Yvonne Amskov fra Vestforbrænding deltager under dette punkt, og holder oplæg om produktansvarsloven.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Udvalget orienteres om produktansvarslovgivningen.

Afrapportering af Energihandleplan 2024

Afrapportering af Ishøj Kommunes energihandleplan følger årshjulet for arbejde med energibesparelser og CO2 reduktion i de kommunale bygninger.
Der afrapporteres i januar for de indsatser, der er gennemført det forgangne år. Udvalget forelægges derudover en plan for kommunens indsatser i 2025. Selve effekten af de gennemførte indsatser for 2024 afrapporteres jf. årshjulet i august 2025.
Hvert andet år revideres målsætningerne for arbejdet i regi af energihandleplanen, således også i 2025.

Ishøj Kommune er nået i mål med størstedelen af indsatser fra Energihandleplan 2024.
Der er opsat retrofitbelysning på Strandgårdskolen, vifter i svømmehallen og etableret genvinding af afløbsvarme i svømmehallen, belysning i kulturcaféen og rådhuskantinen.
Enkelte indsatser er udskudt og enkelte er forsinket, blandt andet grundet forsinkelser i leveringer.

Af indsatserne fra 2024, som kommunen er nået i mål med, er det værd at fremhæve to, der er lykkedes med rigtig gode resultater:

1) Efteruddannelse for tekniske serviceledere

Kursus for tekniske serviceledere kører denne vinter og er lykkedes rigtig godt indtil videre. Med kurset bliver den energirigtige drift af kommunens bygninger både udbredt til en større gruppe medarbejdere og ud i andre typer arbejdsopgaver.

2)Tilskud til elektrificering af maskinparken

Tilskud til at udskifte fossile køretøjer med elektriske for kommunens driftsmedarbejdere på Materielgården har anskueliggjort de store fordele ved elektrificering. Ud over CO2-reduktioner opnås både økonomiske besparelser, støjreduktioner og mindre partikelforurening.

Den samlede afrapportering kan ses af bilag 1.

Som noget nyt ift. Energihandleplan 2024, har administrationen haft fokus på miljø- og klimaudfordringer med kølemidler til varmepumper, køleaggregater mm. Der er nemlig indikationer på, at kølemidler lækker i langt højere grad end forudsat. Det er et problem, da kølemidler indeholder store mængder PFAS og består af meget potente drivhusgasser. Dette er gennemgået i bilag 3.

Ny energihandleplan for 2025

Med energihandleplanen for 2025 lægger administrationen op til revision af målsætningerne for 2025-2026 og handlinger til implementering i 2025. Disse er:

1. Målsætningen om 15 % energibesparelser i 2030 ift. 2019 skærpes til 20 %.
2. Målsætningen om ikke at have bygninger med et værre energimærke end D bevares.
3. Målsætningen om fossilfri varmeforsyning inden 2030 bevares.
4. Endelig foreslås det, som en ny målsætning, at klimaeffekten af ejendomsdrift og byggeri vurderes som LCA (livscyklusanalyse) inden 2030.

Målsætningen om god afkøling af fjernvarmen i kommunens ejendomme anbefales ikke videreført. Der vil fortsat fokuseres på afkøling, men indsatsen behøver ikke længere en strategisk målsætning.

Målsætningerne er uddybet i bilag 2

Der er planlagt 15 projekter i forbindelse med energibesparende tiltag og CO2 reduktion:
9 af disse er investeringsprojekter, eksempelvis konvertering af udendørsbelysning til LED.

6 projekter rækker frem mod kommende handleplaner i form af såkaldte udviklings- og afprøvningsprojekter. Det er f.eks. etablering af et solcelleselskab og analyse af elforsyningen på Materielgården, hvor meget materiel skal elektrificeres fremover.

Endelig fortsætter projektet med udskiftning af belysning i bl.a. daginstitutionerne samt fjernvarmekonverteringen. Der forventes dog ikke at blive udlagt fjernvarme til kommunale ejendomme før i 2026.

Energihandleplan 2025 forventes sammen med belysningsprojektet at resultere i en samlet besparelse på 200.000 kWh, 420.000 kr. og 18,4 ton CO2. Det er tilstrækkeligt til at følge planen mod mål 1 og giver en samlet tilbagebetalingstid på 13 år på årets indsatser.

Se hele listen over projekter i bilag 2

Finansiering af energihandleplanen

Energihandleplan omfatter indsatser der finansieres af "Energipuljen" (pulje til energisparende tiltag), af anlægsbevillingen til klimainitiativer/CO2 reduktion, samt anlægsbevillinger til hhv. Belysningsprojektet og konvertering af fjernvarme.

Energihandleplanen omfatter initiativer til energibesparelsestiltag og CO2-reduktion. Herudover er der afset anlægsbevilling til udrulning af fjernvarme, der er udskudt, og belysningsprojekt.

For 2024 udgjorde bevilling til energisparetiltag 1,33 mio. kr. (drift) og anlægsbevilling til CO2 reduktion 4,0 mio. kr.

For 2025 beløber energisparepuljen sig til 1,36 mio. kr.. Midler til reduktion af CO2 er givet som en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr.

Belysningsprojektet er bevilget som følger: 1 mio. kr. i 2024, 2,4 mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr. i 2026.

At afrapportering af Energihandleplan 2024 tages til efterretning.

At Energihandleplan for 2025 vedtages.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Afrapportering af Energihandleplan 2024 fremlægges til orientering. Energihandleplan 2025 med reviderede målsætninger fremlægges til beslutning.

Ishøj Kommunes affaldsplan gælder for en 12-årig periode fra 2019-2030, men som kommune er vi forpligtet til at revidere planen mindst hvert 6. år og dermed med udgangen af 2024.

Affaldsområdet er imidlertid under store forandringer, og fra statsligt hold er der bebudet en ny national affaldsplan inden 2026, som skal danne retning for de kommunale affaldsplaner. Dertil kommer, at der blandt ejerkommunerne i Vestforbrænding er et ønske om at planperioden for de enkelte kommuners affaldsplaner kommer i takt, hvilket har været tilfældet tidligere. Vestforbrænding forventer, at det kommende fælles paradigme udarbejdes i 2025-2026.

For dels at sikre at målsætninger i den kommende nationale affaldsplan er kendte inden der udarbejdes en ny plan, og dels at der arbejdes indenfor samme paradigme, foreslår administrationen, at den eksisterende affaldsplan forlænges til og med 2026 og der besluttes nogle supplerende aktiviteter for 2025-26.

Det foreslås, at de fire overordnede temaer i den eksisterende arbejdsplan fortsætter:

• Mere og bedre genanvendelse
• Smartere affaldsløsninger
• Sammen om affald
• Skadelige stoffer ud af affaldet

Under de enkelte temaer har der i den seneste 6-årige periode været iværksat en række aktiviteter. Særligt har der været fokus på at øge genanvendelsen af husholdningsaffald, fx i forbindelse med kravet om sortering og indsamling af ti affaldstyper. For en mere udførlig status se byrådssag fra maj 2024.

Foreslåede indsatser i 2025-26

I forhold til at fastlægge aktiviteter i 2025 og 2026, er Grønt Råd blevet inddraget. Der er således blevet afholdt en workshop med Grønt Råds affaldsgruppe den 23. oktober 2024 med fokus på idéer til de kommende aktiviteter. Arbejdsgruppens idéer var centreret om kommunikation i bred forstand, hvilket er i tråd med puljen til kommunikation om bedre sortering, der, efter byrådets ønske, er afsat på renovationsbudgettet for 2025. Dernæst er udvikling af storskraldsordningen et stort ønske. Vigtigheden af formidling til børn og unge blev også drøftet. Sammenfatningen fra workshoppen er vedlagt til orientering (bilag 2).

Ishøj Kommunes genanvendelse var i 2023 på 39,3 %, hvilket er den laveste blandt Vestforbrændings ejerkommuner. At forbedre sortering og øge genanvendelse foreslås derfor at være hovedfokus for 2025-26 med et overordnet mål om, at genanvendelsen i udgangen af 2026 er på niveau med sammenlignelige kommuner i Vestforbrændings ejerkreds. At øge genanvendelsen er også en vigtig vej mod at understøtte byrådets vision "Fælles om mulighedernes Ishøj.  

For at understøtte målet foreslår administrationen, at der i 2025 og 2026 gennemføres følgende aktiviteter:

• Sortering i fælles bebyggelser, herunder kortlægning og tjek af affaldsløsninger (2025)
• Udvikling af storskraldsordningen (2025)
• Formidlings- og nudgingaktiviteter (2025-26)
• Formidling og sortering med fokus på børn og unge, fx pilotprojekter i enkelte kommunale dagtilbud/skoler (2025-26)

Indsatserne er nærmere beskrevet i bilag 1.

I forhold til sortering i fælles bebyggelser er indsatsen begrundet i, at det ved indførsel af sortering i flere fraktioner i Ishøj Kommune var op til det enkelte boligområde selv at vælge affaldsløsninger.
Det betyder, at der i dag er mange forskellige løsninger rundt omkring i kommunen – og affaldsløsninger, som ikke nødvendigvis bidrager til mest mulig sortering. F.eks. er flere af sorteringsmulighederne i en vis afstand fra boligen, mens restaffald er helt tæt på. For at øge genanvendelsen er det nødvendigt at gøre det let for borgerne at sortere. Med indsatsen foreslås derfor at foretage en kortlægning af alle boligområders affaldsløsninger med henblik på, på sigt at sikre, at alle de enkelte affaldsløsninger lever op til Miljø- og Ligestillingsministeriets vejledning om indsamling af husholdningsaffald. Deri fremgår det, at beholdere så vidt muligt placeres sådan, at beholdere er tilgængelige i umiddelbar nærhed af boligen, dvs. kort gåafstand.

I forhold til formidlings- og nudgingaktiviteter vil muligheden for at arbejde med mere non-verbal kommunikation som piktogrammer blive undersøgt, ligesom kommunikation på flere sprog kan vise sig vigtigt for, at alle borgere forstår krav til sortering.

Udover de indsatser, som er specifikke for Ishøj, gennemføres to fællesaktiviteter årligt med Vestforbrænding og de øvrige ejerkommuner. Fællesaktiviteterne aftales på et temamøde med kommunernes affaldsplanlæggere. Aktiviteterne for 2025 og 2026 er:

·         Affaldsforebyggelse (2025)

·         Potentialer i de 10 fraktioner (2025)

·         Fremme god genanvendelse (2026)

·         Kommunikation 2.0 (2026)

Administrationen vurderer, at det ikke er nødvendigt at sende forlængelsen af affaldsplanen i høring, da aktiviteterne for 2025 og 2026 understøtter den eksisterende affaldsplan, som har været i høring, inden den blev vedtaget. Når den nye affaldsplan skal udarbejdes i 2026, vil den komme i høring.

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Vejledning om indsamling af husholdningsaffald.

I det vedtagne renovationsbudget for 2025 er afsat en pulje på 800.000 kr. til forbedring af sortering og genanvendelse i Ishøj Kommune.

at det godkendes, at affaldsplanen forlænges til og med 2026 med de foreslåede indsatser for 2025-26.

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til forlængelse af den eksisterende affaldsplan til og med 2026 og de foreslåede indsatser for 2025-26.

Vestforbrændings låneramme for kalenderåret 2025 på 510 mio. kr. blev godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på møde den 18. september 2024 og er efterfølgende sendt til godkendelse i alle ejerkommuner.

Den endelige lånoptagelse for 2025 vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen samt i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser/byråd.

Låneformål:

• Strategiske investeringer

De strategiske investeringer i budget 2025 på 2.015 mio. kr. til Varmeplan 2030 Etape 1 og Carbon Capture Storage er ikke indeholdt i denne låneramme for år 2025. Lånefinansiering af de to investeringer er vedtaget i en særskilt proces for dem.

• Driftsmæssige investeringer

Følgende driftsmæssige investeringer på 510 mio. kr. er godkendt i forbindelse med godkendelse af budget eller forventes indstillet til bestyrelsens godkendelse mhp. gennemførelse i år 2025:

Projekterne - kort gennemgået:

Affaldsforbrændingsanlæg

Forventede investeringer til udskiftning af konvektionspart og blæsere til Anlæg 5 samt forbedring og optimering af spildevandsanlægget. Der foretages gennemgang og optimering af turbine og sekundærluftsystem på Anlæg 5. Der er også miljømæssige forbedringer især reduktion af støv- og dieselpartikler på anlægget. Det hele er et led i optimering og levetidsforlængelse af affaldsforbrændingsanlægget.

Varmenet eksisterende fjernvarmenet

På det eksisterende fjernvarmenet udenfor Varmeplan 2030 er der tilslutning af nye kunder i nybyggerier med tilslutningspligt og konverteringer fra olie/gas til fjernvarme i eksisterende godkendte fjernvarmeområder. Derudover er der integration af aktiviteter ved overtagelse af aktiver fra Farum Fjernvarme og opgradering af ledning til Hillerød. Disse aktiviteter skal finansieres ved lånoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris.

Øvrige bygninger

Forventede indstillinger til forbedring af bygninger i de administrative funktioner, opgradering af ventilationsanlæg, nyt Showlab til formidlingsaktiviteter samt styrkelse af beredskabet i Glostrup.

IT - understøttelse af forretning og digitalisering

Forventede indstillinger til forbedring af infrastruktur og integration samt ny kundeportal og nyt system til afløsning af KURS. Herudover er der forberedelse til NIS2 og CER (The Critical Entities Resilience Directive) samt løbende forbedring af cybersikkerhed.

Sammenhæng til Vestforbrændings budget 2025 for lån og investering:

I budget 2025 er der et godkendt investeringsbudget på 2.547 mio. kr. og låneramme 2025 udgør 510 mio. kr. Forskellen på 2.037 mio. kr. er oplistet nedenfor:

• -1.815 mio. kr. vedrørende tidligere godkendt låneramme til Varmeplan 2030 Etape 1.
• -200 mio. kr. til fortsættelse med CO2-fangstprojektet. Det er ikke klarlagt, hvordan omkostningerne bliver endeligt finansieret.
• -22 mio. kr. ny elkedel og elforsyning i Glostrup er netop nu til godkendelse hos ejerkommunerne.

Bevilling og tillægsbevilling til Varmeplan 2030 Etape 1 til udbygning af fjernvarmenettet er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på
møde den 4. oktober 2023 og er godkendt af ejerkommunerne.

Investeringer til etablering af ny elkedel og elforsyning i Glostrup blev godkendt af bestyrelsen på møde den 20. marts 2024 og er netop nu ude hos ejerkommunerne for deres godkendelse.

Lånevilkår

Der er siden 1990 kun optaget lån hos Kommunekredit med efterfølgende udbetaling.

Lån er primært i fast rente med 15-25 års løbetid, annuitetslån med kvartårlige ydelser.

Fra år 2024 kan der ikke længere optages lån hos Kommunekredit til investeringer, der vedrører affaldsforbrænding. Disse investeringer vil derfor fra 2024 skulle foretages hos kommercielle danske banker.

Investeringer til udbygning af fjernvarmenettet vil som udgangspunkt stadig blive foretaget hos Kommunekredit.

Der forespørges altid hos Nordea om rente på et tilsvarende lån hos Nordea.

Lånebekendtgørelsen.

Vestforbrændings ejerkommuner hæfter for lånoptagelsen med pro rata-hæftelse. Ishøj Kommunes ejerandel af Vestforbrænding er 2,39 %, hvorfor kommunen hæfter for 2,39 % af lånet på 510 mio. kr. Dette svarer til 12,19 mio. kr.

at det godkendes, at Ishøj Kommune hæfter for 2,39 % af Vestforbrændings samlede låneramme på 510 mio. kr., svarende til 12,19 mio. kr.

Tiltrådt.

Byrådet.

Godkendelse af Vestforbrændings låneramme 2025 samt pro rata hæftelse for Ishøj Kommune. Lånerammen er godkendt i Vestforbrændings bestyrelse og skal nu godkendes i alle ejerkommuner.

Som opfølgning på ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”, som Regeringen indgik den 18. november 2024, har KL den 13. december 2024 indgået en rammeaftale med Ministeriet for Grøn Trepart om implementeringen af aftalen. Kommunerne vil overordnet få en nøglerolle i den store arealomlægningsindsats, som skal ske hvis målene i aftalen skal nås.  

Med Aftale om implementering af et Grønt Danmark er der således enighed om at reducere kvælstofudledningen med aktuelt 13.780 ton, udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde (inkl. randarealer), plante 250.000 ha ny skov og skabe mere og sammenhængende natur. Indsatsbehovet for kvælstof opdateres medio 2026.

Den nye rammeaftale fastlægger den overordnede ramme for kommunernes rolle, organisering, økonomi, tidsplan mv. Rammeaftalen er vedlagt som bilag 1, og heri fremgår bl.a., at arbejdet med implementeringen primært skal forankres i de såkaldte 23 lokale treparter, som erstatter de i dag 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper, som blev nedsat i 2010. De lokale treparter skal bestå af 1-2 repræsentanter fra de enkelte kommuner og repræsentanter fra lokale landbrugs- og naturorganisationer samt Naturstyrelsen. Endvidere skal de lokale treparter sikre et tæt samarbejde med de såkaldte udtagningskonsulenter, som er ansat under landbrugets videns- og forskningsorganisation SEGES. Ishøj Kommune indgår i den lokale trepart for Køge Bugt, som Køge Kommune forventes at blive formand for og skulle sekretariatsbetjene.

I aftalen er der lagt op til en tidsmæssig meget kort proces.

Overordnet set er kommunerne forpligtet til at udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025, der samlet viser vejen til indfrielse af aftalen, herunder ift. kvælstof, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning mv.. Omlægningsplanerne kan bestå af realiserbare projekter i alle stadier - fra projekter, som endnu er på skitseniveau, til projekter, hvor der er givet tilsagn til gennemførelsen. Omlægningsplanen er tænkt som et dynamisk værktøj og skal løbende holdes opdateret i et nyt IT-værktøj, det såkaldte MARS, i takt med implementeringen af de enkelte omlægningsprojekter. Aftalen bygger på frivillighed fra landbrugets side, men kommunerne får en vigtigt rolle ift. at følge op ift. de enkelte projekter – og at de når i mål. 

Til brug for arbejdet med indsatsplanerne i de lokale treparter har Ministeriet for Grøn Trepart forpligtet sig til følgende tidsplan:

• Ved udgangen af 2024 offentliggøres indsatsbehov for kvælstof via høring af vandområdeplanerne. Heraf fremgår, hvilke vandoplande, der er mest udsatte.
• I januar 2025 udmeldes potentialet for udtagningen af lavbundsjorder for de 23 lokale treparter og de 98 kommuner.
• I januar 2025 sendes en startpakke til de lokale treparter og til kommunerne med kvælstofindsatsbehov og potentiale for lavbund, vejledning til, hvordan de hver især kan komme i gang med opgaven, en milepælsplan for 2025, introduktionsmateriale til IT-værktøjet MARS og en guide til, hvor der kan hentes hjælp.
• Senest ultimo januar 2025 lanceres IT-værktøjet MARS, som kommunerne og de lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner i.
• I foråret 2025 offentliggør opdateret retentionskort, samt braklægningspunkt ift. markregulering. Kortet vil blive tilgængeligt i MARS.

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål ift. implementeringen, men administrationen følger arbejdet tæt. Udvalget vil blive orienteret løbende fremadrettet i takt med at opgaverne bliver mere konkretiserede og indsatsbehovet i Køge Bugt-treparten kendes.

I rammeaftalen indgår også den økonomiske ramme for kommunerne i forbindelse med implementering af aftalen om grøn trepart. Midlerne vil primært blive fordelt ud til kommuner efter kvælstofindsatsbehov og potentiale for udtagning af lavbundsjord. Den endelige fordeling af midler meldes forventeligt ud i første halvdel af januar. Det er derfor endnu uvist, hvilket beløb Ishøj Kommune får til dækning af de øgede udgifter til at forestå arbejdet med implementeringen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget

Udvalget orienteres om kommunernes rolle i forbindelse med implementering af aftalen om Grøn Trepart.

På baggrund af budgetaftalen besluttede Økonomi- og Planudvalget, at ”der udarbejdes en vejledning samt at brug af eksterne konsulenter drøftes i fagudvalgene”.

Vejledningen ”Checkliste ved anvendelse af eksterne konsulenter i Ishøj Kommune” er udarbejdet og forelægges til efterretning. (Bilag 1) Checklisten giver en systematisk tilgang til, hvilke overvejelser man som leder skal have, før man eventuelt anvender eksterne konsulenter frem for interne medarbejdere til løsning af opgaven.

Vejledningen/checklisten er blevet drøftet i koncernledelsen og efterfølgende godkendt i Økonomi- og Planudvalget. Vejledningen/checklisten ønskes udbredt til fagområderne på baggrund af
drøftelserne i fagudvalgene.

Sagen har i sig selv ingen økonomisk betydning.

• at vejledningen tages til efterretning
• at fagudvalget drøfter tilgangen til anvendelse af eksterne konsulenter på eget fagområde, med udgangspunkt i vejledningen.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Kommunernes anvendelse af eksterne konsulenter indgik som en del af budgetaftalen for 2024, hvor Økonomi- og Planudvalget besluttede, at administrationen skal udarbejde en vejledning til organisationen i forbindelse med vurdering af eventuel anvendelse af eksterne konsulenter fremadrettet.

Se årshjul for Klima- og Miljøudvalget, bilag 1.

Kørsel på naturstien
I forbindelse med seneste møde i KMU blev der spurgt til kørsel på naturstien. I den forbindelse kan oplyses følgende: Naturstien er strækningen mellem Toftevænget og Ringstedbanen, og som udgangspunkt er strækningen lukket for færdsel med motoriseret køretøjer. Undtagelsesvist må man færdes med motoriseret køretøj i forbindelse med driftsopgaver i området. Blandt disse driftsopgaver hører vedligeholdelsen af det offentlige vandløb Smågårdsrenden, som på en del af strækningen forløber parallelt med naturstien. Vedligeholdelsen af vandløbet er en kommunal opgave. Det er imidlertid aftalt med en landmand i området, at han med en håndskovl må oprense foran risten på vandløbet, hvor Smågårdsrenden efterfølgende løber i et rør under marken. For at komme frem til risten må den pågældende landmand færdes med bil på naturstien.

Muligheden for statslig finansiering af indsatser i Lille Vejleå

Ved det seneste møde i KMU blev spurgt til muligheden for statslig finansiering af indsatser i Lille Vejleå og tidligere ansøgninger herom. I den forbindelse kan oplyses, at restaureringen af den flisebelagte strækning af Lille Vejleå nedenfor Torslunde Landsby ad flere omgange har været søgt rejst i regi af de statslige vandområdeplaner. Udfordringen igennem to vandplanperioder har været, at indsatsen i de statslige planer oprindelig har været registreret som en mindre restaurering (udskiftning af bundmateriale/udlægning af groft materiale) og ikke en større restaurering (åbning af rørlagt strækning/genslyngning af vandløb). Mindre restaureringer er takseret med et lavere beløb pr. km vandløb end større restaureringer, hvorfor der ikke har været tilstrækkelige midler til at gennemføre et restaureringsprojekt. Ishøj Kommune har forgæves sammen med Greve Kommune, senest i 2022 i forbindelse med høringen af den nu gældende vandområdeplan 3, forsøgt at få restaureringsindsatsen omkategoriseret til en større restaurering i den statslige plan. Ishøj Kommune vil i forbindelse med det aktuelle genbesøg (høring) af vandområdeplan 3, som forventes i regi af udmøntning af Grøn Trepart, igen forsøge at rejse sagen overfor staten.

Udover den flisebelagte strækning vil restaurering af andre dele af vandløbet kunne finansieres via statslige midler, herunder omlægningen af Lille Vejleå udenom Ishøj Sø samt strækningen opstrøms for den flisebelagte strækning.
I Lille Vejleå-projektet vil indsatserne finansieret af forsyningsselskaberne blive koordineret med de statsligt finansieret indsatser.

Opfølgning i forhold til spørgsmål til sagen om BNBO
På KMU-mødet den 3. december 2024 blev der under behandlingen af sagen om BNBO - Påbud om sprøjtefri drift i hele eller dele af konkrete matrikler, samt sårbare arealer i tilknytning stillet et par opklarende spørgsmål til de matrikler, som fremgår af sagens bilag 4 og 5.
Ift. bilag 4 blev der spurgt til, hvorfor golfbanen indgår. Administrationen kan opfølgende oplyse, at lovgivningen dækker erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, og præcisering i lovgivningen har betydet af bl.a. golfbaner også er underlagt reglerne om pesticidforbud i BNBO.
Endvidere var der spørgsmål til bilag 5 ift. de arealer, som ikke er angivet som deklarationsmatrikler, selvom de er indenfor det udpegede beskyttelsesområde. Administrationen kan oplyse, at matriklerne ikke er medtaget, da de er kommunalt ejede arealer, og der i forpagtningen er krav om forbud mod anvendelse af pesticider.

Opfølgning på spørgsmål fra Byrådet spørgetime om pesticider

I forbindelse med byrådsmødet blev der spurgt til privates brug af bekæmpelsesmidler (pesticider) og muligheden for indsatser i den forbindelse. Det kan oplyses, at der ift. private gælder skrappe regler for brug af bekæmpelsesmidler. Bekæmpelsesmidler, som kan anvendes privat, skal således være godkendt af Miljøstyrelsen, så det sikres, at produkterne ikke skader miljø og sundhed unødigt. Fra 2024 er der endvidere trådt nye regler i kraft, så det er forbudt at bruge bekæmpelsesmidler med fx glyphosat på fx stier, veje, grus, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser. Det skyldes, at der under den slags arealer er det øverste jordlag gravet væk, og der er derfor en særlig risiko for at sprøjtemidler kan sive ned i grundvandet. I dag er der imidlertid fortsat haveejere, som anvender bekæmpelsesmidler i deres haver, selvom der er mange muligheder for at forebygge og bekæmpe ukrudt og skadedyr på naturlig vis. Ishøj Kommunes hjemmeside vil blive udbygget med en række råd hertil, ligesom der under Naturmillionens projekt om vilde haver er fokus på at styrke biodiversiteten og fremadrettet øget fokus på at undgå brug af pesticider.

Referat fra Silent City-borgmestermøde, se bilag 2.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget