Vejdirektoratet har den 4. juni 2025 sendt miljøkonsekvensvurderingen for udvidelse af Motorring 4 syd i offentlig høring med frist for høringssvar den 25. august 2025. Af materialet fremgår det, at Vejdirektoratet arbejder med to løsningsmodeller, en hovedløsning og en såkaldt 0+ løsning.

Ved den beskrevne hovedløsning udvides der med en ekstra bane på projektstrækningen og en nedkørselsrampe fra flyoveren til Køgebugt Motorvejen ved Ørnekærs Vænge. Her vil der blive opført en 9 meter høj støjskærm fra Greve Nord tilkørslen til Ishøj Stationsvej langs Køgebugt Motorvejen. Vejdirektoratets beregninger viser, at der vil ske et beskedent fald i støjbelastede boliger i Ishøj Kommune på ca. 10 % i 2040.

Ved 0+ løsningen udvides Motorring 4 med et ekstra spor på en del af projektstrækningen ved at udnytte nødsporet, og der etableres støjskærm fra Greve Nord tilkørslen til Ørnekærs Vænge.  Pga. de tilsvarende forventede trafikstigninger, og da der i Ishøj Kommune ikke etableres støjskærmning, bidrager projektet derved ikke med nogen nævneværdig støjdæmpning i Ishøj Kommune, men vil derimod forøge støjen i forhold til hvis Vejdirektoratet ikke havde gennemført projektet.

I udkast til høringssvar efterlyses et højere ambitionsniveau ift. støjdæmning pga. den allerede store andel af støjbelastede boliger i Ishøj Kommune. Endvidere peges på, at der mangler støjberegninger på konsekvenser af projektet for Tranegilde Landsby, ligesom der efterspørges tiltag, der kan reducere støjbelastningen. Udover støjen indgår der en række mindre kommentarer ift. landskabelig indvirkning, afvanding, miljøfremmende stoffer mv. Høringsfristen er den 25. august 2025, og høringssvaret kan derfor alene nå at blive behandlet i Klima- og Miljøudvalget. Byrådet får derfor høringssvaret til orientering.

Udkast til høringssvar kan ses i bilag 1.

Lovbekendtgørelse 2023-01-03 nr. 4 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Høringssvaret har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

at høringssvaret godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Udvalget skal tage stilling til udkast til høringssvar til Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering af udvidelsen af Motorring 4 (Sydlig).

Administrationen har i dialog med bygherre AAB i Vejleåparken udarbejdet forslag til revideret lokalplan for Vejleåparken, som behandles i Teknik- og Bygningsudvalget. I forbindelse med behandlingen af lokalplanforslaget skal der tages stilling til, om der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering, som behandles i Klima- og Miljøudvalget.
I forslag til den nye lokalplan 2.05 for Vejleåparken og lokalcenter gives der mulighed for modernisering af det eksisterende lokalcenter i Vejleåparken, herunder etablering af liberalt erhverv, f.eks. sundhedshus og tandlæge på 1. etagen. I lokalplanforslaget indgår der bl.a. krav om afledning af regnvand på hhv. grønne arealer og tagoverflader, samt mulighed for opsætning af solceller på tagflader. I og omkring lokalcenteret er der ligeledes indsat krav til øget beplantning med fuldkronede, opstammede træer, som bidrager til både skygge, æstetik og biodiversitet.  
I lokalplanforslaget er antallet af p-pladser ved eksisterende købmand endvidere forøget fra ca. 5 p-pladser på nuværende tidspunkt til maks. 50 p-pladser med et krav om 1 træ pr. 10 p-plads.
For den resterende del af Vejleåparken er lokalplanforslaget tilrettet med nye p-pladser i henhold til tidligere meddelte dispensationer. Lokalplanforslaget indeholder ligeledes krav om beplantning af tagflader på nyetablerede sekundære bygninger, f.eks. cykelparkering.

Der er foretaget en screening af planforslaget for at vurdere, om planforslaget har væsentlige påvirkninger af miljøet. Administrationen har vurderet, at lokalplanforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt.

En screeningsafgørelse skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på 4 uger. Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidig med at lokalplanforslaget vil blive sendt i høring.

Lokalplanforslaget kan læses via dette link eller vedlagte bilag: https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=171

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

 at der ikke skal udarbejdes en miljørapport for forslag til lokalplan 2.05.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Udvalget skal tage stilling til administrationens afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport i forhold til forslag til ny lokalplan for Vejleåparken.

Som led i Ishøj Kommunes biodiversitetsstrategis mål, om udtagning af 30 hektar kommunale og bortforpagtede arealer til natur, fik Klima- og Miljøudvalget i april 2024 forelagt et forslag til, hvordan arealerne omkring Dyreparken kan overgå til en mere biodiversitetsfremmende naturpleje.
Rapporten tegnede en vision for, hvordan større sammenhængende naturarealer med helårsgræsning i og omkring Dyreparken ville højne naturkvaliteten i området, men tog ikke i tilstrækkelig grad højde for ønsket om at bevare en dyregård med dyr, som børneinstitutioner, skoler, og borgere kan besøge, og som kan danne ramme for undervisning i samarbejde med FGU. Endvidere tog rapporten ikke tilstrækkeligt højde for den rekreative værdig og vigtigheden af, at sikre
nem adgang for borgere, børneinstitutioner mv. til naturarealer tæt på dyreparken.

På den baggrund har administrationen arbejdet videre ift. yderligere afklaring af mulighederne og konsekvenserne af omlægning af kommunalt ejede arealer til natur. Analysen har afdækket mulige scenarier for udtag af jorde samtidig med, at de rekreative muligheder og dyregården bevares, og har hertil kortlagt de afledte konsekvenser for fx. antal dyr, græsningsbehov mv. Rapporten
peger på 3 scenarier, der med forskelligt ambitionsniveau bidrager til mere sammenhængende natur og øget biodiversitet. Rapporten er vedlagt som bilag 1.

Dyreparken i dag
I dag har dyreparken et todelt formål – dels at foretage naturpleje af kommunens arealer, dels at skabe værdi for borgerne gennem formidling om dyrene som kan opleves på tæt hold i naturen. Endvidere udføres Dyreparken
i dag ligeledes et avlsarbejde, med henblik på at bevare dyr af særlige racer (både får, geder og kvæg). Arbejdet indebærer at besætningerne skal leve op til særlige standarder og krav, hvilket er forbundet med et væsentligt tids- og ressourcetræk. Blandt andet jævnlige vejninger og obligatoriske årlige kåringer af hver kvie. Avlsarbejdet er rettet mod kødproduktion af høj kvalitet og omgang med mennesker snarere end naturpleje.

Dyrene har i dag primær base i Dyreparken i Tranegilde, hvor alle dyr opholder sig om fra efterår til forår, på nær de få kvier som går på helårsfolden (se bilag kort). Efter dyrene har læmmet og kælvet i foråret bliver de sat ud på naturarealerne i kommunen. Dette sker som oftest fra midt maj. Dyrene hentes tilbage til arealerne omkring Dyreparken afhængigt at vejret, men oftest start oktober. Kommunen har både store folde som i Tranegilde Mose og strandengene ved kysten (> 15 hektar), men der er også flere steder, hvor foldene er mindre og opdelte ved siden af hinanden (Bilag). Pga. de mange måneder i Dyreparken for alle dyrene er Kommunen nødsaget til at opdyrke en række marker i nærhed til dyreparken for at producere foder til hele vinteren. Der ligger således et stort potentiale ift. at øge naturarealer og forbedre naturplejen ved at forlænge sæsonen, så dyrene kommer ud tidligere og tages ind senere og i den sammenhæng slå mindre folde sammen, etablere større sammenhængende folde som både indeholder skovbevoksning, vandhuller og åbne græsarealer. Det indebærer ligeledes at dyreholdets funktion ændres hen mod at fremme vild natur ved øget tilstræbt helårsafgræsning frem for avlsarbejde og kødproduktion, som i dag. Den tilsvarende udvikling ses i andre besætninger, og der er derfor meget få avlsbesætninger i dag i DK.

3 scenarier for udtagning af landbrugsarealer til natur
Rapporten indeholder tre scenarier, som har stigende ambitionsniveau hvad angår natur og biodiversitet. For hvert scenarie belyses potentialer for mere natur i Ishøj Kommune sammenholdt med hvilke konsekvenser det har for drift og pleje samt klima og økonomi. I alle scenarierne øges naturarealerne i form af permanente græsfolde og antallet af dyr reduceres, så der går færre dyr pr. hektar. Scenarie nul beskriver den nuværende situation. Scenarierne er opsummeret i nedenstående tabel:

Den primære årsag til stigende udgifter er, at der ved øget afgræsning også er behov for øget tilsyn med dyrene. Dyreparken drives i dag af dyrepassere, elever og administrative ressourcer til forskellige støttefunktioner. I scenarie 1 anses behovet for medarbejderressourcer uændret, men ved scenarie 2 og 3 øges behovet for tilsyn og i scenarie 3 anslås, at der også er behov for øgede ressourcer til støttefunktioner, til blandt andet kommunikation, henvendelser, afrapportering etc. For en oversigt se bilag xx

Administrationen foreslår, at udvalget
går videre med scenarie 2. Her øges det samlede naturareal med 33% og de permanente græsfolde med mere end 50% samtidig med at dyreparkens funktion som reaktivt mødested bevares ligesom at borgernes muligheder for at se og opleve dyr i og omkring dyreparken bevares.

Dyreparkens økonomi indgår i bevillingen til grøn drift på i alt 24,5 mio. kr. Netto er udgiften til drift af Dyreparken inkl. udgift til løn beregnet til ca. 3,6 mio. kr.

Den øgede driftsudgift til drift af Dyreparken jf. scenarie 2 på 110.000 kr. foreslås finansieret indenfor servicerammen, ved at sætte prisen på salg af kød op samt ved øgede indtægter fra Strandparken, der har udvidet afgræsningsarealerne.
Der er afsat 450.000 kr. til anlæg af folde i naturmillionen i 2025. De større sammenhængende folde kræver opsætning af hegn, færiste, skilte, etablering af stier mv.

1. at Ishøj Kommunes arealer til naturafgræsning øges, jf. scenarie 2

2. at den øgede udgift finansieres  ved øgede indtægter fra Strandparken til afgræsning og ved at forhøje prisen på salg af kød.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte scenarie for udtagning af kommunalt ejede landbrugsarealer til natur som led i biodiversitetsstrategien.

Byrådet nedsatte på mødet i marts et §17 stk. 4-udvalg (herefter opgaveudvalg), der skulle sikre lokal forankring af implementeringen af Aftalen om et Grønt Danmark. Opgaveudvalget skulle også rådgive Klima- og Miljøudvalget i forhold til, hvilke arealer, som kunne spilles ind til den omlægningsplan, som den lokale Køge Bugt-trepart skulle udarbejde.

Der har nu været afholdt tre møder i opgaveudvalget, hvor man på hvert møde har arbejdet sig tættere på, hvilke arealer, som Ishøj Kommune skal spille ind i den samlede omlægningsplan for Køge Bugt Lokal Trepart.

På første møde drøftede udvalget nogle grundlæggende principper, som arealerne skulle vælges ud fra.

Principperne var følgende:

• Rejsning af skovareal i transportkorridor
• Grundvand
• Sammenhængende natur
• Lavbundsarealer
• Landbrug
• By og erhverv

Se uddybning af kriterier i referatet for første møde i opgaveudvalget, bilag 1.

På 2. møde i opgaveudvalget blev et foreløbigt forslag til hvilke arealer, der kunne indgå i omlægningsplanen, gennemgået.

Efterfølgende har administrationen være i kontakt med relevante lodsejere, der ikke sidder i opgaveudvalget, med henblik på at drøfte muligheden for omlægning af arealer til natur. De fleste lodsejere har der været afholdt møder med, men der udestår to ejere af mindre arealer, som forsøges gennemført her efter sommerferien. Overordnet har der været interesse fra de fleste til at indgå i omlægningsplanen, men også en række spørgsmål til hvad det formelt har af betydning, spørgsmål til støtteordninger og skattetekniske spørgsmål. En række spørgsmål stilles tilsvarende i andre kommuner og afventer svar fra de enkelte statslige myndigheder herom.

På det 3. møde havde udvalget besøg af den lokale treparts udtagningskonsulent, der forklarede om hvilke støtteordninger, det var muligt for lodsejerne at søge, hvis de omlægger jord til natur, men også at der forventes yderligere støtteordninger på sigt. Derudover blev et forslag til opdateret kort over områder, der kan meldes ind til omlægningsplanen, gennemgået. Udvalget var enige om at melde dette forslag ind i det statslige IT-system Mars, som Styrelsen for Arealomlægning er ansvarlig for. Der var i Køge Bugt lokal trepart fastsat deadline for indmeldingen af mulige arealer inden sommerferien, og indmeldingen er derfor sket med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse.

Klima- og Miljøudvalget får efterfølgende forslaget til godkendelse med henblik på efterfølgende behandling i Økonomi- og Planudvalget og byrådet. Forslaget kan ses i bilag 4. Der kan fortsat ske justeringer som følge af den sidste lodsejerdialog.

Referater fra de tre afholdte møder i opgaveudvalget er vedhæftet som bilag.

Byrådet skal senest i december 2025 godkende forslag til arealudtagning. Forslaget ventes forelagt byrådet i efteråret 2025.

Ingen økonomiske konsekvenser

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status på arbejdet i §17 stk. 4-udvalg om Grøn Trepart.

Hvert år fremlægges et statusnotat om tidligere og aktuelle indsatser på renovationsområdet, som gennemføres som led i udmøntningen af Ishøjs Kommunes affaldsplan 2019-2030 med tilhørende tillæg. I det vedlagte statusnotat (bilag 1) gives den årlige status på de igangværende og afsluttede indsatser.

Genanvendelse i Ishøj
Statusnotatet indeholder ligeledes en opgørelse af genanvendelsen i Ishøj Kommune sammenlignet med Vestforbrændings øvrige ejerkommuner. Den reelle genanvendelse er opgjort til 39,2 % i Ishøj Kommune i 2024, hvilket er 0,1 procentpoint. lavere end i 2023. Genanvendelsesprocenten er dermed ikke øget, selvom affaldssortering i Vildtbanegård nu har været fuldt implementeret i et år. Gennemsnittet for Vestforbrændings ejerkommuner er opgjort til 52,6 %. Generelt er genanvendelsesprocenten lavere for kommuner med en stor andel af lejligheder frem for kommuner med mange villaer og rækkehuse. Genanvendelsen er dog generelt lav for Ishøj Kommune sammenlignet med sammenlignelige kommuner som Brøndby (45 %) og Albertslund (47 %). Nationalt er der fastsat et mål om samlet set at nå 55 % reel genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035.

Affaldsdata viser, at mængden af affald til forbrænding er højere i Ishøj Kommune end i gennemsnittet af de øvrige ejerkommuner i Vestforbrænding. Den store mængde affald til forbrænding er formentlig en af årsagerne til, at den reelle genanvendelse i kommunen er så lav. Med affaldsplanens mål om at øge genanvendelsen er det bl.a. vigtigt, at afdække baggrunden for de større mængder af forbrændingsegnet affald i Ishøj Kommune end i de øvrige kommuner. Affaldsplanens indsats om kortlægning af affaldsløsninger mv. i de enkelte boligområder forventes at kunne bidrage til større klarhed.

Affaldsplan
Som vedtaget af byrådet den 28. januar 2025 i tillæg til affaldsplanen er fokus for indsatserne mere og bedre genanvendelse:

• Sortering i fælles bebyggelser, herunder kortlægning og tjek af affaldsløsninger (2025-26)
• Udvikling af storskraldsordningen (2025)
• Formidlings- og nudgingaktiviteter (2025-26)
• Formidling og sortering med fokus på børn og unge, f.eks. pilotprojekter i enkelte kommunale dagtilbud/skoler (2025-26)

De enkelte indsatser er beskrevet i vedlagte status.  Ift. storskraldsordningen arbejdes der på udvikling af opdatering af ordningen bl.a. med input fra Grønt Råd.  En ny ordning for storskrald forventes at vil blive fremlagt til politisk behandling primo 2026, som del af forslag til opdateret affaldsregulativ.

Konkret ift. Vejleåparken arbejdes der i tæt samarbejde med AAB for at forbedre affaldssorteringen bl.a. ved at udarbejde en ny pixi-sorteringsguide primært med billedmateriale samt udlevering af spande til madaffald mv. 

Kommende ændringer på affaldsområdet
Statusnotatet berører også nogle af de store ændringer, som affaldsområdet undergår i disse år.

Det forbrændingsegnede affald har været konkurrenceudsat. Udbuddet blev vundet af I/S Vestforbrændings eget forbrændingsanlæg, VF Affaldsenergi ApS.

Det udvidede producentansvar er implementeret fra 1. oktober 2025. Med udvidet menes, at producenter nu også har ansvar for emballageaffaldet for deres produkter, når de bliver til affald.

Ny regulering vil sandsynligvis medføre faste gebyrprincipper og prisloft for takster. Et prisloft forventes tidligst at have virkning i 2027.

Dertil kommer at en ny aftale, som skal dække kommunernes omkostning til indsamling og behandling af batterier, skal træde i kraft 1. januar 2026. Såfremt den nye aftale får betydning for kommunens service eller renovationsgebyrerne, vil det blive forelagt til politisk behandling.

Lovarbejdet i forbindelse med selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser er blevet forsinket grundet betydelig usikkerhed om moms på renovationsydelser. Det vides ikke, hvornår et lovforslag vil være klar.

Affaldsbekendtgørelsen

Ikke relevant.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Byrådet

Udvalget orienteres om status på indsatser under "Ishøjs Kommunes affaldsplan 2019-2030”.

Vestforbrænding (VF) har for Ishøj Kommune udarbejdet forslag til budget 2026 med tilhørende gebyrer for renovationsområdet. I det fremlagte budgetforslag er de samlede omkostninger ca. 42,5 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 2 mio. kr. i forhold til 2025.

De væsentligste ændringer ift. 2025 er:

1. Prisstigningerne for indsamling hos Ressourceindsamling A/S (RI) på 10 %.

2. Stigning i behandlingsomkostningerne for restaffald til forbrænding bl.a. som følge af krav om konkurrenceudsættelse.

3. Stigning i betaling til Vestforbrændings fællesaktivitet for genbrugsstationer.

4. Nye emballagegebyrer giver indtægter på 7,3 mio. kr.

5. Mellemværendet er på baggrund af en efterregulering i april 2025 i forhold til det skattefinansierede område steget til et akkumuleret overskud på ca. 15 mio., jf. før sag på Økonomi- og Planudvalget 2025.

Stigende omkostninger
Ad 1) + ad 2) Prisstigningerne for indsamling via RI og affaldsforbrænding via Vestforbrænding slår navnlig igennem på beholdergebyrerne for restaffald. Gebyrerne for de mest anvendte beholdere i Ishøj Kommune er vist i den nedenstående tabel. Det skal bemærkes, at gebyrerne for tokammerbeholdere med madaffald og restaffald falder, da 40 % af udgifterne til beholdere, administration mv. er fordelt til budgettet for madaffald.

Udvalgte beholdergebyrer med restaffald – kr./beholder/år

Stigning ift. drift af genbrugsstationer
Ad 3) Fællesaktiviteten er alle Vestforbrændings interessentkommuner forpligtiget til at betale til, og den dækker over containere, transport og afsætning af affaldet fra genbrugsstationerne. Stigningen i omkostningerne skyldes dels de seneste års stigning i transport og behandling, dels øgede supportomkostninger og dels etablering af et nyt forsøgscenter i Ishøj for afsætning af genbrugte effekter fra genbrugsstationerne. Stigningen har været udskudt i en årrække, da taksterne har været lavere end omkostninger i de senere år, hvilket VF ved en fejl ikke har været opmærksom på.

VF’s bestyrelse har ikke godkendt budgettet netop begrundet i den høje takststigning på ca. 55 % på fællesaktiviteten. VF forventer på den baggrund at forelægge VF’s bestyrelse et nyt budget med lavere takster efter sommerferien. I det her fremlagte budget for renovationsområdet for 2026 i Ishøj er der taget udgangspunkt i takster, der stiger ca. 30 %, som er VF’s bedste bud p.t. på de takster for 2026, der vil blive indstillet for VF’s bestyrelse efter sommerferien. Hvis de vedtagne takster ender med at blive markant anderledes, kan det afføde ændringer i de foreslåede grundgebyrer, som vil blive inkorporeret i budget 2026 hen imod vedtagelsen i oktober.

Nye emballagegebyrer
Ad 4) I de foreslåede gebyrer indgår for første gang indtægter fra de nye emballagegebyrer. Emballageproducenterne skal finansiere indsamlingsomkostningerne for den andel af affaldet, der er emballage. Der er i 2026 indtægter fra emballagegebyrer for ca. 7,3 mio. kr., som primært bidrager til at reducere husstandenes grundgebyrer.

Mellemværende og tilbagebetaling
Ad 5) Mellemværendet (akkumuleret overskud/underskud) er på baggrund af den tidligere godkendte efterregulering i forhold til det skattefinansierede område steget til et akkumuleret overskud på ca. 15 mio., jf. sag behandlet på Økonomi- og Planudvalget april 2025.
I forbindelse med budgettet for 2026 er der foreslået en seksårsplan for nedbringelse af mellemværendet. Seksårsplanen vil kunne revideres årligt ved de efterfølgende budgetvedtagelser, hvis der opstår behov for nye tiltag eller ved ændrede forudsætninger. Som del af seksårsplanene foreslås der de kommende 3 år afsat en pulje på 1 mio. kr. årligt til initiativer, der har til formål at øge genanvendelsen. Der foreslås ligeledes afsat 4 mio. kr. over en treårig periode til etablering af evt. nedgravede affaldssystemer. Administrationen er bekendt med, at bl.a. boligområdet Gadekæret arbejder henimod nedgravede beholdere, og der foreslås derfor denne reservation. Det skal dog bemærkes, at der i denne forbindelse er en del usikkerhed om det samlede økonomiske behov ift. ønsker til nedgravede affaldssystemer.

I budget 2026 er mellemværendet desuden med til at finansiere en investering på ca. 0,2 mio. kr. til en ny entreprenørmaskine på Brøndby genbrugsstation, som ligger ud over det normale driftsbudget for genbrugsstationen.

De resterende ca. 7,5 mio. kr. foreslås tilbageført til borgerne i form af en generel gebyrreduktion i de kommende seks år på mellem 1 og 1,5 mio. kr. årligt. På trods af den årlige gebyrreduktion må der forventes en gradvis stigning i gebyrerne, da reduktionen næppe modsvarer de almindelige prisstigninger. Den foreslåede seksårsplan fremgår af bilag 2.

Budgettets påvirkning af gebyrerne

I det nedenstående er der redegjort for de budgetmæssige konsekvenser for gebyrerne for enkelte boligtyper i Ishøj Kommune.

Stigningen i betalingen til genbrugsstationerne på næsten 1,5 mio. kr. slår igennem på grundgebyret. Til trods for stigningen i betaling til genbrugsstationerne falder grundgebyrerne markant som følge af emballagegebyrerne. Grundgebyrerne for en havebolig, etagebolig og et kolonihavehus falder henholdsvis 783 kr., 487 kr. og 504 kr.

Grundgebyrer – kr./husstand

Havebolig

En havebolig med en 240 liters tokammerbeholder til madaffald og restaffald betaler i 2025 5.824 kr./husstand samlet for beholdergebyr og grundgebyr. Det falder i 2026 til 4.750 kr.

Tabel: Havebolig 240 liter tokammerbeholder med 32 årlige tømninger (14-dagstømning med ugetømning om sommeren) – kr./år

Etagebolig

For etageboliger afbøder faldet i grundgebyret stigningen i beholdergebyrerne.

I de to nedenstående eksempler med en 660 liters beholder og et 5 m³ nedgravet affaldssystem falder den samlede betaling pr. husstand med henholdsvis 419 og 353 kr.

Tabel: Eksempel på samlet gebyrbetaling – Seks etageboliger deler en 660 liter beholder med ugetømning – kr./år

Tabel: Eksempel på samlet gebyrbetaling – 30 etageboliger deler et 5 m³ nedgravet affaldssystem med ugetømning – kr./år

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald (emballagebekendtgørelsen)

I budgetforslaget er de samlede omkostninger ca. 42,5 mio. kr. hvilket er en stigning på ca. 2 mio. kr. i forhold til 2025.

1. at forslag til 6 årsplan for nedbringelse af mellemværendet godkendes

2. at vedlagte renovationsbudget samt takstblad med gebyrer for 2026 godkendes mhp. oversendelse til vedtagelse i forbindelse med budget 2026.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af budgetforslag 2026 samt tilhørende takstblad med gebyrer for renovationsområdet. Takstbladet skal vedtages endeligt i oktober 2025 i forbindelse med vedtagelse af budget 2026.

Vestforbrænding I/S har, som følge af ny lovgivning, stiftet selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS i februar 2024. I følge den nye lovgivning skal affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025 skal være udskilt i kapitalselskaber (aktieselskaber eller anpartsselskaber) og adskilt fra andre aktiviteter på affaldsområdet.
Vestforbrænding I/S ønsker at få godkendt garantistillelse og hæftelse for en kreditfacilitet til Vestforbrænding Affaldsenergi på i alt 400 mio. kr., som er godkendt på bestyrelsesmøde i Vestforbrænding den 19. marts 2025. Lånoptagelsen kan ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i samtlige ejerkommuners byråd. Lånerammen på 400 mio. kr. til Vestforbrænding Affaldsenergi ApS er blevet godkendt af Nordea Bank under forudsætning af, at ejerkommunerne stiller garanti for 80 % af beløbet. Efter selskabsgørelsen af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS kan investeringer i selskabet ikke længere finansieres af lån gennem KommuneKredit, men skal indhentes på kommercielle vilkår.

Lånerammen skal anvendes til at finansiere investeringer på affaldsenergianlægget og tilhørende anlæg. De planlagte investeringer beløber sig på nuværende tidspunkt til 278 mio. kr. i 2025 og skal anvendes til løbende vedligeholdelse og optimering af rammerne for energinyttiggørelse. De resterende 122 mio. kr. i lånerammen er endnu ikke disponeret af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS, men forventes disponeret til investeringer på affaldsenergianlægget i 2026 og 2027.

Ejerkommunerne hæfter efter indbyggertallet i det år, hvor forpligtelsen indgås. Pr. 1. januar 2025 var Ishøj Kommunes ejerandel 2,44 %, svarende til en hæftelse på 7,8 mio. kr. af kreditfaciliteten på 320 mio. kr. Dette forudsætter dog, at Vestforbrænding Affaldsenergi ApS anvender hele lånerammen på 400 mio. kr. For at overholde EU-regler om statsstøtte skal Vestforbrænding Affaldsenergi ApS betale en garantiprovision til ejerkommunerne. Denne anbefales advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og Revisionsfirmaet EY til 0,6 %.

I nærværende sag skal ejerkommunerne i Vestforbrænding I/S stille garanti for et beløb på 320 mio. kr. svarende til 80 % af det maksimale samlede låneoptag på 400 mio. kr., for selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS. Som betaling for lånegarantien modtager Ishøj Kommune en garantiprovision på 0,6 % af kommunens andel af det lånte beløb. Hvis Vestforbrænding Affaldsenergi ApS anvender hele lånerammen, vil Ishøj Kommune modtage en garantiprovision på 0,05 mio. kr. årligt.

1. at der etableres en kreditramme på 400 mio. kroner i Nordea for VF Affaldsenergi ApS,

2. at der stilles solidarisk garanti for 80 % af den i punkt 1 nævnte kredit og evt. senere lån til erstatning for denne. Ishøj Kommunes andel af garantien svarer til kommunens ejerandel på 2,44 %., svarende til 7,8 mio. kr. samt

3. at der i 2025 beregnes med en garantiprovision på 0,75 % af beløbet, der garantistilles for (80%) svarende til 0,60 % af det optagne lån.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om Vestforbrænding I/S anmodning om garantistillelse og hæftelse for en kreditfacilitet på 400 mio. kr. til det nystiftede Vestforbrænding Affaldsenergi ApS skal godkendes.

Bestyrelsen i Ressourceindsamling (RI) godkendte på deres møde den 21. maj 2025 en sag om udskiftning af gamle dieselbiler samt indkøb af nye biler til nye opgaver med beholderservice for Ballerup og Gladsaxe, samt tømning af nedgravede beholder og kuber for Ballerup og Ishøj (jf. bilag 1, punkt 6).

Det drejer sig konkret om:

3 stk. 3-akslede 2-kammer komprimatorbiler
2 stk. 2-akslede 2-kammer komprimatorbiler
1 stk. 2-akslet stor kassebil
2 stk. ophalerbiler
1 stk. kranbil til grab af storskrald og haveaffald
6 stk. elbiler med kran og komprimatorkasse/container
2 stk. lastbiler med kasser til beholderservice.

RI drives efter ”hvile-i-sig-selvprincippet”, hvorfor RI ikke har opsparede midler til anlæg og køb. Da RI er kommunalt ejet, har RI mulighed for at låne midler til køb og anlæg gennem KommuneKredit, hvilket bestyrelsen har godkendt.

RI ønsker at optage et lån på op til 77 mio. kr. hos KommuneKredit til finansiering af de 17 nye elbiler. Lånet hos KommuneKredit vil blive på lignende vilkår som lånene til de øvrige biler i RI. Der vil således blive optaget en byggekredit som er gældende i leveringsperioden og omlægges til lån efterhånden som indkøbene afsluttes. Lån vil være fastforrentede lån med en løbetid på 10 år.

Godkendelsen af lånoptaget og garantistillelse skal behandles politisk og godkendes i RI’s ejerkommuner. For garantistillelse, betaler RI en garantiprovision til ejerkommunerne på 0,55 %.

Hæftelse pro-rata vil være efter seneste godkendte fordelingsnøgle, som pr. 1. januar 2025 betyder, at Ishøj Kommune hæfter for 11,62 %.

Ishøj Kommuners andel af den samlede låneramme á 77 mio. kr. samt garantiforpligtigelse udgør således 8.95 mio. kr. såfremt lånene bliver optaget i 2025.

Ved godkendelse af lån og garantistillelse påtager kommunen sig en risiko, hvis RI ikke er i stand til at afbetale lånet eller går konkurs. Kommunen kompenseres herfor via garantiprovision.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at det godkendes,

1. at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med, at Ressourceindsamling A/S optager en byggekredit på op til 77 mio. kr. med efterfølgende konvertering til lån hos KommuneKredit til finansiering af 17 nye elskraldebiler og -kassebiler,

2. at ovenstående lån optages som fastforrentet lån med en løbetid på 10 år,

3. at procentsatsen for beregning af garantiprovision fastsættes til 0,55%, og

4. at ovenstående lån bliver optaget med pro rata hæftelse efter kommunens forholdsmæssige ejerandel.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal godkende garantistillelse og anmodning om optagelse af lån i KommuneKredit til køb af nye elskraldebiler og -kassebiler i Ressourceindsamling A/S. Sagen forelægges i de fem ejerkommuner til godkendelse.

I henhold til Pesticidhandleplanen for de kommunale arealer, vedtaget juni 2021, opgøres kommunens forbrug af pesticider én gang årligt. I Ishøj Kommune har der gennem en længere årrække været en igangsat en række tiltag med henblik på at udfase brugen af pesticider i den kommunale drift, bl.a. også foranlediget af løbende lovgivningsmæssige stramninger.

Med budgetaftalen 2024 vedtog Byrådet derfor at overgå til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på kommunens befæstede arealer, såsom veje, stier og fortove. Her dampes arealerne med vanddamp, og enkelte steder benyttes ukrudtsbrænder, f.eks. hvor vanddampmaskinen på grund af sin bredde ikke kan komme til.

Kommunen anvender derfor i dag alene pesticider i form af produktet Round Up Bio til bekæmpelse af de invasive arter Bjørneklo og Japansk Pileurt. Som udgangspunkt rodstikkes Bjørneklo og efterbehandles efter behov med pesticid. Japansk Pileurt behandles og dækkes derefter til, da pesticid kun har en begrænset effekt i bekæmpelsen. Da forekomsten af Japansk Pileurt er stigende, følger administrationen udviklingen nøje.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har pesticidforbruget været faldende gennem en årrække og er således i dag yderst begrænset. På den baggrund foreslås, at den årlige orienteringssag til Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget udgår, da pesticidforbruget er begrænset og alene bruges til bekæmpelse af invasive arter, hvor der ikke findes andre effektive muligheder.

Den effektive nedbringelse af anvendelsen af pesticider i kommunens drift er i tråd med udmøntningen af bl.a. Byrådets Visio 2035 "Mulighedernes Ishøj", herunder en mere grøn og bæredygtig kommune.

Den Nationale Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Ingen økonomiske konsekvenser.

1. at orienteringen tages til efterretning

2. at den årlige orienteringssag fremadrettet udgår.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget får forelagt orientering om kommunens brug af pesticider i 2024. Udvalget skal derudover tage stilling til, om orienteringen fremover skal forelægges.

I forbindelse med tillægsaftalen i 2019 til den statslige pesticidstrategi blev kommunerne pålagt at gennemgå og risikovurdere BNBO’er ift. sårbarhed og indsatsbehov imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Vandforsyningsselskaberne fik til opgave på den baggrund at indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtefri drift indenfor BNBO’erne. Var der ikke indgået frivillige aftaler inden udgangen af 2024, var kommunerne i kraft af ny lovgivning på BNBO-området forpligtet til at følge op med påbud eller forbud inden 1. marts 2025.

Ishøj Byråd har i forlængelse heraf den 7. maj 2025 modtaget en henvendelse fra Ankestyrelsen om kommunens manglende indsats ift. beskyttelsen af BNBO’er.
Henvendelsen kommer på baggrund af henvendelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet til Ankestyrelsen, hvori det påpeges, at Ishøj Kommune, sammen med en lang række andre kommuner, ikke har beskyttet sine BNBO pr. 1. marts 2025 som pålagt ud fra, hvad man kan se i den centrale database Danmarks Arealinformation (DAI). I udkast til svar til Ankestyrelsen redegøres for baggrunden for dette. Ishøj Kommune har således løbende haft kontakt med HOFOR og Ishøj Forsyning ift. status for indgåelse af frivillige aftaler, som desværre er gået trægt. Med udgangen af 2024 var der således, ud fra kommunens oplysninger, alene indgået 2 frivillige aftaler. Ved en menneskelig fejl var de desværre ikke blevet indberettet af korrekte kanaler til DAI. Endvidere har Ishøj Kommune, ligesom en række andre kommuner, været forsinket ift. afgivelse af påbud pga. påbuddet skal følges af en kompensationsberegning, som kommunen ikke har haft de fornødne kompetencer til at udføre og derfor har været nødsaget til at søge ekstern hjælp. Der har imidlertid været en flaskehals i forhold til ekstern rådgivers beregning af disse kompensationer.

Klima- og Miljøudvalget godkendte på deres møde udkast til svarbrev til Ankestyrelsen, som administrationen efterfølgende indsendte til styrelsen. Ankestyrelsen har herefter gjort opmærksom på, at sagen skulle være forelagt byrådet, hvorfor Klima- og Miljøudvalget får sagen forelagt igen med henblik på efterfølgende behandling i byrådet. Antal frivillige aftaler og antal påbud er blevet opdateret til nyeste status, siden udvalget behandlede sagen i juni.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er Ishøj Kommune nået langt ift. beskyttelsen af BNBO’er beliggende i kommunen.
Varslingerne om påbud har også ført til at flere har indgået frivillige aftaler med forsyningsselskaberne. I løbet af sommeren forventes alle påbud at være givet, tinglyst og indberettet.

4 frivillige aftaler er indberettet i DAI.

Tabel 1

Miljøbeskyttelsesloven

De økonomiske omkostninger i forbindelse med udbetaling af erstatning afholdes af vandforsyningsselskaberne.

Kommunens har en række omkostninger i forbindelse med påbudsprocessen, herunder ydelser til ekstern hjælp ift. beregning af erstatningsniveauer samt tinglysningsafgifter, ligesom det giver et væsentlig ressourcetræk. Ishøj Kommune har modtaget DUT-midler svarende til knap 90.000 i 2025, som forventes at dække omkostningerne på nær ressourcetrækket. Ressourcetrækket udgør ca. ét årsværk i 2025.

1. at status for BNBO-indsatsen tages til efterretning,

2. at svarudkastet til Ankestyrelsen godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet

Byrådet orienteres om status for påbudsgivning og indgåelse af frivillige aftaler om forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider på og i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Byrådet skal godkende svarbrev til Ankestyrelsen herom.

Energihandleplanen sætter rammen for kommunens arbejde med energi- og CO2-besparelser i kommunens bygninger i 2025, jf. bilag 3. Her er formuleret fire målsætninger for arbejdet frem mod 2030:

1) 20 % energibesparelser frem mod 2030.
2) Fossilfri varmeforsyning i 2030.
3) Ingen bygninger med energimærke E, F og G.
4) I 2028 vurderes klimaeffekten af bygningsdrift og byggeri som LCA (livscuklusanalyse)

Det grønne regnskab følger op på målsætningerne og anskueliggør, om vi er på rette vej med kommunens energiforbrug og CO2-udledning.

Baseline i det grønne regnskab er 2019, og siden da er energiforbruget faldet med 22% og CO2-udledningen er faldet med 64%. Det betyder at mål 1 for 2030 er indfriet. Resultatet er dog af regneteknisk karakter, da det skyldes en ændret opgørelsesmetode, hvor afhændede matrikler nu fremgår af regnskabet, hvilket man ikke gjorde tidligere. I dag må man medregne de besparelser, kommunen opnår ved at afhænde ejendomme.

Samlet set kan det for 2024 konkluderes, at både energiforbrug og CO2-udledning er på samme niveau som i 2023. Dette er bedre end forventet, da energikrise-tiltagene i Ishøj Kommune rakte et stykke ind i 2023, hvorfor energiforbruget kunne forventes at stige i 2024. Når CO2-udledningen er på samme niveau, skyldes det, at både energiforbruget og klimabelastningen af den enkelte kWh er på samme niveau som året før. Indfrielsen af mål 2 og 3 er rykket en smule nærmere med et lille fald i gasopvarmede ejendomme og en forbedring af kommunens energimærker.

Ud over bygningsrelateret forbrug af energi, opgør det grønne regnskab også klimabelastningen fra andre sektorer. Som noget nyt i 2024-regnskabet præsenteres også indledende undersøgelser af klimabelastningen for kommunens indkøb af fødevarer og serviceartikler. I forlængelse af mål 4 om at opgøre klimabelastningen fra bygningsdrift i et bredere perspektiv, er administrationen begyndt at hente data ind fra indkøb og lave indledende arbejder med livcyklusanalyser i projekter som pilotforsøg. I processen er det blevet tydeligt, hvor meget fødevarer synes at fylde i den samlede CO2-udledning. Se mere i bilag 1.

Supplerende fremlægges der også en kort status på handlingerne i Energihandleplan 2025, jf. bilag 2. Arbejdet skrider planmæssigt frem. De fleste handlinger er igangsat, og enkelte er afsluttet. Nogle handlinger er endnu ikke igangsat, men bliver det efter sommerferien. Ved afrapportering i december gennemgås de enkelte handlinger mere detaljeret, mens der her blot gives et overblik.

Til arbejdet med energibesparelser er bevilliget en årlig driftsbevilling på 1,4 mio. kr.

at det grønne regnskab og status på Energihandleplan 2025 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Der gives status på det grønne regnskab for 2024 og en kort status på Energihandleplan 2025. Sagen fremlægges for Klima- og Miljøudvalget til orientering.

Referat fra møde i Grønt Råd den 25. juni - bilag 1.

Årshjul for Klima- og Miljøudvalget, se bilag 2.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Deltagere på mødet:

Kalbiye Yüksel (F)

Thomas Hjort Rasmussen (A)

Henrik Olsen (A)

Seyit Ahmet Özkan (L)

Ole Beckmann Skourup (V)

at referatet godkendes.

Tiltrådt. Seyit Ahmet Özkan (L) var fraværende under mødet.

Klima- og Miljøudvalget