Referat
Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag den 14. juni 2016 kl. 16.30

Ishøj Bibliotek, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  1. eReolen, som er bibliotekernes fælles digitale adgang til elektroniske bøger og lydbøger, er i gang med udvikling af en særlig indgang for børn. Det etableres som et særligt børnesite på eReolen, hvor der kun er adgang til børnematerialer, og hvor der formidles til børn
    Det overordnede formål med projektet er at få børn til at anvende eReolen, og at styrke børns læseslyst og læsefærdigheder via en let adgang til digitale bøger. Der er særligt fokus på formidling til de 7-14 årige.
    Der bliver adgang til børnesiden med bibliotekslogin, men der udvikles også en mulighed for at skolebørn får adgang via UNI-Login. Det vil sige også de børn som ikke er oprettet som lånere vil kunne bruge eReolen. I første omgang på forsøgsbasis fra september 16 til december 16. Adgangen gælder ikke undervisningsmaterialer, men er tiltænkt fritidslæsning / ekstra materiale.
    Biblioteket ser det nye tiltag som et styrket tilbud til Ishøjs børn og som et tiltag der kan bidrage til børnenes læseevner og læselyst og har derfor tilsluttet sig i forsøgsperioden. Der evalueres i slutningen af året, før der tages stilling til om ordningen bør gøres permanent.
    Ambitionen i det nye tiltag er at få flere børn og unge til at benytte eReolens tilbud. Der må derfor forventes en øget udgift til e-bøger og netlydbøger. Udgiften dækkes indenfor bibliotekets eksistende budgetmæssige ramme.  
  2. Ishøj Kultur Café holder sommerlukket i ugerne 28 - 29 - 30. Der vil i perioden foregå mindre ombygninger og klargøring til efterårssæsonen bl.a. til den nye scene 50/50. Derudover skiftes også i ugerne til et nyt biografbooking system. Systemet tilbyder bl.a. en ny hjemmeside i et mere moderne udtryk og en styrket brugeroplevelse ved billetbestilling, såvel hjemmefra som i Kultur Caféen.
    Sommerlukningen giver mulighed for afvikling af ferie for medarbejderne, samtidig med klargøring til efterårssæsonen. Økonomisk set er der ganske lavt salg i sommerperioden og derfor har lukningen i de valgte uger stortset ingen negativ effekt for kulturcaféens regnskab.
    Det nye biografbooking system koster ca. 50.000 kr. i engangsomkostninger, herunder til ny hardware med touch skærm og udvikling af den nye hjemmeside. Den løbende driftsudgift til systemet er tilgengæld lavere, hvilket på sigt giver mulighed for at øge indtjeningen på biografdriften.
  3. Takkebrev fra Lejre Kunstforening for tilskud til mindekoncerten for Niels Henning Ørsted-Pedersen den 29. maj på Ishøj Kulturskole.
    Takkebrev vedhæftet
  4. Ishøj Bio præsenterer: Børnebiffen på tur 23. - 27 maj 2016
    Program vedhæftet
  5. Sommerferiefolder: Sommerferiefolderen er klar og uddeles i uge 24 til skoler og SFOer. Folderen lægges derudover på ishoj.dk, skoleintra og børneintra.
    Folderen uddeles på mødet.
  6. Bredekærgård: Der er afholdt brugermøde for Bredekærgårds brugere den 19. maj 2016.
    Referatet er vedhæftet.
  7. Det Grønne Ishøj: Der er udarbejdet et stort program for Det Grønne Ishøj. I år er der kun aktiviteter på Bredekærgård, til gengæld er aktivitetstilbuddet udvidet.
    Programmet for arrangementet uddeles på mødet.
  8. Ishøj Ungeråd har besluttet at Delia Fazli pr. 1. maj 2016 skal repræsentere Ungerådet i Folkeoplysningsudvalget i stedet for Jannik Nørskov Beck.
  9. Torsdag den 26. maj 2016 blev den årlige Pokalfest afholdt i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Foruden de 4 hovedpriser blev der i år uddelt 119 erindringsgaver.
  10. Den 14. september 2016 afholdes Copenhagen Art Run - et 5 km. oplevelsesløb og kulturevent for virksomheder, motionsløbere og familier. Løbeturen foregår i smuk natur ved Ishøj Strandpark. Læs mere på www.copenhagenartrun.dk.
    Flyer uddeles på mødet.
  11. Tidsskriftet "Kultur & fritid" udgivet af Fritid & Samfund nr. 1 / 2016 uddeles på mødet. I dette nummer er fokus: Den frivillige retning.
  12. Fritid & Samfund har foretaget en undersøgelse af aftenskolernes situation med udgangspunkt i en række kommunale folkeoplysningspolitikker. Undersøgelsen viser en faretruende udviklingstendens for aftenskoleområdet. Aftenskolerne oplever bl.a. økonomisk tilbagegang, faldende aktivitet og konkurrence fra andre aktører. Undersøgelsen kan læses på www.fritid-samfund.dk. Nyhedskommentar af Steffen Hartje, sekretariatschef i Fritid & Samfund, vedhæftes dagsordenen.
  13. Kulturministeren Bertel Haarder har den 20. april 2016 fremsat et lovforslag i Folketinget, som giver kroer, foreninger og virksomheder mulighed for at anvende kongekronen på en række betingelser. Det har hidtil været ulovligt for bl.a. foreninger at anvende kongekronen som en del af et logo. Den 2. juni blev lovforslaget vedtaget. Loven træder i kraft den 1. juli 2016 sammen med bekendtgørelse med nærmere retningslinjer for anvendelseskriterierne og ansøgningsprocessen. Det vedtagede lovforslag vedhæftes dagsordenen.
  14. Pressemeddelelse fra DIF: DIF og DGI styrker samarbejdet med tre nye aftaler i en fælles vision om at gøre danskerne endnu mere aktive. De tre nye aftaler er 'Fitness og gymnastik', 'Idræt for seniorer' og 'Visionskommuner'.
    Pressemeddelelsen vedhæftet.
  15. Ishøj Motor Center har fået mulighed for at gennemføre en rejse til Bulgarien i efterårsferien 2016. Formålet er bl.a. at træne kørefærdigheder, lære noget om historie, kultur  og samfundsfag og ikke mindst styrke kammeratskabet.  Ungdomsskoleinspektøren indstiller, at turen gennemføres, og at der ydes det sædvanlige tilskud til turens udgifter. (Bilag)
    Bestyrelsen godkender turen med et tilskud på kr 1000,- pr. elev.
    Budget og beskrivelse af turen er vedhæftet
  16. Vestegnens Kulturinvesteringsråd fremsender nyhedsbrev til bestyrelsen om arbejdet med forberedelserne til Vestegnens Kulturuge 2016, som altid afholdes Kulturugen i uge 37. Nyhedsbrevet vedhæftes.
  17. Kultur og Fritid fremlægger kopi af opslag på Ishøj Kommunes Facebook-side. Opslaget er tekst og billeder af skulpturen "Oscar Under The Bridge" som er opført I ishøj Strandpark. Kæmpen er lavet af genbrugstræ og opført af den internationale anerkendte kunstner Thomas Dambo, i forbindelse med et stort tværgående kunstprojekt til Vestegnens Kulturuge. Opslaget er nået ud til 30.858 personer og har slået alle rekorder for opslag på Ishøj Kommunes Facebookside. Kopi af opslaget er vedhæftet.
  18. Jump4Fun
    Social- og sundhedsudvalget / Kultur- og fritidsudvalget / Børne- og undervisningsudvalget har bedt om, at administrationen i juni 2016 giver en status på projektet Jump4Fun baseret på de evalueringskriterier, som blev godkendt på møde i oktober 2015. Jump4Fun er et projekt for børn med overvægtsproblemer. Projektet har kørt i Ishøj siden sommeren 2015 uden kommunal finansiering, men vil – hvis det videreføres – være med kommunal finansiering.

    Stabsenhed for sundhedsudvikling skal på Social- og sundhedsudvalgets møde til august 2016 præsentere en strategi for mulige indsatsområder på sundhedsområdet i de kommende år, herunder lægge op til en drøftelse af en definition på begrebet ”sundhed”.
    Da projekt Jump4Fun indgår i Ishøjs brede vifte af tilbud til børn med overvægt, ønsker administrationen at status på Jump4Fun indgår i stabsenhedens samlede præsentation til august. På den måde kan udvalget – i forbindelse med budgetlægningen - træffe beslutning om projektets fremtid på baggrund af et samlet overblik over tilbud og sammenhæng på tværs.

 

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er foretaget 1. budgetopfølgning 2016, som samlet for Ishøj Kommune viser en forventet mindreudgift på 11,8 mio.kr.

Der er forventede merudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 3,4 mio.kr., mens der udenfor serviceudgiftsrammen forventes merudgifter på 2,8 mio.kr. På finansieringssiden er der forventning om mindreudgifter på 18,0 mio.kr.

På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes der samlet 0,4 mio.kr. i merudgifter

Der er udarbejdet notat af 7. juni 2016 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning.

Bilag B viser den samlede oversigt over budgetopfølgningen.

Bilag C viser budgetopfølgningen for Jobcentret.

Indstilling

- budgetopfølgningen tiltrædes

- der gives bevilling indenfor fagudvalgets område i henhold til oversigtsskemaet

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Regeringen og S, DF, LA, SF og K er enige om at ændre folkeoplysningsloven, så det i fremtiden ikke er muligt at yde støtte eller låne/leje lokaler ud til foreninger, der aktivt arbejder for at afskaffe demokratiet i Danmark. Samtidig indskærpes det kommunale tilsyn med de foreninger, der modtager støtte. 

Sagsfremstilling

Som et led i regeringens planer om en indsats imod ekstremistiske religiøse forkyndere i Danmark har kirke- og kulturminister Bertel Haarder den 10. maj 2016 præsenteret to konkrete delaftaler, som skal indgå i en samlet pakke, der forventes klar til efteråret.

Som den ene delaftale vil Folkeoplysningsloven blive ændret på en række områder. Tilskudskravene til foreninger, der modtager kommunal støtte eller får stillet lokaler til rådighed, strammes op og kommunernes tilsyn indskærpes. Der indføres desuden et krav om, at kommunerne skal offentliggøre lister over, hvilke foreninger der er blevet tildelt støtte, og hvilke der har fået afslag.

Lovforslaget vil ikke forbyde specifikke foreninger, som går imod ligestilling, demokrati og menneskerettigheder. Dog skal regeringen ikke være med til at finansiere det, og med ændringerne vil kommunerne ikke komme i en situation, hvor de bliver tvunget til at udbetale folkeoplysningsmidler eller stille lokaler til rådighed for de pågældende foreninger.

Foruden ændringerne i folkeoplysningsloven er regeringen og S, DF, LA, SF og K blevet enige om en opstramning af kommunernes mulighed for at yde tilskud og udleje eller udlåne lokaler efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Faktaark om ændringer af folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagtsreglerne vedhæftes dagsordenen.

Folkeoplysningsudvalget vedtog, at tage sagen til efterretning.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at følge Folkeoplysningsudvalgets indstilling

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Kultur og Fritidscentret fremlægger ansøgning om midler til gennemførelse af sommerferieaktiviteterne i uge 26.

Der ansøges om 45.000 kr. fra udvalgets puljebeløb.

 

Sagsfremstilling

Det sammensatte Ungebyråd indstillede to projekter til Ishøj Byråd; Sommerferieaktiviteter for unge i uge 26 og Fritidsmesse. Begge aktiviteter blev vedtaget og er nu i planlægningsfasen.
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ungerådet og Fælleselevrådet, Ishøj Ungdomskole og Kultur og Fritidscentret til at planlægge og afvikle aktiviteterne. De unge er med i processen og programmet er sammensat udfra de unges ønsker til sommerferieaktiviteter.

Programmet vedhæftes dagsordenen.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at ansøgningen imødekommes.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Der er ikke afsat budget til afholdelse af aktiviteterne. Der ansøges om 45.000 kr. til afholdelse af sommerferieaktiviteter for unge i aldersgruppen 13-18 år i uge 26.
Udgiften kan afholdes over Kultur og Fritidsudvalgets puljebeløb.

 

Bilag

Resume

Bredekærgårds Aktivitetshus åbnes til Det Grønne Ishøj. I den forbindelse skal der udarbejdes en fordelingsplan for aktivitetshuset.

Sagsfremstilling

Bredekærgårds Aktivitetshus åbnes til Det Grønne Ishøj den 19. juni. I den forbindelse skal der udarbejdes lokalefordeling på aktivitetshuset. Der er aftalt møde med brugerne om ønsker for lokaletider.

Der udarbejdes husregler i samarbejde med brugerne.

Forslag til principper for lokalefordeling er vedhæftet 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Kultur og Fritidscentret forslår, at Øresundssolist organiseres i en selvstændig foreningsform med eget CVR-nummer og vedtægter, som en almenvelgørende forening.

Sagsfremstilling

Øresundssolist blev etableret i 2002 i et samarbejde mellem Ishøj Kommune (Ishøj Musikskole), Region Skåne og Musik i Syd (Skånekronoberg). Der blev ydet støtte til gennemførelse af konkurrencerne fra bl.a Roskilde Amt, Københavns Amt og senere i en fireårig overgangsperiode fra Kulturstyrelsen.

Øresunds Solist hviler på flg. grundlag:

  • Øresunds Solist er med til at styrke den klassiske musik blandt unge.
  • Formålet med Øresunds Solist er at arrangere musikkonkurrence og relevante musikarrangementer for unge, talentfulde, klassiske musikelever i Danmark og Sverige. Perspektivet er at udbygge med mere internationalt samarbejde.
  • Øresunds Solist holder højt musikalsk ambitionsniveau for bl.a. at stimulere musikinteressen, give unge talenter mulighed for større opmærksomhed og udvikling, og for at skabe rollemodeller til inspiration for andre unge.
  • Øresunds Solist er med til at fremme tilgangen bl.a. til orkestre, konservatorier og i det hele taget stimulere musiklivet i området.
  • Øresunds Solist bygger på kultursamarbejde i Øresundsregionen, og har kvalitet og udvikling som bærende værdier.
  • Øresunds Solist er en af de førende musikkonkurrencer for unge i Skandinavien.
  • Øresunds Solist medvirker til at bære Øresundsregionen frem som kulturdynamo i Skandinavien.
  • Med sit medlemskab af EMCY (europæisk samarbejde) får Øresunds Solist prismodtagere mulighed for koncerter og netværk i udlandet. 

Øresunds Solist indgår i dag i samarbejder mellem musik- og kulturskolerne i Øresundsregionen.
Konkurrencens protektorer er den danske violinist Nikolaj Znaider og den svenske trompetist Håkan Hardenberger.

En stiftelse af en almenvelgørende forening vil muliggøre at Øresundsolist fremtidigt vil få større muligheder for at opnå eksterne midler til gennemførelse af konkurrencerne.

Den opsparede kapital foreslås overført til den nystiftede forening.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at

- der stiftes en almenvelgørende forening til at drive Øresundssolist fremover
- foreningens hjemsted er Ishøj Kommune
- den opsamlede kapital på 330.000 kr. overføres til den nye forening pr. 31. december 2016
- at der udarbejdes forslag til et sæt vedtægter for foreningen.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Det samlede årsbudget for Øresundssolist er på 380.000 - 400.000 kr. Den opsamlede kapital for Øresundssolist forventes pr. 31. december 2016 at udgøre 330.000 kr.

Ishøj Byråd besluttede ved budgetvedtagelsen for 2016 ikke at yde tilskud til gennemførelsen af konkurrencerne, men at den opsparede kapital skulle anvendes.

 

Resume

Kultur og Fritidscenteret fremlægger status for arbejdet med ”Ishøj Kulturpakke” – en kulturgaranti for børn og unge i Ishøj.

Sagsfremstilling

Deltagelsen i Kulturaftalen KulturMetropolØresund 2012-15har været en anledning til at arbejde udviklingsorienteret med kultur i mange former og på flere plan, herunder Kreative Børn som fokuserede på formaliseret kunst og kultur i skole og dagtilbud. Efter kulturaftalens afslutning er arbejdet med indsatsområderne i Kreative Børn blevet formaliserer og afløst af ”Ishøj Kulturpakke” – en kulturgaranti for kommunens børn og unge i dagtilbud og skoler.

Fra Kreative Børn til Ishøj Kulturpakke
Kreative Børn har været en god anledning til at sætte børnekultur på dagsordenen i Ishøj Kommune, og projektet er den direkte årsag til at vi har en ”kulturgaranti for børn” og nu fast udbyder ordningen ”Ishøj Kulturpakker” til både dagtilbud og folkeskoler.
Tilbuddet har udviklet sig støt over årene fra første år med ordningen, og flere og flere børn har dermed deltaget i en kreativ workshop hvert år:
Dagtilbud 2013: 2 aldersgrupper, ca. 75% af alle børn – 2016: 3 aldersgrupper ca. 95% af alle børn
Skoler 2013: 4 klassetrin, ca. 40% af alle børn – 2016: 8 klassetrin: ca. 80% af alle børn

Kataloget for 2016/17 som er det første som ligger uden for Kulturaftalen, lægger sig i naturlig forlængelse af det tidligere arbejde og grundprincipperne herfra føres  videre:

Alle de deltagende pædagoger og lærer vil forinden alle workshops, være på et forberedende kursus, som både forbereder dem på selve workshoppen men også giver ideer og inspiration til at inddrage kunsten og kulturen i hverdagen.
Alle dagtilbud og skoler har udpeget en ”kulturambassadør” som direkte kontaktperson for ordningen, og som deltager i 2 møder årligt. Det er af afgørende betydning for kulturpakkeordningens succes, at tilrettelæggelsen er en inddragende proces, hvor også skoler og daginstitutioner kan byde ind, så vi i fællesskab finder en form og indhold for kulturpakken, som både er visionær og passer ind i skolerne og daginstitutionernes hverdag.

Der er i budgettet afsat 250.000 pr år til ”Ishøj Kulturpakke”. Det overordnede ansvar for udvikling og planlægning, herunder økonomi og indhold til program, ligger fortsat hos udviklingskonsulenten, i Kultur og Fritid. Ishøj Kulturskole varetager al administration af Kulturpakken. Projektgruppen for Kreative Børn er nu opløst, men de tidligere medlemmer involveres og informeres løbende og efter behov.

Vi arbejder fortsat med at den obligatoriske del af Kulturpakke Kataloget som udgangspunkt altid indeholde workshops som bliver udbudt af lokale kulturaktører (kulturinstitutioner mv.). Disse workshops tager udgangspunkt i aktørernes ”kerneydelser” men de forpligter sig også til at udvikle nye tilbud, meget gerne på tværs af kulturinstitutioner, i samarbejde med eksterne professionelle kunstnere og/eller i nye retninger.
Programmet for de obligatoriske workshops vil derudover blive suppleret af workshops udbudt af eksterne kulturinstitutioner, kunstnere og andre aktører. Dette for at sikre et bredt felt af kreative workshops, inspirere de lokale aktører samt for at opfylde evt. behov og ønsker fra Kulturambassadørerne.

FREMTID : At indgå i samarbejde med BUF om Åben skole med baggrund i kulturpakken, og herigennem også udvikle samarbejdet mellem skoler og foreninger, samt tilbyder flere og længerevarende forløb.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I løbet af foråret 2016 har administrationen og Rambøll gennemført en ungeundersøgelse med henblik på at afdække de unges fritidsvaner og brug af eksisterende fritidstilbud i kommunen. 80% af kommunens 7. - 9.klasser har besvaret et spørgeskema, og der er fulgt op med et fokusgruppeinterview for at uddybe nogle af resultaterne. Som led i ungeundersøgelsen er der tillige foretaget desktopresearch for at afdække seneste viden og forskning om emnet. I vedhæftede notat sammenholdes resultaterne fra Ishøj med viden og konklusioner fra den nyeste forskning.

I forlængelse af resultaterne fra de erfaringer og resultater Ungeundersøgelsen allerede har givet er det vurderingen, at der er behov for at arbejde videre med afdækningen af unge og deres fritidsvaner. Dette skal ske med henblik på at

a) undersøge, hvordan kommunens klubtilbud i højere grad også kan tiltrække og rumme unge, der hænger ud på gaden.

b) sætte en pædagogisk retning for kommunens fritidstilbud: socialpædagogisk, fritidspædagogisk og læringspædagogisk.

c) undersøge muligheder for nye samarbejder fx med det frivillige foreningsliv (inspireret af Ressourcecenter Ydre Nørrebro, hvor styregruppen for Ungeundersøgelse var på besøg i foråret 2016).

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at Ungeundersøgelsen fortsætter med henblik på at afdække de tre ovenstående punkter, og at administrationen på baggrund af det indsamlede datamateriale udarbejder oplæg til formål for kommunens aftenklubberne og ungdomsskolens klubdel og forslag til mere bæredygtig klubstruktur, og at udkast til formål og struktur drøftes i Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, i Ungdomsskolens bestyrelse og i folkeskolernes bestyrelser.

Tidsplan i augustmødet. Det foreslås, at forslaget sendes i bestyrelserne inden behandling i de stående udvalg.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Byrådet skal sende et forslag til planstrategi for Ishøj Kommune i høring. Planstrategien giver borgere, virksomheder og investorer et overordnet overblik over byrådets strategi for den fysiske udvikling af Ishøj, og hvilke temaer byrådet vil fokusere på i den fremtidige planlægning.  

Sagsfremstilling

Byrådet skal vedtage en strategi for kommuneplanlægningen i kommunen. Strategien udstikker retningen for den fysiske planlægning af Ishøj Kommune de næste 10 – 15 år. Planstrategi 2016 er byrådets strategi for, hvordan Ishøj Kommune kan omsætte visionen om, at mangfoldighed er en styrke, til den fysiske planlægning, og for hvordan byrådet ønsker at arbejde med at udvikle Ishøj som en kunst- og naturkommune.

Med planstrategi 2016 sættes der fokus på 6 temaer:

  • Forbindelser knytter bånd
  • Byrum binder byen sammen
  • Flere boliger skaber liv
  • Levende landsbyer
  • Kunsten og naturen i Loop City
  • Et stærkt erhvervsliv

I henhold til planloven skal strategien indeholde byrådets beslutning om, hvordan kommuneplan 2014 skal revideres. Administrationen lægger op til, at Kommuneplan 2014 revideres delvist, således at planstrategiens fokusområder afspejles i Kommuneplan 2017. Byrådet skal virke for kommuneplanens realisering, og kommuneplanen er grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, landzonetilladelser og byggetilladelser.

I henhold til planloven skal planstrategien offentliggøres digitalt på kommunens hjemmeside med en frist på mindst 8 uger, hvor der kan fremsættes ideer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Strategien sendes desuden til erhvervs- og vækstministeren, samt øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Da høringsperioden er henover sommerferien foreslås det, at perioden forlænges til 10 uger.

Planstrategien behandles parallelt i alle fagudvalg.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller at forslag til Planstrategi 2016 sendes i offentlig høring i 10 uger.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Planlovens § 23a.

 

Bilag