Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 17. januar 2024 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  • Ishøj Idræts & Fritidscenters nye forpagter af caféen "Hal caféen" Tanja Munch har åbnet cafeen den 2. januar 2024. Den 10. februar 2024 fra kl. 16 vil der være åbningsfest, hvor alle er velkomne, og man vil få mulighed for at smage på maden i godt selskab og med god musik.
    Hun er at finde i ”Hal cafeen” hele dagen og køkkenet lukker på hverdage først kl. 20. Der vil være dagens ret alle hverdage fra kl. 16 og et pænt udvalg på menukortet til alles smag. Hver torsdag vil der være stegt flæsk med persillesovs. I weekenden er der åbent fra kl. 9 med brunch, smørrebrød og sandwich.
  • Fordeling af tid i Ishøj Svømmehal mellem foreninger og offentlig brug er reguleret via rammeplanen, hvor Kultur- og Fritidsudvalget har kompetence til at foretage ændringer. Typisk foretages ændringer i februar, så det sker inden fordeling af tider til de foreninger, der benytter svømmehallen. For nuværende er der ikke ændringer, men Kultur- og Fritidsudvalget godkendte i december 2023 en prøveperiode i 1. halvår af 2024, hvor Ishøj Svømmeklub ugentligt benytter varmtvandsbassinet. Det er endnu ikke muligt at evaluere på forsøget, men det forventes, at evaluering fremlægges for Kultur- og Fritidsudvalget i juni 2024, hvor der også kan vedtages ændringer i rammeplanen.
  • Administrationen har udarbejdet et årshjul for sager, der bliver forelagt Kultur- og Fritidsudvalget i 2024. Se bilag 1.



Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Bilag

Sagsfremstilling

"Fritid for alle" er et oplæg til, hvordan vi i fællesskab kan sætte fokus på Ishøj Kommunes børn og unges fritidsliv. Ishøj Kommunes børn og unge ligger lavt i statistikkerne for deltagelse i foreningslivet (næstlavest for foreningsdeltagelse i Danmark) og på en række sundhedsparametre. Vi ved, at et aktivt fritidsliv kan spille en positiv rolle i børn og unges sundhed og trivsel, og at et sundt og aktivt fritidsliv har positiv indflydelse på tilhørsforhold til skole, kammerater og lokalområde.

Administrationen har udarbejdet et første oplæg til, hvordan vi kan samarbejde om en ny strategisk indsats for børn og unges sundhed og trivsel med udgangspunkt i deres fritidsliv. Igennem en fokuseret og koordineret indsats med en række delindsatser ønsker vi, at flere børn og unge får en aktiv fritid og indgår i sunde og forpligtende fællesskaber, bl.a. i de folkeoplysende foreninger. Der er foreslået 5 delindsatser med tilhørende aktiviteter. Indsatserne omhandler etablering af fritidsvejledning, etablering af fritidspasordning (kompensation til kontingent, stævner og udstyr), udvikling af fritidstilbud, synlighed af fritidsmuligheder og etablering af stærkere samarbejder mellem skoler, SFO, aftenklubber, dagtilbud, kulturinstitutioner og foreninger.

Projektet har blik for det igangværende strategiske arbejde i kommunen med bl.a. strategier under børne- og undervisningsudvalget og Byrådets videre arbejde med Vision 2635 i 2035. Projektet har været drøftet i kommunens koncernledelse. Projektet vil med dets indsatser kunne bidrage til nogle af de mål, som heri er sat.


Indsatsen estimeres til 4 år, men der vil fra begyndelsen være fokus på, hvordan succesfulde initiativer kan forankres i drift.


Projektets økonomi er estimeret til 7.370.000 kr. over en 4-årig periode. Her tages der udgangspunkt i, at der kan opnås ekstern finansiering på 50 % fra fonde og eksterne samarbejdspartnere. En del af kommunens egenfinansiering vil være omprioritering af tid og ressourcer samt midler fra investeringspuljen eller omprioritering af midler fra relevante fagområder. Administrationen er i gang med fondsansøgning.


Vi ved fra andre kommuner, at en massiv indsats med fritidsvejledning, fritidspas, udvikling af tilbud og tværgående samarbejde har betydning for succes.

Projektet har været forelagt Ishøj Idrætsråd og Folkeoplysningsudvalget, da begge er en central samarbejdspartner som repræsenterer det frivillige folkeoplysende område. Både Folkeoplysningsudvalget og Ishøj Idrætsråd bakkede op om projektet. Projektet er tværgående med tværgående mål og succesparametre.


Marie Bukh Dreier vil give et kort oplæg om projektet og står til rådighed for spørgsmål.

Lovgrundlag

Folkeoplysningsloven

Økonomi

 Projektets økonomi er estimeret til 7.370.000 kr. over en 4-årig periode. Her tages der udgangspunkt i, at der kan opnås ekstern finansiering på 50 % fra fonde og eksterne samarbejdspartnere

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om et oplæg til en ny indsats for, hvordan flere børn og unge kan få et aktivt fritidsliv.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på deres møde den 13. december 2023, hvilke tiltag administrationen skal arbejde videre med i udviklingen af borgernes adgang til badefaciliteter. Her besluttede udvalget, at udbudte årskort til Vandkulturbåden Havfruen kun skal udbydes til Ishøj-borgere og sælges over hele året. Administrationen giver en status på implementeringen og orienterer om kommunikationen om de nye muligheder for Ishøjs-borgere. Ishøj Strandbadeforening Isbjørnen har fået tildelt ca. den anden halvdel af brugstiden på Vandkulturbåden Havfruen. Foreningen er åben for alle uanset bopæl. Foreningen har en stor andel af medlemmer fra andre kommuner. Med det nye tiltag ift. årskort forventes andelen af ishøjborgere og udenbysborgere at være cirka ligeligt fordelt.


Kultur- og Fritidsudvalget besluttede desuden, at der skal udfærdiges en ny lokalefordelingsplan for fordeling af tider mellem offentlige gæster og foreningsmedlemmer. Udvalget vil på et kommende møde få forelagt forslag til en ny fordeling, hvor der tages højde for, at både brugere af årskort og medlemmer af Ishøj Strandbadeforening Isbjørnen får adgang til alle tidspunkter i åbningstiden. Administrationen bemærker, at både medlemmer af foreningen og købere af årskort har købt medlemskab og årskort inden for den gældende lokalefordelingsplan. Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at en eventuelt ny lokalefordelingsplan først træder i kraft fra 2025 og at foreningen og borgere med årskort høres om forslag.

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om status på udvikling af borgernes adgang til badefaciliteter.

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.