikke søges tillægsbevilget.
- Der forventes ca. 65 mio. kr. i mindreudgifter på anlægsområdet. Uforbrugte anlægsmidler vil i forbindelse med regnskab 2021 blive søgt videreført til 2022.
Forventede mindreudgifter på Jobcentrets område udgør i alt 5,5 mio. kr. (udenfor serviceudgiftsrammen) med mindreudgifter på 6 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalgets områder og merudgifter på 0,5 mio. kr. under Økonomi- og Planudvalgets områder.
Der er udarbejdet budgetopfølgningsnotat (Bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning.
Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser en specifikation af den samlede budgetopfølgning.
Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, der varetages der.
Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.
På Klima- og Miljøudvalgets områder er der i forbindelse med budgetopfølgningen ikke forventede afvigelser til budgettet.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.
Økonomi
Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Der i forbindelse med lokalplanforslag 1.99, Boliger på Industrivangen 20-26, udarbejdet en miljøscreening. Planforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screening af, hvorvidt planforslagene har væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det vurderes på baggrund af screeningen, at påvirkningen ikke er væsentlig, og at der således ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene, og kan påklages inden for fire uger.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et nyt forslag til lokalplan for etageboliger på Industrivangen 20 – 26 i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen fra 2015.
Forslaget giver mulighed for opførsel af 122 boliger i fire bygningsstænger, som omkranses af et fælles gårdrum som et "hjerte" i midten af bebyggelsen. Gårdrummet har et varieret "landskab" med beplantning, små bakker, lavninger/regnbede til håndtering af regnvand og fælles grønne flader, der indbyder til leg og ophold, samt interne stier.
Der er i lokalplanen sat krav om én parkeringsplads pr. bolig og 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m2. bolig, hvor mindst 50 % skal have overdækning.
Planforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screening af, hvorvidt planforslagene har væsentlige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.
Afgørelsen offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget og kan påklages inden for fire uger.
En screeningsafgørelse jf. § 10 skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 973 af 25. juni 2020.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget vedtager, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport til forslag til lokalplan 1.99.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der er i forbindelse med lokalplanforslag 1.96 Boligområde, Ishøj Landsby Syd og kommuneplantillæg nr. 2 udarbejdet en miljøvurdering. Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screeninger af, hvorvidt lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg har væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det vurderes på baggrund af screeningerne, at påvirkningen ikke er væsentlig, og at der således ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene og kan påklages inden for fire uger.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til Lokalplan 1.96, der omfatter Ishøj Søndergade 3 samt Pilemøllevej 6-10 i den sydlige del af Ishøj Landsby. Med lokalplanen overføres området fra landzone til byzone, og det muliggøres at opføre op til 21 boliger som 14 dobbelthuse og 7 parcelhuse. Eksisterende bolig samt garage på Pilemøllevej 10 bliver liggende.
På Ishøj Søndergade 3 udlægges området til 7 parcelhusudstykninger. For at sikre, at ny bebyggelse vil passe ind i landsbyens eksisterende og meget nærliggende boligbyggeri, stiller lokalplanen krav til højde, bebyggelsesprocent, materialer, beplantning, vejforløb og opholdsareal.
På Pilemøllevej 6-10 udlægges området delvist til dobbelthuse, og den eksisterende bolig og garage på Pilemøllevej 10 bliver liggende. I området stiller lokalplanen også krav til højde, materialer, farver og opholdsarealer for at sikre sammenhæng og helhed i den samlede boligbebyggelse.
I begge områder stilles der krav til beplantningsbælter, hvor den eksisterende beplantning forsøges fastholdt for at skabe landsbykarakter i den nye boligbebyggelse. Beplantningsbælterne skal også sikre en nødvendig afstand til Landsbyskoven, så skov og boliger ikke bliver til gene for hinanden med tiden.
Da der ikke er en eksisterende kommuneplanramme for lokalplanområdet, er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 2. Kommuneplantillægget udlægger to nye kommuneplanrammer, der med lokalplanen bliver overført til byzone. De nye kommuneplanrammer fastsætter også anvendelse, bebyggelsesprocent, højde, antal etager, parkeringsnorm og boligtype.
Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screeninger af, hvorvidt lokalplanen og kommuneplantillægget har væsentlige indvirkninger på miljøet. Det vurderes på baggrund heraf, samt på baggrund af resultaterne af høring af berørte myndigheder, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene og kan påklages inden for fire uger.
En screeningsafgørelse, jf. § 10 skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på fire uger.
Lovgrundlag
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 973 af 25. juni 2020.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget vedtager, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport til forslag til lokalplan 1.96 samt kommuneplantillæg nr. 2, og at det offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på fire uger.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Vestforbrændings bestyrelse har den 29. september 2021 anmodet om kommunens godkendelse af en låneramme på 162 millioner kroner til finansiering af forventede investeringer i 2022.
Sagsfremstilling
Lånet skal finansiere strategiske investeringer på 20 millioner kroner i:
- Forprojekt Carbon Capture
Det forventes, som led i udmøntningen af klimaloven og klimaaftalerne fra 2020, at det vil blive et krav at indfange CO₂ fra affaldsforbrændingsanlæg. Derfor iværksættes forprojekt og indledende projektering vedrørende etablering af CO₂-fangst (Carbon Capture) med henblik på at fange op til 500.000 tons CO2 fra Vestforbrænding.
Lånet skal derudover finansiere driftsmæssige investeringer på 142 millioner kroner i:
- Udvikling - Logistisk flow omkring modtagehal
- Kraftvarmeanlæg - anlægsudgifter
- Varmenet tilslutning eksisterende net
- Bygninger - Kraftvarmeanlæg
- Andre bygninger, IT og indsamling
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen
Vestforbrændings vedtægter
Økonomi
Godkendelse af lånerammen har ikke konsekvens for kommunens likviditet, men kommunen hæfter for optaget lån til investeringen i regi af Vestforbrænding.
Ultimo 2020 udgjorde Ishøj Kommunes andel 40,6 mio. kr. af Vestforbrændings fremmedkapital på ca. 1.683 mio. kr. svarende til 2,41%.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller,
At Vestforbrænding får godkendt en låneramme på 162 millioner kroner til finansiering af forventede investeringer i 2022 på 162 millioner kroner.
At lån optages med hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet Ishøj Kommune om en interessetilkendegivelse og økonomisk støtte på 50.000 kr. Midlerne skal indgå i den samlede projektøkonomi på 7 mio. kr. for stenrevsprojektet ”Køge Bugt Marine Park”.
Sagsfremstilling
Køge Bugt Stenrev er en frivillig forening, der arbejder for etablering og vedligeholdelse af stenrev i Køge Bugt. Med etablering af stenrevene arbejder foreningen for at styrke biodiversiteten i havet, fremme den rekreative brug af Køge Bugt ved bl.a. at give bedre muligheder for lyst- og fritidsfiskeri, dykkeroplevelser og øge forskning og lokal formidling af Danmarks marine biodiversitet.
Foreningen har henvendt sig til en række kommuner i Køge Bugt, herunder til Ishøj Kommune med ønsket om en interessetilkendegivelse og økonomisk støtte til stenrevsprojektet ”Køge Bugt Marine Park” (Se Bilag 1).
Det samlede budget for projektet, som er ansøgt Velux-fonden, er på 7 mio. kr., hvor foreningen skal bidrage med en egenfinansiering på 10%. Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet Ishøj Kommune om at bidrage med 50.000 kr. til denne egenfinansiering.
Jf. Bilag 1 lægges der op til 6 såkaldte ’arbejdspakker’. Projektet ud for Ishøj beskrives som ’Arbejdspakke 1: Circle Reef – et rehabiliteringsrev’ (jf. Bilag 2). Dette projekt går ud på at undersøge forskellige materialers effekt som marine levesteder, herunder om beton er egnet til at indgå i revformationer, og derved kan være et supplement til sten.
Ishøj Kommunens økonomiske
tilsagn afhænger i givet fald af, om projektet opnår tilsagn fra Velux-fonden, og at de nødvendige myndighedstilladelser og miljøvurderinger foreligger inden projektudførsel.
Ishøj Naturcenter har foreslået, at der kunne etableres et mindre stenrev med ca. 150 m3 sten med muslingehaver ved Havhytten til formidling for skolebørn og ungdomsskoler mm. Dette vil foreningen forsøge at indarbejde i projektarbejdet.
Økonomi
Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet om 50.000 kr. Det anbefales, at pengene tages fra Økonomi- og Planudvalgets pulje for året 2021.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommune støtter projektet 'Køge Bugt Marine Park' om at etablere stenrev i Køge Bugt med 50.000 kr. som finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje.
Beslutning
Klima- og Miljøudvalget vedtager, at der afventes yderligere præcisering af projektet, godkendelser og tilsagn fra øvrige kommuner, inden Ishøj Kommune kan støtte projektet.
Bilag
Resume
Formand og næstformand for Klima- og Miljøudvalget har ønsket en sag, hvor udvalget drøfter den planlagte klapning i Køge Bugt.
Sagsfremstilling
Før halvøen Lynetteholmen i Københavns Havn kan anlægges, skal der fjernes noget mudder fra havbunden. Hovedparten planlægges placeret i Køge Bugt. Det kaldes klapning, når et materiale fra et byggeri eller udvidelse af en sejlrende lastes på en pram og dumpes et andet sted.
Der er ikke kommet nogle formelle henvendelser til Ishøj Kommune om sagen, men der er en igangværende dialog imellem Køge, Stevs og Greve Kommuner om emnet, og det er aftalt, at kommunaldirektøren fra Ishøj Kommune skal deltage i det næste møde den 18. november 2021, hvor By og Havn vil give en teknisk gennemgang.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at udvalget drøfter klapning i Køge Bugt.
Beslutning
Klima- og Miljøudvalget vedtager, at det afventes, at kommunemødet den 18. november 2021 mellem Stevns, Køge, Solrød, Greve og Ishøj Kommuner har været afholdt, og at informationen efterfølgende lægges på hjemmesiden.
Resume
Som en del af budgetforliget for 2021 er det blevet besluttet at lave en aftale med NaboGO om samkørsel. Fra 1. november udrulles NaboGO samkørselskampagne i Ishøj. Initiativet har til formål at få så mange borgere som muligt til at benytte sig af samkørsel.
Sagsfremstilling
NaboGO vil køre en intensiv samkørselskampagne i Ishøj hele november måned med en målsætning om at få så mange som muligt til at prøve samkørsel af. Ishøjs erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreningsliv er blevet opfordret til at deltage. De vil løbende gennem kampagneperioden blive præsenteret for materiale, som skal hjælpe til at skubbe folk i gang. Bl.a. vil der køre en konkurrencedel, hvor foreningerne i Ishøj kan vinde penge til foreningskassen, hvis de kan skaffe 50 brugere i nabogo app’en. (Se bilag).
I forbindelse med kampagnen vil der blive etableret to afmærkede p-pladser på Ishøj Bycenters parkeringsplads, som er forbeholdt samkørende. Det skal synliggøre samkørsel og gøre det mere attraktivt.
Ishøj Kommune vil også som arbejdsgiver stå som et godt eksempel og være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Derfor vil en del af kampagnen også målrette sig kommunens ansatte.
NaboGO er inviteret til at besøge Ishøj. De vil dels være tilstede i rådhusets kantine for skabe interesse for samkørselstjenesten blandt kommunens medarbejde, og hjælpe interesserede medarbejdere i gang med appen, og dels vil NaboGO være tilstede i Ishøj Bycenter for at skabe interesse og opmærksomhed om NaboGO blandt Ishøjs borgere. Dato for besøget er endnu ikke fastsat.
Kampagnestart har været udskudt, da coronasituationen desværre ikke har været fordrende for samkørsel .
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
- Oversigt over miljøsager
- Henvendelse fra Arbejdsgruppen for Klima- og Miljøprisen
Der er kommet en henvendelse fra arbejdsgruppen for Klima- og Mljøprisen. Gruppen spørger til, hvorfor 2021s kandidat til Klima- og Miljøprisen kom på byrådets dagsorden, samt hvorfor at årets kandidat ikke kunne få prisen, da kandidaten opfyldte alle krav. Gruppens henvendelse er vedlagt som bilag.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget beslutter, at referatet godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.