Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 10. februar 2014 kl. 18.00

Mødelokale 2A / Bad Salzungen, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

1. Ungdomsskolebestyrelsen har taget indberetningen af ungdomsskole virksomheden for skoleåret 2012/2013 til efterretning.
Indberetningerne vedhæftes dagsordenen.

2. Bibliotekschefen meddeler, at Ishøj Kommune ikke længere er repræsenteret i Danmarks Biblioteksforening efter 1. april 2014.

3. Folketingets ombudsmand meddeler i brev af 8. januar 2014, at han har modtaget Folkeoplysningsudvalgets svar til Ishøj Fritidssejlere. I brevet står der, at han har noteret sig udvalgets svar. Samtidig bemærkes et, at han der ved ikke har taget stilling til indholdet af redegørelsen.
Brevet slutter med at oplyse, at på det foreliggende gundlag foretager Ombudsmanden sig ikke mere i sagen.

4. Vestegnens Idrætsklinik har indkaldt til repræsentantskabsmøde tirsdag den 4. marts 2014, kl. 18.30 i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Ishøj Idrætsråd har indstillet Leif Braunstein til bestyrelsen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at

Beslutning

Ungdomsskolens indberetning hæftes ved udskriften.

Til Efterretning

Bilag

Resume

Ishøj Seniorværksted har de sidste 2 år via Folkeoplysningsudvalget fået bevilget et huslejetilskud til leje af foreningens lokaler på Industriskellet 13 i Ishøj.
I 2012 blev der givet et tilskud på 60.000 kr. og i 2013 et tilskud på 80.000.
 

Sagsfremstilling

Ved mail af 7. januar 2014 fremsender Ishøj Seniorværksted en beskrivelse af foreningens økonomiske situation, samt regnskab 2013 og revideret budget 2014.   Af materialet fremgår det, at foreningen i 2014 forventer et underskud på 134.875 kr., begrundet i den store udgift til husleje, varme, el, renovation m.m.   Foreningen skriver, at det er deres håb at de kan komme med på kommunens budget og derved få deres faste udgifter til husleje, varme, el, renovation m.m. dækket.    

Pr 31. december 2013 havde foreningen 173 medlemmer.  

Kultur og Fritidscentret anbefaler, at der ydes et huslejetilskud i 2014 til Ishøj Seniorværksted på 135.000 kr. via lokaletilskudspuljen. Endvidere anbefales det, at foreningens faste udgifter til husleje, varme, el renovation m.m. indarbejdes i det kommunale budget for 2015 og overslagsårene.    

Vedhæftede bilag: Beskrivelse af foreningens økonomiske situation, budget år 2014 med kommentarer, regnskab 2013 og bestyrelsens beretning for Ishøj Seniorværksted 2013. 

Folkeoplysningsudvalget vedtog, at der ydes et huslejetilskud i 2014 til Ishøj Seniorværksted på 135.000 kr. via lokaletilskudspuljen.  
Endvidere indstilles det, at foreningens faste udgifter til husleje, varme, el, renovation m.m. indarbejdes i det kommunale budget for 2015 og overslagsårene.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at følge Folkeoplysningsudvalgets indstilling. Huslejetilskuddet i 2014 afholdes indenfor budgettets rammer.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Byrådet besluttede i sit møde den 6. december 2011, at nedsætte et §35, stk. 2 udvalg, i daglig tale kaldet Folkeoplysningsudvalget. Byrådet godkendte samtidig vedtægter samt kompetenceplan for Folkeoplysningsudvalget. I henhold til Folkeoplysningsloven kan Byrådet henlægge en eller flere af sine opgaver til Folkeoplysningsudvalget.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret fremlægger forslag af 6. januar 2014 til kompetenceplan for den kommende valgperiode, 1. januar 2014 til 31. december 2017. Forslag til kompetenceplan af 6. januar 2014 vedhæftes dagsordenen.
 
Folkeoplysningsudvalget indstiller at forslag af 6. januar 2014 til kompetenceplan på folkeoplysningsområdet gældende for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 godkendes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at følge Folkeoplysningsudvalgets indstilling og godkende kompetanceplanen.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 og den tilhørende budgetaftale skal der udarbejdes forslag til billetpriser, der tilgodeser familiebesøg og unges anvendelse af Ishøj Svømmehal.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret har udarbejdet oversigt over priser og rabatter i 8 Svømmehaller i nærmeste områder omkring Ishøj Svømmehal.

Notatet vedhæftes dagsordenen.

Af hensyn til praktiske forhold omkring udskrivning af billetter og betaling bør det fastholdes, at rabatter fortsat ydes som en %-del af den oprindelige pris, der er fastsat i takstbladene. 

Der ydes i dag en rabat på 15% af den vedtagne pris for voksne (40 kr.) og børn (26 kr.). Dette betyder, at prisen er  56,10 kr. (66 kr. - rabat 15% ) for 1voksen og 1 barn. 

I notat af 3. februar 2014 er oplistet flere forslag til hvorledes man kan opfylde målet om en større prisvenlighed overfor familier og unge.

 

Økonomi

Indførelse af lavere takster vil medføre et indtægststab i 2014 beregnet udfra de forudsætninger, som udvalget foreslår.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at priserne med virkning fra 1. april 2014 fastsættes til: 

Børn (0-15 år) kr. 20,00

Unge (16 - 25 år) kr. 30,00

Familiebillet

(max 2 voksne/unge +max. 3 børn) kr. 50,00
Pensionist kr. 20,00
Voksen kr. 40,00 

Der anmodes om en tillægsbevilling på det forventede indtægtstab i 2014 på 300.000 kr., samt at budgetkonsekvenserne indarbejdes i budgetforslaget for 2015.

Beslutning

Der udarbejdes notat til Økonomiudvalget om betaling for udenys deltagere

 

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Kultur og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 20 januar 2014, at der skulle udarbejdes et forslag tl en kampagne, der sætter fokus på publikums adfærd i forbindelse med hygiejne, når man benytter Ishøj Svømmehal.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret fremlægger forslag til en kampagne, der skal regulere og bringe forståelse for at hygiejne er vigtig i forbindelse med besøg i Ishøj Svømmehal.

Forslaget indeholder et samarbejde med Kommunikationsafdelingen omkring udarbejdelse af indslag til TV-Ishøj, samt pressemeddelelse og kommunikationsvinkel.

Kampagnen kan suppleres med personale, der i en kortere periode er til stede i omklædningsafsnittene (4 uger).

Der er udarbejdet notat af 31. januar 2014, der beskriver muligheder og økonomi i forbindelse med personales tilstedeværelse i omklædningsafsnittene.

Økonomi

Det forventes, at udgifterne til ansættelse af særligt personale til omklædningsafsnittene vil beløbe sig til kr. 144.643.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget godkendes, samt at der ansøges om en tillægsbevilling på 145.000,- kr. samt at kampagnen generelt omfatter ordensreglerne bl.a. våd/tør arealerne.

31. januar 2014 notat: rettelse til "Målet er at få alle brugerne"

Bilag

Resume

Ishøj Byråd har indgået en 4 årig kulturaftale under navnet KulturMetropolØresund (KMØ). Aftalen løber fra 2012 - 2015.

Ishøj Kommune er med i 3 af aftale områderne.

Festival+

Sæt kulturen i spil (SKIS)

Kreative børn

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret har udarbejdet status notat pr. januar 2014. Notatet indeholder en status for alle tre områder. 

Der har været aktivitet i alle tre projekter. Det har især været i Kreative børn og Festival+, der har været aktiviteter. Der har i projektet Sæt kulturen i spil været meget fokus på at skabe netværk end egentlige aktiviteter i den første halvdel af projketperioden. 

Aktiviteterne er beskrevet i notat af 3. februar 2014.

Økonomi

Kulturaftalens grundbeløb betales over udvalgets puljebeløb og udgør 25.000 kr. pr. projekt og 30.000 kr. til sekretariatsfunktionen. 

Projekternes aktiviteter finansieres gennem projektmidler og overførte budgetbeløb fra uforbrugte midler fra Børn og undervisning. 

Der vil blive behov for at budgetlægge udgifter til Kreative Børn, såfremt projektet skal videre føres i de kommende år.

Beslutning

ansøgningen godkendes.

Tiltrådt

Resume

I oplægget til "Det Nye Bredekærgård", fra budget 2011, var en række mål, som Bredkærgård fortsat arbejder for at indfri.

Den overordnede vision er, at: "Bredekærgård skal være en legeplads for børn og voksne året rundt", hvor stadig flere borgere skal opleve de mangeartede aktiviteter, som Bredekærgård rummer.  

Formidlingsgruppen for Bredekærgård har udarbejdet et oplæg til, hvorledes Bredekærgård bliver en legeplads for børn og voksne. Formidlingsgruppen har tænkt i en ramme, hvor leg, fantasi og formidling er omdrejningspunktet. Der søges endvidere om en bevilling fra udvalgets puljebeløb på 35.000 kr. til realisering af oplægget.

Sagsfremstilling

Formidlingsgruppen har udarbejdet et oplæg til en række aktiviteter, der skal være selvkørende og som skal understøtte formidlingen på Bredekærgård. Aktiviteterne kan bruges af alle, men er særligt tiltænkt, når der ikke er koblet proffesionelle formidlingsaktører på en given aktivitet. Det betyder, at aktiviteterne kan komme alle besøgende til gavn og forventes særligt attraktivt i ferier, weekender og eftermiddagstimer.  

Formidlingsgruppen består af en lang række aktører herunder: Naturcentret, Kroppedal Museum, Lokalhistorisk Forening, Dyreparken og Lokalhistorisk Arkiv.

Økonomi

Der ansøges om et start tilskud på 35.000 kr. til udvikling og etablering af aktiviteter i 2014 fra Kultur og Fritidsudvalgets puljebeløb.

Der vil være dækning for udgiften i 2014. 

Bredekærgård anvender sine egne frie midler på etablering af Fyrsteudstillingen i 2014 og aktiviteter forbundet hermed.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at

Beslutning

ansøgningen godkendes.

Tiltrådt

Bilag

Resume

Forslag til Kommuneplan 2014 er udarbejdet. Forslaget skal vedtages  og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet 'Forslag til Kommuneplan 2014'.'Forslag til Kommuneplan 2014' skal behandles i samtlige udvalg inden det behandles af byrådet den 4. marts 2014 og sendes i høring i 8 uger.

Forslag til Kommuneplan 2014 tager udgangspunkt i 'Plan- og Klimastrategi 2012' og 'Debatavis' fra 2013.

Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Desuden fastlægger den konkrete retningslinjer for arealanvendelsen, samt rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen redegører også for den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt for forholdet til den overordnede planlægning samt for nabokommunernes planlægning.

Der er enkelte emner i 'Forslag til Kommuneplan 2014', der kræver særlig fokus:

1. Der er udlagt ny ramme for 'Erhvervsområdet Winthersminde' Rammen giver mulighed for at lokalplanlægge et nyt erhvervsområde til transport- og distributionserhverv.

2. Der er udlagt ny ramme for boligområdet 'Ørnekærs Vænge II'. Rammen giver mulighed for at lokalplanlægge et område til boliger.

3. Der er udlagt en ny ramme for campingpladsen ved havnen, der giver mulighed for en lovliggørelse af området og en forpagterbolig.

4. Der er udlagt en ny ramme for Kirkebjerggård, der giver mulighed for at bygge rækkehuse.

5. 'Det Lille Erhvervsområde' er udpeget til byomdannelsesområde. Der skal udarbejdes en helhedplan inden at området udvikles yderligere. Muligheden for et bydelscenter i området er taget ud.

6. Der er udpeget nye skovrejsningsområder.

7. Sundhed og tryghed er indarbejdet som et tværgående tema i planen.

8. Klimatilpasningsplanen er indarbejdet i planen.

9. Overordnet planlægning har betydet en justering af de grønne kiler og af transportkorridoren. 

Kommuneplanen er digital og betyder, at det er en hjemmeside. Til den politiske behandling af 'Forslag til Kommuneplan 2014' er der printet en pdf af hovedstruktur- og redegørelsesdelen, som fremsendes til samtlige byrådsmedlemmer. Til en gennemgang af retningslinjer og rammer, henvises der til den digitale plan. Der er udsendt login og et password. Med mailen medfølger en kort introduktion til planens opbygning.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslag til Kommuneplan 2014' vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Tiltrådt

Lovgrundlag

Efter planloven har kommunen pligt til at opretholde og vedligeholde sin kommuneplan. For en periode på 12 år skal kommuneplanen fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling, såvel i byerne som i det åbne land.
I forbindelse med Plan- og Klimastrategi 2012 besluttede byrådet, at Kommuneplan 2014 skulle være en delvis revision ud fra de målsætninger og handlinger, som strategien beskriver for hvert af temaerne. Derudover er det besluttet med 'Debatavis' fra 2013, at der i planen skulle indarbejdes de muligheder for byudvikling, som kommunene fik med vedtagelsen af 'Fingerplan 2013', samt emnerne tryghed og sundhed, kulturarv og klimatilpasning.


Derudover har det været nødvendigt at revidere dele af kommuneplanen som følge af statslige krav som fremgår af ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”. Ligesom der fra politisk hold og i administrationen har været ønsker til mindre ændringer og præciseringer i kommuneplanen.