Referat
Klima- og Miljøudvalget onsdag den 13. oktober 2021 kl. 16.30
Byrådssalen, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
Ishøj Varmeværk forventer et overskud i 2021. Det skal besluttes, hvordan overskuddet skal afvikles.
Sagsfremstilling
Ved sidste budgetopfølgning konstaterede Ishøj Varmeværk, at der forventes et overskud på 822.000 kr. i 2021. Det betyder, at Ishøj Varmeværk forventer at have acontoopkrævet for meget ved årsafslutningen. Det forventede overskud skyldes hovedsagligt, at VEKS har haft et overskud i 2020, som de har tilbagebetalt til distributionsselskaberne i 2021. Ishøj Varmeværk kan afvikle overskuddet på følgende måder:
- Indregne i 2022 priserne.
- Nedskrive mellemregningen med Ishøj Kommune (i lighed med sidste år). Ishøj Varmeværk skylder Ishøj Kommune 29 mio. kr. (ultimo 2020).
- Tilbagebetale til forbrugerne - ca. 130 kr. pr. borger (en administrativ tung proces, samt ingen garanti for beløbet når helt ud til borgerne).
- Regulere á conto betalingerne for november og december (en meget tung administrativ proces).
Lovgrundlag
Ishøj Varmeværk er underlagt varmeforsyningsloven.
Indstilling
Klima og Miljøudvalget indstiller, at overdækningen på ca. 822.000 kr. afvikles ved at formindske mellemregningen mellem Ishøj Varmeværk og Ishøj Kommune.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Landsbyskoven udvides med 2,8 ha erstatningsskov.
Sagsfremstilling
Byrådet har indgået aftale om at erhverve 2,8 ha af ejendommen Pilemøllevej 25 med henblik på at rejse ny skov. Ejendommen ligger i et skovrejsningsområde i Ishøj Kommuneplan og grænser tæt op til Landsbyskoven og sølandskabet mod henholdsvis vest og nord.
Skoven vil blive plantet som erstatningsskov som følge af, at Hovedstadens Letbane langs det kommende tracé har ryddet fredskov i Vestskoven samt Kondiskoven i Ishøj. Erstatningsskov plantes for at opretholde og udvide skovarealet i Danmark. Det er et langsigtet mål, at Danmarks areal indenfor en trægeneration skal dækkes af 20-25 % skov. Ved rydning af fredskov erstattes skovarealet efter et princip på 1:2, dvs. ryddes 1 ha fredskov skal denne erstattes med 2 ha nyplantet skov. Hovedstadens Letbane har et ønske om, at erstatningsskoven så vidt muligt plantes i umiddelbar nærhed af letbanen og steder, hvor skoven er blevet ryddet. Plantevalget på det nye skovareal vil blive set i sammenhæng med den omgivende Landsbyskov, og det nye skovområde vil derfor opleves som en udvidelse af denne.
Plantning af træer forventes i foråret eller efteråret 2022.
I bilagene er der vedhæftet et kort og et tilhørende skema, der viser muligheder og begrænsninger for skovrejsning i Ishøj Kommune. En del områder er i kommuneplanen defineret som ’uønsket for skovrejsning’. Den afgørende årsag er, at området ligger i Fingerplanens transportkorridor, eller at der er andre former for ”beskyttelseshensyn”. Det betyder, at vi, hvis vi rejser skov i området, vil modtage en deklaration fra staten om at fjerne skoven i de tilfælde, hvor der skal etableres infrastruktur-, forsyningsanlæg og lign. i områderne. Det vil i et sådant tilfælde være Ishøj Kommune, der står for at afholde udgiften til at fjerne skoven.
Derfor har administrationen vurderet, at det er uhensigtsmæssigt at arbejde med skovrejsning her. Der er dog stort fokus på mulighederne for skovrejsning, og i det vedhæftede materiale fremgår det, at der er flere steder i kommunen, som egner sig godt til skovrejsning, ligesom vi også kan overveje, om der er nogle områder, hvor vi kan ”skabe” andre former for værdifuld natur, som eksempelvis græsnings- og overdrevsarealer, som kan højne kvaliteten i vores landskaber.
En tilsvarende sag er forelagt Teknik- og Bygningsudvalget.
Lovgrundlag
Ishøj Kommuneplan 2020.
Økonomi
Udgiften til plantning af træer forventes dækket af statslige midler til erstatningsskov. Ishøj Kommune og Hovedstadens Letbane indgår aftalen, og der udbetales 35.000 - 40.000 kr. pr. ha til Ishøj Kommune, og det er Ishøj Kommune, som står for plantningen.
Fremadrettede driftsudgifter tillægges eksisterende vedligehold af Landsbyskoven.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Oversigt over miljøsager.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.