Administrationen er i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan. Et forslag til en samlet planen fremlægges september 2023 med henblik på udsendelse af planen i offentlig høring i 8 uger.

Spildevandsplanen fastlægger rammerne for håndtering af spildevand i kommunen. Planen giver ligeledes borgere og virksomheder indblik i de kommende års tiltag og initiativer på kloakområdet.

Det er også spildevandsplanen der sikrer, at Ishøj Forsyning har mulighed for at finansiere klimatilpasningsprojekter.

På mødet vil administrationen gennemgå emnerne i den kommende spildevandsplan. I forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen er der behov for en afklaring af, hvor udvalgets holdning er i forhold til særligt to punkter:

Fastsættelse af serviceniveau

Som udgangspunkt er det Ishøj Kommune, der fastlægger serviceniveauet, herunder om kommunen skal følge det nationale serviceniveau, der hedder en 5 års hændelse for separat kloakerede områder. Byrådet kan alternativt beslutte at vælge et differenceret serviceniveau, hvor serviceniveauet ud fra en beregning fastsættes for de konkrete projekter. Denne løsning vurderes at være væsentlig dyrere end at anvende det nationale serviceniveau. Som noget nyt er det i serviceniveaubekendtgørelsen fra 2020 også indført, at Byrådet kan pålægge spildevandsforsyningen at fastsætte eventuelle differentierede serviceniveauer for håndtering af tag – og overfladevand.

Supplerende klimatilpasningstiltag

Det er, jf. omkostningsbekendtgørelsen, et krav at Byrådet i forbindelse med spildevandsplanen tager stilling til, hvorvidt forsyningen må udføre supplerende klimatilpasningstiltag i forbindelse med gennemførslen af spildevandsforsyningens egne projekter. Det vil sige, at spildevandsforsyningsselskabet kan supplere egne projekter med klimatilpasningstiltag. De supplerende tiltag skal have til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag – og overfladevand, og må maksimalt udgøre 5% af det samlede anlægsprojekt.

Spildevandsplanen samt ovenstående problemstillinger præsenteres nærmere på udvalgsmødet.

Det er først ved godkendelse af forslag til spildevandsplanen samt ved endelig vedtagelse af planen, at der træffes endelig beslutning om indholdet.

Miljøbeskyttelsesloven

Serviceniveaubekendtgørelsen nr. 2276 af den 29. december 2020

Omkostningsbekendtgørelsen

Spildevandsbekendtgørelsen, bek.nr. 1393 af 21. juni 2021

Spildevandsvejledningen til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

Ingen.

at det videre arbejde med spildevandsplanen tager udgangspunkt i et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand svarende til det nationale serviceniveau, som er en 5-års hændelse for separat kloakerede områder.

at der med spildevandsplanen gives tilladelse til at forsyningen må udføre supplerende klimatilpasningstiltag.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ishøj Kommune skal have en ny spildevandsplan, da den gamle plan udløb med udgangen af 2022. På mødet præsenteres udvalget for et oplæg om det kommende arbejde. Der skal tages stilling til, hvilken model for serviceniveau, der skal indgå i det videre arbejde med planen, samt hvorvidt det i udkastet til planen bør indgå, at forsyningen får mulighed for at udføre supplerende klimatilpasningstiltag. Forslag til en ny spildevandsplan fremlægges politisk i september 2023.

Byrådet besluttede på mødet den 7. september 2021, at Klima- og Miljøprisen 2021 ikke skulle uddeles, da der ikke vurderedes at være relevante modtagere til prisen. I forlængelse heraf besluttede Klima- og Miljøudvalget, at der, i forbindelse med uddelingen af prisen i 2022, skulle foretages en revision af uddelingskriterierne således, at fx. også kommunens administration kan indstille kandidater til prisen.

I forbindelse med behandlingen af det reviderede kommissorium i oktober 2022 valgte udvalget at sende det nye forslag til kommissorium tilbage til fornyet behandling og gennemskrivning.

Administrationen har nu, i samarbejde med en arbejdsgruppe under Grønt Råd, gennemgået og tilpasset kommissoriet for Klima- og Miljøprisen. Der har i revideringen af retningslinjerne været fokus på at skabe større klarhed over processer og beslutningskompetencer. Som noget nyt foreslås det også, at en repræsentant fra Grønt Råd kan søge at foretræde for Klima- og Miljøudvalget for mundtligt at motivere Rådets indstilling til prisen, når sagen behandles i udvalget. Endvidere er kommissoriet omdøbt til "retningslinjer" fremfor kommissorium.

Grønt Råd har godkendt de nye retningslinjer på mødet den 26. april 2023.

Ingen

Prisen er på 5.000 kr. og afholdes indenfor det eksisterende budget.

at de reviderede retningslinjer godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet

I oktober 2022 sendte udvalget det reviderede kommissorium for Klima- og Miljøprisen tilbage til fornyet behandling med ønske om, at der skulle være mere klarhed over proces, herunder hvem der indstiller, og hvem der beslutter. Der fremlægges nu en revideret version til politisk godkendelse.

Energiinvesteringer er ofte økonomisk rentable og kan desuden bidrage til et bedre indeklima for medarbejdere og brugere, herunder belysningsprojekter, hvor nye energiløsninger også muliggør lys i en bedre kvalitet og bedre mulighed for at styre lyset. Dette har især daginstitutionerne efterspurgt i en længere periode.

Udskiftning af lysstofrør i denne belysningscase vil samtidig imødekomme EU's forbud mod salg af lysstofrør. EU ophævede i 2022 undtagelser vedrørende kviksølv i lysstofrør, hvilket er et de facto forbud, der træder i kraft pr. 1. august i 2023.

Administrationen foreslår, at belysningen udskiftes hurtigt og i større klynger. Hvis lyset udskiftes i takt med, at det eksisterende går i stykker, bliver det sværere at få en ensartet belysning pga. teknologiudvikling og løbende leverandørudskiftning. For at holde prisen nede og bæredygtigheden oppe, vil alle armaturer blive vurderet i forhold til, om de kan bevares ved blot at skifte indmaden.

De udvalgte ejendomme er fortrinsvist daginstitutioner, der tidligere har efterspurgt nyt lys. Derudover er der også foretaget opstilling af businesscase for Kærbo, Kultur- og Ungdomsskolen, Rådhusets 9. sal, biblioteket m.fl. Se fuld ejendomsliste i bilag 1.

Casens omfang og økonomi

Den samlede investering vil udgøre 7,8 mio. kr. Besparelsen forventes at ligge på ca. 0,6 mio. kr./år. Det giver en tilbagebetalingstid på små 13 år, før investeringen er tjent hjem. Investeringen og besparelsen fordeler sig på de forskellige ejendomme, som vist i tabellen nedenfor. Der er afsat en pulje til at gennemføre små, afledte projekter, der typisk viser sig, når det store belysningsprojekt igangsættes.

Investeringen er inklusiv 15 % til uforudsete udgifter og 20 % til rådgivning (erfaringer fra skolebelysningsprojektet). Besparelsen er hovedsagelig besparelser på energiforbruget plus en mindre besparelse på stordriftsfordelen ved at skifte meget belysning på en gang. Det betyder også, at besparelsen er afhængig af elprisen, hvilket gør den usikker og svær at forudsige i øjeblikket. Elprisen er sat til 2,1 kr./kWh, hvilket er mindre end elleverandøren anslår prisen til i den forudsigelige fremtid, men mere end hvad vi betalte før energikrisen. Besparelsen vil være på servicerammen.

Tilbagebetaling.

Den samlede investering på 7,8 mio. kr. foreslås implementeret over to år. Eftersom en del af året går med udbud og installation, indfases besparelsen gradvist. Den samlede økonomi vil således først blive positiv 14 år efter projektet påbegyndes, selvom den enkelte investerede krone er tilbagebetalt på under 13 år.

Effekt på det grønne regnskab

Udskiftningen af belysningen forventes at reducere energiforbruget med 273 MWh el, svarende til små 5 % af kommunens elforbrug til bygninger, og 46 ton CO₂, svarende til ca. 2,5% af CO₂-udledningen. Det giver en pris på CO₂-reduktionen på 170 kr. pr reduceret kilo CO₂.

Casen bidrager således til at nå kommunens mål om 15% energibesparelser inden 2030 og et CO₂-neutralt energiforbrug. 273 MWh el svarer til 1,35 % af det samlede energiforbrug, og bringer kommunen 9 % tættere på energibesparelsesmålet for 2030. 46 ton CO2 bringer kommunen 2,5% tættere på 2030-målet

EUs forbud mod salg af lysstofrør gennem RoHS-direktivet

Anlægsinvestering på hhv.
3,94 mio. kr. i 2024 og 4,72 mio. kr. i 2025 (indenfor anlægsrammen).

Forventede driftsbesparelse på 0,12 mio. kr. i 2024 stigende til 0,43 mio. kr. i 2025 og 0,62 mio. kr. fra 2026 og fremover (indenfor servicerammen). Driftsbesparelsen er på Teknik- og Bygningsudvalgets budget.

At der tages stilling til, om anlægsinvesteringen på 7,8 mio. kr. oversendes til budgetprocessen for 2024-27 mhp. afledte driftsbesparelser, der påvirker servicerammen.

Tiltrådt.

Klima og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget efterspurgte på udvalgsmødet 21. marts forslag til businesscases på energibesparelser. Der fremlægges her businesscase på belysning i kommunale ejendomme, og udvalget skal tage stilling til, om busniesscasen skal oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2024-27.

I forbindelse med budgetprocessen til budget2024 er fremlagt to investeringscases for Klima- og Miljøudvalget: Belysningssagen på Klima og Miljøudvalgets dagsorden 16. maj og fjernvarmesagen med udrulning af fjernvarme på kommunale ejendomme fra byrådsbeslutning den 4. april.

Nedenfor gives et overblik over den økonomi, der er afsat i overslagsårene B 2023 for 2024-2026. Dette er suppleret med økonomien i de projekter, der tidligere er foreslået i Energihandleplanerne, samt businesscases, der er fremlagt til forhandlingerne om Budget2024.

Ud over de kendte og foreslåede emner indgår i Budgetforliget for 2023 en aftale om at undersøge mulighederne for etablering af solceller på kommunale ejendomme. Administrationen fremlægger i 4. kvartal en analyse af mulighederne for kommunen. Opsætning af solceller kræver investering, men beløbet størrelse kendes endnu ikke, hvorfor solceller er angivet i skemaet med et spørgsmålstegn.

Administrationen forventer at fremlægge en større og langsigtet case til forhandlingerne om Budget25, som tager udgangspunkt i de nye energimærker, som udarbejdes i 2023.

Intet

Ingen

at overblikket over investeringer til energi- og klimatiltag tages til efterretning

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Til orientering gives et økonomisk overblik over budget for energi- og klimaindsatsen i kommunen samt de projekter, der er fremlagt tidligere til beslutning om oversendelse til budgetforhandlingerne i budget 2024.

I forbindelse med anlæg af den kommende stationsforplads ved letbanestoppet Ishøj Strand ARKEN, er der udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

Planforslagene muliggør anlæg af en stationsforplads i tilknytning til letbanen, der understøtter brugen af den kollektive trafik. Der fastsættes i lokalplanen krav til indretningen af pladsen, så der sikres en hensigtsmæssig og tryg trafikafvikling, der understøtter det lette skift mellem forskellige trafikformer. Det betyder blandt andet plads til at parkere cykler tæt på, god belysning og belægning, samt mulighed for at afsætte passagerer med bil.

For at skabe en plads med fokus på tilgængelighed, tryghed og en grøn profil, er der fokuseret på at sætte en ramme om pladsen i form af træer, der afgrænser mod nord og bevaring af den eksisterende trærække mod nord/øst. Pladsens belysning og indretning tager udgangspunkt i, at pladsen skal være for alle og skal være tryg på alle døgnets timer.

Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screening af, hvorvidt planforslagene har væsentlige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.

Afgørelsen offentliggøres samtidig med forslag til lokalplan og kommunetillægget og kan påklages inden for fire uger.

En screeningsafgørelse skal offentliggøres på kommunes hjemmeside.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 973 af 25. juni 2020.

Ingen.

at det vedtages, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport til forslag til lokalplan 2.00 stationsforpladsen ved Ishøj Strand ARKEN og dertilhørende kommuneplantillæg nr. 4.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Der skal tages stilling til miljøscreening i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan 2.00 stationsforpladsen ved Ishøj Strand ARKEN og dertilhørende kommuneplantillæg nr. 4.

Hvert år fremlægges der en statusrapport vedr. tidligere og aktuelle indsatser som gennemføres som led i realiseringen af Ishøjs kommunes affaldsplan 2019-2030.

I den fremlagte rapport gives der bl.a. en status på udrulningen af affaldsfraktioner i Ishøj. Kommunen har været i fuld gang med at udrulle de 10 affaldsfraktioner. Den 9. august 2022 vedtog Ishøj Byråd et nyt regulativ for husholdningsaffald, som fastlægger en ny indsamlingsordning for mad- og drikkekartoner samt en papbeholder til haveboliger. I 2. kvartal 2023 fremlægges yderligere en regulativændring vedr. en ny ordning for indsamling af tekstiler til politisk beslutning. Udrulningen af tekstilfraktion samt papbeholdere til haveboliger er forsinkede hvilket primært skyldes problemer med levering af de nødvendige pap-beholdere samt usikkerhed vedr. metoder til indsamling af tekstiler. Det forventes at både ordningen for både pap-beholdere samt tekstiler er implementeret med udgangen af 2023.

Rapporten indeholder ikke en økonomisk gennemgang af renovationsområdet. Økonomi for affaldsområdet afrapporteres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsafslutning.

Affaldsbekendtgørelsen

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Til orientering fremlægges "Ishøj kommune: Status og handleplan 2022-2023". I rapporten gives en status på igangværende og afsluttede indsatser under "Ishøjs kommunes affaldsplan 2019-2030" herunder en oversigt over aktiviteter i indeværende år (2023).

Klima- og Miljøudvalget har i 2022 besluttet at udrulle fjernvarme øst for motorvejen og i landsbyerne. Projekteringen af fjernvarmeudrulning er igangsat i Tranegilde med forventning om udrulning i efteråret 2023. Administrationen arbejder ligeledes, sammen med eksterne rådgivere, på projekteringen og planlægningen af udrulningen i områderne Øst for motorvejen i Ørnekærsvænge, Pilekærsvænge, Jægerbuen samt hovedledningen - og for områderne i landsbyerne.

Økonomien bag fjernvarmeudrulningen har siden beslutningerne herom været underlagt betragtelige udsving både i anlægsinvesteringer og i energipriser. For at håndtere de observerede stigninger i anlægsinvesteringerne, og for at sikre et stabilt fjernvarmenet med en stabil prisstruktur for alle brugere – både nuværende og kommende, fremlægges forslag til prisstruktur, der er gør grundlaget for fjernvarmepriserne mest muligt stabile og ensartede for alle forbrugere i et fluktuerende bygge- og energimarked.

Administrationen vurderer samlet, at en model (model2 nedenfor), hvor nuværende og nye brugere betaler det samme for fjernvarme, er den mest hensigtsmæssige for at sikre en god og stabil tilslutning til fjernvarme. Modellen skaber den mest profitable økonomi for nye brugere samtidig med, at der kan fastholdes stabile varmepriser og en fordelagtig økonomi for de nuværende forbrugere. Modellen bygger desuden på en simpel beregningsmetode, der sikrer logisk prisstruktur for alle brugere. Prisstrukturen er ensartet over tid, dvs. der risikeres ikke store forskelle på priserne for brugere, der tilsluttes i starten eller slutningen af udrulningsperioden som konsekvens af et svingende marked og forskelle i udbudsresultat på delprojekterne i perioden. Fordelen ved model2 er derudover, at flere brugere på fjernvarmenettet betyder, at der er flere til at betale fællesudgifterne, og derved bliver det billigst for både nye og nuværende brugere. Dertil kommer, at modellen er enkel at administrere.

Med udgangspunkt i de politisk vedtagne takster for tilslutninger af nye brugere, er der udarbejdet 3 økonomiske modeller for udrulningen af fjernvarme, som ligger til grund for anbefalingen af prisstruktur.

1. De nye forsyningsområder finansierer hver især investeringen i varmeforsyningsnettet i det pågældende område (den tidligere besluttede model)

2. Varmeforsyningsnettet finansieres i fællesskab mellem nye og nuværende varmeforbrugere (model som administrationen anbefaler)

3. Ny prisstruktur for tilslutning, abonnement og stikledningsbidrag.

Udregningerne for hver enkelt økonomisk model fremgår af det vedhæftede bilag 1.

I model 1 finansierer de nye fjernvarmebrugere distributionsnettet i de pågældende forsyningsområder. På den måde bidrager de nuværende fjernvarmeaftagere ikke til at finansiere de nye distributionsnet. Imidlertid viser udregningerne, at denne model ikke er økonomisk profitabel for potentielle nye brugere. Ønsket om sikker, stabil og grøn fjernvarme kan dog betyde, at brugerne vil vælge at tilslutte sig over tid.

Tanken bag model 2 er, at nuværende og potentielt nye forbrugere i fællesskab finansierer udrulningen af fjernvarme. Med udgangspunkt i denne model vil man både kunne sikre målet om stabile varmepriser (4,5 % stigning i 2024) og gøre det profitabelt for nye brugere at tilslutte sig fjernvarmen. Samtidig viser simuleringer, at de nye forbrugere efter 5 år (2028) bidrager til at betale fællesomkostningerne, og de nuværende forbrugere vil opleve et fald i deres andel af udgifterne. Dermed er modellen også direkte økonomisk rentabel for de nuværende brugere.

Model 3 er en kombinationsmodel af model1 og 2, hvor nye forbrugere betaler en andel af investeringen, og den anden andel betales i fællesskab af nye og nuværende brugere. Det betyder, at det bliver mindre profitabelt for nye forbrugere at tilslutte sig fjernvarme end model2, og det kan have en negativ indflydelse på tilslutningsprocenten.

Varmeværket er underlagt Varmeforsyningsloven.

Sagen har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Investeringen til fjernvarmeudrulning lånefinansieres, og i et evt. kommende selskab for Ishøj Varmeværk vil kommunen stille lånegaranti, og der opkræves garantiprovision (denne udgift indregnes i fjernvarmeprisen). Når der er indhentet endelige priser på enkelte projekter fremlægges sag om investeringsbeløb ( optages lånegaranti hvis fjernvarme er selskabsgjort). Selve fjernvarmeudrulningsprojektet påvirker hverken den kommunale service- eller anlægsramme.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Der fremlægges status vedrørende fjernvarmeudrulning og oplæg til beslutning om prisstruktur.

Kommunens anlægsbudget for 2024 er samlet set 88,6 mio. kr., hvoraf de 21,0 mio. kr. er udbygning af Kærbo, som ligger udenfor anlægsrammen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Ishøj Kommunes anlægsbudget er ca. 8,5 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra Kommunernes Landsforening (KL) 1. juli 2023.

Anlægsbudget 2024 - 2027

* Udmeldes ca. 1. juli 2023

Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig kun gældende for budget 2024, mens der for overslagsårene forventes at være rum for yderligere anlæg op til ca. 52 mio. kr. i 2027.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2024 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Vedhæftede bilag viser Ishøj Kommunes investeringsoversigt for 2024 - 2027. Hvert enkelt anlægsprojekts budget fremgår heraf.

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Ingen.

at nye anlægsønsker skal prioriteres, således at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2024.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte investeringsoversigten for budget 2024-2027, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

Det er stadigvæk for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Men vi er dog kommet tættere på i forhold til marts måned, hvor vi gik igang med at drøfte forslag til rådighedskataloget. Byrådets beslutning om, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau, gælder stadigvæk:

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres.

På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget.

På udvalgsmøderne i april konkretiseredes retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på.

På udvalgsmøderne i maj træffes endelig beslutning, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:

• 15. juni: Deadline for aflevering af politiske drifts- og anlægsønsker og ikke udvalgsbehandlede besparelsesforslag vedr. service- og anlægsramme
• 23. juni: Deadline (administrativ) for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
• 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
• 28. juni: Administrativ frist for fremsendelse af udfyldte skemaer med rådighedsforslag til økonomiafdelingen er senest den 28. juni.
• 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren vil administrationen kvalitetssikre forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
• Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
• 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.

Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

at der træffes beslutning, om hvilke besparelsesforslag udvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts og april er budget 2024 drøftet med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien. På maj møderne skal udvalgene beslutte hvilke forslag, der skal videre til de politiske forhandlinger.

Formålet med BO1 er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, som har væsentlige økonomiske konsekvenser - såvel i indeværende som i kommende budgetår.

Servicerammen

Resultatet af BO1/2023 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Forebyggelse (CBF) på hhv. 13,4 mio. kr. og 5,7 mio. kr. samt et forventet merforbrug i Center for Ejendomme og Arealer (CEA) på 3,6 mio. kr. og et merforbrug på 2,4 mio. kr. i Center for Byudvikling og Natur (CBN). Omvendt har Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE) et mindreforbrug indenfor servicerammen på 5,3 mio. kr. vedrørende STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp, BPA-ordning samt stigende udgifter til flextrafik grundet flere ture til egne borgere (se bilag 1).

CBF forventer et merforbrug på specialundervisning på 4,5 mio. kr. i 2023, bl.a. baseret på børn med funktionsnedsættelser, som starter i skole i august 2023. Der forventes desuden merudgifter for 1,0 mio. kr. grundet en stigning i antallet af anbringelser. CBN og CEA forventer samlet set et merforbrug på 0,8 mio. kr. som vedrører manglende huslejeindtægter i forbindelse med tomgangsleje af rådhusets etage 4, et merforbrug på 3,2 mio. kr. til bl.a. renovation, hvor en del retteligt er skattefinansierede udgifter samt risiko for en merudgift på 2,0 mio. kr. til forsikringer. Det opgjorte merforbrug på i alt 5,8 mio. kr. i CEA og CBN er forbundet med stor usikkerhed, og administrationen forventer frem mod budgetopfølgning 2, at tallet kan reduceres, og det korrekte omfang afklares.

Ved den administrative budgetopfølgning, blev der identificeret udfordringer for 14,8 mio. kr., og det blev indstillet, at Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget frem mod BO1 skulle udarbejde kompenserende besparelser. Byrådet har den 2. maj 2023 vedtaget fagudvalgenes indstillinger til 11,1 mio. kr. i besparelser i 2023. Samlet set var der et forventet øget udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. ved BO1/2023. De vedtagne besparelser reducerer resultatet af BO1 til et forventet merforbrug på servicerammen på 5,7 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1. Administrationen vil frem mod Budgetopfølgning 2 arbejde med at håndtere merforbruget på de berørte områder.

Tabel 1. Forventet regnskabsresultat indenfor servicerammen.

Tal er i 1.000 kr. (-) er mindreforbrug/merindtægt og (+) er merforbrug/mindreindtægt

Udenfor servicerammen

Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr.

I korte træk består det forventede merforbrug af et øget antal, der forventes at få tilkendt førtidspension (3,0 mio. kr.) og omplacering af en del af STU, hvor aktiviteten rettelig er på en funktion udenfor servicerammen (5,3 mio. kr.). Der forventes desuden øget refusionsindtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager (-7,0 mio. kr.).

Likviditet

Den samlede påvirkning af kommunens likviditet er en forventet reduktion på 7,6 mio. kr. i 2023.

Inflationspulje

I budgetforlig 2023 blev der afsat en Inflationspulje på 12,0 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. blev anvendt til at nedsætte forældrebetaling til frokostordning for børnehavebørn i 2023. Derudover er der afsat 0,154 mio. kr. til drift af Strandparken 2023. Restbudgettet på puljen er dermed på 10,8 mio. kr.

De forventede afvigelser til budget 2023 kan ses i ”Bilag 1. Ændringsskema BO1 2023.”

Det indstilles at foretage budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer), med henblik på at opnå et retvisende budget. Budgetomplaceringerne vil afspejle de forventede merforbrug og de vedtagne kompenserende besparelser (jf. Byrådsmøde d. 2. maj 2023). I "Bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger" kan det ses, hvilke budgetområder der søges omplaceringer imellem.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer indenfor fagudvalgenes budgetområder.

at budgetopfølgning 1/2023 tages til efterretning.

at administrationen frem mod Budgetopfølgning 2 arbejder med at håndtere merforbruget på de berørte områder.

at inflationspuljen fastholdes til evt. imødegåelse af høje energipriser med mere.

at der gives budgetneutrale tillægsbevillinger i henhold til bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger.

Tiltrådt.

Byråd.

Resultatet af budgetopfølgning 1 (BO1) pr. 31. marts 2023 er et forventet udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. samt en udfordring udenfor servicerammen på 1,8 mio. kr. Byrådet vedtog den 2. maj besparelser for 11,1 mio. kr. i 2023, hvilket reducerer presset på servicerammeudgifterne til 5,7 mio. kr., og den forventede reduktion af kommunens likviditet i 2023 er dermed 7,6 mio. kr.

Klimatænketanken Concito har forhåndsgodkendt Ishøj Kommunes klimaplan, men for at planen kan blive endelig godkendt af Concito og C40, skal klimaplanen godkendes af Ishøj Byråd.

I klimaplanen beskrives det, hvordan Ishøj Kommune vil blive CO2-neutral inden 2050, og hvordan Ishøj vil arbejde på at blive en klimarobust kommune. Se bilag 5.

At være klimarobust betyder, at vi er forberedte på ændrede vejr- og klimaforhold.

Indholdsmæssigt er de væsentligste virkemidler i klimaplanen, som skal gøre Ishøj CO2-neutral, udfasning af olie- og naturgasfyr, udrulning af CO2-neutral fjernvarme og en gradvis elektrificering af person- og varebiler. Administrationen arbejder på en række understøttende virkemidler, se bilag 1 og 2, som også omfatter borgernes forbrug og adfærd. Der arbejdes med disse virkemidler, da forbrugsvarer (tøj, boliginventar, computere mv) er forbundet med væsentlige CO2-udledninger, og dermed kan mere klimavenlige forbrugsmønstre bidrage til, at Ishøj bliver CO2-neutral.

Realiseringen af Ishøj Klimaplan forudsætter et omfattende mobilisering af civilsamfundet og virksomheder. En foreløbig plan for dette er skitseret i klimaplanen.

I bilag 6 ses et notat over det forudgående arbejde med klimaplanen i Ishøj Kommune.

I følge beregningerne af klimaeffekterne af de tiltag, der beskrives i klimaplanen ( se beregningerne i bilag 4) vil Ishøj have reduceret de samlede CO2-udledninger i 2030 med 66 % og med 92 % i 2050, hvis tiltagene realiseres. Reduktionen ligger meget tæt på det nationale mål for 2030 (70 %). Administrationen arbejder på, at identificere tiltag, der kan gøre Ishøj Kommune 100 % CO2-neutral i 2050.

En meget stor andel af Ishøjs samlede CO2-udledning skyldes transit-biltrafik på motorvejene, hvilket gør det svært at reducere disse udledninger, men administrationen vil, blandt andet sammen med nabokommunerne, frem mod 2030 finde virkemidler, der kan reducere de store CO2-udledninger, som er forbundet med motorvejene.

Implementeringen af klimaplanen vil forventeligt skabe merværdi ved blandt andet at fremme demokratisk deltagelse og sundhed. I bilag 3 ses en oversigt over, hvordan indførelsen af klimaplanen konkret forventes at skabe merværdi i Ishøj Kommune.

Ingen.

Udarbejdelsen af klimaplanen afholdes indenfor det afsatte budget til udarbejdelse af DK2020-klimaplanen.

På sigt forventes finansieringsbehov til delelementer i klimaplanen. De vil blive fremlagt til pågældende års budgetforhandlinger. En skitse over forventet fremtidigt finansieringsbehov findes i bilag 1 og 2.

at Klimaplanen, virkemidlerne og merværdierne godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Klimaplan 2050, virkemidler og merværdi fremlægges til godkendelse. Såfremt klimaplanen godkendes i Byrådet i juni, sendes den til endelig godkendelse i Concitio og C40, som henholdsvis er en klimatænketank, der er national projektleder på DK2020, og et klima-storbynetværk.

Årshjul for Klima- og Miljøudvalget, se bilag 1.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.