Referat
Klima- og Miljøudvalget onsdag den 21. marts 2018 kl. 16.30

Park, - Vej- og Miljøcenter, Baldersbækvej 6, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

Temamøde for de af Center for Park, Vej og Miljø´s områder, der hører under Klima- og Miljøudvalget.

 

Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

Som et resultat af den struktur, der ligger i Ishøjblomsten, har Ishøj Byråd den 7. marts 2017 truffet beslutning om, at kommunens politiske styredokumenter revideres og samles i seks hovedpolitikker. Miljøpolitikken vil udgøre en af de seks politikker, og fremlægges i denne sag til vedtagelse efter høringsperioden.

Forslaget til Ishøj Kommunes Miljøpolitik er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Klima- og Miljøudvalget samt en workshop den 30. november 2017 med deltagelse af Grønt Forum og Medborger- og Demokratiforum samt et arrangement for relevante fagpersoner i Ishøj Kommune den 18. januar 2018.

På mødet i Klima- og Miljøudvalget den 17. januar 2018 fik udvalget forelagt forslaget til den reviderede Miljøpolitik. Udvalget besluttede at sende forslaget i høring i Grønt Forum, Medborger- og Demokratiforum og i administrationen til den 1. marts 2018.

Sagsfremstilling

Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, MED-udvalget i Center for Ejendomme og Byggesager og MED-udvalget i Park-, Vej- og Miljøcenter. Høringssvarene er gengivet i kort resumé i vedhæftede skema. Høringssvarene er overvejende positive, og deres bemærkninger kan henvises til de strategier, der efterfølgende skal gennemføres for at implementere miljøpolitikken.

Der er siden udvalgsbehandlingen i januar udarbejdet et fælles forord til de seks hovedpolitikker, som er indskrevet i politikken. Forslaget til Miljøpolitikken er vedhæftet dagsordenen.

Miljøpolitikken bliver behandlet i alle stående udvalg sammen med de fem øvrige hovedpolitikker i juni 2018. Kommunens seks nye hovedpolitikker bliver behandlet samlet på byrådets møde den 26. juni 2018.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommunes Miljøpolitik godkendes på byrådets møde den 26. juni 2018.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Sagsfremstilling

 Bemandingstilskud til Strandgårdsparkens containerplads.


Ændrede mødetider for Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning

Bemandingstilskud til Strandgårdsparken containerplads:
Emnet behandles igen på mødet i april


Ændrede mødetider:
KMUmødes 16.30, og i efteråret evalueres mødetidspunktet

Resume

Projektet for støjdæmpning langs Køge Bugt motorvej er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Den udarbejdede miljøkonsekvensrapport samt udkast til afgørelse om tilladelse til projektet for støjdæmpning langs Køge Bugt motorvejen har været i offentlig høring i 8 uger.

Der skal træffes afgørelse om at vedtage Miljøkonsekvensrapporten og meddele tilladelse til projektet for støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen

Sagsfremstilling

Miljøkonsekvensrapport for projektet for støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen har været i offentlig høring i 8 uger. Høringen er gennemført sideløbende med forslag til lokalplan 1.82 - Støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapport.

I høringsperioden blev der afholdt et borgermøde, hvor både lokalplan, kommuneplantillæg, projekt samt tilhørende miljørapporter blev drøftet. Der er ialt modtaget 25 høringssvar fra enkeltpersoner og grundejerforeninger, der både relaterer sig til selve projektet, planforslaget samt miljørapporterne.

Det fremgår ikke klart af alle høringssvar, om de indgivet i henhold til lokalplanforslag, projektet eller miljørapporterne. For at imødekomme den store interesse fra borgerne og give fyldestgørende svar på indsigelserne, er der udarbejdet et fælles høringsnotat for alle indsigelserne, samt et baggrundsnotat, der behandler de temaer, som de fleste af de indkomne høringssvar omhandler. Det drejer sig primært om beplantning, ønsker om at projektet opstartes ved Ørnekærs Vænge og forslag til udformning af støjdæmpningen.

Følgende bilag er således udarbejdet:
- Høringsnotat
- Notat - Opsummering af høringsnotat

Der er udarbejdet et udkast til tilladelse med en række vilkår for tilladelsen til projektet - Støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget vedtager Miljøkonsekvensrapporten samt udkast til afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingsloven til støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen i Ishøj Kommune

Beslutning

Tiltrådt

Venstre og Enhedslisten fremlagde en særindstilling, som følger sagen.
Særindstillingen vedhæftes som bilag.

Lovgrundlag

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Bilag

Resume

Ishøj Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan 1.82 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4. Planforslagene skal muliggøre etablering af støjafskærmning langs Køge Bugt Motorvejen. Planerne er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Miljørapporten har sammen med planforslagene været i høring. Der er i høringsperioden modtaget 25 høringssvar.

Der skal træffes afgørelse om at vedtage miljørapporten endeligt.

Sagsfremstilling

Miljørapporten for lokalplan 1.82 Støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen og kommuneplantillæg nr. 4, har sammen med planforslagene været i offentlig høring sideløbende med miljøkonsekvensrapporten for selve projektet.

Miljørapporten belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, som lokalplanen og kommuneplantillægget medfører. I forbindelse med fastlæggelse af omfanget og indholdet af rapporten, har Ishøj Kommune hørt en række berørte myndigheder.

I høringsperioden er der modtaget 25 høringssvar fra enkeltpersoner og grundejerforeninger. Der er lavet et samlet høringsnotat for alle indsigelser og kommentarer, som er modtaget i forhold til etableringen af støjdæmpningen, da det ikke fremgår klart af alle høringssvar om de indsendt i henhold til planforslagene, projektet eller miljørapporterne.

Der er derudover udarbejdet et notat, der opsummerer hovedtemaerne i høringssvarene.

Efter planens vedtagelse udarbejdes der en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med planerne.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at miljørapporten for forslag til Lokalplan 1.82 samt kommuneplantillæg nr. 4 godkendes endeligt.

Beslutning

Tiltrådt

Venstre og Enhedslisten fremlagde en særindstilling, som følger sagen.
Særindstillingen vedhæftes som bilag.

Lovgrundlag

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

Bilag