Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 18. januar 2021 kl. 16.30

Mødet indkaldes på teams

Indstilling


Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Sagsfremstilling

  1. Ungdomsskolelederens status på ungdomsskolens arbejde er vedlagt i bilag.
  2. Der har siden 4. januar igen været Covid-19-testcenter i Kulturium Musikteater. Der har i den første uge omkring 250 gæster daglig. Det er færre, end der er set de øvrige gange, testcentret har været i Ishøj, men det er en tendens, der ses over hele landet. Det har været glade og positive gæster, der har været i gennem. Testpersonalet har også været rigtigt glade for at være hos Kulturium og tilfredse med antallet af gæster. Det er aftalt med Region hovedstaden, at testcentret er i Kulturium frem til den 24. januar.
  3. Kulturium Musikteater har ansøgt om og modtaget to bevillinger fra kulturministeriets aktivitetspulje. Puljernes formål er at understøtte, at der i perioderne (1. september til 31. oktober // 1. november til 31. december // 1. januar til 28. februar) fortsat vil blive afholdt nye eller allerede planlagte publikumsrettede kulturaktiviteter, fx koncerter og teater- og biografforestillinger på kulturområdet. Kulturium har ansøgt til bl.a. foredrag, live musik, biografvisninger og teater. Der er fremsendt tre ansøgninger, heraf er to behandlede og den sidste er under behandling.

    - I perioden fra 1. september til 31. oktober er der modtaget bevilling på 348.399 kr.
    - I perioden fra 1. november til 31. december er der modtaget bevilling på 584.986 kr.
    - I perioden fra 1. januar til 28. februar er der ansøgt om 389.000 kr. Ansøgningen er endnu ikke færdigbehandlet.

    Puljen dækker op til 65% af arrangørens omkostninger. Ved regnskabsaflæggelse skal alle indtægter vedrørende de arrangementer, der er ansøgt om støtte til fratrækkes, herunder billetindtægter, refusion, honorarstøtte, barindtægt mv. Der er altså tale om et større beløb, der skal tilbagebetales, da de bevilgede midler ville være forudsat der var tale om en 0-indtægt i perioden.

    Det forventes at ca. 35% af støtten i den periode der har været åbent med restriktioner skal tilbagebetales, mens 80-90% af støtten skal tilbagebetales i perioden, hvor Kulturium har været nedlukket, og der f.eks. ikke er udbetalt honorarer til kunstnere.

    Administrationen anslår, at der skal refunderes ca. 415.000 kr. til ministeriet, men der er endnu ikke udsendt vejledning til regnskabsaflæggelse fra Kulturministeriet, hvorfor tallet endnu er usikkert.

Bilag

Resume

Ishøj Byråd vedtog på byrådsmødet den 5. januar 2021 at stille Ishøj Idræts- og Fritidscenter til rådighed for et af Region Hovedstadens vaccinationscentre. Her gives et overblik over konsekvenserne for Ishøj Idræts- og fritidscenter og centrets øvrige brugere.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd vedtog på byrådsmødet den 5. januar 2021 at stille Ishøj Idræts- og Fritidscenter til rådighed for et af Region Hovedstadens vaccinationscentre. I den forbindelse blev byrådet også orienteret om den kommende etablering af vaccinationscentret.
 
Etableringen af vaccinationscentret er nu i gang og står færdigt, så centret kan gå i drift fra den 20. januar 2021 (se bilag 1 og 2 for overblik over vaccinationscentret). Vaccinationscentret forventes at kunne afsluttes senest 30. juni 2021.

Vaccinationscentret lægger beslag på et større område af Ishøj Idræts- og Fritidscenter, som det fremgår af oversigt kort vedlagt i bilag 3. Men for øjeblikket er der lukket for brug af kommunale faciliteter til kultur og idræt i Ishøj både indendørs og udendørs, og vaccinationscentret generer derfor ikke de øvrige brugere af Ishøj Idræts- og fritidscenter.

Vi må dog forvente, at der bliver åbnet for faciliteterne før vaccinationscentret er afsluttet, og Center for Kultur og Fritid har derfor taget initiativ til - sammen med relevante parter som f.eks. idrætsrådet og folkeoplysningsudvalget - at lægge en ny plan for, hvordan fordelingen af faciliteter kan ske på den plads, der nu er til rådighed. Det forventes, at der både vil blive flytninger og aflysninger, men der bliver arbejdet på at finde nye løsninger på alternative lokationer f.eks. i nabokommunerne. Kultur- og Fritidsudvalget vil løbende blive orienteret. Administrationens første orientering til foreningerne er vedhæftet i bilag 4.

Økonomi

Ishøj Idræts- og Fritidscenter får en lejeindtægt fra udlejningen til Region H. Lejeindtægten skal bl.a. dække følgeudgifter til f.eks. genhusning af øvrige planlagte aktiviteter i Ishøj Idræts- og Fritidscenter, lejetab fra andre udlejninger i perioden og øget forbrug af vand, varme og el.


Indstilling


Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Der orienteres om resterende planlagte renoveringsopgaver og budget i svømmehallen for 2021. Sagen er fremlagt for Teknik og Bygningsudvalget på udvalgsmødet i december, og sættes nu på til orientering hos Kultur og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling

Jf. budgetforliget for budget 2020 skal der være ekstra fokus på vedligeholdelse af svømmehallen samt anskaffes nyt dampbad og en infrarød kabine. Der er afsat anlægsbudget i 2020 og 2021 til vedligeholdelsesopgaver vedr. teknik og omklædninger.
I 2020 er de største vedligeholdelsesopgaver udført, og der er blevet etableret nyt dampbad og infrarød sauna ved varmtvandsbassinet. Der er ikke blevet udskiftet fliser i skoleomklædningen, da arbejderne blev nedprioriteret ift. tid og anvendelse. Istedet vil man udskifte gulvbelægning i Foyer i 2021.
I 2021 foretages den resterende renovering (se bilag). Det er planlagt at:

  • udskifte loftsbelysning i resten af dame og herre omklædning samt foyer,
  • lave ny belysning på publikumstoiletter med censor,
  • starte pilotprojekt for belysning med lysstyrke styring og farveskift i område ved varmtvandsbassin,
  • udskifte 2 stk. eksisterende el-tavler i livredderrum og kælder,
  • lave ny gulvbelægning i foyer, livredderrum, samaritrum og på trappe,
  • behandle gulve i kælderområder,
  • istandsætte kondirum,
  • renovere kloaksystemet omkring bygningen,
  • udskifte eksisterende vandrør fra 1977.

Alle opgaver planlægges udført løbende, da de fleste arbejder kan pågå uden at forhindre driften. Arbejder, der kræver nedlukning, planlægges i sommerperioden i de uger, hvor Svømmehallen i forvejen er lukket.

Økonomi

Samlet er der frigivet midler for 5,9 mio. kr. i 2020 og 2021 til planlagt vedligehold på Svømmehallen.

De planlagte opgaver i 2020 udgjorde 3,77 mio. kr. - der var korrigeret budget på 4,7 mio. kr. i 2020. Restbeløbet søges og forudsættes overført til 2021 i forbindelse med overførselssagen mellem budget 2020 og 2021.

I 2021 er budgettet 1,2 mio. kr.

Dvs. i 2021 forventes udført vedligeholdelsesarbejder for ca. 2,13 mio. kr.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om renoveringsarbejder i svømmehallen i 2021 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv har fremsendt årsberetning for 2020 og virksomhedsplan for 2021.

Sagsfremstilling

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv har som alt andet også været ramt af covid-19 restriktionerne. Dette har primært fået betydning for offentlige formidlingsaktiviteter og arrangementer. Til gengæld har der igen i år været stort fokus på registrering og indsamling. Arkivet har i 2020 modtaget store fotoarkiver, hvor registreringen er gået i gang.

Arkivet efterlyser særligt materiale fra foreningerne, fordi mange foreninger ligger inde med materiale, som har stærk lokalhistorisk værdi i fortællingen om det levede liv.

Derudover er der blevet udarbejdet plancher til markering af Strandparkens 40 års jubilæum. De opsættes i Strandparken og på Ishøj Havn i foråret 2021.
I 2021 vil Ishøj Lokalhistorisk Arkiv være med til at markere Ishøj Kulturskoles 50 års jubilæum.

Økonomi

Arkivets aktiviteter afholdes inden for rammerne af den gældende driftsaftale med Kroppedal Museum.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkender fremsendte årsberetning 2020 og virksomhedplan 2021 med tilhørende årshjul.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Der er anmodet om drøftelse af svømmehallens reducerede åbningstider i ferier mm. fra udvalgsmedlemmer i Kultur og fritidsudvalget.
På udvalgsmødet den 15. december 2020 blev driftsenhedens notat om udvidelse af åbningstiden i ferieperioder drøftet, og det blev besluttet:

- at bede administrationen udarbejde en ny beregning til næste udvalgsmøde.
- beregning skal have fokus på børnefamilierne og på besøgsstatistikker.
- samt en prøveperiode i uge 8-2021.

 Ishøj Byråd har den 25. juni 2019, sag nr. 153 senest foretaget en evaluering af svømmehallens åbningstider.

Sagsfremstilling

Ishøj Svømmehal har på foranledning af anmodningerne i udvalget udarbejdet notat af 4. december 2020 om udfordringer og omkostningerne ved en generel udvidelse af åbningstiden i Ishøj Svømmehal. Forudsætninger og beregninger er indeholdt i notatet, som blev drøftet på udvalgsmødet den 15. december 2020.

På udvalgsmødet blev det besluttet at bede om en ny beregning på ændring af åbningstiden i ferieperioder fra kl. 9.00 - 16.00 til 12.00 - 19.00 med fokus på børnefamilierne og på besøgsstatistikker. Desuden en beregning på en prøveperiode i uge 8-2021.

Ishøj Svømmehal har beregnet, at en ændring af åbningstiden i ferieperioderne fra kl. 9.00 - 16.00 til 12.00 - 19.00 vil give en merlønudgift på 10.000 kr.

Årsbesøgsstatistikkerne dannes fra en føle-censor, som tæller antal besøgene. Den registrerer således ikke alder mm, men erfaringsmæssigt er pensionister typisk kommet mellem kl. 9.00 og 11.00 og børnefamilier mellem kl. 11.00 og 14.00.

Ved at rykke åbningstiden til kl. 12.00 - 19.00 vurderer ledelsen af Ishøj Svømmehal, at de fleste børnefamilier vil komme kl. 12.00 -14.00, og at det vil sandsynligvis afholde mange pensionister fra at komme på grund af det sene tidspunkt og de legende børn. Samtidig vil GTI-svømmeklubben og skolerne ikke længere kunne svømme om formiddagen i juni måned.

Administrationen vurderer, at den nuværende åbningstid fra 9-16 er optimal i forhold til borgernes brug af Ishøj Svømmehal, da den bygger på besøgsstatistikkerne. Det vurderes at en flytning af åbningstiden til senere på dagen vil give færre besøgende og at en udvidelse af åbningstiden kun vil give få ekstra besøgende.

Hvis udvalget ønsker det, kan der gennemføres et forsøg, hvor der laves manuel optælling af de besøgende. Det vil være bedst at gennemføre i enten uge 8 eller uge 42 (hhv. vinterferie og efterårsferie). Den nuværende COVID-19-situation giver sandsynligvis ikke mulighed for en meningsgivende forsøgsperiode med åbningstider i uge 8 i 2021.

Økonomi

Driftsenheden Ishøj Svømmehal har beregnet udgifterne ved en ændring af åbningstiden i alle ferieperioder til følgende udgifter:
- fra kl. 9.00 - 16.00 til 6.30 - 21.00 på 1.500.000 kr.
- fra kl. 9.00 - 16.00 til 12.00 - 19.00 på 10.000 kr.

Der er ikke budgetmæssig dækning for udgifterne. Ændringer i åbningstiden der medfører merudgifter skal findes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

Indstilling


Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at der gennemføres et forsøg i uge 42, hvor der åbnes fra 9-19, herefter ny evaluering

Beslutning

Tiltrådt

Sagsfremstilling

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt