Den 7. november blev der afholdt et borgermøde for borgerne i Ishøj og Høje Taastrup kommuner om projektet. Energinet deltog på mødet og besvarede spørgsmål. Miljøstyrelsen afholder d. 23. novemberet borgermøde i forbindelse med den igangværende miljøvurdering af hele projektet "Energiø Bornholm". Mødet afholdes på Zleep Hotel i Høje Taastrup. Se link for information om projektet og mødet: Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm (mst.dk).

Energinet har peget på fire forskellige placeringsmuligheder for et nyt transformeranlæg i Solhøj. Af bilag 2 side 3 fremgår hvilke områder, der er i spil. Samme bilag var vedlagt den oprindelige sag. Plan- og Miljøudvalget i Høje Taastrup kommune har i forbindelse med orienteringssagen i oktober valgt at pege på område B1 og B2 som deres foretrukne placering. Se bilag 1.

Det er administrationens vurdering, at en placering i område A vil være forbundet med færrest muligt gener for Ishøj borgere samt have den mindst mulige påvirkning af grundvand- og naturinteresser i området. Til grund lægges bl.a., at anlægget i givet fald placeres tæt på et eksisterende erhvervsområde med nem transportadgang. Område A har også færre grundvandsinteresser set i forhold til de øvrige områder, ligesom de landskabelige interesser, samt de aktuelle planer om skovrejning, påvirkes mindst muligt. I bilag 4 er vedhæftet en kort uddybning af administrationens vurdering af område A, set i forhold til de øvrige muligheder.

Miljøministeriet har igangsat første offentlighedsfase i forbindelse med miljøvurderingen af "Energiø Bornholm". Høringsfristen er fastlagt til d. 5. december 2022. Administrationen er i fuld gang med et udkast til hørinsgsvar fra Ishøj kommune. På baggrund af input fra fagudvalget drøftelse af sagen, fremlægges høringssvaret til politisk godkendelse på mødet i Økonomi- og Planudvalget d. 28. november. Således kan høringssvaret indsendes i god tid inden fristens udløb.

Til orientering har administrationen ultimo oktober modtaget en henvendelse fra HOFOR om det kommende projekt. HOFOR fremhæver, at der er betydelig grundvandsinteresser og vandindvindingsinteresser i området, der har behov for særlig beskyttelse. Det påpeges endvidere, at Energinets behandling af disse interesser er ufyldestgørende. Administrationen er i kontakt med HOFOR med henblik på gensidig orientering om projektet, herunder i forhold til den igangværende miljøvurdering. Henvendelsen fra HOFOR er vedlagt i bilag 2a og 2b.

Ishøj Byråd havde efter orienteringen på byrådsmødet 31. oktober en række spørgsmål til Energinet om transformerstationen. De er vedhæftet, se bilag 3. Spørgsmålene er sendt til Energinet.

Ingen

at Klima- og Miljøudvalget anbefaler, at transformerstationen placeres i område A i det tilfælde, at den skal placeres ved Solhøj.

Administrationens indstilling blev ikke tiltrådt.

Ole Beckmann (V) stillede følgende ændrinsgforslag:

"Klima- og Miljøudvalget fastholder den seneste meddelse til Energinet om, at placeringen af en transformerstation i Solhøj ikke er acceptabel. Istedet peger udvalget på, at Energinet undersøger andre regionale placeringsmuligheder. Hvis Energinet fastholder en placering i Solhøj området, så peger udvalget på område A, som mindst ringe placering".

For ændringsforslaget stemte 4 (Ole Beckmann, Kallbiye Yüksel, Thomas Hjort Rasmussen og Henrik Olsen).

Imod ændringsforslaget stemte 1 (Seyit Ahmet Özkan).

Seyit Ahmet Özkan havde følgende afvigende bemærkning:

"Ishøjlisten vil ikke på pege på en placering, da vi ikke ønsker en transformerstation i Ishøj".

Økonomi- og Planudvalget

I forlængelse af orienteringen den 11. oktober 2022 vedrørende status på Energinets arbejde med at placere en transformerstation v/Solhøj, genfremlægges sagen med henblik på drøftelse af udvalgets foretrukne placeringer, såfremt en placering i Solhøj-området ikke kan undgås. Det er administrationens vurdering, at en placering i område A vil være forbundet med færrest gener for Ishøjs borgere og naturen. På baggrund af drøftelsen i fagudvalget udarbejder administrationen et høringssvar til den igangværende miljøvurdering af planerne hvor fristen er d. 5. december. Udkast til høringsvar vedlægges sagen når denne behandles på Økonomi- og Planudvalgets møde d. 28. november 2022.

Ressourceindsamling A/S (RI) blev stiftet i 2019, fordi den daværende renovatør opsagde kontrakten og forsyningssikkerheden var truet. Udbuddet af to-kammer biler der sikrer, at sorteret affald holdes adskilt under kørslen, var begrænset, hvorfor den billigste og sikreste måde at fastholde det daværende serviceniveau på var at købe RI, der ved købet bestod af mandskab, biler og IPT-kontrakten, der omhandlede indsamling og transport af kildesorteret husholdningsaffald i de fem kommuner indgået mellem Vestforbrænding og den tidligere renovatør

IPT blev stiftet i 2019 for at ejer-kommunerne kunne købe IPT-kontrakten af den tidligere renovatør og dermed fastholde det daværende serviceniveau.

IPT er et interessentskab efter den kommunale styrelseslov §60 a og består af Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner, som ejer RI.

IPT varetager den overordnede styring af RI.

Siden stiftelse og køb har der i ejerkommunerne været tvivl om:

· RI fortsat skulle være et aktieselskab, ejet af ejerkommunerne

· RI skulle sælges som et datterselskab til Vestforbrænding I/S (VF

I 2020 valgte byrådene at udskyde denne beslutning til fjerde kvartal 2022, fordi RI skulle have mulighed for at udvikle sig og den (på det tidspunkt) nye ledelse i VF skulle have mulighed for at konsolidere sig.

Ved byrådenes behandling i december 2020 blev det desuden besluttet at gennemføre en administrativ markedsprøvning af RI. I den forbindelse bemærkes det, at Furesø Byråd ønskede at arbejde for en egentlig markedsprøvning, så vidt muligt gennem et udbud/kontroludbud.


Revisionsfirmaet PWC forestod markedsprøvningen i andet halvår af 2021 og konkluderede at:

”Ressourceindsamling A/S, indenfor de faktiske samlede driftsomkostninger, har leveret indsamling af affald til IPT-kommunerne til markedskonforme priser... Der ses et serviceniveau i form af tømmefrekvens, der i overvejende grad matcher eller er højere end sammenligningskommunernes”.

Bestyrelsen for IPT har i efteråret 2022 drøftet det fremtidige ejerskab af RI i forhold til følgende to modeller:

· Model 1: Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor er RI er organiseret som et A/S, ejet af ejer-kommunerne

· Model 2: Salg af RI til VF.

Drøftelserne skete på baggrund af en analyse af fordele og ulemper ved de to modeller, udarbejdet af Sirius Advokater jf. bilag 1 og 2, og på baggrund af besvarelser fra hhv. RI og VF jf. bilag 5 og 6. Besvarelserne tager udgangspunkt i spørgsmål indenfor områderne:

· Vision

· Organisering

· Beslutningskompetence og agilitet

· Stordriftsfordele

· Borgerservice

· Forsyningssikkerhed

· Affalds-værdikæden

Et flertal i bestyrelsen bestående af Albertslund, Ballerup, Ishøj og Vallensbæk kommuner indstiller følgende til godkendelse byråd i de respektive kommuner: Der fortsættes med samme ejerform for Ressourceindsamling A/S som hidtil, dvs. model 1, hvor Ressourceindsamling A/S fastholdes som et aktieselskab, ejet af ejer-kommunerne. De primære årsager er, at kommunerne er tilfredse med RI’s service og opgaveudførelse og gerne vil fastholde den nuværende styring af og indflydelse på drift og udvikling af RI.

Furesø Kommune kan ikke tiltræde denne indstilling.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

 at Bestyrelsen for IPTs indstilling om, at model 1 – fortsat ejerskab af RI ved kommunerne, vedtages.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådene i Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner skal træffe beslutning om det fremtidige ejerskab af Ressourceindsamling A/S (RI), der indsamler og transporterer affald for kommunerne.

Bestyrelsen for Indsamling på tværs I/S (IPT) indstiller, at byrådet vælger model 1, hvor kommunerne fortsat ejer og driver RI.  

Argumenterne for etableringen af ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme har blandt andet været, at det vil muliggøre tiltrækningen af grønne erhverv, styrke vækstskabelsen og øge kapaciteten af Hovedstadskommunernes spildevandsrensning.

Etableringen af ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme indebærer dog en række problemstillinger af både miljø- og forureningsmæssig karakter for de omkringliggende kommuner og disses borgere – samt også bredere erhvervsmæssige konsekvenser for hele Hovedstadsområdet og store dele af Sjælland.

Vedlagte notat beskriver de udfordringer og problemstillinger, der vil være for kommunerne ved etablering af Holmene, se bilag.

Etableringen af Holmene vil få store og vidtrækkende konsekvenser for borgere og miljøet omkring Køge Bugt. Både i form af markante støj- og trafikgener i 20 års byggefase og i form af øget forurening af såvel et land- og havmiljø, som allerede i dag er belastet.

Der er allerede 350 hektar ledig erhvervsjord i kommunerne omkring Køge Bugt, - og i hele Hovedstadsregionen er der mere end 1.100 hektar ledig erhvervsjord. Hertil kommer store arealer på resten af Sjælland. Der er derfor intet behov for de 320 hektar, som er foreslået etableret ude i Køge Bugt syd for Avedøre Holme. Derfor bør projektet stoppes.

Som et led i forhandlingerne om den nye Havplan for hele Danmark har forligspartierne i Folketinget aftalt, at der skal etableres en Marin Naturnationalpark i Øresund. Der er dog endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt parken også skal omfatte Køge Bugt. For at sikre bugten mod yderligere spildevandsudledning, forurening, klapning, sandsugning og nye erhvervsøer anbefales det i notatet at Køge Bugt kommer til at indgå i nationalparken.

Ingen.

at Klima- og Miljøudvalget erklærer sig enige i,  

- at etableringen af 9 kunstige erhvervsøer i Køge Bugt bør stoppes

- at den Marine Natur-nationalpark for Øresund bør udvides til også at omfatte Køge Bugt

Tiltrådt.

Byrådet.

Hvidovre Kommune og den tidligere VLAK-regering indgik i 2019 som led i udspil til ”Hovedstaden 2030” en aftale om at påbegynde arbejdet med at etablere ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme. Erhvervsøerne vil udgøre et areal på 320 hektar med plads til op til 380 nye virksomheder, 12.000 nye arbejdspladser og et helt nyt renseanlæg til erstatning for renseanlægget på Lynetten.  Etableringen af de ni kunstige øer indebærer dog en række problemstillinger. Borgmestrene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune har derfor etableret et samarbejde for i fællesskab at kunne tage stilling til Holme-projektet og en mere bæredygtig udvikling af Køge Bugt.

2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. august 2022.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Hovedkonklusioner

På baggrund af indmeldinger til 2. budgetopfølgning forventes servicerammeudgifterne pr. 31. december 2022 at blive 1.381,7 mio. kr. KL har opjusteret servicerammen for Ishøj Kommune til 1.367,4 mio. kr.

Hvis det forventede udgiftspres realiseres, kan det betyde en samlet servicerammeoverskridelse på 14,3 mio. kr.

Det forventede regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.

Tages de seneste års overførselssager i betragtning, så er der videreført uforbrugte driftsmidler for ca. 20 mio. kr. i 2019 og 2020. I 2021 besluttede byrådet at indføre en timeout på videreførelser fra 2021 til 2022, hvilket reducerede niveauet for videreførelser til 8,8 mio. kr. Det er yderst vanskeligt at vurdere, hvordan ét år med timeout på videreførelser påvirker det fremtidige videre-førelsesniveau af uforbrugte driftsmidler.

Hvis overførelser af uforbrugte driftsmidler fra 2022-2023 svarer til tidligere år overførelsesniveau, så kan servicerammeoverskridelsen neutraliseres.

Der er pågået et arbejde med at få budgettet tilpasset på en række områder, så det ligger der, hvor forbruget er. Der er tale om budgetomplaceringer, som samlet set har en budgetneutral effekt, jf. bilag 6.

Den kommunale styrelseslov.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

2. budgetopfølgning indeholder forventet regnskab i forhold til korrigeret budget 2022, med vægt på forventet regnskab i forhold til service- og anlægsrammen for kommunen.

at 2. budgetopfølgning 2022 tages til efterretning.

at de budgetneutrale budgetomplaceringer, jf. bilag 6, godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022.

Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet overskridelse af servicerammen på 14,3 mio. kr.

Forventet regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.

Vigand & Maagø, som har bistået Ishøj Kommune med beregninger i forbindelse med DK2020-planen, har efter KMU-workshoppen regnet på klimaeffekter af de prioriterede indsatser, og beskrevet en reduktionssti for Ishøj hen mod at nå målsætningen om 70% klimagas-reduktion i 2030 og 100% i 2050. Se bilag 1. Det skal understreges, at de udvalgte indsatser og virkemidler endnu ikke er politisk vedtaget. Reduktionsstien vil, suppleret af et eller to alternativer, blive fremlagt ved en workshop for Byrådet d. 3. januar med henblik endelig afklaring af valgte virkemidler i Ishøj for at nå målsætningen om 70% reduktion i 2030 og 100% i 2050.

Formålet med nærværende sag er derfor at orientere Klima- og MIljøudvalget om at konkretiseringen af virkemidler i Ishøjs DK2020-klimaplan drøftes i Byrådet d. 3. januar 2023.

I beregningen af reduktionsstien forventes Ishøj Kommune at reducere udledningen med 64 % i 2030 i forhold til 1990 og dermed at være kun 6 % point (svarende til 9.713 ton CO₂) fra den nationale 70% målsætning i 2030.

Det er særligt tiltagene i energisektoren, der driver reduktionen i udledninger frem mod 2030 med et fald på næsten 100 % i tiltagsscenariet. Dette skyldes bl.a. at udledningen fra el frem mod 2030 forventes at falde markant, idet elproduktionen på nationalt niveau omstilles til vedvarende energi. Samtidigt arbejder Ishøj Kommune på, at olie og naturgas erstattes f.eks. i kraft af et udvidet fjernvarme-net.

De resterende 6% skal i kommende år findes for at nå 2030-målsætningen (70%). 1-2 suplerende scenarier, som kan vise veje ntil 70% reduktion, vil blive præsenteret ved workshoppen. Ishøj Kommune er også tæt på at opnå målsætningen om netto-nul udledning i 2050 med en forventet reduktion på 91 % ift. 1990, og dermed en manko på 9 %. De resterende 9% forventes identificeret i løbet af kommende år.

Administrationen går efter workshoppen med Byrådet i gang med at skrive klimaplanen, der sendes i høring i foråret inden den endelige vedtagelse i Byrådet i maj 2023. Se bilag 2 for tidsplan.

Der er ikke nogen økonomi forbundet med orienteringen. Der er pt. ikke foretaget et skøn over de økonomiske implikationer af de prioriterede tiltag og virkemidler. I forbindelse med den videre politiske behandling af mulige tiltag og virkemidler, vil økonomien tilknyttet disse blive fremlagt.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ishøj er en del af DK2020 klimakommune-netværket, som 96 kommuner deltager i. Som DK2020-kommune har Ishøj Kommune forpligtet sig til at nå en målsætning om netto-nul klimagas-emissioner i år 2050, og 70% klimagasreduktioner i år 2030. Udover emissionsreduktioner forpligter Ishøj Kommune sig også til at blive en klimarobust kommune, som er forberedt på ændrede klima- eller vejrforhold. Dette skal beskrives i en klimaplan, der skal godkendes af den grønne tænketank Concito (national projektleder af DK2020) sommeren 2023. Inden da skal planen godkendes af Byrådet i maj 2023. Som et centralt led i udarbejdelsen af klimaplanen, blev der i september 2022 afholdt en fælles workshop for KMU og Grønt Råd, hvor en række virkemidler og indsatser blev diskuteret og udvalgt som væsentlige elementer i Ishøjs fremtidige klimaarbejde. Klimaeffekterne af de udvalgte virkemidler er efterfølgende vurderet af rådgiver Vigand & Maagø, og resultatet skal forelægges Byrådet ved workshop d. 3. januar 2023.

Oversigt over miljøsager, hvor delegation er blevet anvendt, se bilag 1.

Årshjul for Klima- og Miljøudvalget, se bilag 2.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.