Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 19. september 2016 kl. 16.30
Mødelokale 2A, Bad Salzungen, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
- Dukkemuseum
Der er kommet en henvendelse om Ishøj Kommune har interesse i et Dukkemuseum. Forespørgslen er videresendt til Ishøj Lokalhistoriske Arkiv med mulighed for at lave en udstilling - Ishøj Teater - Ansøgning om egnsteateraftale
Der er kommet svar på ansøgningen om en fornyet egnsteateraftale mellem Ishøj Teater og Ishøj Kommune. Aftalen er godkendt af Statens Kunstfonds Projekstøtteudvalg for Scenekunst, men der sættes krav til justeringer i vedtægter samt at der udarbejdes en 4-årig udviklingsplan for teatret gældende for aftaleperioden.
På baggrund af svaret er, der indkaldt til møde mellem Kultur- og Fritidscentret og Ishøj Teater for at imødekomme anbefalingerne.
Svaret fra Statens Kundsfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst er vedhæftet. - Metalfigur på Next
En borger har rettet henvendelse om en metalfigur på Next. Borgeren har fået opbakning til undersøge mere om skulpturen. - Statistik fra april til august 2016 på brugerlogin til Vandkulturbåden
Vedhæftet dagsorden - Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek har udarbejdet den første fælles virksomhedsplan gældende for 2016 og 2017. Virksomhedsplanen er vedhæftet dagsordnen og udleveres desuden i kopi på udvalgsmødet.
- Projektet "Ishøjs bedste fagbog" er blevet nomineret til at modtage "Årets Læseinitiativpris 2016". Projektet er nomineret sammen med fire andre projekter. Bag prisen står Landsforeningen af Læsepædagoger
- Arken: Tak for støtten til sanddagen den 10. juni 2016
brev vedhæftet. - Natur- og Friluftspolitik – behandling af kommentarer fra de politiske fagudvalg
vedhæftet - "Det sker for børn på Ishøj Bibliotek"
pjecen uddeles på mødet
Beslutning
Til efterretning
Bilag
Resume
Kultur og Fritidscentret fremlægger forslag til anvendelse af mødelokalet Egely, således at lokalerne anvendes til opstart af en ny afdeling af dagtilbudene særligt rettet mod ældre borgere med anden etnisk baggrund med virkning fra 1. november 2016 og frem til 31. december 2017 med mulighed for forlængelse.
Mødelokalet vil i denne periode ikke kunne udlånes til foreninger i Ishøj Kommune. Foreningerne vil være henvist til Foreningshuset på Vejlebrovej 45B.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på møde den 21 juni 2016 i forbindelse med behandling af den nye værdighedspolitik at udvide det eksisterende aktivitetscenter på Kærbo med en ny afdeling særligt rettet mod ældre borgere med anden etnisk baggrund. Den nye afdeling tilknyttes aktivitetscentret på Kærbo, men skal grundet manglende ledige plads på Kærbo etableres på anden kommunal adresse. Den nye afdeling af aktivitetscentret skal på sigt integreres fysisk med det nuværende aktivitetscenter på Kærbo. Der er ikke fastsat dato for denne sammenlægning.
Den nye afdeling af aktivitetscentret vil have en åbningstid på tre dage ugentligt med mulighed for yderligere åbningstid i forbindelse med diverse arrangementer.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at stille Egely til rådighed for projektet i perioden 1. november 2016 til 31. december 2017 med mulighed for forlængelse af perioden.
Mødelokalet udtages i samme periode fra almindeligt udlån til foreninger.
Sagen genoptages på udvalgsets dagsorden, såfremt perioden skal forlænges.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Dansk Kurdisk Ungdomsforening søger om et særligt tilskud til opstart af nye aktiviteter og dermed en udvidelse af foreningen.
Sagsfremstilling
Dansk Kurdisk Ungdomsforening er en aktiv forening med knap 100 medlemmer, hvor der er aktiviteter tilpasset forskellige aldersgrupper.
Der er stor aldersspredning på medlemmerne, og derfor arbejder foreningen for at tilpasse aktiviteter til den enkelte målgruppe, men også på tværs af målgrupper.
Dansk Kurdisk Ungdomsforening har ugentlige aktiviteter. Der er dansehold for unge mennesker og der afholdes ugentlige møder i kvindegruppen, hvor der er forskellige emner og oplæg på dagsordenen. Foreningen oplyser, at der blandt har været oplæg om generel sundhed, sukkersyge med videre. Derudover afholdes aktiviteter med syning samt fejring af mors dag og kvindernes kampdag.
Dansk Kurdisk Ungdomsforening oplever en efterspørgsel fra medlemmer om et større udbud af aktiviteter. Det ønsker foreningen at imødekomme, men er udfordret økonomisk for at kunne igangsætte nye initiativer. Konkret ønsker foreningen at opstarte morgenaktiviteter, hvor medlemmer kan købe sund morgenmad og bruge morgenen sammen. Derudover er det et mål at opstarte flere aktiviteter med udgangspunkt i sport, musik og sprogundervisning.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at der ydes et tilskud på kr. 7.875,- Der vil ikke kunne forventes yderligere støtte.
Beslutning
Tiltrådt
Økonomi
Dansk Kurdisk Ungdomsforening modtog i 2015 et medlemstilskud på 7.875 kr., men har grundet personudskiftning i bestyrelsen ikke ansøgt om medlemstilskud for 2016.
Der er i 2016 indberettet 76 medlemmer, hvilket ville have udløst et medlemstilskud på 10.260 kr.
Der vil være dækning for udgiften på udvalgets puljebeløb.
Resume
Kultur og Fritidscentret fremlæger evaluering af fællesarrangementet lørdag den 4. juni 2016 i Ishøj Byhave.
Sagsfremstilling
Arbejdsgruppen har udarbejdet en evaluering af Byhavekoncert og Afterparty den 4. juni 2016.
Arrangementet var godt besøgt, men der er elementer i planlægningen, der kan blive bedre. En af hovedanbefalingerne i evalueringen er, at der bør være en projektorganisation med en projektleder og en arbejdsgruppe, som kan styre projektet.
Evalueringen er vedhæftet.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende evalueringen og at der etableres en projekt organisation.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Projektet Ishøj Ungebyråd besluttede i vinters 2 projekter: RegnbUGEN i uge 26 og Fritidsmesse 2016, der blev afholdt fredag den 9. september 2016.
Sagsfremstilling
Fritidsmessen blev afholdt den 9. september 2016 for Ishøj Kommunes unge i 6.-9. klasser. Det er de unge, der selv har taget initiativ til Fritidsmessen og har således også indgået i planlægningen af denne. Formålet med Fritidsmessen 2016 er at vise de unge et mangfoldigt fritidstilbud. Det er en aktivitetsbaseret messe, hvor de unge dels kan få lejlighed til at afprøve aktiviteten, blive klogere på egne interesser og samtidig få praktisk information om tid, sted og pris.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at udgiften afholdes over udvalgets puljebeløb i 2016.
Beslutning
Tiltrådt
Økonomi
Der er et samlet budget på 40.000 kr. for afviklingen af Fritidsmessen 2016 for unge. Udgiften kan afholdes over Kultur og Fritidsudvalgets pulje i 2016. Der er i budgetforslaget for 2017 afsat beløb til formålet (100.000 kr. )
Bilag
Resume
Byrådet 1. behandlede budgetforslaget den 22. august 2016.
I budgetforslaget til 1. behandlingen var der en ubalance på 57,0 mio.kr. for budget 2017 excl. indregning af særtilskudet. Onsdag den 31. august 2016 fik vi meddelse om, at Ishøj Kommunes særtilskud for 2017 udgør 23,0 mio.kr. Herefter udgør ubalancen 34,0 mio.kr.
Med henblik på at kunne skabe balance i budgettet er der udarbejdet et sparekatalog, som blev forelagt Byrådet ved 1. behandlingen. Sparekataloget udgør 15,0 mio.kr.
Der henvises til den udarbejdede budgetredegørelse 2017-2020 af 9. august 2016 samt til sparekataloget af 9. august 2016.
Byrådet har oversendt budgetforslaget - herunder sparekataloget - til 2. behandling i Byrådet, som sker den 4. oktober 2016.
Budgetforslaget har været udsendt til høringer i råd, institutioner, brugerstyrelser mv. samt til drøftelse og information i MED-udvalgene. Alle indkomne høringssvar vil indgå i Økonomi- og Planudvalgets 2. behandling af budgettet den 26. september 2016.
Kultur- og Fritidsudvalget har indhentet høringssvar fra de under udvalget hørende råd, institutioner mv. Disse høringssvar fremlægges.
Torsdag den 8. september 2016 er der budgetseminar for Byrådet, hvorfor der kan komme yderligere korrektioner til budget 2017.
Ungdomsskolebestyrelsen indstiller, at tage spareforslaget for Ungdomsskolen til efterretning.
Kulturskolebestyrelsen indstiller, at tage budgetudkast til efterretning.
Folkeoplysningsudvalget indstiller, at budgetforslaget for 2017 og overslagsårene 2018 - 2020 godkendes med følgende bemærkninger:
Det indstilles endvidere, at
- der udarbejdes forslag til permanente lokaler til Ishøj Bokseklub og Ishøj Boldklub i de lokaler, der tidligere blev anvendt til ’Den Flyvende Kuffert’.
- der findes midler til afstandsmarkeringer på løbestier på kommunens grønne områder.
- der findes midler til etablering af terrasse ved Foreningshuset Jægerbuen 2 B.
Der er modtaget ansøgninger til anlægsbudgettet:
- Etablering af lokaler til Ishøj Bokseklub og Ishøj Boldklub – 500.000 kr.
- Udskiftning af kunstgræsbelægning – 1.500.000 kr.
- Ishøj Havn – Etablering af havbad – 2.000.000 kr.
- NIKON – udvidelse af klubhus – 1.500.000 kr.
- Ishøj Sejlklub/Sydkystens Sejlklub – Udvidelse af klubhuse (køkkenområder) – 600.000 kr.
- Vandkulturbåden ”Havfruen” – Vedligeholdelse af bådens bund – 500.000 kr.
Indstilling
budgettet drøftes under henvisning til de igangværende politiske drøftelser om et muligt budgetforlig og at partierne ellers forbeholder sig ret til at indsende egne budgetforslag inden den 22. september 2016.
Det indstilles endvidere; at der udarbejdes forslag til permanente lokaler til Ishøj Bokseklub og Ishøj Boldklub i de lokaler, der tidligere blev anvendt til "Den flyvende Kuffert".
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
I foråret 2016 gennemførte Ishøj Kommune en ungeundersøgelse, der afdækkede de unges fritidsliv og herunder brug af kommunens fritidstilbud. På baggrund af undersøgelsens resultater besluttede Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget på deres møder i juni 2016, at administrationen skulle fortsætte arbejdet med at afdække unges fritidsvaner, udarbejde oplæg til formål for kommunens aftenklubber og ungdomsskolens klubdel, herunder forslag til et mere bæredygtigt klubtilbud. Sagen blev efterfølgende behandlet på byrådsmødet den 21. juni. På den baggrund blev oplæg til ny strategi for Ishøj Kommunes klubtilbud sendt i høring hos skolebestyrelser samt Ungdomsskolens bestyrelse forud for behandling i de stående udvalg.
Strategien indeholder formål, mål og principper for et nyt klubtilbud i Ishøj, som skal favne bredere og nå flere unge i målgruppen 13 - 18 år. Styregruppen bag strategien har, med undgangspunkt i resultater fra Ungeundersøgelsen samt generelle anbefalinger fra forskning om unge og fritidsliv, anbefalet at klubvirksomhed i Ishøj samles til ét samlet klubtilbud, med aktiviteter på flere matrikler. På baggrund af de beskrevne formål, mål og værdier i strategien anbefales det, at et nyt, samlet klubtilbud oprettes under Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,
- den videre proces
- at administrationen, med udgangspunkt i oplæg til ny klubstruktur, arbejder videre med en mere udførlig beskrivelse af struktur og indhold.
Beslutning
Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et materiale, der beskriver en model med central ledelse og en model med fast koordinering mellem klubberne, der er forankret på skolerne.
Udvalgene besluttede, at næste oplæg til klubstrategi drøftes i de to udvalg i november 2016, inden materialet sendes til høring.
Lovgrundlag
Lov om dag,- fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge:
Kapitel 10 om Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge:
§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.
Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.
Reglerne om forældrebestyrelser, der refereres til betyder, at der kan oprettes en bestyrelse efter reglerne for bestyrelser i daginstitutioner. Det betyder blandt andet, at der kan oprettes én bestyrelse til en klub, der er placeret på flere matrikler.