Ishøj Varmeværk beretter om det forløbne år samt planer i indeværende år.

Dagsorden:

1. Nyt fra varmeværket
2. Hvad byder 2021-2022 på?
3. Regnskab og takster
4. Tarifafregning og adfærd
5. Status på ledningsnettet
6. Eventuelt

Ishøj Varmeværk er underlagt varmeforsyningsloven.

Klima og Miljøudvalget tager orienteringen fra Ishøj Varmeværk om arbejdet i 2020 og planerne for 2021-2022 til efterretning.

Til efterretning.

Som præsenteret på Klima- og Miljøudvalgets møde d.17. februar, skal Ishøj Kommune arbejde med DK2020 med det mål at lave en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen har to hovedformål: 1) beskrive klimasiking i Ishøj og 2) beskrive hvordan Ishøj Kommune bliver CO2-neutral i 2050. Der skal træffes beslutning omkring ressourcer til udarbejdelse af klimahandlingsplanen, implementering og opfølgning.

Målsætningen i DK2020 er, at den enkelte kommune skal være CO2-neutral i 2050. Opgaverne i udarbejdelsen af DK2020 består af at beregne data og skabe strategisk overblik over klimaindsatser. Udover de sædvanlige opgaver for kommunen som virksomhed har klimahandlingsplanen fokus på kommunen som geografisk område, hvilket skaber behov for at mobilisere borgere, virksomheder, boligselskaber i meget højere grad end idag.

Ishøj deltager i udarbejdelsen af DK2020-klimahandlingsplanen i sensommeren/efteråret 2021. Planlægning og udarbejdelse af klimahandlingsplanen forventes at tage 2 år. Når klimahandlingsplanen er politisk besluttet og godkendt af C40 i DK2020-regi, skal tiltagene implementeres og monitoreres lokalt, herunder dokumenteres løbende CO2-besparelser.

Det vurderes, at der skal afsættes to årsværk til etablering af et projektteam. Projektteamet skal varetage koordineringen samt udarbejde Klimahandlingsplanen i DK2020-regi i de næste to år. Det foreslås desuden, at projektteamet fortsætter yderligere tre år mhp. at følge op på klimahandlingsplanens mål og dokumentere CO2-reduktion løbende. Projektteamet er tovholder på projektet, selve udførelsen af indsatser sker i den eksisterende del af administrationen med støtte fra projektteamet.

For at deltage i DK2020 skal kommunen beskrive dels kommunens nuværende arbejde med CO2-reduktion og klimatiltag og dels udarbejde en formel ansøgning om deltagelse, hvilket indeholder en hensigtserklæring om politisk opbakning til projektet. En beslutning om at afsætte ressourcer kan bidrage til at vise den politiske opbakning.

Kirsten Christensen deltager på mødet med en præsentation af organiseringen af DK2020, herunder en beskrivelse af nødvendige ressourcer til arbejdsopgaver og indsatser samt forslag på deres organisering.

Det vurderes, at der skal afsættes to årsværk til etablering af et projektteam, svarende til 1,2 mio. kr., de første to år til udarbejdelse af klimahandlingsplanen og i 3 år derefter, hvor projektteamet understøtter, at indsatserne gennemføres. Det foreslås, at finansiering af projektteamet findes i forbindelse budgetopfølgning i 2021 og budgetprocessen for budget 2022.

Udførelsen af opgaver og initiativer i klimahandlingsplanen skal udføres af den eksisterende organisation og indenfor det eksisterende budget

Klima og Miljøudvalget indstiller, at der afsættes to årsværk til projektteam i DK2020, og at ressourcer hertil findes i forbindelse med budgetopfølgningen i Budget2021 og i budgetprocessen for Budget2022 i samlet 5 år.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommune trækker sig ud af arbejdet med DK2020, da det ikke vurderes muligt at afsætte de nødvendige ressourcer. Der vil blive lavet handlingsplaner for CO2-reduktion og klimatilpasning som hidtil.

Orientering om, at det i den kommende busbestilling, i samråd med de berørte kommuner, skal besluttes om buslinjerne 120, 127 og 128 skal udbydes som emissionsfrie busser.

I Ishøj Kommunes Strategi for Mobilitet beskrives det, at kommunen arbejder for at fremme den kollektive transports overgang til eldrevne fartøjer. Dette aktualiseres i år, da kontrakterne for buslinje 120, 127 og 128 udløber i december 2023 og linjerne derfor skal udbydes i 2021, sammen med flere buslinjer i andre kommuner.

Kommunen skal beslutte, hvorvidt busserne skal udbydes som emissionsfrie busser (typisk elbusser). Movia har på baggrund af de sidste tilbud estimeret en forventet merudgift på 0-7% ved at udbyde linjerne som emissionsfrie set i forhold til at udbyde busserne med diesel på ny. Udviklingen går dog hurtigt, og de kommende kontraktpriser afhænger af en række forhold, herunder størrelsen og kombinationen af udbudsenheder, samt den seneste udvikling. Movia beregner et nyt estimat i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsgrundlaget.

Movia indkalder de berørte kommuner og regioner til et opstartsmøde vedr. udbud for linjerne primo april. Her vil Ishøj Kommune få flere informationer om udbuddet og blive bedt om inden 30. oktober at tage stilling til, hvorvidt det ønskes at udbyde busserne som emissionsfrie.

Orienteringen bliver givet i både Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

Med udgangspunkt i Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpolitik er der udarbejdet et udkast til en strategi for klimatilpasning. Strategien er blevet drøftet på et fælles temamøde for Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget. Dagsordenspunktet behandles af både Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget.

På baggrund af Ishøj Kommunes klima- og miljøpolitik skal der udarbejdes i alt fem klimastrategier:

• Strategi for klimatilpasning
• Strategi mobilitet
• Strategi for CO2 reduktion
• Strategi for miljø
• Strategi for natur og friluftsliv

Strategierne skal sætte en politisk ramme og retning for de kommende års arbejde på klimaområdet. Det er tanken, at strategierne også tænkes i en kobling til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Hver strategi vil indeholde en vision for retningen på de kommende års arbejde, en handleplan, hvor igangværende og mulige fremtidige initiativer beskrives, ligesom der i strategierne også er oplistet nogle konkrete handlinger for, hvordan kommunen ønsker at arbejde med strategierne.

I første omgang er udarbejdet strategier for henholdsvis mobilitet og klimatilpasning. De sidste tre strategier udarbejdes i løbet af 2021.

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning beskriver, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde med håndtering af vand i natur og byområder. Strategien giver et samlet overblik over kommunens igangværende indsatser på området og lægger op til, at klimatilpasning i Ishøj fremover bruges aktivt som et værktøj til at skabe flere grønne og rekreative løsninger til gavn for kommunens borgere. Som eksempler på konkrete handlinger i strategien kan nævnes, at der ønskes udarbejdet et katalog med ideer til, hvordan kommunen i fremtiden kan støtte borgere og virksomheder i at tage et øget ansvar for håndtering af vand på private grunde og i lokalområderne. Samt, at det i forbindelse med kommunens generelle planlægning af nybyggeri, større renoveringer og befæstning af større arealer sikres, at vand kan løbe hen og opsamles der, hvor det gør mindst skade.

Klimatilpasningsopgaven indeholder en række dilemmaer. Herunder, at udgifterne til klimatilpasningsprojekter skal håndteres på den korte bane, mens fordelene først vil vise sig på lang sigt. Projekter for klimatilpasning skal sættes i gang, før problemerne opstår, og som oftest vil gevinsten vise sig ved, at man undgår en situation, som derfor bliver ved med ”blot” at være en teoretisk mulighed. Problem og gevinst ved projekterne vil ikke nødvendigvis blive tydelig for kommunens borgere, hverken på kort sigt eller lang sigt. Derfor er det vigtigt, at der skabes synergi og anden værdi i klimatilpasningsprojekter såsom etablering af nye rekreative områder. Desuden er der et dilemma omkring afvejning af ønsket om at aflede vand ved hjælp af grønne og rekreative områder versus ønsket om at udgå forringelser af eksisterende naturområder.

Det er vurderingen, at strategien er tilvejebragt på myndighedernes eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cirkulære eller lign., og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget har besluttet at vedtage strategien, når den har været i høring hos de øvrige fagudvalg.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Strategi for Klimatilpasning sendes i høring i de andre fagudvalg, og derefter bliver vedtaget.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Strategi for Klimatilpasning sendes i høring i de andre fagudvalg, og derefter bliver vedtaget.

Med udgangspunkt i Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpolitik er der udarbejdet et udkast til en strategi for mobilitet. Strategien er blevet drøftet på et fælles temamøde for Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget. Dagsordenspunktet behandles af både Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget.

På baggrund af Ishøj Kommunes klima- og miljøpolitik skal der udarbejdes i alt fem strategier.

• Strategi for klimatilpasning
• Strategi for mobilitet
• Strategi for CO² reduktion
• Strategi for miljø
• Strategi for natur- og friluftsliv

Strategien skal sætte en politisk ramme og retning for de kommende års arbejde på klimaområdet. Det er tanken, at strategierne også tænkes i kobling til FN´s 17 verdensmål for bæredygtighed. Hver strategi indeholder en vision for retningen på de kommende års arbejde, en handleplan, hvor igangværende og mulige fremtidige initiativer beskrives, ligesom der i strategierne også oplistes nogle konkrete handlinger for, hvordan kommunen ønsker at arbejde med strategierne.

I første omgang er der udarbejdet strategier for henholdsvis mobilitet og klimatilpasning. De sidste tre strategier udarbejdes i løbet af 2021.

Strategi for Mobilitet

Strategien for mobilitet beskriver, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde for at fremme den bæredygtige omstilling i transportsektoren. Strategien beskriver bl.a. konkrete tiltag, der skal få flere til at cykle, en byplanlægning der skal fremme den kollektive trafik og skabe gode overgange mellem miljøvenlige transportformer samt en plan for udrulningen af ladestandere i kommunen. Strategien indeholder en handleplan, hvor de kommende handlinger på området er opridset. Det er bl.a. handlinger som styrkelse af grønne forbindelser i byplanlægningen, intensivering af indsatsen for at få borgere til at cykle, fokus på gode skift og rigtige forbindelser i den kollektive trafik samt en plan for at styrke ladestanderinfrastrukturen til el-biler i kommunen.

Der ligger et iboende dilemma i at lægge en strategi for mobilitet. På denene side arbejder vi for em fleksibel og fri bevægelighed for alle. På den anden side lægger vi i strategien op til, at vi som kommune ønsker at være med til at påvirke, hvordan borgere bevæger sig og med hvilke transportmidler. Vi har i byplanlægningen et styringsværktøj, og de valg, vi tager i udformningen af vores by, er afgørende for. Hvordan vi som borgere og brugere bevæger os. Det vil dermed altid være et valg, om vi vil fremme den bæredygtige transport og i nogle tilfælde favorisere denne omstilling på bekostning af de traditionelle diesel- og benzinudledende køretøjers vilkår.

I nogle tilfælde vil et tilvalg af bæredygtige transportformer uvægerligt betyde en indskrænkning, eller et fravalg, af den traditionelle CO2- tunge trafik. Fx er parkeringsnormen i bykernen et værktøj, vi som kommune kan rykke ved for at styrke incitamentet til at benytte den offentlige transport.

Det er vurderingen, at strategien er tilvejebragt på myndighedernes eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cikulære eller lign., og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Strategi for mobiltet blev drøftet på et fælles temamøde den 17. februar for Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget. Strategien er efter drøftelserne blevet tilrettet og foreligger nu som jvf. bilag.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Strategi for Mobilitet sendes i høring i de andre fagudvalg, og derefter bliver vedtaget.

Tiltrådt.

Oversigt over miljøsager.

Dispensation fra tidsfrist for implementering af henteordninger.

Jf. den nye affaldsbekendtgørelse skal kommunerne inden 1. juli 2021 etablere flere indsamlingsordninger for husholdningsaffaldet. Kommunerne i Vestforbrænding har samarbejdet om at udarbejde dispensationsansøgninger efter bekendtgørelsens §28. Dispensationsansøgningerne skulle være Miljøstyrelsen i hænde 1. marts 2021.

Det fremgår af dispensationsansøgningen, at flere forhold er medvirkende til nødvendigheden for en dispensation. Administrationens hovedsigte har dog været, at bekendtgørelsens tidsplan for implementering af ordningerne ikke harmonerer med kravet om nye regulativer og den politiske og offentlige proces, der er forbundet hermed. Hvilket typisk tager et halvt år.

Bekendtgørelsen beskriver ikke, hvilke sanktioner kommunerne pålægges, hvis dispensationsansøgningen ikke imødekommes og tidsfristen 1. juli 2021 dermed overskrides.

Information fra Vestforbrænding om brug af chatbot i kundeservice

I Vestforbrændings Kundeservice kan borgerne henvende sig via telefon, mail eller selvbetjening, som bliver besvaret indenfor kundeservices åbningstider. Som et led i bedre og hurtigere betjening af borgerne er Vestforbrænding i gang med at udvikle en chatbot som supplement til de øvrige tjenester i Kundeservice. Det er målet med chatbotten, at den skal levere information til borgerne på nogle af de mest gængse spørgsmål, hvormed det overvejende kun er ved mere komplicerede sager, at borgerne har brug for at f.eks. at ringe til kundeservice.

En chatbot eller en digital assistent er en software-robot, der døgnet rundt leverer service i form af svar og links til relevant information - via hjemmesiden vestfor.dk. Den vil løbende blive udvidet med mere information, så den på sigt kan besvare flere og flere spørgsmål fra borgere. Chatbotten er en del af et større initiativ, som skal understøtte den fælleskommunale
digitaliseringsstrategi.

Chatbotten er i test på nuværende tidspunkt og er stadig under udvikling. Den er synlig på vestfor.dk på en underside og kan bruges. Når den er testet færdig, vil der blive informeret om chatbotten på forskellige medier, så borgerne i kommunen får kendskab til den.
​Det forventes, at chatbottens funktion i første omgang skal svare på spørgsmål/henvendelser på følgende punkter:

• Bestilling af affaldstømninger
• Bestilling af reparation af affaldsbeholdere
• Oplyse tømmedage – hvornår bliver affaldet afhentet
• Oplyse priser og opkrævning (renovationsgebyrer)
• Information om sortering af affald
• Hjælpe ved indberetninger af manglende afhentning og andre driftsforstyrrelser

Chatbotten svarer typisk på under ét sekund. ​Hvis chatbotten ikke kan svare fyldestgørende, henviser den til kundeservice-telefonnummeret, link til hjemmeside,
selvbestillingsportal eller anden hjælp.

Chatbotten kan ses på Kundeservice (vestfor.dk).

Danmarks vildeste kommune

Ishøj Kommune har sammen med landets øvrige kommuner fået en invitation fra Miljøminister Lea Wermelin, hvor hun opfordrer til at deltage i en konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE Kommune. Opfordringen har baggrund i, at vi står midt i en naturkrise, hvor biodiversiteten går tilbage overalt i verden. Danmark er ingen undtagelse og tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for helt at forsvinde. Ministeren siger så også, at vi alle kan gøre en forskel for naturen. Senest fulgte mere end en halv million danskere med i efteråret, da Hjørring kommune lod græsset gro og gav naturen mere plads i DR-serien ”Gi’ os naturen tilbage”. Ministeren opfordrer nu alle danske kommuner til at gøre det samme og i fællesskab give naturen en hjælpende hånd.

I Ishøj Kommune vil vi gerne tage imod invitationen fra ministeren og deltage i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Det er en stor opgave at påtage sig, og der er sikkert mange om buddet, men vi deltager fordi det er en vigtig sag og et godt signal at sende - ikke mindst til vores børn og unge. I Ishøj har vi mange bynære naturområder, men mange borgere, unge som ældre, kender dem ikke og kommer der sjældent. Vi ønsker derfor at sætte fokus på at gøre naturen mere tilgængelig for borgerne og planlægger i forbindelse med konkurrencen at igangsætte et samarbejde mellem et eller flere boligselskaber, en eller flere skoler og kommunen. En projektidé er under udvikling, men det overordnede princip er en tanke om at bringe naturen ind i byen og ændre formede græsplæner til varierede naturarealer med rigt insektliv. På budget 2021 er der afsat 200.000 kr. til etablering af grønne oaser i nærmiljøet, hvilket har en fin sammenhæng med deltagelse i konkurrencen.

Konkurrencen har tilmeldingsfrist d. 24. marts og den løber til udgangen af 2022. Dommerpanelet består af Miljøminister Lea Wermelin, Morten DD Hansen (naturvejleder tilknyttet Århus Universitet) og Frank Erichsen (kendt fra TV programmet ”Bonderøven”).

Invitation fra Miljøminister Lea Wermelin vedlægges som bilag.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.                                          

Til efterretning.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Tiltrådt.