Referat
Klima- og Miljøudvalget onsdag den 13. april 2016 kl. 17.00
Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
Der skal træffes beslutning om at sende Forslag til Natur- og Friluftspolitik for Ishøj Kommune i offentlig høring i 8 uger.
Sagsfremstilling
Park-, Vej- og Miljøcenter har i samarbejde med Plan udarbejdet et forslag til Natur- og Friluftspolitik for Ishøj Kommune. Politikken er omtalt i Ishøj Kommuneplan 2009, Plan- og Klimastrategi 2012 og Ishøj Kommuneplan 2014.
Politikken tager udgangspunkt i Ishøj Kommunes mangfoldige natur og de muligheder, som naturen giver for friluftsliv og klimatiltag. I politikken arbejdes med 4 temaer: Natur, Sundhed, Oplevelser, Klima. For hvert tema opstilles en række visioner og målsætninger, der alle arbejder henimod at få endnu flere til at benytte de mange rekreative tilbud i vores omgivelser, samt at sikre den fortsatte udvikling af kommunens grønne områder i byen og på landet.
I processen med udarbejdelsen af politikken er der lagt vægt på en bred inddragelse af interessenter. I foråret 2014 blev der således holdt en workshop for ca. 20 medarbejdere i kommunen samt en workshop for Grønt Forum. Til workshoppen for medarbejdere deltog rerpæsentanter fra Park og Vejcenter, Plan-, Bygge- og Miljøcenter, Ishøj Forsyning, Strandparken, Kulturel Forvaltning, Sundheds- og Ældrecenter, Ishøj Naturcenter, Turistbureauet samt Kommunikation. I den aktuelle politiske behandling af politikken fremlægges den for alle fagudvalg inden behandling i Byrådet.
Den offentlige høringsproces foreslås udover høring på hjemmesiden at omfatte gå- og cykelture samt bustur, for herved at involvere og møde borgerne ude i naturen. Vi ønsker med den aktive høringsform, at synliggøre flere af de grønne og blå værdier i Ishøj Kommune. Forslag til offentlig høringsproces er vedlagt. Den offentlige høring forventes at forløbe fra uge 18 til uge 26.
Politikken fremlægges i en fuld version og i en PIXI version til brug for høringen. Der er i materialet lagt vægt på en illustrativ og formidlingsvenlig opsætning. Enkelte billeder i materialet vil inden høringen blive udskiftet til billeder med mennesker på, heriblandt forsiden.
Politikken vil efter offentlig høring og endelig politisk vedtagelse blive fulgt af et handlingskatalog med konkrete handlinger til forbedringer indenfor natur- og friluftsområdet. Handlingskataloget vil ligeledes blive politisk forelagt.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Forslag til Natur- og Friluftspolitik for Ishøj Kommune sendes i offentlig høring i 8 uger. Offentliggørelsen finder sted umiddelbart efter behandling i Ishøj Byråd.
Beslutning
Tiltrådt.
Udvalget ønskede, at friluftsmuligheder skal indtænkes i forbindelse med skovrejsning.
Udvalget foreslog følgende konkrete initiativer:
- hundelufterskov
- udendørs motions/fitnessredskaber udvalgte steder
- naturstier skal vedligeholdes, så de er tilgængelige.
Økonomi
Politikken har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Økonomiske forhold skal afklares før realisering af konkrete handlinger i det efterfølgende handlingskatalog.
Bilag
Resume
Orientering om kommunikationen til borgerne om de nye affaldsløsninger for villaer, der træder i kraft 1. juni 2016. De rækkehusområder, som skal have en anden løsning end villaer og etageboliger følger efter i løbet af de næste 2 år.
Sagsfremstilling
Siden Vestforbrænding gennemgik kommunikationsplanen på Klima- og Miljøudvalgets møde den 16. december 2015 er følgende ændringer sket:
- Villaer har modtaget den infomation om sortering og adgangsforhold, som udvalget blev præsenteret for på mødet den 16. marts 2016.
- Beholderne udleveres til alle villaerne i løbet af maj måned i stedet for at dele udleveringen op i 2 etaper, som oprindeligt tænkt.
- Der blíver ikke afholdt fælles dialogmøder med rækkehus- og etageboligområder, da interessen har været lav, men der tages kontakt til boligområdernes bestyrelser.
- Der gennemføres en udstilling i Ishøj Bycenter ved Borgerservice i maj og juni og ved arrangementer ved Bilka og Netto på Køgevej den 11. juni 2016.
- Vestforbrænding fører eller har afsluttet dialog om valget af affaldsløsninger med udvalgte rækkehus- og etageboligområder.
- Vestforbrænding har udarbejdet forslag til information til etageboligerne.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget tager status på kommunikation om nye affaldsløsninger til efterretning
Beslutning
Til efterretning.
Sidste nye oplysninger sendes til Byrådet og Grønt forum.
Økonomi
Kommunikationsplanen er indarbejdet i Ishøj Kommunes renovations budget 2016
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen
Bilag
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Til efterretning.