Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 16. november 2022 kl. 16.30
Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
Proces for revidering af retningslinjer på folkeoplysningsområdet
Ishøj Kommune afsætter hvert år midler til frivillige, folkeoplysende foreninger i kommunen, samt stiller lokaler til rådighed for at sikre gode rammer og vilkår for foreningsarbejdet.
Folkeoplysningsudvalget har på møde den 27. september 2022 godkendt en procesplan for revidering af retningslinjer på det folkeoplysende område, hvor revideringen vil ske i etaper. Procesplanen er vedhæftet dagsordenen.
Kulturium Biograf - biograftilbud for mennesker med demens i livet.
Der er opstartet et biograftilbud hos Kulturium Biograf for mennesker med demens i livet - både demensramte og pårørende. Der er foreløbigt planlagt fire årlige events, i et samarbejde med demenskonsulenter og frivillige. Arrangementerne afholdes uden for normal åbningstid for at skabe rolige rammer, der er et begrænset antal billetter til salg, og biografens personale er blevet klædt fagligt på af demenskonsulenterne til sammen med de frvillige at skabe de bedste rammer for gæsterne. Der blev solgt 25 billetter til første arrangement.
Kulturium Biograf - biograftilbud for psykisk sårbare
Kulturium Biograf samarbejder med det Gule Hus og frivillige/brugere omkring et lignende tilpasset biograftilbud for psykisk sårbare medborgere. Kulturium Biograf forventer opstart i begyndelsen af det nye år, når konceptet er færdigudviket.
Kulturium - Storskærmsvisninger af VM
Kulturium afholder storskærmsvisninger af de danske kampe til VM. Der er fokus på at skabe gode rammer og fællesskab omkring kampene. Der vil samtidig være oplysning og opmærksomhed på menneskerettighederne ved en lille kurateret udstilling om menneskerettighederne, som Kulturiums verdendsmålskoordinator er ansvarlig for. Der vil yderligere blive solgt en VM-drink, hvorfra omsætningen doneres. Arrangementerne er gratis at deltage i, men med tilmelding.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune er med i samarbejdet om Den Fælleskommunale Handicapidrætspujle, som er et samarbejde på tværs af 14 kommuner. Ishøj har en plads i styregruppen. Den Fælleskommunale Handicapidrætspulje arbejder for øget idrætsdeltagelse i foreninger for børn og unge under 25 år med funktionsnedsættelser. Den Fælleskommunale Handicapidrætspulje kan give økonomisk støtte til eksisterende foreningers udviklingstiltag og til oprettelse af nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse. Aktiviteterne kan oprettes på tværs af kommunegrænserne. Den Fælleskommunale Handicapidrætspulje har indgået et samarbejde med Specialsport.dk, som er en forening, der arbejder for flere og bedre tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse og blandt andet matcher tilbud og barn, rådgiver foreninger og forældre og laver Specialsportsguiden med eksisterende tilbud.
I Ishøj Kommune har vi følgende tilbud for børn og unge med særlige behov:
· Jump4fun - særskilt aftale med DGI. Vi har et svømmetilbud og et gymnastiktilbud for børn og unge, der ikke er foreningsvante, oplever at være uden for fællesskabet eller er overvægtige.
· Svømmehold for børn med cerebral parese (en hjerneskade, der fører til f.eks. ufrivillige bevægelser og nedsat fin- og grovmotorik).
· Håndboldhold for børn med udviklingshandicap, autismespektrum, ADHD. Holdene er del af Lykkeliga.
Ishøj Kommune har i dag 65 børn med særlige behov i gruppeordning på Strandgårdsskolen. Derudover har alle Ishøjs skoler børn og unge i almene klasser, som modtager særlig støtte. Det er meget individuelt om børnene kan deltage i ordinære foreningstilbud, eller om der er behov for et særligt forløb. Hertil kommer ungegruppen, som f.eks.. er i STU-forløb. Der er dog et ønske fra forældre i Ishøj om flere tilbud målrettet børn og unge med særlige behov, da ovenstående tilbud ikke rammer alle.
Trine Ravn fra Specialsport.dk deltager under dette punkt på udvalgsmødet for at give et kort oplæg om, hvilke muligheder der er for at styrke samarbejdet mellem kommune, forening og familie. Herunder hvordan Ishøj Kommune bedst understøtter både foreninger og familier til børn og unge med særlige behov. Trine Ravn står til rådighed for spørgsmål.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Servicelovens §41 omhandlende merudgifter og Servicelovens §45 omhandlende ledsagelse for børn og unge ml. 12 og 18 år.
Økonomi
Ishøj Kommune indbetaler 50 øre pr. borger til den Fælleskommunale Handicapidrætspulje.
Ishøj Kommune har en aftale med DGI om Jump4fun. Øvrige tilbud er finansieret af foreningerne.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt. Udvalget ønsker at få oplæg til drøftelse af mulige indsatser.
Beslutningskompetence
Kultur og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Ishøj Kommune har, via det fælleskommunale samarbejde om handicapidræt, et fokus på børn og unge med særlige behov. Kultur- og Fritidsudvalget får en orientering om, hvilke aktiviteter, der er i gang, samt hvilke muligheder der er for et stærkere samarbejde om fritid for børn og unge med funktionsnedsættelser.
Bilag
Sagsfremstilling
Der gøres opmærksom på, at budgettet er delt i to således, at der er et hovedbudget samt et budget for det ekstraordinære udviklingstilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. Sidstnævnte er en bevilling, der er udbetalt over 3 år, men grundet Covid-19 ikke er anvendt.
Ishøj Teater har udarbejdet et hovedbudget med et resultat på 4.007.457 kr., fordelt med udgifter på 5.145.457 kr. og indtægter på -1.138.000 kr. før tilskud.
Minimumstilskuddet er i finanslovsforslaget fastsat til 2.777.787 kr. og er således uændret i forhold til tidligere år. Derudover modtages et billetformidlingstilskud på 980.078 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Ishøj Teater har således budgetteret med et underskud på 249.591 kr., som finansieres af tidligere års overskud. Budgettet for 2023 er udarbejdet med forventning om, at teatervirksomheden er tilbage på normalt aktivitetsniveau efter Covid-19, og at en eventuel påbegyndelse af nyt teater ikke får indflydelse på teatervirksomheden. Budgettet for 2023 indeholder derfor blandt andet. 2 egenproduktioner, turnevirksomhed og workshops.
I budget for udviklingsmidlerne fra Slots- og Kulturstyrelsen er en tilbagestående restbevilling på 757.217 kr., som først forventes anvendt i samarbejde med Teater Vestvolden i foråret 2024, da aftalen er udskudt.
Lovgrundlag
Egnsteateraftale 2021-2024
Økonomi
Godkendelse af fremlagt budget er, i henhold til gældende egnsteateraftale, en forudsætning for, at Ishøj Teater kan opnå driftstilskud for 2023 fra Ishøj Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen.
Indstilling
at fremsendte budget 2023 for Ishøj Teater godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutningstema
Ishøj Teaters bestyrelse har behandlet og godkendt budgetforslag for 2023, som fremsendes til godkendelse hos Ishøj Kommune.
Budgetforslaget er vedhæftet denne dagsorden, se bilag 1.
Bilag
Sagsfremstilling
På baggrund af en foreningshenvendelse omhandlende opsætning af reklamer på et kommunalt idrætsanlæg samt navngivning af Ishøj Stadion, har Kultur- og Fritidsudvalget drøftet dette, og indledt en proces med udarbejdelse af et reklameregulativ for afståelse af reklameplads på og i kommunale idrætsfaciliteter.
Ud fra udvalgets drøftelser om emnet på mødet i oktober har administrationen færdiggjort et udkast, som forelægges udvalget til godkendelse inden høring.
Overordnede principper for lokaleregulativet er, at frivillige foreninger på og i udvalgte idrætsfaciliteter kan opnå godkendelse til opsætning af permanente reklamer. Reklamepladsen stilles gratis til rådighed for frivillige foreninger, når ansøgning er godkendt i forhold til gældende kriterier. Derved tilfalder indtægten foreningen, som har indgået reklameaftalen. Det er ikke tilladt at opsætte permanente reklamer på skolernes idrætsfaciliteter, men der kan benyttes mobile reklamer ved stævner og turneringer. Ansøgning om opsætning af permanente reklamer på udvalgte idrætsfaciliteter sker ved udfyldning af en standardkontrakt, som Ishøj Idræts- og Fritidscenter håndterer. De permanente reklamer opsættes for en ét-årig periode, med mulighed for ansøgning om forlængelse.
Der kan ske navngivning af udvalgte idrætsfaciliteter jf. punkt 10 i reklameregulativet. Ansøgning om navngivning af en idrætsfacilitet behandles i Kultur- og Fritidsudvalget. Der kan indgås en aftale om navngivning af en idrætsfacilitet for en periode op til 2 år, hvorefter der skal ansøges på ny.
Alle reklamer, både på udvalgte anlæg og på skoler, samt navngivning af faciliteter er underlagt retningslinjer for, hvad der må reklameres for i henhold til reklameregulativets punkt 8.
Endvidere lægges der op til en evaluering af reklameregulativet efter et år.
Udkast til lokaleregulativet er vedhæftet dagsordenen.
Udkastet sendes til høring i Folkeoplysningsudvalget i november og i Ishøj Idrætsråd i december. På baggrund af høringen forelægges det til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget i december.
Økonomi
Ingen.
Frigivelse af reklameplads på kommunale idrætsanlæg til frivillige foreninger vil give mulighed for at tilvejebringe pengebeløb gennem reklameaftaler, dog er omfanget vanskeligt at vurdere forlods. Det vil ikke påvirke kommunens indtægtsbudget, idet der ikke opkræves betaling for afståelse af reklameplads til frivillige foreninger og sponsoratet tilfalder foreningen.
Indstilling
at vedlagte udkast til reklameregulativ sendes i høring.
Beslutning
Tiltrådt og forelægges på udvalgsmøde i januar.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget har på seneste møde haft en fortsat drøftelse om principper for afståelse af reklameplads på kommunale idrætsanlæg samt navngivning af stadion. Administrationen har udarbejdet et udkast til reklameregulativ. Udvalget forelægges udkastet til godkendelse med henblik på en høringsproces.
Bilag
Sagsfremstilling
2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. august 2022.
Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.
Hovedkonklusioner
På baggrund af indmeldinger til 2. budgetopfølgning forventes servicerammeudgifterne pr. 31. december 2022 at blive 1.381,7 mio. kr. KL har opjusteret servicerammen for Ishøj Kommune til 1.367,4 mio. kr.
Hvis det forventede udgiftspres realiseres, kan det betyde en samlet servicerammeoverskridelse på 14,3 mio. kr.
Det forventede regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.
Tages de seneste års overførselssager i betragtning, så er der videreført uforbrugte driftsmidler for ca. 20 mio. kr. i 2019 og 2020. I 2021 besluttede Byrådet at indføre en timeout på videreførelser fra 2021 til 2022, hvilket reducerede niveauet for videreførelser til 8,8 mio. kr. Det er yderst vanskeligt at vurdere, hvordan ét år med timeout på videreførelser påvirker det fremtidige videre-førelsesniveau af uforbrugte driftsmidler.
Hvis overførelser af uforbrugte driftsmidler fra 2022-2023 svarer til tidligere år overførelsesniveau, så kan servicerammeoverskridelsen neutraliseres.
Der er pågået et arbejde med at få budgettet tilpasset på en række områder, så det ligger der, hvor forbruget er. Der er tale om budgetomplaceringer, som samlet set har en budgetneutral effekt, jf. bilag 6.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.
Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.
Økonomi
2. budgetopfølgning indeholder forventet regnskab i forhold til korrigeret budget 2022, med vægt på forventet regnskab i forhold til service- og anlægsrammen for kommunen.
Indstilling
at 2. budgetopfølgning 2022 tages til efterretning.
at de budgetneutrale budgetomplaceringer, jf. bilag 6, godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022.
Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet overskridelse af servicerammen på 14,3 mio. kr.
Forventet regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.
Bilag
Sagsfremstilling
KFUM-spejderne benytter spejderhytten ”Åkanten”, som ligger på Vejlebrovej 190. Bygningen er fra 1937. Bygningen er opført med massive vægge og med udvendig træbeklædning. Bygningen er på 118 m2.
Der er foretaget Mycometer-måling (Bilag 1 - Skimmelrapport), som viser, at bygningen er angrebet af skimmelsvamp. Der er foretaget luftprøvemålinger i henholdsvis fordelergang og det store lokale.
Målinger viser, at FAI-værdien er for høj. FAI-værdien angiver forholdet mellem skimmelsvamp og det totale niveau af allergener. En høj FAI-værdi indikerer et højt niveau af skimmelsvamp, set i forhold til det totale niveau af allergener.
Der er ikke direkte synlig skimmelsvamp i spejderhytten, hvilket betyder, at skimmelsvampen findes i konstruktionen eller på loftet. Væggene ud mod Store Vejleå, som ligger 2-3 meter bag bygningen, virker fugtige. Vandspejlet i Store Vejleå er højt. Der er bestilt en udvidet fugtrapport, som vil beskrive omfanget af fugtproblemerne. Det er helbredsskadeligt at opholde sig i bygningen (ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning - fugt og skimmelsvamp).
Derfor har administrationen lukket bygningen. KFUM-spejderne er orienteret om situationen. KFUM-spejderne har indtil lukningen benyttet huset to gange ugentligt og derudover i udvalgte weekender. De ældste spejdere benytter fortsat udearealerne ugentligt, hvor en leder afhenter materiale i hytten. KFUM-spejderne har derudover en aftale med DDS Torshøj-spejderne på Skovvej 39 om at benytte hytten to gange ugentligt i den nuværende situation. Spejderne kan få deres løse genstande med til en anden bygning.
På længere sigt skal der tages stilling til, hvad der skal ske med bygningen, og dermed hvor KFUM-spejderne skal opholde sig.
Der er tre følgende muligheder:
- Bygningen saneres og renoveres.
- Bygningen rives ned, og der bygges en ny spejderhytte.
- Bygningen rives ned, og der findes andre lokaler til spejderne
Hvis der skal ske en sanering af bygningen, er det nødvendigt, at der graves op omkring bygningen, og bygningen sikres mod fugt indtrængen fra Stor Vejleå. Det vil kræve, at der laves dræn med pumpebrønd, der kan holde grundvandet væk fra bygningen. Alle beklædninger på indvendige vægge og lofter fjernes, og overfladerne udtørres og skimmelbehandles. Facade-beklædning fjernes, og der isoleres inden der opsættes ny facade. Bygningen skal fremadrettet holdes tilstrækkeligt opvarmet.
Kommunen er i dialog med brugerne på området om, hvordan spejdernes aktiviteter fortsat kan foregå i kommunens faciliteter til spejdere og de uniformerede korps, indtil der er fundet en langsigtet løsning. Bygningen vil være lukket indtil der er fundet en løsning. Der vil blive præsenteret en særskilt sag om de langsigtede løsninger efter dialog med kultur - og fritidsområdet.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser. Økonomien vedørende de langsigtede løsninger vil blive gennemgået i en særskilt sag.
Indstilling
at orienteringen tages til efteretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutningstema
Grundet indeklimaproblemer i Spejderhytten Vejlebrovej 190 er det nødvendigt at lukke denne. Målinger viser, at det er helbredsskadeligt at opholde sig i bygningen grundet skimmelsvamp.
Bilag
Sagsfremstilling
Center for Kultur og Fritid fremlægger forslag til de kulturelle arrangementer for 2023 med henblik på, at datoerne kan indarbejdes i den daglige planlægning.
Arrangementerne fordeler sig således:
Ishøj Byhave, Parkunderholdning
Lørdag d. 17. juni
Lørdag d. 1. juli
Lørdag d. 19. august
Byhavekonceptet er jf. udvalgsmødet 12. oktober under nyudvikling og tidsrummet kendes endnu ikke. Der gøres desuden opmærksom på at arrangementerne forsøgsvis er flyttet fra 1. weekend i juni og juli til 3. weekend. Dette er for at tage hensyn til at Torslunde festivalen i 2023 har flyttet deres begivenhed fra sidste weekend i maj til første weekend i juni pga. helligdagsweekender. Der evalueres inden 2024 på de nye datoer.
Forårsfest på Bredekærgård
Lørdag d. 22. april kl. 10:00-15:00
Det Grønne Ishøj, Bredekærgård
Søndag d.18. juni kl. 11:00-17:00
Skt. Hans på Ishøj Tange
Fredag d. 23. juni kl.17:00-24:00
Jazz på Gårdspladsen, Bredekærgård
Søndag d. 4. juni
Søndag d. 9. juli
Søndag d. 23. juli
Søndag d. 6. august
Søndag d. 20. august
Alle dage fra kl. 13:00-16:00
Sommerdage på Bredekærgård
28.-29. juli kl. 10:00 – 14:00
Høstfest på Bredekærgård
Søndag den 3. september kl. 10:00-15:00
Bluesarrangement m/ Rockabilly
Søndag d.17. september kl. 13:00- 16:00
Pokalfest for foreninger, Bevægelseshuset
Torsdag den 1. juni Kl. 19.00
Vinterferieaktiviteter
Mandag d. 20. februar – fredag d. 24. februar
Efterårsferieaktiviteter
Mandag d. 16. oktober – fredag d. 20. oktober
Julekoncert, Kulturium Musikteater
Lørdag d. 9. december
Ishøj synger, Ishøj Kulturskole
Mandag d. 30. januar
Mandag d. 27. februar
Mandag d. 27. marts
Fredag d. 24. april
Mandag d. 25. september
Mandag d. 30. oktober
Mandag d. 27. november
Alle dage fra kl. 19.30-21.00
Kulturskolens sommerkoncert
Onsdag d. 21. juni, kl. 19.00
Kulturskolens julekoncert
Onsdag d. 13. december, kl. 19.00
Fritidsmesse, Ishøj Idræts- og Fritidscenter
Fredag d. 1. september
Der er endvidere følgende større arrangementer i kommunen, som er fastlagt:
Færøregatta, Ishøj Havn
Lørdag d. 10. juni
Ishøj Harmonika Festival, Ishøj Tange
Fredag d. 9. juni
Lørdag d. 10. juni
Store Cykeldag
Søndag d. 11. juni
Torslunde Festival
Fredag d. 2. og lørdag d. 3. juni
Julestue, Bredekærgård
Lørdag d. 2. og søndag d. 3.december kl. 10.00 -15.00
Vestegnens Kulturuge (uge 37)
Mandag d.11. september – søndag d. 17. september
Vikingemarked på Tangen
Lørdag d. 9. september
Søndag d. 10. september
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at datoerne godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Forslag til arrangementsdatoer i 2023.
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
at referatet godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.