Referat
Klima- og Miljøudvalget onsdag den 20. november 2019 kl. 17.00

Mødelokale Arken - etage 2, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

Drøftelse af anvendelse af glyphosat og andre pesticider.

Sagsfremstilling

Byrådet behandlede på mødet den 1. oktober 2019 et forslag fra Enhedslisten om regulering af anvendelsen af glyphosat og andre pesticider og besluttede, at sagen sendes videre til drøftelse i Klima- og Miljøudvalget (se bilag).

Enhedslisten havde motiveret dagsordenen og foreslog, at

  1. Ishøj Kommune ophører med udgangen af 2019 med at foretage ukrudtsbekæmpelse med glyphosat og andre pesticider.
  2. Der indføres med udgangen af 2019 forbud mod at anvende glyphosat og andre pesticider i private haver samt i boligbebyggelser.
  3. Der indledes drøftelser med de lokale jordbrugere og gartnerier om en plan for afvikling af brugen af glyphosat og andre pesticider.

Center for Park-, Vej- og Miljø har udarbejdet vedlagte notater, som blandt andet beskriver lovgivningen på området samt kommunens muligheder for at regulere anvendelsen af pesticider og de økonomiske konsekvenser herved.

Sagen drøftes også i Teknik- og Bygningsudvalget.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget drøfter sagen

Beslutning

Ny indstilling:

Klima- og Miljøudvalget vedtager, at udarbejde en strategi- og handleplan for bekæmpelse af ukrudt på faste belægninger i 2020.

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Vandforsyningsloven

Miljøbeskyttelsesloven

Bilag

Resume

I forbindelse med, at kommunerne Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk stifter et § 60 selskab, er der varslet en stigning af renovationsgebyret for 2020. For Ishøj Kommune medfører det gebyrstigninger mellem 60-150 kr. inkl. moms pr. bolig for budget 2020 i forhold til gebyret i 2019.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet den 5. november 2019, at der stiftes et § 60 selskab til at varetage indsamlingen af affald. Byrådet blev orienteret om, at denne beslutning forventes at medføre en stigning af renovationsgebyret på op til 200 kr. inkl. moms pr. husstand.

I januar 2020 oprettes § 60 selskabet (I/S) ved, at der erhverves et af renovatøren udskilt datterselskab, som består af kontrakterne om Indsamling på Tværs med Vestforbrænding med tilhørende materiel og mandskab. Køb af dette datterselskab samt etableringsomkostninger er af revisionsfirmaet PwC vurderet til samlet for alle fem kommuner at beløbe sig til 5,0 mio. kr. årligt i 2020 og i 2021, som skal finansieres over renovationsgebyret. Det er forventningen, at der ikke vil komme yderligere omkostninger til forbrugerne.

Der er udarbejdet et budgetoplæg til 2020 på renovationsområdet, som er blevet vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 i Byrådet den 8. oktober 2019. I dette oplæg har de 5,0 mio. kr. ikke været kendt, hvorfor det ikke har været indarbejdet.

Af den årsag er der behov for, at der vedtages nye gebyrer for budget 2020 på renovationsområdet. De nye gebyrer for 2020 fremgår af nyt takstblad 2020 vedlagt i bilag.

En typisk havebolig stiger med 120 kr. inklusiv moms til 4.100 kr. pr. år.

En etagebolig, der anvender 660 liter minicontainer, stiger med 62,50 kr. pr. år.

En etagebolig, der anvender 16 m3 vippecontainer, stiger med 150 kr. pr. år.

Ifm. med byrådets behandling af sagen den 5. november blev der anmodet om en opgørelse over de administrative udgifter/omkostninger ifm. etableringen af det nye § 60 selskab. En sådan opgørelse er igangsat og sendes til byrådet, når der er et samlet overblik over omkostningerne.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at renovationsgebyrerne for budget 2020 vedtages.

Beslutning

.. under forudsætning af notat om de nedgravede systemer er korrekt. Notat fremsendes til udvalgets medlemmer.
Tiltrådt.

Økonomi

Ishøj Kommunes andel af de 5,0 mio. kr. er beregnet ud fra de samlede omkostninger til renovatøren i regnskab 2018, og beløbet er fastlagt til 665.500 kr. årligt i 2020 og i 2021. Dette beløb er fordelt forholdsmæssigt i de samlede transportøromkostninger, hvorved renovationsgebyrerne er fastlagt så omkostningsægte som muligt.

Dette giver en samlet gebyrstigning imellem 60-150 kr. inkl. moms pr. bolig i forhold til gebyr 2019, som skyldes Ishøj Kommunes omkostninger ved stiftelse af et § 60 selskab til at varetage indsamlingen af affald.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Bilag

Resume

Projekt letbanen er i gang, og Varmeværket har i forbindelse omlagt fjernvarmerør på 4 lokationer, hvor banen skal krydse.      

Sagsfremstilling

Den første opgravning i forbindelse med letbanen blev foretaget i 2018, og de resterende 3 blev udført som planlagt i 2019. Arbejdet er afsluttet.

Gravearbejdet for de 3 ovennævnte opgravninger i 2019 har været i udbud, og Varmeværket har valgt den billigste graveentreprenør. Varmeværket har tilbage i marts ansøgt om en bevilling på 2.000.000 kr. eks. moms på baggrund af det angivne tilbud fra entreprenøren. På grund af uforudsete ting og ekstra arbejder, som ikke var med i det oprindelige udbudsmateriale, er beløbet endt på 2.900.000. eks. moms.

Varmeværket ønsker derfor en yderligere bevilling på 900.000 kr. eks. moms til at dække de ekstra regninger.   

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at der gives en yderligere anlægsbevilling på 900.000 kr. eks moms, og at udgiften finansieres som udlæg fra kommunekassen med henblik på låneoptagelse i 2020.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Anlægssummen på kr. 2.900.000 (eks. moms) foreslås lånefinansieret over 15 år.

Lovgrundlag

Fjernvarmerørene afskrives i henhold til varmeforsyningsloven .

Bilag

Resume

Grønt Forum etableret i 2012 og udviklingen i Grønt Forum, det generelt stigende fokus på klima, verdensmål og bæredygtighed og Byrådets udnævnelse af 2020 som Klimaår, giver anledning til at kommissoriet tages op til revision. 

Sagsfremstilling

Administrationen har udafbejdet et forslag til revideret kommissorium til Klima- og Miljøudvalgets drøftelse.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget drøfter forslaget til kommissorium for Grønt Råd

Beslutning

Administrationen retter kommissoriet efter de faldne bemærkninger og forelægger et nyt forsalg for Klima- og Miljøudvalget.

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Klima- og Miljøprisen uddeles for at støtte initiativer og særlige indsatser i Ishøj Kommune, som medvirker til at forbedre klima eller miljø

Sagsfremstilling

I forbindelse med revision af kommissorium for Grønt Forum, det generelt stigende fokus på klima, verdensmål og bæredygtighed og Byrådets udnævnelse af 2020 som Klimaår, giver det anledning til at kommissoriet for Klima- og Miljøprisen tages op til revision.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget drøfter forslaget til kommissorium for Klima- og Miljøprisen

Beslutning

Administrationen retter kommissoriet efter de faldne bemærkninger og forelægger et nyt forsalg for Klima- og Miljøudvalget.

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Beslutningspunkt

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året, som fremlægges til politisk behandling. Den første budgetopfølgning blev godkendt af Byrådet på mødet den 25. juni 2019. Den anden opfølgning fremlægges hermed.

Sagsfremstilling

Administrationen har foretaget 2. budgetopfølgning for 2019 med udgangspunkt i forbruget pr. 30. august 2019.

Det samlede resultatet af budgetopfølgningen (drift og anlæg) viser en forventet mindreudgift på 39,6 mio.kr., jf. vedlagte budgetopfølgningsskema (Bilag B).

Den forventede mindreudgift fordeler sig med:

  • 11,9 mio. kr. i mindreudgifter på driften, som fordeler sig med 11 mio. kr. indenfor servicerammen og 0,9 mio.kr. udenfor servicerammen.
  • 28,8 mio. kr. i mindreudgifter på anlæg
  • 1 mio. kr. i merudgifter på finansiering

Under Klima- og Miljøudvalgets områder forventes en samlet mindreudgift på 1,8 mio. kr., som dækker over såvel mer- som mindreudgifter fordelt på områderne. Det indstilles, at der gives tillægsbevilling hertil.

Der forventes merudgifter på 2.100.000 kr. på renovationsområdet, hvori der bl.a. er indregnet 1.300.000 i udgifter til implementering af ny affaldsløsning i etageboliger, og der forventes mindreudgifter på 3.931.000 på to afsluttede anlægssager på Ishøj Varmeværk.

Der er udarbejdet notat af 6. november 2019 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet under Klima- og Miljøsudvalgets områder.
Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser den beløbsmæssige specifikation af den samlede budgetopfølgning.
Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, som varetages der.
Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Indstilling

Klima og Miljøudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling inden for fagudvalgets område i henhold til budgetopfølgningsskemaet (Bilag B). 

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Som angivet i notatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem.

Bilag

Sagsfremstilling

Lister over administrativt meddelte afgørelser

 

Beslutning

Til efterretning.

Bilag