Dagsorden
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 5. februar 2025 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  • Ny cafeforpagter Cihan Cengiz er startet i Ishøj Idræts & Fritidscenter den 1. februar 2025. Cihan er desuden tilknyttet Ishøj I F som frivillig. Han ønsker at drive caféen i stil med den i Vallensbæk Idrætscenter med sportstema og bl.a. dagens ret/dansk mad, smørrebrød og sandwichs o.lign. samt kaffe, vand, øl og vin samt slush ice m.m.
  • Kulturskolen afsluttede kalenderåret med 9 julearrangementer. Bl.a. den traditionsrige julekoncert på kulturskolen med Luciaoptog, sammenspil og dans med ca. 150 tilskuere, danseopvisning i Kulturium Musikteater med ca. 200 tilskuere, Ishøj Skoles bandprojekt optrådte både på kulturskolen for forældrene og til Ishøj skoles juleafslutning, hvor hele skolen deltog. Kulturskolens rockband spillede til kommunens julekoncert.
  • Skulpturen fra Idrætscentrets indgangshal flyttes til Kærbo Plejecenter, da Idrætscenteret ønskede mere plads til forskellige aktiviteter. Kærbo Plejecenter havde til gengæld et ønskede om at modtage skulpturen, da de med deres udvidelse af plejehjemmet, har fået en ny indgang, hvor skulpturen kan stå.






Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.


Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling

I juni 2023 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at indføre et forsøg med gebyrfrihed for børn og unge bosiddende i Ishøj Kommune. Indsatsen understøtter Byrådets Vision og målene om en stærkere arbejdsstyrke samt øget aktiv deltagelse og demokratisk dannelse. Evalueringen af forsøgsordningen viser meget positive resultater. Det foreslås derfor at gøre ordningen permanent. Udgifterne til en permanent indførsel af gebyrfrihed for børn og unge er 30.000 kr. pr. år.

I forsøgsperioden er 26 % flere børn og unge blevet oprettet som lånere, og der er sket en stigning i udlånet af børne- og ungematerialer på 32 %. Den tidligere gennemførte spørgeskemaundersøgelse med 230 respondenter viser blandt andet, at 38 % af respondenterne tidligere har undladt at låne materialer pga. risikoen for gebyrer. Mens 30 % af respondenterne vurderer, at gebyrfriheden har medført øget brug af bibliotekets ressourcer for deres familier.

Gebyrfriheden for børn og unge bosat i Ishøj Kommune vedrører alene gebyrer på for sent afleverede bøger og materialer. Gebyrer for ødelagte og bortkomne materialer opkræves fortsat. Gebyrfriheden gælder ikke for børne- og ungelånere bosat i andre kommuner. De vil fortsat skulle betale gebyr.

Tendensen blandt flere af landets biblioteker er at indføre gebyrfrihed for alle borgere. Gebyrfrihed styrker læsekulturen, giver uddannelsesmæssige fordele og understøtter en forbedret social inklusion. Udgifterne til gebyrfrihed for alle øvrige ishøjborgere ville være yderligere 90.000 kr. pr. år. Administrationen vurderer, at en udvidelse ikke kan håndteres indenfor Kulturiums eksisterende budget. Hvis udvalget ønsker at gå videre med udvidet gebyrfrihed, kan dette eventuel indgå som et budgetønske til budget 2026.

Lovgrundlag

Biblioteksloven §21: Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Lovgivningen regulerer gebyrerne med maksimale beløbsgrænser.

Økonomi

Gebyrerne fremgår af takstbladet. Gebyrfriheden for Ishøjs børn og unge forventes at koste 30.000 kr. årligt. Det foreslås, at mindreindtægten på 30.000 kr. finansieres indenfor bibliotekets driftsbudget i 2025, og at bibliotekets indtægtsbudget nedsættes med 30.000 kr. fra 2026, svarende til den manglende indtægt fra gebyrer fra børn og unge på 30.000 kr. årligt.

Indstilling

  • forsøgsordningen for gebyrfrihed for børn og unge bosiddende i Ishøj gøres permanent med virkning fra 1. marts 2025
  • mindreindtægten på 30.000 kr. finansieres indenfor bibliotekets driftsbudget i 2025
  • indtægtsbudgettet for Kulturium bibliotek nedreguleres via en teknisk korrektion med 30.000 kr. i 2026 og frem i forbindelse med budgetarbejdet for 2026.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om det skal godkendes at gebyrfrihed vedrørende lån af biblioteksmaterialer for børn og unge bosiddende i Ishøj Kommune gøres permanent.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune ansøgte Region Hovedstadens Kulturpulje i efteråret 2024. Projektet er udviklet til at indfri mål i Byrådets Vision - fælles om mulighedernes Ishøj. Projekt Generationsmøder vil understøtte en stærkere arbejdsstyrke, hvor unge opnår nye kvalifikationer og vigtige erfaringer med fritidsjobs, som kan åbne nye veje til arbejdsmarkedet. Projektet understøtter også målet om at skabe stærke fællesskaber, både i blandt de unge og mellem generationer.


Projektets formål er at facilitere meningsfulde møder mellem Ishøjs unge og ældre borgere og give de unge mulighed for at indgå nye fællesskaber og få vigtige joberfaringer. Med projektet vil parterne udvikle og tilbyde unge i alderen 13-17 år en uges uddannelse i at læse højt for, være sammen med og tale med ældre mennesker. Efterfølgende bliver de unge tilbudt 12 ugers ansættelse som højtlæsere for ældre på kommunens plejecentre. Projektet er et samarbejde mellem Kulturium, Ishøj Ungdom, Plejecentrene Kærbo og Torsbo samt Helhedsplanen. Se beskrivelse af projekt i bilag.

Lovgrundlag

Intet at bemærke

Økonomi

Den samlede bevilling er på i alt 454.000 kr. Løn til projektmedarbejdere og de unge højtlæsere og øvrige projektrelaterede udgifter finansieres af projektmidlerne samt af medfinansiering fra partnere i form af arbejdstimer. Den godkendte anvendelse af midlerne har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune. Projektet forventes gennemført i 2025 - 2026.

Indstilling

  • projektet godkendes igangsat som beskrevet
  • der meddeles tillægsbevilling til samlede merindtægter på 454.000 kr. i 2025 til Kulturium Bibliotek
  • der meddeles tillægsbevilling til merudgifter på 454.000 kr. i 2025 til Kulturium Bibliotek.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutningstema

Region Hovedstaden har den 12. december 2024 meddelt Kulturium Bibliotek, at kommunen tildeles 454.000 kr. til projektet ”Generationsmøder - Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning”
Byrådet skal tage stilling til, om det skal godkendes, at projektet igangsættes og at indtægter og udgifter optages på Kulturiums budgetområde.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Kulturskoles bestyrelse har i november 2024 vedtaget en ny vision, strategi og handleplan for kulturskolen for årerne 2025-2028. Vision, Strategi og handleplan har været i høring i Kulturskolens MED-udvalg og er efterfølgende blevet tilpasset. Vision, Strategi og Handleplan 2025-2028 er vedlagt i bilag.

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges den til godkendelse.


På mødet vil udvalget få en præsentation af Visionen og Strategien, samt arbejdet, der lægger til grund for denne, af lederen af Ishøj Kulturskole.

Lovgrundlag

Loven om Musik

Økonomi

Arbejdet med Vision og strategi for Ishøj Kulturskole forventes afholdt inden for kulturskolens økonomiske ramme.

Indstilling

at Ishøj Kulturskoles Vision, Strategi og Handleplan for 2025-2028 godkendes.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af Ishøj Kulturskoles Vision og Strategi for 2025-2028

Sagsfremstilling

Årsberetningen er delt i to; Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og øvrige samarbejder med Kroppedal Museum.

Årsberetning vedrørende Ishøj Lokalhistoriske Arkiv:

2024 har været et år med kun én ansat på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, som led i realiseringen af besparelsen i Ishøj Kommunes budgetaftale for 2024. Siden indgåelse af ny samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Kroppedal Museum fra 1. juli 2024, har det haft betydning for den faste åbningstid på arkivet. Arkivet har derfor serviceret på anden vis og har været åbent efter behov. Det fremhæves, at der i dag er mange andre måder at tilgå arkivmaterialet bl.a. via arkiv.dk. Her er dog fortsat et stort registreringsarbejde og et stort efterslæb. Arkivlederen har i år registreret sager fra 1998.

Der er fortsat et godt samarbejde med Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening, som leverer et stort arbejde med at registrere til arkiv.dk. Dette er et nødvendigt arbejde, hvis vi gerne vil sikre materiale for eftertiden og sikre tilgængeligheden af materiale. I 2024 har der igen været et meget højt antal visninger fra arkiv.dk med 145.214 unikke visninger, mod 123.063 i 2023 (dog er der registreret for 2 ekstra måneder i 2024) fordi, der er sket en ændring i praksis).

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og Kroppedal Museum har igen i år deltaget i beskæftigelsesindsatsen ”Kultur og Natur på Recept”, som giver arkivet et andet brugerperspektiv.

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv har derudover været aktiv med deltagelse i Bredekærgårds arrangementer, leveret byvandring med Kulturium Bibliotek for 25 deltagere, arrangement for Kærbo og Thorsbro plejecentre for 19 deltagere og lavet arrangement på Arkivernes Dag, hvor ca. 50 borgere kom forbi.  

Årsberetning vedrørende øvrige samarbejder:

Kroppedal Museum har igen i år leveret indhold til Kulturpakkerne og derved har alle kommunens 3. klasser haft et forløb på Bredekærgård om ”Livet i den Romerske Jernalder”, hvor de bl.a. har set fyrsten. Flere skoler har desuden besøgt vikingeudstillingen på Kroppedal Museum, hvor de lærte om vikingernes samfund.
I løbet af 2024 har der været et samarbejde mellem flere skolers matematiklærere og Kroppedal Museum om at anvende Fyrsteudstillingen og det historiske set-up til et Escape Room, som led i matematikundervisningen.

Lovgrundlag

Samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Kroppedal Museum 2024-2028

Økonomi

Aktiviteterne er afholdt inden for den økonomiske ramme af samarbejdsaftalen, som for 2024 var 829.000 kr.

Indstilling

at orienteringen om årsberetning 2024 tages til efterretning.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kroppedal Museum fremsender til orientering årsberetning for samarbejdsaftalen 2024, som indeholder drift af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og øvrige samarbejder med Kroppedal Museum.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Indstilling

at referatet godkendes


Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.