I forlængelse af Klima og Miljøudvalgs møde i marts måned 2022, har Ishøj Varmeværk bestilt et projektforslag for konvertering af naturgas - og elområderne til fjernvarme. Punktet er på, hvor Klima - og Miljøudvalget er bestyrelse for Ishøj Varmeværk, og derfor som ejer af projektet skal beslutte, hvorvidt der skal igangsættes en omkonvetering.
Projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på 54,2 mio. kr. Projektforslaget fremlægges til beslutning om igangsætte konvertering til fjernvarme.

Ishøj Varmeværk ser et potentiale for fjernvarme i 1.735 private boliger. Det drejer sig om parcelhusene langs motorvejen/E45 (852 tilslutninger), parcelhusene på strandsiden (666 tilslutninger) og rækkehusene på Vejlebrovej (217 tilslutninger). I projektforslaget regnes der med en tilslutning på 90%, hvilket svarer til 1.561 boliger.

Ishøj Varmeværk forsyner i dag boligselskaberne, Ishøj Lille Industri område, de kommunale institutioner og 32 parcelhuse (Traneparken) med fjernvarme.

Den forventede anlægsinvestering til nye hovedrør, stikledninger, pumper og vekslere, samt en ekstra varmekilde på Ishøj Varmeværk for forsyningssikkerheden vil koste kr. 137,1 mio. kr. Borgernes pris for fjernvarmen vil indeholde en tilbagebetaling af investeringen og betaling for de løbende udgifter. Prisen vil derfor afhænge af, hvor mange der tilslutter sig fjernvarmen. Projektet forventes tilbagebetalt over en 30 årig periode.

Beregningerne i projektforslaget viser:

Samfundsøkonomi: der vil opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 54,2 mio. kr. (over en periode på 20 år), ved en 90% tilslutning. Samfundsøkonomien viser en fordel på 15% ift. de individuelle varmepumper. Der er i projektet foretaget en følsomhedsanalyse på tilslutningsprocenten. Den viser, at der stadigvæk er en samfundsøkonomisk gevinst på 39,2 mio kr. i tilfælde af tilslutningsprocenten bliver 20% mindre.

Miljø: der vil opnås en CO2 besparelse på 60.327 tons om året ved konvertering til fjernvarme ift. naturgas. Et gennemsnitligt husstand udleder ca. 2,13 ton CO2 om året, hvor fjernvarmen vil bidrage til en gennemsnitlig emission på ca. 0,20 ton CO2 om året.

Sammenlignet med individuelle varmepumper viser projektet, at fjernvarmen vil udslippe 33% mere CO2. Det skyldes forudsætningen om vedvarende energi i elproduktionen og forventningen om, at el-energien er 100% grønt. Der er endvidere ikke regnet med Carbon Capture (CC), hvorfor den faktiske CO2 udledning ved fjernvarmen forventes at være lavere end beregnet. Og dermed på sigt, ligeså grøn som de individuelle varmepumper.

CO2 besparelsen vil isoleret set bidrage til, at Ishøj Kommune kommer til måls med DK2020 målsætningerne hurtigere.

Selskabsøkonomi: at Ishøj Varmeværk vil opnå en positiv selskabsøkonomi. Ishøj Varmeværkeopnår en indtægt på 94 mio. kr. efter 20 år, og forventer at tilbagebetalingstiden for investeringen bliver indenfor 30 år.

Brugerøkonomi: at de nye forbrugere opnår en fordel ved fjervarme. Den årlige varmeudgift inkl. tilbagebetaling vil udgøre 21.307 kr. Den årlige gevinst ved fjernvarme fremfor individuel varmepumpe vil være 4.400 kr., og 6.859 kr. ift. naturgasprisen. I prisen er der inkluderet udskiftning af varmeunit, men udgfiterne forbundet med ometablere/nedlægge eksisterende varmeforsyning er ikke inkluderet.

Projektforslaget er vedhæftet som bilag.

Ishøj Varmeværk følger varmeforsyningsloven.

Anlægsinvesteringen vil koste 137,1 mio. kr., og optages som lån, som tilbagebetales til kommunen i takt med afdraget opkræves hos forbrugerne over taksten. Lånet forventes at være tilbagebetalt over 30 år, og vil hverken påvirke servicerammen eller anlægsloftet.

Klima - og Miljøudvalget indstiller, at projektforslaget godkendes og behandles af kommunens varmemyndighed.

Tiltrådt.

Ishøj Varmeværk har fremsendt et projektforslag om omkonvertering af boligområder med naturgas og el til fjernvarme. Projektforslaget viser et samfundsmæssigt overskud både i forhold til økonomi og miljø. Projektforslaget skal sendes i fire ugers offentlig høring..

Ishøj Varmeværk har fremsendt et projektforslag vedrørende udbygning af det eksisterende fjernvarmenet til fjernvarmeforsyning af 5 områder med i alt 1.735 husstande i Ishøj, som i øjeblikket primært forsynes med naturgas. For opretholdelse af forsyningssikkerheden inkluderer projektforslaget etableringen af en 10 MW elkedel.

Jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal byrådet godkende projektforslaget under forudsætning af, at projektforslaget samfundsøkonomisk set er den bedste løsning.

Projektforslaget viser, at der er god samfunds- og selskabsøkonomi ved at forsyne fjernvarme til området omfattet af projektforslaget.

Projektet medfører en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 54,2 mio. kr. Beregningen omfatter perioden 2022-2041, og der er foretaget følsomhedsberegninger, som viser, at projektet er robust over for ændringer i forudsætningerne.

Projektet giver en gennemsnitlig brugerøkonomisk gevinst på ca. 8.100 kr./år i forhold til individuelle luft/vand varmepumpe.

Projektforslaget skal jf. bekendtgørelsen i minimum 4 ugers offentlig høring hos de berørte grundejere og eksisterende forsyningsselskab. Administrationen anbefaler en længere høringsperiode, da den er sammenfaldende med sommerferie, og der forberedes at afholde informationsmøde for de berørte grundejere.

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr. 2068 af 16/11/2021.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) BEK nr. 818 a

Selskabsøkonomien vurderes ved en beregning af Ishøj Varmeværks indtægter og udgifter over en periode af 20 år. Alle investeringer er forudsat finansieret af Ishøj Varmeværk ved optagelse af et lån med en løbetid på 20 år med en rente på 2%. Projektet er estimeret til at koste ca. 137 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyningen godkendes og sendes i minimum fire ugers offentlig høring.

Tiltrådt.

Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj Kommune.

Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj har været i offentlig høring fra den 17. marts 2022 til den 29. april 2022. Strategien er udarbejdet, da Ishøj Kommune ønsker at fremme grøn mobilitet gennem etablering af flest mulige ladestandere til opladning af elbiler. Det beskrives i strategien, hvordan en sådan udrulning kan ske, herunder hvilke redskaber og roller kommunen kan gøre brug af.

Gennem det offentlige høringsforløb har intentionen været at inddrage borgere og andre interessenter i den kommende udvikling, og det har derfor været muligt for borgerne at læse om strategien, samt tilgå strategien via links på kommunens hjemmeside og på Facebook. Det har også været muligt at indsende høringssvar på mail, kommentere et offentlig forslag på Facebook, samt afsætte geografiske lokaliteter på et interaktivt kort over hele kommunen. På kortet har det været muligt at se eksisterende ladestandere, og afsætte geografiske lokaliteter de steder, man ønsker der skal opsættes i fremtiden. Derudover er udkastet til strategien blevet præsenteret for Grønt Råd.

Ishøj Kommune har gennem forløbet modtaget flere bemærkninger, der omhandler ønsker for, hvor mange og hvor der skal sættes flere ladestandere op i fremtiden samt mulighed for valg af operatører. Der er udarbejdet et samlet dokument, hvor de indsendte bemærkninger, administrationens samlede konklusion og forslag til ændringer og det interaktive kort fremgår. Det samlede dokument er lagt på sagen som bilag nr. 3. Administrations forslag til ændringer er følgende:

• At teksten der beskriver det forventede behov for antallet af opstillede ladestandere (24) ud fra en fremskrivning til 2030, suppleres med en beskrivelse af Ishøj Kommunes ønske om en progressiv tilgang til opsætning af ladestandere, hvor det reelle tal overstiger det antal som den gældende lovgivning kræver. (S. 5-6 i strategien).
• At strategien suppleres med et kortbilag der viser geografiske lokaliteter over; eksisterende ladestandere, de steder hvor kommunen er forpligtet til at opsætte ladestandere samt forslag til områder, hvor der yderligere kan opstilles ladestandere.

Administrationen forslår også, at muligheden for at opsætte ladestandere i Det Lille Erhvervsområde undersøges nærmere ifm. at der arbejdes med midlertidig parkeringsplan ved Varmeværket.

Grønt Råd har ikke efterfølgende indsendt indsigelser, men i referat fra mødet er der pointeret en bekymring angående elnettets nuværende bæreevne ift. et øget antal elbiler. Der blev også rettet en positiv opmærksomhed mod, at kommunen har ønsket en offensiv tilgang til opsætning af ladestandere, hvor der opstilles flere standere end lovgivningen stiller krav til. Det er ikke muligt i dag at sætte nøjagtige tal på, hvad elforbruget i kw vil øges med i 2030, såfremt omstillingen går som forventet. Grunden herfor er flere ubekendte faktorer som fx folks ladevaner og de kommende års elpriser der kan få indflydelse på folks ladevaner.

Strategi for ladestandere er ikke en lovbunden strategi.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Strategi for ladeinfrastruktur endeligt vedtages

Tiltrådt.

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

Ishøj Byråd besluttede på deres møde den 1. marts en model for revision af de seks hovedpolitikker, hvor hver politik i revisionen har et af de stående fagudvalg som primært udvalg.

Processen, revidering og gennemskrivning af politikkerne tilpasses, så alle udvalg kan komme med input til alle politikker, og tidsplanen justeres i forhold til byrådets seminar i slutningen af oktober 2022.

Hovedpolitikkerne behandles i de stående udvalg i maj med henblik på at revidere og redigere i tekst og indhold, så politikkerne får en opdatering. På udvalgsmøderne i juni bliver der mulighed for at kommentere på de øvrige politikker, som det relevante fagudvalg ikke har behandlet i maj. I perioden august - oktober vil der således være mulighed for at drøfte input til strategier og involvering af relevante interessenter.

Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede tidsplan og proces og beslutter, hvilke indholdsdele, der skal redigeres i miljøpolitikken.

Tiltrådt.
Udvalget ønsker, at miljøpolitikken videreføres i sin nuværende form, men at der laves en let opdatering. Udvalgets ønsker til en opdatering er noteret, og indarbejdes i miljøpolitikken.

Godkendelse af revideret forretningsorden for udvalget.

Byrådet godkendte den 4. april 2022 principperne for en tværgående forretningsorden for de stående udvalg. Administrationen har efterfølgende tilrettet forretningsordenen på baggrund af drøftelserne i byrådet, som nu forelægges udvalget til godkendelse.

I forhold til den eksisterende forretningsorden for udvalget er der kun tale om mindre redaktionelle og sproglige ændringer, bortset fra § 5, hvori det præciseres, at indstillinger i sager til udvalget udarbejdes af administrationen.

Ændringerne er markeret i det vedhæftede bilag 1.

Lovbekendtgørelse nr. 47 af 15.01.2019 om kommunernes styrelse (styrelsesloven).

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forretningsordenen godkendes.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 28. marts besluttet, at der i forbindelse med budget 2023 udarbejdes et fælles rådighedskatalog på 22 mio. kr. Arbejdet igangsættes på udvalgsniveau i maj med en fælles sagsfremstilling til fagudvalgene.

På budgetseminar den 8. marts 2022 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2023-2026. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt præcist at vurdere den økonomiske status ligesom størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2022. Det er trods de mange usikkerheder, der foreligger på dette tidspunkt administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med henblik på at overholde servicerammen. Økonomi- og Planudvalget har på møde den 28. marts besluttet, at der udarbejdes et rådighedskatalog på 22 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Der blev på budgetseminaret den 8. marts forelagt forskellige metoder og tilgange til, hvordan fagudvalgene kan tilgå opgaven med at udarbejde forslag til rådighedskataloget. Til inspiration blev der peget på følgende metoder og tilgange:

• Benchmark (nøgletal). Sammenligning af Ishøj Kommunes udgifter med andre kommuner, for på den måde at se, hvor der evt. er områder, hvor Ishøj Kommune ligger højt udgiftsmæssigt. På den baggrund kan der udarbejdes forslag om at tilpasse til f.eks. landsgennemsnit, gennemsnit for sammenlignelige kommuner eller lign.
• Analyse af udvalgte fagområder. Ved at analysere et område, kan det vurderes, om der kan findes besparelser ved f.eks. at ændre nuværende praksis på området. Kan der effektiviseres på området?
• Idékatalog med konkrete forslag til budgetbesparelser.
• Eller en kombination af overstående.

Med baggrund i overstående har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i maj og juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. Administrationen vil på møderne bidrage med indledende eksempler på forslag til reduktionsmuligheder. Fagudvalgene indmelder deres forslag til rådighedskataloget vedrørende serviceudgifter ultimo 2022.

Til at understøtte drøftelsen er vedhæftet nøgletal specifikt for fagudvalgets område. Vedhæftede nøgletal er dels officielle nøgletal fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter og dels budget og regnskabstal fra kommunens økonomisystem, trukket ud fra VIVE´s funktionsopdeling. Nøgletallene er ikke udtømmende for hele fagudvalgets økonomi. Derudover kan der henvises til KL´s nøgletal "Kend din kommune".

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2022.

Fagudvalget drøfter budget 2023 inden for udvalgets områder med henblik på at finde råderum svarende til rammen i sagsfremstillingen, dvs. forslag til mulige besparelser vedrørende servicerammeudgifter, herunder drøfter hvilke sigtepunkter administrationen i forberedelse af råderumskataloget skal arbejde efter.

Tiltrådt. Klima og Miljøudvalget har ikke umiddelbart nogle forslag til besparelser til rådighedskataloget.

Budgetopfølgning 1 indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022. Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet udfordring på servicerammeudgifter på 12,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og en mindreudgift udenfor servicerammen på 28,4 mio. kr.

Budgetopfølgning 1 (BO1) indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. marts 2022.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed, og en fælles information om den økonomiske situation.

Sagen er bygget op således, at den indeholder;

• Budgetopfølgningsnotat som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning (Bilag 1)
• Oversigt over forventede budgetafvigelser (Bilag 2)
• Oversigt over hidtil afgivne tillægsbevillinger til servicerammeudgifter i budget 2022. (Bilag 3)
• Oversigt over budget og forbrug på udvalgsniveau (Bilag 4)

Hovedkonklusioner

• Forventet merforbrug på 12,2 mio. kr. ift. korrigeret budget indenfor servicerammen.
• Forventet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. ift. korrigeret budget udenfor servicerammen.
• Forventet mindreudgifter på anlægsområdet på 58,6 mio. kr. ift. korrigeret budget.

I perioden fra budgetvedtagelsen til BO1 er der givet tillægsbevillinger for 7,8 mio. kr. (excl. driftsoverførelser fra 2021-2022). Det betyder, at der inden første budgetopfølgning allerede er en udfordring på overholdelse af servicerammen.

I forbindelse med BO1 har administrationen vurderet, hvilke afvigelser der kan forventes til regnskab 2022, det vil sige, hvor der forventes merforbrug, og hvor der forventes mindreforbrug. Det forventede merforbrug på 12,2 mio. kr., lægger således et yderligere pres på servicerammen i 2022 i forhold til de allerede kendte udfordringer.

I forbindelse med vedtagelse af Økonomisk politik 2022-2025 for Ishøj Kommune har byrådet besluttet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger til udgifter, omfattede af servicerammen, med mindre de kan finansieres af tilsvarende mindreudgifter.

Det betyder, at de 12,2 mio. kr. som således er nye udfordringer i forhold til det korrigerede budget, bør håndteres ved, at der arbejdes på at finde modsvarende mindreudgifter, for at sikre overholdelse af servicerammen.

Det indstilles, at fagudvalg der forventer merforbrug i 2022, jf. nedenstående tabel 1, arbejder med at identificere modsvarende mindreforbrug. Status på dette arbejde, forelægges ved 2. budgetopfølgning.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

På baggrund af allerede afgivne tillægsbevillinger (7,8 mio. kr.) og centrenes indmeldinger til BO1 (12,2 mio. kr.), forventes et merforbrug og dermed overskridelse af servicerammen.

På baggrund af centrenes indmeldinger til BO1 forventes et mindreforbrug udenfor servicerammen på 28,4 mio. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 58,6 mio. kr.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af sagen, da bevillinger foreslås håndteret af fagudvalgene frem mod 2. budgetopfølgning.

Fagudvalget indstiller, at

• Budgetopfølgning 1 2022 tages til efterretning.
• fagudvalgene frem mod 2. budgetopfølgning sikrer budgetoverholdelse inden for eget område, svarende til de forventede merforbrug i tabel 1.

Tiltrådt.

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte anlægsplanen (investeringsoversigten) for budget 2023-2026, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

På budgetseminar den 8. marts 2022 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Som en del af denne status indgik anlægsområdet, der er omfattet af de økonomiske aftaler, som KL og regeringen indgår. Anlægsbudgettet for 2023 er samlet set 95 mio. kr., hvilket er ca. 17 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra KL 1. juli 2022. Det skal endvidere bemærkes, at der forventes at komme en yderligere udgift på 2,5 mio. kr. i 2023 til kommunens andel af P-dæk på Ishøj Bycenter, hvilket vil øge overskridelsen yderligere.

Tabel 1. Anlægsbudget for budget 2023-2026

*Udmeldes ca. 1. juli 2022

Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig gældende for budget 2023, mens der for overslagsårene forventes at være tæt på balance i 2024, mens årene 2025 og 2026 har rum for yderligere anlæg på ca. 58-68 mio. kr.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2023 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Klima- og Miljøudvalgets ansvar for anlægsmidler

Klima- og Miljøudvalget er budgetansvarlig for den såkaldte ”DK2020” pulje på 4 mio. kr. årligt i 2022 og tre år frem, jf. budgetforliget for Budget2022. Klima og Miljøudvalget besluttede kommissorium for anvendelse af puljen på mødet i januar 2022, og besluttede anvendelsen for 2022 samt tilkendegivelse for 2023 og 2024 vedr. energiprojekter for kommunale ejendomme (se vedlagte bilag)

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2022.

Fagudvalget indstiller eventuelle anlægsforslag til budget 2023 inden for udvalgets områder. For at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2023 og efterfølgende år, skal nye anlægsønsker indstilles i prioriteret rækkefølge. Da anlægsbudgettet for 2023 forventes at overstige anlægsrammen, bør der prioriteres i anlægsplanen med henblik på at overholde anlægsrammen.

Tiltrådt. Udvalget drøftede anlægsrammen.

Miljøministeriet har sendt forslag til vandområdeplaner for planperioden 2021-2027 (vandplan 3 – se Bilag 1) og tilhørende bekendtgørelser, vejledning og miljørapport i seks måneders offentlig høring til d. 22. juni 2022. De endelige vandområdeplaner skulle have været offentliggjort d. 22. december 2021, men er blevet forsinket. Høringssvar fra Ishøj Kommune fremlægges til politisk godkendelse (se Bilag 2).

I 2000 blev der på EU-niveau fastlagt bindende rammer for vandplanlægning i medlemslandene, også kaldet vandrammedirektivet. Direktivets overordnede mål er, at alle overfladevandområder samt grundvandsforekomster skal have opnået mindst "god tilstand" inden udgangen af 2015, dog med mulighed for forlængelse frem til 2027. For at leve op til kravet udarbejdes der statslige vandområdeplaner herunder et indsatsprogram, der skal sikre, at Danmark opnår den ønskede miljøtilstand indenfor den fastlagte tidsfrist.

Det nu udsendte høringsmateriale for Vandplan 3 redegør for påvirkninger af vandmiljøet, tilstandsvurderinger af vandmiljøet, miljømål for vandmiljøet samt indsatser til forbedring af vandmiljøet for perioden 2021 – 2027. Helt overordnet kan det siges, at vandmiljøet i Ishøj er i mindre god tilstand, og at der er behov for en række indsatser for at forbedre forholdene. Vandløbene varierer fra dårlig til moderat tilstand. En del af forklaringen skal findes i dårlige fysiske forhold med udrettede vandløb og mangel på sten og grus, men nærheden til byområder og udledning af stofbelastet regnvand og krav til effektiv afledning af overfladevandet (vandløbsvedligeholdelse) vil også kunne påvirke tilstanden. Lille Vejlesø i Strandparken har god økologisk tilstand.

Udkast til høringssvar

Høringssvaret indeholder bemærkninger for overfladevand (vandløb, søer og kystvand), grundvand, stofpåvirkninger samt klimaforandringer. Særligt fremhæves følgende bemærkninger:

• Lille Vejleå. Kommunen har en forventning om at indsatserne, der ikke blev realiseret i planperioden 2015 – 2021, videreføres til vandområdeplan 3 ved planens endelige vedtagelse, og herunder at indsatserne gennemføres med de virkemidler, som blev belyst ved forundersøgelser af vandløbsstrækningerne.
• Store Vejleå. Kommunen anerkender, at en ca. 2 km strækning af vandløbet er taget med i vandområdeplanen som en mindre strækningsbaseret restaureringsindsats med udlægning af sten og grus (se Bilag 3), hvilket også blev anbefalet af Vandrådet for Køge Bugt.
• Vallensbæk Sø. Kommunen har et ønske om at fjernelse af spærringen ved Vallensbæk Sø tages med som en øvrig indsats i den endeligt vedtagne vandområdeplan 3, idet det vil muliggøre, at fisk kan vandre op gennem Store Vejleå.

Udkastet til høringssvar har på administrativt niveau været sendt til kommentering i Vallensbæk og Greve Kommuner, hvad angår de fælleskommunale strækninger af henholdsvis Store Vejleå og Lille Vejleå.

Ishøj Kommunes høringssvar uploades i sin helhed til statens MiljøGIS (IT-værktøj), og de specifikke vandløbsstrækninger kommenteres direkte i MiljøGIS.

Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017)

Samtlige indsatser i statens vandområdeplan er finansieret af stats- og EU-midler.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at godkende høringssvaret fra Ishøj Kommune til Forslag til vandområdeplaner 2021 – 2027.

Tiltrådt, men det indstilles, at det tilføjes i brevet, at kommunen tidligere har søgt puljen med henblik på at få fjernet den betonflisebelagte strækning i Lille Vejleå, og er blevet opfordret til at søge igen i 2026. Udvalget ønsker i brevet at udtrykke, at dette fortsat har interesse.

Orientering om udkast til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, der medfører forbud mod anvendelse af pesticider fra 1. januar 2024.

Det forventes, at der træder en ny bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler i kraft pr. 1. juli 2022. Bekendtgørelsen indeholder et sprøjteforbud, der medfører, at offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere fra den 1. januar 2024 ikke længere må anvende pesticider med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på private og offentlige arealer, der er befæstede eller stærkt permeable arealer såsom veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller parkeringspladser.

Det vil dog stadig være tilladt at anvende pesticider med ikke-letnedbrydelige aktivstoffer til bekæmpelse af invasive arter.

Pesticiderne, der er omfattet af forbuddene i bekendtgørelsen, må sælges frem til 31. december 2022, og det er tilladt at besidde og anvende produkterne frem til 31. december 2023.

Fra 1. januar 2024 er det ikke længere muligt at bruge bekæmpelsesmidler, der indeholder fx. glyphosat. I Ishøj Kommune anvendes Round Up Bio, der indeholder glyphosat til bekæmpelse af ukrudt på belægninger og til bekæmpelse af invasive arter. Fra 1. januar 2024 må Ishøj Kommune kun anvende Round Up Bio til bekæmpelse af invasive arter. Dette betyder, at Ishøj Kommune skal bekæmpe ukrudt på bl.a. belægninger på anden vis, og det vil medføre en væsentlig udgift inden for dette område samtidig med, at der må forventes mere ukrudt på de offentlige arealer.

KL er i dialog med Miljøministeriet om, hvordan kommunerne skal kompenseres i forhold til det kommende forbud mod sprøjtning med midler, der ikke er let-nedbrydelige. Miljøstyrelsens holdning er, at stort set alle kommuner ville have udfaset brugen af ikke let-nedbrydelige pesticider alligevel, og at kommunerne derfor skal have en meget begrænset kompensation.

I stedet for pesticider kan ukrudt bekæmpes med fx. gas eller damp, hvilket vil betyde en væsentlig negativ påvirkning af kommunens CO₂-regnskab. Denne påvirkning er relevant i forhold til DK2020 og øgede driftsudgifter, da bekæmpelse med gas eller damp kræver flere ukrudtsbehandlinger i løbet af en sæson. Ved anvendelse af pesticider skal der ukrudtsbehandles ca. 3-4 gange om året, mens en ukrudtsbehandling med fx gas eller damp vil kræve 9-12 behandlinger i løbet af en sæson. Alt andet lige så vil ophør med anvendelsen af glyphosat medføre generelt mere ukrudt på fortove og lignende steder, hvilket vil medføre en kortere levetid på belægninger med øgede udgifter som følge heraf. Derudover vil borgerne også opleve et anderledes helhedsindtryk på de kommunale arealer. Omvendt kan dette ses i tråd med ønsket om større biodiversitet, idet et pesticidforbud uden tvivl vil kunne fremme biodiversiteten.

Sagen forelægges både Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget.

Udkast til Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

Årlige driftsomkostninger:

I dag anvendes 3/4 årsværk på ukrudtsbekæmpelse, og et overslag vil være, at der skal anvendes 2,5 gange så mange mandskabsressourcer svarende til 2 årsværk samt to maskinsæt for at kunne nå de 85 km fortove og stier i løbet af sæsonen fremadrettet.

Mandskabsressourcer i alt ved damp eller gas ukrudtsbekæmpelse: 2 årsværk, svarende til 800.000 kr. om året

Dertil kommer udgifter til indkøb af brændstof samt gas eller energi til dampfremstilling - estimeret til 200.000 kr. afhængig af behandlingsmetode og brændstofpriser.

Derudover vil der komme en ekstra belastning af driftsbudgettet til vedligeholdelse af belægninger.

Investering i materiel:

Maskinressourcer vil estimeret kræve to damp-, hedvands- eller gasbrændere á 300.000 kr.,- samt tilsvarende to redskabsbærere ( af hensyn til kommunens CO₂-regnskab anbefales det, at der indkøbes el-drevne maskiner) til en pris pr. stk. på 400.000 kr, en samlet estimeret merudgift på 1.400.000 kr.

Opsamling:

Årlige driftsudgifter ca. 1 mio. kr.

Engangsinvestering i materiel ca. 1.400.000 kr.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det i forbindelse med budgetforhandlingerne drøftes, om man ønsker at bevare det nuværende plejeniveau og dermed indarbejde de stigende udgifter til investering og afledt drift i forhold til pesticidfri-drift i de kommende års budgetter, eller om man i stedet ønsker at fastholde budgettet og sænke plejeniveauet.

Tiltrådt.

Foreningen Køge Bugt Stenrev har fået bevilliget støtte fra VELUX FONDEN til etablering af stenrevsprojektet ”Køge Bugt Marine Park”.

VELUX FONDEN har bevilget 9,6 millioner kroner til realisering af projektet Køge Bugt Marine Park, der med alle bidrag kommer over 10 millioner i samlet projektsum.

Projektet fordeler sig på en lang række forskellige initiativer til forbedring af havmiljøet i Køge Bugt, og involverer flere parter, heriblandt kommuner og forskningsinstitutioner. Som en del af projektet etableres et formidlingsrev "Fyrsten" i kystområdet ved Ishøj Tange (se Bilag 1 med de mange initiativer).

Projektperioden varer fra 2022 til 2028 og igangsættes med forundersøgelser, kortlægning mv. Et gennemgående tema i projektet er formidling af de mange initiativer og udbredt brug af Citizen Science. Formidlingsrevet Fyrsten forventes at kunne etableres i løbet af 2023. I årene efter revenes etablering vil der blive foretaget en løbende monitering samt efterundersøgelser.

En tekst om Køge Bugt Marine Park vil blive lagt på kommunens hjemmeside.

Sagen har tidligere været forelagt Klima- og Miljøudvalget d. 18. januar 2022.

Den altovervejende del af projektet finansieres af fondsmidler. Ishøj Kommunes bidrag til projektet beløber sig til 100.000 kr. og er godkendt af Økonomi- og Planudvalget d. 24. januar 2022.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Status på klimatilpasningsdelen til DK2020 Klimaplanen.

DK2020 består af en del, der omhandler CO₂-reduktion og en del, der omhandler klimatilpasning. Administrationen arbejder på et notat til klimatilpasningsdelen til DK2020. Dette er vedlagt som bilag (se bilag 1). Notatet indeholder en analyse af de forskellige klimaudfordringer i Ishøj Kommune, forslag til tiltag, samt en opsamling af, hvad der allerede gøres. Notatet er tænkt som et baggrundsnotat, hvorfra der kan udvælges emner til de relevante afsnit i DK2020 klimaplanen.

Notatet har været til kommentering i Region H og Gate21. Disse kommentarer er endnu ikke blevet indarbejdet i notatet, men tilbagemeldingen var, at vi er nået langt i forhold til de andre kommuner, og de var specielt begejstret for skemaet "klimaforandringernes betydning", side 12 i notatet.

De data, der er brugt til analysen, er data, som staten m.fl. stiller til rådighed. Notatet indeholder en analyse af temperatur, vind, solindstråling og fordampning, grundvandsstand, nedbør samt vandstand og stormflod. Ud fra analysen konkluderer administrationen, at det er de våde elementer, der fylder mest i Ishøj, dvs. oversvømmelser i forbindelse med vandstand, stormflod, nedbør samt til dels grundvandsstand. Risikostyringsplanen for oversvømmelser fra Køge Bugt har en vigtig rolle i forhold til de tiltag, der vil blive indarbejdet i DK2020 klimaplanen. Oversvømmelser i forbindelse med nedbør vil have stor tilknytning til kommunens nuværende og kommende spildevandsplan. Grundvandsstanden er ikke det mest problemfyldte område lige nu, så derfor anbefales det blot at følge udviklingen inden for dette område.

Ishøj er allerede godt i gang med at gøre Ishøj til en klimarobust kommune med en masser projekter inden for specielt regn- og spildevandsområdet.

Notatet er et første udkast, og er endnu ikke drøftet med andre fagområder og aktører, herunder Grønt Råd, hvilket betyder, at der kan opstå flere tiltag, der vil være relevante at få med i DK2020 klimaplanen.

Orienteringen har ikke økonomiske konsekvenser.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Oversigt over miljøsager.

Se bilag 1

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

Taget til efterretning.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Tiltrådt.