Referat
Klima- og Miljøudvalget tirsdag den 18. januar 2022 kl. 19.00

Mødelokale Vandværket, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

Som introduktion til Klima- og Miljøudvalget fremlægges vedhæftede præsentation.


Derudover er følgende relevante dokumenter vedhæftet:

  • Miljøpolitik
  • Strategi for Klimatilpasning
  • Strategi for mobilitet
  • Natur- og Friluftspolitik
  • Ansøgning om deltagelse i DK2020
  • Affaldsplan
  • Risikostyringsplan
  • Vandforsyningsplan
  • Spildevandsplan
  • Rottehandlingsplan
  • Pesticidhandlingsplan mv.
  • Projektforslag for Varmeforsyning.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Energiteamet fremlægger, ligesom tidligere år, en handleplan for årets arbejde med energibesparelser og CO2-reduktioner i kommunens ejendomme, og der lægges op til godkendelse af forslag til anvendelse af midler fra Energipuljen.

Sagsfremstilling

Budgettet består af en politisk bevilliget pulje på 1.720.000 kr., støtte fra EU Interregprojekt og støtte fra Energistyrelsen. Det giver et budget på 2.600.000 kr. i alt i 2022.


Budgettet fordeles med ressourcer til forskellige aktiviteter efter følgende overskrifter:

- 􀁺1.750.000 kr. til konvertering af gasfyr til store varmepumper

- 500.000 kr. til energimedarbejder

- 􀁺􀁺375.000 kr. til efterisolering

- 200.000 kr. til energiprojekter der understøtter vedlighold

- 200.000 kr. til bimålere

- 􀁺150.000 kr. til belysning i daginstitution


Derudover indeholder Energihandleplanen for 2022 indsatser indenfor bl.a. indeklima, energirigtig ejendomsdrift, databaseret energiledelse og fleksibelt forbrug.

Energihandleplan 2022 er vedlagt i sin helhed i Bilag 1.


Der er afsat en pulje til klima- og miljøindsatser for 2022-2025, og i 2022 foreslås puljen anvendt til energibesparende foranstaltninger på kommunens bygninger. Bilag 2 viser, hvilke projekter der foreslås igangsat for puljemidlerne. Projekterne er prioriteret ifht. business-cases, som blev fremlagt for Klima- og Miljøudvalget i 2021.


Pelle Wegeberg deltager på mødet og fremlægger energihandleplanen for 2022.


Økonomi

Budgettet består af politisk bevilliget energipulje på 1.720.000 kr., samt støtte fra EU Interregprojekt og Energistyrelsen på hhv. 180.000 og 700.000. kr., samlet 2.600.000 kr. i 2022.


Derudover er der afsat 4 mio. kr. i CO2-puljen i anlægspulje til klima- og miljøindsatser i 2022-2025. Der fremlægges særskilt sag herom, hvor der søges anlægsbevilling.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget beslutter at godkende Energihandleplanen for 2022.


Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

I budgetaftalen for 2022 er der afsat i alt 5 mio. kr. i årene 2022, 2023, 2024 og 2025 til at styrke Ishøj Kommunes indsats for at forebygge klimaforandringer. De er fordelt på 1 mio. kr. om året som driftsmidler og 4. mio. kr. om året som anlægsmidler. I dette oplæg lægges op til beslutning om rammerne for anvendelsen af midlerne og anlægsbevilling til midlerne i 2022.

Sagsfremstilling

Midlerne bliver herefter benævnt ’CO2-puljen’ for at skelne mellem CO2-reduktioner og klimatilpasning (eksempelvis regnvandshåndtering, stigende vandstande og voldsomt vejr), som der er afsat særskilte midler til i budgettet. Principperne er beskrevet nærmere i Kommissoriet, som er vedlagt som bilag1. Der foreslås følgende overordnede principper for anvendelser af midlerne:

  • Driftsmidlerne (1 mio. kr. om året) bruges på udformning og implementering af DK2020 klimahandlingsplanen. Den udarbejdes i 2022 og 2023, og implementeringen af klimahandlingsplanen påbegyndes medio 2023. Der arbejdes dog løbende med konkrete initiativer på klima- og energiområdet.
  • Anlægsmidlerne bruges til implementering af CO2-reducerende tiltag og vil i 2022 have fokus på kommunens egne bygninger. Når DK2020 klimahandlingsplanen skal implementeres, vil anlægsmidlerne blive brugt på CO2-reduktion af kommunens egne aktiviteter og på CO2-reduktion i kommunens geografiske områder og dermed understøtte borgeres og virksomheders aktiviteter. Det er vigtigt at pointere, at anlægsmidler således også kan bruges på at facilitere CO2-reducerende tiltag i andet end kommunens egne bygninger og biler.

I bilag2 er anvendelsen af midlerne for 2022 beskrevet nærmere. Klima- og Miljøudvalget disponerer midlerne indenfor kommissoriet, ligesom afrapporteringen fra administrationen fremlægges for Klima- og Miljøudvalget.

Da CO2-puljens formål er at arbejde for CO2-reduktion, er følgende af FN’s Verdensmål relevante i denne sag:

7 – Bæredygtig energi

8 – Industri, innovation og infrastruktur

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

12 – Ansvarligt forbrug og produktion

Økonomi

CO2-puljen består af 4 mio. kr. anlægsmidler og 1 mio. kr. driftsmidler om året i 2022, 2023, 2024 og 2025.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at kommissoriet for CO2-puljen (som beskrevet i bilag1) godkendes

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at der gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. til udførelse af CO2-besparende tiltag på kommunens ejendomme (jf. forslaget til fordeling i bilag 2) med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb på 4 mio. kr. på investeringsoversigten for 2022.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet Ishøj Kommune om en interessetilkendegivelse og økonomisk støtte på 100.000 kr. Midlerne skal indgå i den samlede projektøkonomi på knap 8,4 mio. kr. for stenrevsprojektet ”Køge Bugt Marine Park”, herunder til et formidlingsstenrev ved Ishøj Naturcenter.

Sagsfremstilling

Køge Bugt Stenrev er en frivillig forening, der arbejder for etablering og vedligeholdelse af stenrev i Køge Bugt. Med etablering af stenrevene arbejder foreningen for at styrke biodiversiteten i havet og fremme den rekreative brug af Køge Bugt, bl.a. ved at give bedre muligheder for lyst- og fritidsfiskeri, dykkeroplevelser og øge forskning og lokal formidling af Danmarks marine biodiversitet.


Foreningen har henvendt sig til en række kommuner i Køge Bugt, herunder til Ishøj Kommune med ønsket om en interessetilkendegivelse og økonomisk støtte til stenrevsprojektet ”Køge Bugt Marine Park” (se Bilag 1).


Det samlede budget for projektet, som bliver ansøgt fonden primo 2022, er på knap 8,4 mio. kr., hvor foreningen skal skaffe en egenfinansiering på 10%. Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet Ishøj Kommune om at bidrage med 100.000 kr. til denne egenfinansiering (se Bilag 2).


Jf. Bilag 1 lægges der op til seks såkaldte ’arbejdspakker’, hvor de mest relevante for Ishøj Kommune ift. geografi er arbejdspakke 1 og 3. Arbejdspakke 1 går ud på at undersøge forskellige materialers effekt som marine levesteder, herunder om beton er egnet til at indgå i revformationer, og derved kan være et supplement til sten. I Arbejdspakke 3 har Ishøj Naturcenter sammen med Foreningen Køge Bugt Stenrev foreslået etablering af et mindre stenrev med muslingehaver ved Havhytten til formidling for skolebørn og ungdomsskoler mm.


Foreningen har anmodet om, at Ishøj Kommune står som projektansøger ift. Kystdirektorat på arbejdspakke 3 og medansøger sammen med de andre kommuner på arbejdspakke 1. Dette skyldes, at en forening ikke kan ansøge myndigheder om anlæg på søterritoriet.


Sagen har været drøftet på Klima- og Miljøudvalget d. 10.11.2021. Her vedtog udvalget: ”at der afventes yderligere præcisering af projektet, godkendelser og tilsagn fra øvrige kommuner, inden Ishøj Kommune kan støtte projektet.” Der foreligger nu denne præcisering.


Siden udvalgets behandling i november 2021 har Stevns, Køge og Solrød Kommuner givet støtte og tilsagn (se Bilag 3), og foreningen har fået udarbejdet yderligere beskrivelse om anvendelse af beton (se Bilag 4) og inkluderet formidlingsstenrevet foran Ishøj Naturcenter i projektet ’Køge Bugt Marine Park’. Budgettet for dette projekt er estimeret til 400.000 kr. som betales af den samlede budgetsum.

Ishøj Kommunens økonomiske tilsagn afhænger i givet fald af, om projektet opnår tilsagn fra fonden, og at de nødvendige myndighedstilladelser og miljøvurderinger foreligger inden projektudførsel.


Økonomi

Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet om 100.000 kr. Det anbefales, at pengene tages fra Økonomi- og Planudvalgets pulje for året 2022.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommune støtter projektet 'Køge Bugt Marine Park' om at etablere stenrev i Køge Bugt og står som ansøger på arbejdspakke 3 og medansøger på arbejdspakke 1 og giver et økonomisk bidrag til projektet med 100.000 kr. som finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Energinet har henvendt sig til Ishøj kommune med et projekt om etablering af en større transformerstation v/Solhøj samt behov for nedlægning af kabler fra kysten og ind til området. Anledningen er, at der skal laves en landindføring på Sjælland fra den kommende Energiø Bornholm. Der er lavet et fælles brev fra Ishøj og Høje-Taastrup kommuner til hhv. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der kraftigt fraråder at etablere en stor transformerstation v. Solhøj.

Sagsfremstilling

Ishøj kommune er blevet kontaktet af Energinet (det statslige selskab, der ejer og driver bl.a. el-nettet) i anledning af den kommende Energiø Bornholm. Energiø Bornholm er et større havvindmølle projekt - en energiø - der skal placeres ca. 20 km syd og sydvest for Bornholm. Når energiøen står færdig, skal den levere 2 GW havvind, svarende til elforbruget for 2 -3 mio. husstande. Beslutningen om at etablerere energiøen er truffet af Folketingets partier ifbm. et energiforlig.

Af de aktuelle planer fremgår det imidlertid, at projektet også omfatter den mulige placering af en ganske stor transformerstation på Sjælland, herunder nedlægning af kabler fra kysten og ind til anlægget. Solhøj-området indgår som den ene ud af tre mulige forslag til placering af den kommende transformerstation på Sjælland. Energinet oplyser dog, at Solhøj placeringen pt. er 1. prioritet bl.a. på grund af det nuværende udbyggede ledningsnet i området.

Planerne har været i en kort offentlig høring i november/december 2021. Det fremgik desværre ikke tydeligt af høringsmaterialet, at planerne også omfatter placeringen af en ny stor transformerstation på Sjælland, og derfor har Ishøj kommune (og Høje-Taastrup kommune) ikke været opmærksomme på at afgive et høringssvar.

Da planerne potentielt kan få store konsekvenser for Høje-Taastrup og Ishøj kommuner, forelåes det at sende et fælles brev til hhv. Energistyrelsen samt Miljstyrelsen, der gør opmærksom på, at de to kommuner på ingen måde kan bakke op en placering af transformationen samt kabelnedlægning i Solhøj-området. I brevet henvises blandt andet til de nuværende landskabelige værdier samt behovet for fortsat vandindvinding i området.

Høringsbrevet er vedhæftet sagen som bilag.

Det skal nævnes, at der parallelt med projektet ved Bornholm også planlægges et havvindmølle projekt v. Aflandshage. Dette projekt ejes af HOFOR, og er pt. i offentlig høring med frist for høringsvar d. 20. februar 2022. Dette projekt indebærer ikke etablering af en ny transformerstation på Sjælland, iden den eksisterende station ved Avedøre kan anvendes. Tilgengæld vil de kommende havvindmøller blive synlige fra Strandparken. Administrationen er ved at udarbejde et forslag til høringssvar, der fremlægges til udvalgets godkendelse på februar-mødet.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at det vedlagte høringsbrev fremsendes til hhv. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.



Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Oversigt over miljøsager.


Teknik & Miljø 22 - Tilmelding
KL´s kommunalpolitiske konference på teknik og miljøområdet, TEKNIK & MILJØ´22, afholdes den 20.-21. april 2022 i ODEON i Odense.

Da der er rift om pladserne, er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding til direktør Marie Louise Madsen.



Nedenfor er udkast/forslag til mødekalender for KMU/TBU 2022:
18. januar 2022
15. februar 2022
15. marts 2022
19. april 2022
17. maj 2022
21. juni 2022
16. august 2022
20. september 2022
11. oktober 2022
15. november 2022
13. december 2022.



Indstilling

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.