Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 16. juni 2014 kl. 17.00
Mødelokale 2A / Bad Salzungen, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
- Folkeoplysningsudvalget tager på Besigtigelsestur den 26. juni til:
Ishøj Motor Center
Vejleåparken og kigger på motionsredskaber og pladsen til Lethallen
Dykkerklubben Nikons klubhus
Havhytte på Ishøj Tange. - Fritidskonferencen for foreninger og Folkeoplysningsudvalgets medlemmer den 29. august 2014 går i år til Silkeborg.
Program vedlagt - Nye vilkår for Timelærere på musikskoleområdet.
Timelærerenes overenskomst skal genforhandles fordi de har en ansættelsgrad på mindre end 5,41/25,00.
Artikel vedlagt - "Kreative Børn" har lavet Ishøj Kulturpakke de er uddelt til dagtilbud og skolerne
Pjecerne uddeles på mødet
Notat er vedlagt - Årsberetning fra Lokale og Anlægsfonden
Medtages til mødet - Arrangementet Det Grønne Ishøj afholdes søndag den 15. juni 2014 på Bredekærgård. Program vedhæftes sagen.
- Arrangementet Sankt Hans Aften afholdes mandag den 23. juini 2014 på Ishøj Tange. Programmet vedhæftes sagen.
- Orientering om projekt til beskrivelse af spejdernes historie i Ishøj
- Orientering om trækning af vinder for kampagnen om hygiejne og lukning af svømmehallen i yderligere 14 dage i august.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Bibliotekschefen fremsender statistik for Ishøj Bibliotek for 2013.
Sagsfremstilling
Indberetningen af statistikken over Ishøj Biblioteks virksomhed for året 2013 er indsendt til Danmarks Statistik
De statistiske oplysninger, der er dannet ved udtræk fra bibliotekets eget edb-system er blevet bearbejdet af Danmarks Statistik og resultatet tilbagesendt til biblioteket i skemaform.
Bibliotek har som supplement til den officielle statistik udarbejdet statistikker over udviklingen i udlåns- og besøgstal i en 5 års periode. Endvidere indeholder statistikken tal for udviklingen i brugen af bibliotekets selvbetjeningsmuligheder samt brugen af e-bøger m.m.
Notat som uddyber statistikken for 2013, skema med officiel statistik fra Danmarks Statistik samt bibliotekets egne statistikker vedhæftes dagsordenen.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Torsdag den 22. maj 2014 blev den årlige Pokalfest afholdt i Ishøj Idræts & Fritidscenter.
Festen forløb som tidligere år med uddeling af 4 hovedpriser og en række erindringsgaver.
På Folkeoplysningsudvalgets konference i 2013 blev det diskuteret om vi forsat skal uddele de 4 hovedpriser. Her tænkes især på Ungdomslederprisen.
Konklusion på dette punkt blev, at der er overvældende stemning for at bevare prisen, eventuelt ændre den til en ”Unglederpris” rettet mod alt ungdomsarbejde i kommunen.
Notat fra Folkeoplysningsudvalgets konference 2013 om prisuddelinger vedhæftes dagsordenen.
Folkeoplysningsudvalget indstiller at målgruppen til Ungdomslederprisen ændres, så den omfatter alt ungdomslederarbejde i Ishøj Kommune.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at Folkeoplysningsudvalgets indstilling godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Kultur og Fritidscentret fremlægger oversigt af 6. maj 2014 over afregninger af tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning for 2013.
Oversigten er lavet på baggrund af oplysningsforbundenes fremsendte regnskaber. Regnskaberne er alle revisionspåtegnede. Kultur og Fritidscentret har gennemgået regnskaberne og har ingen bemærkninger hertil.
Som det fremgår af oversigten, skal der ske en samlet tilbagebetaling af tilskud på i alt 34.321 kr.
I henhold til folkeoplysningsloven omfatter afregningen udelukkende tilbagebetaling fra skolernes side, hvis de har fået for meget i tilskud. Der sker ingen afregning, hvis regnskabet viser, at oplysningsforbundene har fået for lidt i tilskud.
Kultur og Fritidscentret foreslår, at tilbagebetalingen på de 34.321 kr. tillægges oplysningsforbundenes restpulje.
Det foreslås endvidere, at forbundene på det årlige møde med formand og repræsentanter for Folkeoplysningsudvalget, kan komme med forslag til fordeling af denne pulje.
Oversigt over afregninger af tilskud til undervisning og debatskabende aktiviteter vedhæftes dagsordenen.
Folkeoplysningsudvalget vedtog at godkende oplysningsforbundenes regnskaber. Tilbagebetalingen tillægges oplysningsforbundene restpulje.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at Folkeoplysningsudvalgets beslutnings tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
Kultur og Fritidscentret har udarbejdet et forslag til fordeling af faste tider i Foreningshuset Vejlebrovej 45B for sæsonen 1. august 2014 – 31. juli 2015.
Øvrige foreninger og oplysningsforbund har fået tilsendt materiale angående lokalefordelingen. Alle foreninger inklusiv de nuværende brugere blev bedt om at fremsende ønsker for den nye sæson.
Lokaleplanen er udarbejdet med udgangspunkt i de godkendte kriterier, brugernes ønsker for den kommende sæson samt lokalefordelingen for 2013/2014.
Som kriterierne foreskriver, er der ingen forening, der benytter huset mere end fire dage om ugen.
Alle ønsker fra foreninger og oplysningsforbund kan imødekommes.
Ledige timer kan løbende bookes af foreninger til møder og arrangementer.
Forslag til lokalefordeling for sæsonen 2014/2015 er vedhæftet dagsordenen
Folkeoplysningsudvalget vedtog forslaget til fordeling af faste tider i Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for sæsonen 2014/2015.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at Folkeoplysningsudvalgets beslutning tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 30. april 2014 og denne viser samlet for hele kommunen en mindreudgift på 17,0 mio.kr., der tillægges kassebeholdningen.
Der er udarbejdet notat af 10. juni 2014 (bilag A), som fremlægges. Notatet beskriver i mere detaljeret grad det samlede resultat af budgetopfølgningen.
Bilag B viser den samlede oversigt over budgetopfølgningen.
Økonomi
Budgetopfølgningen betyder en mindreudgift indenfor serviceudgiftsrammen på 2,3 mio.kr., mens der udenfor servicerammen forventes mindreudgifter på 2,0 mio.kr. På anlægssiden forventes merudgifter på 3,3 mio.kr., mens der på finansieringssiden er forventning om merindtægt på 16,0 mio.kr. De interne omplaceringer er i balance.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,
- at budgetopfølgningen tiltrædes
- at der gives bevilling indenfor fagudvalgets område iht. bilag B
Beslutning
Tiltrådt.