Referat
Klima- og Miljøudvalget onsdag den 21. januar 2015 kl. 17.00
Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
St. Vejleå projektet er blevet screenet for VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Screeningerne konkluderer, at projektet ikke er VVM pligtigt, og at der ikke skal foretages yderligere vurderinger.
Sagsfremstilling
Banedanmark anlægger en ny banedæmning mellem motorvej Vallensbækgrenen og Vallensbæk Sø. Det medfører, at en del af søen opfyldes og dermed bliver kapaciteten i Vallensbæk Sø mindre. For at sikre at volumen i Store Vejle Å systemet bliver tilstrækkeligt stort, er der projekteret ændringer i Høje Taastrup, Vallensbæk og Ishøj Kommuner. Opstrøms Vallensbæk Sø i Høje Tåstrup skal vandføringen ændres og der skal etableres flere regnvandssøer mv.
Projektet omfatter bl.a. følgende:
- Diger ved Vallensbæk mose renoveres.
- Vallensbæk pumpestation renoveres.
- Nødpumpestation ved Ishøj Havn etableres.
- Mulighed for at ændre nødoverløbet fra Vallensbæk Sø
- Tranegilde og Vallensbæk Moser anvendes som nødbassiner i skybrudssituationer.
- Der etableres et beredskab ved ekstreme nedbørshændelser.
- Der etableres et integreret styrings- og overvågningssystem og anskaffes mobile diseldrevne beredskabspumper til sikring af tømning af Trangilde og Vallensbæk moser efter skybrudssituationer.
Projektet er screenet for VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Ved screeningen er det vurderet, at projektet vil have en tydelig positiv effekt på vandkapaciteten og mindske risiko for oversvømmelse og risiko for stillestående vand.
Det vurderes ikke, at projektet vil kunne påvirke miljøet så væsentligt, at anlægget er VVM-pligtigt. Konklusionen er derfor, at der ikke er grundlag for at udarbejde en VVM-redegørelse.
Efter godkendelse i Byrådet, skal afgørelsen offentliggøres.
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at konklusionen af VVMscreeningen, om at projektet ikke er VVM pligtigt, samt at der ikke skal foretages yderligere vurderinger, godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1184 6.11.2014
Bilag
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Til efterretning.