Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 19. april 2023 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

  1. Kunst på Banen: I februar indsendte Ishøj Kommune sammen med en række institutioner (ARKEN, Ishøj Teater og Foreningen BalCon) en ansøgning til Kunstfonden om et større samarbejdsprojekt. Kunstfonden oplyser, at der er 23 kommuner, der har ansøgt puljen og at Ishøj Kommune ikke er iblandt de 3 udvalgte. De reserverede midler frigives således igen til brug på andre formål.


Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling

Udendørsudstillingen bygger på dokumentarfilmen Into the Ice af Lars Ostenlund. Udstillingen har turneret rundt i landet og sat fokus på klimaforandringer med udgangspunkt i den grønlandske indlandsis. Ansøger skriver, at udstillingen har haft stor succes i andre kommuner. Senest har udstillingen været i Middelfart og ved DOKK1 i Aarhus Kommune.

Ansøger har taget kontakt til Naturcenteret samt Kulturium for muligt samarbejde. Ansøger er i dialog med begge institutioner og det afklares, hvordan et samarbejde om udstilling, film og undervisningsmaterialer kan etableres. Ansøgning er vedlagt i bilag.

Naturcenteret er interesseret i at have udstillingen ved Havhytten og bruge den som en del af deres allerede planlagte aktiviteter og generelle fokus på klima og natur i undervisningsøjemed. En placering ved Naturcenteret kræver tilladelse af Kystdirektoratet. Det er ved at blive undersøgt, om det er muligt at opnå tilladelse inden udstillingsperiodens start.
Hvis det ikke er muligt at opnå tilladelse i tide, kan det være en mulighed at have udstillingen ved Bredekærgård eller eventuelt ved strandparken, som også er ved at blive undersøgt.

Der er udviklet undervisningsmateriale af Geografilærerforeningen og Det Danske Filminstitut, som er frit tilgængeligt på hhv. Geografilærerforeningens og Filmcentralens hjemmeside. Ansøger ønsker derfor, at udstillingen og dokumentaren formidles til skoler i Ishøj Kommune, så den aktivt bruges i undervisningen i forhold til klima, natur og videnskab. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til elever i udskoling og på gymnasier og erhvervsuddannelser. Naturcenteret er interesseret i at videreformidle undervisningsmaterialet og udstillingen til skolerne i deres netværk.

Kulturium er åbne for en videre dialog om visning af filmen i biografen og eventuelt afholdelse af et arrangement såfremt udvalget bevilliger tilskud hertil.

Kunst i det offentlige rum er en del af Ishøj Kommunes Kulturpolitik og en del af Ishøj Kommunes Strategi for kunst i det offentlige rum. Med udstillingens placering i det offentlige rum, hvor mange har sin daglige gang er den let tilgængelig for forbipasserende og interesserede.

Udstillingen ønskes sat op fra maj eller juni.

Udstillingen koster på 31.970 kr. for 1 måned og 35.470 kr. for 2 måneder. Hertil koster visning af film 2.000 kr. samt eventuelle udgifter til arrangement i Kulturium.

Kultur- og Fritidsudvalget har mulighed for at yde støtte til udstilling, film og evt. arrangement fra Kulturpuljen. Kulturpuljens formål er at understøtte nye initiativer. Administrationen vurderer, at ansøgningen lever op til puljens formål. Administrationen bemærker, at en stor del af det ansøgte beløb går til honorar til udstillingsproduceren, samt at kommunen hæfter for eventuel hærværk på udstilling. Der kræves relevante tilladelser til opsætning af udstillingen i det offentlige rum. Administrationen anbefaler på den baggrund, at eventuel bevilling af tilskud gives under forudsætning af, at ansøger opnår de nødvendige tilladelser.

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Der ansøges om 31.970 kr. for en udstillingsperiode på 1 måned. Hvis udvalget ønsker at have udstillingen stående i en måned mere (i alt 2 måneder) er der tillæg på 3.500 kr. - i alt 35.470 kr. for 2 måneder.
Yderligere søges der om 2.000 kr. for visning af film i Kulturium samt 5.000 kr.
til afholdelse af arrangement.

Der resterer på nuværende tidspunkt 119.200 kr. i Kulturpuljen.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter ansøgningen og beslutter, hvorvidt Kultur- og Fritidsudvalget vil finansiere udstillingen og afholdelse af filmvisning og arrangement.

Beslutning

Udvalget bevilgede 35.470 kr. til to måneders udstilling, samt 2000 kr. til visning af filmen i Kulturium og 5000 kr. til afholdelse af arrangementet.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Udstillingsproducer Vibeke Frederiksen søger om økonomisk finansiering til realisering af udstillingen Into the Ice.

Bilag

Sagsfremstilling

Vandkulturbåden Havfruen blev etableret i 2008, og har været i brug i 15 år. De primære brugere har været foreningen Isbjørnen og borgere med borgerkort. Vandkulturbåden rummer en sauna, bruser, toilet, opholdsrum med tekøkken samt udearealer.

Befolkningens idrætsvaner og ønsker til at være aktiv i fritiden ændrer sig med tiden. Generelt er der en udvikling med stigning i de blå aktiviteter. Flere ønsker at være aktive i og på vandet. Vinterbadning er en af de aktiviteter, som har oplevet en stigende tilslutning med ventelister på adgang til badefaciliteter i hele Danmark. Der er ligeledes stor efterspørgsel på adgang til Vandkulturbåden i Ishøj. Det er derfor relevant at kigge på, hvordan flest mulige Ishøj-borgere får glæde af badefaciliteterne.

I forbindelse med energibesparelser har der været reguleringer i brugen af Vandkulturbådens faciliteter. De energibesparende tiltag er iværksat i perioden april til september og vurderes løbende i forhold til energi- og forsyningskrisen. Der arbejdes yderligere med en modernisering af Køge Bugt Strandpark, der har det givet anledning til at drøfte Vandkulturbådens placering.

Det giver anledning til at se på organiseringen af Vandkulturbåden og mulig fremtidig brug af faciliteterne.

På nuværende tidspunkt er der to måder, hvorpå borgerne kan få adgang til faciliteterne: medlemskab via forening og eller køb af borgerkort.

Ishøj Strandbadeforening Isbjørn har af Ishøj Kommune fået tildelt tider på Vandkulturbåden til medlemmer af foreningen. Foreningen har 220 medlemmer. Foreningen har netop hævet medlemstallet fra 200 til 220. Foreningens venteliste er på nuværende tidspunkt på 99 personer, hvoraf 25 er Ishøj-borgere og 74 er fra andre kommuner. Det giver en forventet ventetid på ca. 2,5 år. Isbjørnens medlemmer fordeler sig på 52 medlemmer fra Ishøj Kommune og 168 medlemmer fra andre kommuner. Opgørelsen er fra sidste års ansøgning om medlemstilskud, hvorfor de 20 nye medlemmer ikke er en del af dette. Et kontingent gældende for et kalenderår koster 400 kr., og derudover er der et engangsgebyr på 250 kr. ved oprettelse. Foreningsmedlemmerne har adgang til Vandkulturbåden i følgende tidsrum: Alle ugens dage i morgentimerne kl. 06.00-11.00 samt kl. 11.00-13.00 fire af ugens dage (Tirsdag, torsdag, lørdag og søndag) samt eftermiddags- og aftentimer onsdage kl. 13.00-22.00.


Borgerkort administreres af Ishøj Idræts- & Fritidscenter. Borgerkortene fornyes en gang årligt, hvor det er muligt for alle at købe adgang til Vandkulturbåden. Der er 200 borgerkort til salg. For indeværende sæson fordeler de sig på 76 kort til Ishøj-borgere og 124 kort til borgere fra andre kommuner. Borgerkortene er først åbne for Ishøj-borgere og efter to uger åbnes der op for, at alle borgere kan købe uanset bopælskommune. Et borgerkort for et år koster 485 kr. for Ishøj-borgere og 705 kr. for ikke Ishøj-borgere. Derudover er der et gebyr på 140 kr. for kortet. Brugere med borgerkort har adgang til Vandkulturbåden i følgende tidsrum: Alle ugens dage (undtagen onsdag) i eftermiddags og aftentimer kl. 13.00-21.00.

Ved igangsættelse af proces for udvikling af borgernes brug af badefaciliteter på Vandkulturbåden er formålet at se nærmere på, hvordan badefaciliteterne kan komme flest mulige til gavn gennem følgende tiltag:

- Dialog med foreningen Isbjørnen om deres ønsker og idéer. Administrationen har haft et indledende møde med foreningen. Videre dialog igangsættes.

- Dialog med borgere om deres ønsker og idéer. Dette kan ske gennem et spørgeskema til alle med borgerkort og invitation til dialog med interesserede.

- Et kig på placeringen og hvilke muligheder en anden placering kan medføre.

- Hvilke fysiske tiltag kan tages i brug i forhold til adgang til båden om sommeren og om vinteren.

- Et kig på organiseringen i forhold til fordeling af tider, typer af medlemskab mv.


- Inspiration fra andre kommuner med tilsvarende faciliteter.


Lovgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil blive fremlagt i en særskilt sagsfremstilling.

Indstilling

at Kultur og Fritidsudvalget drøfter igangsættelsen af processen og eventuelle ønsker hertil.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Igangsættelse af proces for udvikling af borgernes brug af badefaciliteter på Vandkulturbåden.

Sagsfremstilling

Havnens administration har gennem lang tid efterlyst yderligere areal til brug for indretning af projektplads, hvor bådejere i havnen – for en kortere periode (op til 30 dage) – kan leje brugsret til en plads på land, hvor ens båd kan blive behandlet i bunden, ved installationer under vand (skrue m.v.) eller anden vedligeholdelse under normalt vandspejl.

Henvendelsen drejer sig om et areal foran Søspejdernes klubhus med adressen Hummeren 7.

Søspejderne, kommunen og havnen har gennemgået forskellige muligheder, der kan imødekomme Søspejdernes behov for udeareal på land og havnens behov for areal til projektplads. Parterne er i enighed nået frem til en ændring af forholdene tæt ved Søspejdernes klubhus, der kan tilgodese alle. Det tilføjes, at kommunens miljømyndighed samt beredskabet er konsulteret, og der er stillet krav til måden, hvorpå der skal ageres på pladsen med respekt af miljøkrav og hensyn til øvrige brugere i nærområdet.

Søspejderne ejer deres klubhus og varetager selv en løbende vedligeholdelse.

Opbevaringspladsen, beliggende umiddelbart ved Søspejdernes klubhus, ændres på en måde, så selve pladsen omdannes til en projektplads. Samtidig omdannes en del af den asfalterede kørevej til et jordbelagt opholdsareal specifikt for søspejderne, der også tilstræbes at blive begrønnet. Det er samtidig aftalt at ved større arrangementer med behov for aktiviteter på land, vil havneadministrationen anvise et egnet areal.

Det er aftalt, at denne løsning tages op til gensidig evaluering efter et forløb på 3 år, og der udarbejdes en aftale med nøjere beskrivelse af de nu lidt ændrede forhold, der skal tiltrædes af alle parter.

Jævnfør oversigtskort som bilag.


Lovgrundlag

Ingen

Økonomi

Havnen afholder udgifter ved etablering af den nye projektplads (inklusiv miljøkrav), mens kommunen forestår fjernelse af asfalt, nødvendig efterfølgende nivellering samt såning af græs. Den nødvendige økonomi holdes indenfor det eksisterende budget.

Indstilling

at orienteringen om de ovennævnte løsninger tages til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget

Beslutningstema

Orientering om ændring af de udendørs faciliteter for DDS Torshøj Søspejdere i Ishøj Havn.

Bilag

Sagsfremstilling

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifter. På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Udvalg

Andel af rådighedskatalog

Social- og Sundhedsudvalget

6 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

6 mio. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget

2 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

0 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

3 mio. kr.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

0,5 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget

3 mio. kr.

Samlet

20,5 mio. kr.


I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i april konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Dette med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning på udvalgsmøderne i maj, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni også inddrages til arbejde med rådighedsforslagene


Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:

  • 23. juni: Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
  • 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
  • 28. juni: Udfyldte skemaer med rådighedsforslag skal være indsendt til økonomiafdelingen senest den 28. juni.
  • 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren kvalitetssikrer administrationen forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
  • Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
  • 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.


Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Økonomi

Materialet vedr. budget 2024-2027 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2023.

Indstilling

at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmøderne i maj.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts - maj drøfter udvalgene budget 2024 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Sagsfremstilling

På byrådsmøde den 1. marts 2022 blev projektet for letbaneforplads Ishøj Strand ARKEN igangsat.

Med et letbanestop på Ishøj Strandvej har Ishøj Kommune en unik mulighed for kunst skabe et særligt sted for Ishøjs borgere og et markant vartegn, der hilser besøgende velkommen til Ishøj og til ARKEN.

Derfor har kommunen ansøgt Ny Carlsbergfondet om kunstfaglig bistand og økonomisk støtte. Fondet har valgt at donere et stedsspecifikt kunstværk af kunstnergruppen YEARS. Kunstnernes præsentation af kunstværket (skitsepræsentation) er vedhæftet som bilag sammen med oversigtsplanen der viser placering af kunstværket på pladsen.

Som besluttet på Kultur- og Fritidsudvalget i januar 2023 har processen været, at Ny Carlsbergfondet har godkendt donationen på bestyrelsesmøde 27. marts. I løbet af april underskrives aftale mellem Ny Carlsbergfondet og Ishøj Kommune om donation af kunst. Pladsen, hvor kunsten skal stå, er tæt koblet til udviklingen af idrætsområdet. Et område som kan have andre prioriteringer om 10 -20 år. Administrationen søger således at indgå i en fleksibel aftale, der kan imødekomme dette.

Kunstprojektet anlægges og etableres samtidig med letbaneforpladsen i 2024 med ibrugtagning primo 2025.


I forbindelse med donationen forpligter Ishøj Kommune sig til at forsikre og vedligeholde kunstværket i overensstemmelse med en driftsplan, som følger med kontrakten. Kunstværket er meget driftssikkert og vil ikke kræve meget vedligehold eller store afledte driftsomkostninger. Administrationen varetager opgaven med at kunsten registreres, driftes og vedligeholdes samt kommunikation og formidling om projektet.


Pladsens udformning og procesplan for projektet er til godkendelse i Teknik- og Bygningsudvalget 18. april 2024.


Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Orientering om kunstværk, som Ny Carlsbergfondet har doneret til Ishøj Kommune ved letbanestop Ishøj Strand Arken.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har en samarbejdsaftale med Kroppedal Museum. Kroppedal Museum har fremsendt et statusnotat, hvor der redegøres for samarbejdet i 2022 med de faste opgaver og særlige tiltag for året. Notatet er vedlagt i bilag.


I 2022 har der bl.a. været fokus på Kultur og Natur på Recept, Kulturpakker og deltagelse i arbejdet med Thorsbro Vandværks potentialer.
Foruden drift af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, så har arkivet også bidraget med formidling af relevante historiske artikler samt deltagelse i forskellige arrangementer; herunder de faste arrangementer på Bredekærgård med f.eks. Forårsfesten og Grøn Ishøj og i Vestegnens Kulturuge. Kroppedal varetager også formidlingen af udstillingen om Fyrsten.

Lovgrundlag

Museumslovens kap. §8
Samarbejdsaftale ml. Ishøj Kommune og Kroppedal Museum

Økonomi

Orienteringen har ikke økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Orientering om Kroppedal Museums arbejde i 2022 for Ishøj Kommune.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.