Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 15. juni 2020 kl. 16.30

Mødelokale Arken, Ishøj Rådhus, etage 2

Sagsfremstilling

  1. Særudgave af  "Det sker i Ishøj" uddeles på mødet.
  2.  Center for Kultur og Fritid har modtaget vedlagte opsamling på Ishøj Kommunes deltagelse i Musikmetropolen.

    Ishøj er og har været en engageret og aktiv  deltager i Musikmetropolen. Det har resulteret i kompetenceudvikling af musikaktører, tilbud til talenterne – og Ishøj  har sammen med Musikmetropolen skabt stor opmærksomhed gennem det originale pilotprojekt Urban Grrls, som blandt andet har katapulteret Tessa, Danmarks første store rapper i mange år ud på den danske musikscene.
    Opsamling Ishøj er vedlagt.
  3. Center for Kultur og Fritid har sendt brev til alle foreninger om genåbning af Kultur og Fritidslivet i Ishøj.
    brevet er vedhæftet
  4. Kulturium Ishøj - Genåbningsplan af 11. maj 2020 - revideret 10. juni 2020
    planen er vedhæftet
  5. Orientering om skrivelse fra undervisningsministeriet af 15. juni 2020 om tilskud til sommerferieaktiviteter.

 

Beslutning

Udvalget vil gerne informeres om sommerferieaktiviteterne.

Til efterretning.

Bilag

Resume

Forslag til Kommuneplan 2020 har været i høring i 8 uger og der skal træffes beslutning om at vedtage Kommuneplan 2020 endeligt.

Sagsfremstilling

Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske planlægning i kommunen. I kommuneplanen kan borgere og investorer orientere sig om, hvordan Ishøj Byråd vil realisere de visioner, som byrådet besluttede med Planstrategi 2016 samt byrådets 6 hovedpolitikker. Kommuneplanen sammenfatter således den fysiske udvikling af kommunen i de næste 12 år og tydeliggør, hvilke udviklingsområder, der er i spil.

Af kommuneplanens rammer fremgår de konkrete byggemuligheder, som danner rammen for de efterfølgende lokalplaner. Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det, hvordan der vil blive prioriteret indenfor en række fagområder både i lokalplanerne og i sagsbehandlingen samt en redegørelse herfor.

Kommuneplanen opdateres som udgangspunkt hvert 4. år, og i den mellemliggende periode udarbejdes der kommuneplantillæg for enkelte rammeområder ved behov.

Den 11. marts 2020 blev der afholdt et borgermøde, hvor ændringerne af planen blev gennemgået og der var lejlighed til, at få stillet afklarende spørgsmål.

I høringsperioden er der indkommet en række høringssvar og bemærkninger til kommuneplanen. Der er ikke modtaget høringssvar til miljørapporten.

Alle høringssvar fremgår i vedlagte høringsnotat (Bilag).

Ishøj Kommuneplan er digital og kan tilgås med følgende link:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=15

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller at, Kommuneplan 2020 vedtages endeligt og bekendtgøres offentligt.

 

 

Beslutning

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Planlovens kapitel 4.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune er partner i kulturaftalen Kulturmetropolen mellem 9 kommuner og Kulturministeriet. Samarbejdet fortsætter i Kulturmetropolen 2021-2024. Derfor ønsker partnerne i den nuværende aftale en tilbagemelding fra de enkelte partneres politiske udvalg, hvori udvalget tilkendegiver sin hensigt om at fortsætte deltagelsen i den kommende kulturaftale.

Sagsfremstilling

For perioden 2016-2020 er der mellem kommunerne og Kulturministeriet indgået en kulturaftale under titlen Kulturmetropolen. Hovedindholdet i Kulturmetropolen fra 2016-2019 har været 3 indsatsområder: USKIK, Musikmetropolen samt Festival & Events. Festival & Events er i 2020 efter fælles ønske hos partnerne udskiftet med indsatsområdet Et bedre liv med kultur. Samarbejdet fortsætter således i Kulturmetropolen 2021-2024 med følgende 3 indsatsområder:

·         Et bedre liv med kultur

·         Kulturmetropolens musikindsats

·         Kulturmetropolens ungeindsats 

Samtidig er der med Kulturmetropolen skabt et netværk for samarbejde og erfaringsudveksling mellem kommunerne på både politisk, administrativt og institutionsniveau – samt mellem lokale kulturaktører. Derudover er indsatsområderne også basis for, at der skabes nye kontakter og netværk mellem f.eks. kommunale forvaltninger og kulturelle aktører internt i kommunerne.

Kulturmetropolen er finansieret gennem midler fra de deltagende partnere og Kulturstyrelsen. Hertil kommer midler fra forskellige eksterne aktører og EU.

Den næste aftale - Kulturmetropolen 2021 - 2024

Med den baggrund har den politiske styregruppe for Kulturmetropolen besluttet at fortsætte samarbejdet i den kommende aftale om Kulturmetropolen 2021-2024. 

I Kulturmetropolen 2021-2024 skal der bygges videre på de resultater, der er nået i Kulturmetropolen ind til nu, og der skal skabes nye samarbejder, der knytter parterne i aftalen endnu tættere sammen i et regionalt kulturfællesskab. Kulturmetropolen skal styrke det regionale fællesskab yderligere i en kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne. 

Formålet med Kulturmetropolen skal også fremadrettet være at give Kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal – som nu – ske gennem en række tværkommunale indsatsområder. Indsatsområderne skal spille en vigtig rolle i udviklingen af demokratiske og aktive medborgere i fremtidens samfund – og samtidig forbedre vilkår og øge fokus på de muligheder, der ligger i de kreative erhverv samt i de muligheder, der ligger i at koble kultur- og fritidsområdet til sundhedsområdet. 

Hver af de deltagende kommuner betaler 2,75 kr pr. indbygger årligt for at være en del af Kulturmetropolen. Der er et minimumsbeløb på 90.000 kr. pr. kommune årligt.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at Ishøj tilslutter sig kulturaftalen for 2021 - 2024

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Der er dækning for udgiften i budgetoverslagsårene.

Bilag

Resume

Alle Bredekærgårds arrangementer er blevet aflyst i foråret og over sommeren. Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening har stillet forslag om, at afholde et større septemberarrangement i forbindelse med den store genåbning til september.

Sagsfremstilling

På baggrund af forslaget har der været afholdt møde mellem Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening, Bredekærgård og Center for Kultur og Fritid om afvikling af et større genåbningsarrangment søndag den 20. september. Formålet med arrangementet er at vise borgerne i Ishøj, at Bredekærdgård fortsat er en kulturattraktion med mange aktiviteter og foreninger. Den 20. september er der i forvejen programsat RockaBilly som event på Bredekærgård. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der kan forene RockaBilly og et større arrangement med aktiviteter for voksne og børn i ligehed med Det grønne Ishøj..

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at midlerne kan anvendes til afvikling af arrangement den 19. september 2020.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Kultur og Fritidscentret foreslår at anvende den budgettede økonomi fra "Det Grønne Ishøj". Arrangementet vil derfor være udgiftsneutral.

Bilag

Resume

Ishøj IF ansøger om økonomisk støtte i forbindelse med afholdelsen af sommeraktiviteter og åbent klubhus i ugerne 28-30. Der søges om 40.000 kr. til at dække udgifter forbundet med afviklingen.

Sagsfremstilling

Ishøj IF ønsker at afvikle sommeraktiviteter med et dertilhørende åbent klubhus ved Ishøj Idræts & Fritidscenter, hvor alle kommunens børn og unge er velkomne. De ønsker at holde åbent på alle hverdage mellem kl. 12-16 i ugerne 28-30. Ishøj IF vil afvikle idrætsaktiviteter såsom; fodbold, streetbold, panna, beachvolley, basketball og strandfodbold. Derudover vil der to gange ugentligt være cheerleaderaktiviteter samt bagning af snobrød og fredagshygge.

Ishøj IF forventer et højt deltagerantal, da særligt mange af kommunens børn og unge holder sommerferie hjemme i år grundet Covid-19 situationen. Derfor forventer de, at disse sommeraktiviteter vil hjælpe foreningen til at skabe kontakt og potentielt rekruttere nye medlemmer blandt kommunens foreningsløse børn og unge.

Foreningen vil afsætte det nødvendige mandskab til at håndtere retningslinjer for Covid-19. De beskriver, at der dagligt som minimum vil være 3-4 ledere/instruktører samt en ansvarlig koordinator til stede under aktiviteterne.

Ansøgning med budget fra Ishøj IF er vedhæftet dagsorden.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at forslaget godkendes og financeres fra undervisningsministeriets pulje.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Ishøj IF ansøger om et tilskud på 40.000 kr.

DIF Get2Sport er indstillet på at yde økonimisk støtte til ferieaktiviteten, såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ser positivt på ansøgningen.

Bilag

Resume

I forlængelse af Borgmesterens mail til Byrådet af 25. maj 2020 om budget 2021, drøfter fagudvalgene muligheder for at tilvejebringe et økonomisk råderum, herunder hvor administrationen kan kigge hen ved en eventuel sparerunde.

Sagsfremstilling

I tids- og handleplanen for arbejdet med budget 2021 var det forudsat, at der skulle afholdes byrådsseminar den 6. og 7. maj. Seminaret blev aflyst pga. den aktuelle situation med Corona, og er rykket til den 17. og 18. juni.

Pt. er der nogle store usikkerheder i relation til budget 2021:

·         De præcise økonomiske konsekvenser af udligningsreformen kendes ikke pt. KLs tilskudsmodel forventes først opdateret, når der foreligger en økonomiaftale mellem KL og Regeringen for 2021.

·         Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen blev indgået den 29. maj. Administrationen vil frem mod byrådsseminaret regne på de økonomiske konsekvenser af aftalen for Ishøj Kommune.

·         Der er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen, både på kort og langt sigt. Ikke mindst ledigheden er steget, med deraf følgende øgede udgifter til overførselsindkomster.

Til byrådsseminaret den 17. -18. juni forventes der større klarhed over usikkerhederne. På seminaret gives en orientering om den aktuelle økonomiske situation, herunder den kendte ”bundlinje” i budget 2021. Alt afhængig af ”bundlinjen”, vil der også blive præsenteret forslag til en eventuel spareramme.

For at være på forkant med et eventuelt behov for besparelser opfordres fagudvalgene til at drøfte hvilke muligheder der er for at tilvejebringe et økonomisk råderum, herunder hvor administrationen kan kigge hen ved en eventuel sparerunde.

Det er selvfølgelig også muligt at drøfte nye ønsker til budgettet, som kan finansieres ved omplacering inden for udvalgets budgetramme.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at sagen drøftes på fagudvalgsmødet med muligheder for at tilvejebringe et økonomisk råderum, herunder hvor administrationen kan kigge hen ved en eventuel besparelser.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, Cirkulære om Budget og Regnskabssystem og revision mv. for kommuner.

Resume

Administrationen har foretaget den 1. budgetopfølgning for 2020 på driftsområderne, jf. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune. Det samlede resultatet viser forventede merudgifter på 12,1 mio. kr.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året til politisk forelæggelse. Denne budgetopfølgning er foretaget med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts. 2020.

Som orienteret tidligere på året, ved den administrative budgetopfølgning, forventes der i 2020 et økonomisk pres på førtidspension, det specialiserede socialområde og renovationsområdet. Omvendt er der også områder, hvor der tegner sig et mindreforbrug. Samlet set forventes der ved denne budgetopfølgning merudgifter på i alt 12,1 mio. kr. i 2020.

Grundet coronakrisen er det forventede regnskab forbundet med stor usikkerhed, da der på nuværende tidspunkt ikke er det fulde overblik over afledte økonomiske konsekvenser. Administrationen følger udviklingen tæt, de økonomiske konsekvenser opgøres løbende og indberettes til KL.

På baggrund af den aktuelle situation foreslår administrationen, at der ved denne budgetopfølgning gives tillægsbevilling til omplacering mellem de områder, hvor mer- og mindreudgifterne er konkret konstaterbare. Dette ikke mindst af styringsmæssige hensyn. De økonomiske konsekvenser af coronakrisen bliver fulgt nøje og det konkrete tillægsbevillingsbehov vil blive vurderet til næste budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen viser samlet set forventede merudgifter på 12,1 mio. kr. De forventede merudgifter fordeler sig med 1,1 mio. kr. indenfor serviceudgiftsrammen og 10,7 mio. kr. udenfor serviceudgiftsrammen samt 0,2 mio. kr. på en finansiel post.

Under Kultur- og Fritidsudvalgets områder forventes der mindreindtægter og merudgifter på i alt 0,3 mio. kr. Det indstilles, at der gives tillægsbevilling hertil.

Der er udarbejdet budgetopfølgningsnotat (Bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet for Kultur- og Fritidsudvalgets områder.

Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser en specifikation af den samlede budgetopfølgning.

Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, der varetages der.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling i henhold til budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

 

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Bilag