Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 20. marts 2017 kl. 16.30

Mødelokale 2E, Trzebinia, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

  1. Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek afholder den 30. og 31. maj et fælles personaleseminar. Temaet for seminaret hænger sammen med driftsstedets visioner som beskrevet i virksomhedsplan. Det overordnede fokus vil være profesionalitet og den gode service. Der holdes åbent, men med en begrænset betjening i begge huse. Den begrænsede betjening skyldes, at det er vigtigt at alle medarbejdere deltager i seminaret. Udgifterne til seminaret holdes indenfor driftsstedets egen ramme.

 

  1. I forlængelse af evalueringen af kulturnatten har det været et ønske fra Ishøj Centerforening at flytte datoen for kulturnatten. Der har været drøftet forskellige scenarier og sammenhængen til efterårets øvrige aktiviteter. Der er nu truffet beslutning om at kulturnatten afholdes d. 24. november, samtidig med black friday. Der vil blive udviklet et lokalt koncept, så kulturdelen stadig får et væsentligt fokus i markedsføringen. Det betragtes som et forsøg at placere de to begivenheder samlet og vil blive evalueret efterfølgende.

 

  1.  Ishøj Kultur Café planlægger i samarbejde med en lang række aktører en Europæisk filmfestival i uge 37. Festivalen knytter sig op på Vestegnens Kulturuges tema omkring at være på "elektrisk grund".

 

  1. Der er nu endelig taget beslutning om at Ishøj Svømmehal åbner søndag den 26. marts 2017, kl. 8.30. Der udarbejdes revideret åbningsprogram for hele åbningsdagen. Der vil blive gratis adgang til svømmehallen denne dag. 

 

  1. I forbindelse med undersøgelse om mulighed for etablering af klubhus til brug af Ishøj Bokseklub, har der været besigtigelse af lokalerne i Vejleåparken. Der afventes initiativ fra boligforeningen AAB.

 

  1. Videncenter for Folkeoplysning har udarbejdet rapporten 'Folkeoplysningen i kommunerne', som er baseret på en undersøgelse fra 2015. Rapporten giver et samlet indblik i aktiviteter, økonomi og procedurer på folkeoplysningsområdet. På Vifo's hjemmeside er der desuden korte artikler baseret på rapportens resultater.
    Rapporten er vedhæftet dagsordenen.

 

  1. Invitation til Byhavefestival og Fritidsmesse: Der er udsendt en invitation til Ishøjs foreninger om mulighed for at deltage med aktiviteter til Byhavefestivalen den 5. august og Fritidsmessen den 8. september, der afholdes for 6.-10. klasser i Ishøj Idræts og Fritidscenter.
    Invitationen er vedhæftet dagsordenen.

 

  1. Nyhedsbrev fra Ishøj Bibliotek.
    Nyhedsbrevet er vedhæftet dagsorden.

 

  1. Forårsfest på Bredekærgård den 8. april kl. 10-15. Her vil være mange aktiviteter, dyr og nye oplevelser i forbindelse med åbning af nye aktiviteter i projektet Bredekærgårds Formidlingsbaser.
    Flyer er vedhæftet dagsordenen.

 

  1. KL sender indbydelse til Kultur- og Fritidskonference i Aarhus den 9. og 10. maj 2017.
    Invitation og program vedhæftet dagsorden.

 

  1. Kultur og Fritidscentret kan oplyse, at der har været en lækage i forbindelse med nedkølingsanlægget for den kunstige skøjtebane i Ishøj Idræts og Fritidscenter, der har betydet at der er sket en mindre forurening af jorden omkring lækagestedet. Sagen håndteres i samarbejde med Park, Vej og Miljøcentret. Det vil være udgifter i forbindelse med oprensningen og genetablering af anlægget til fremtidig brug. Størrelsesordenen kendes endnu ikke, men er ikke indeholdt i de eksisterende budgetter.

 

  1. Referat fra Ungebyrådsmødet den 15. marts 2017 blev uddelt.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Resume

Thorsbro Vandværks Museumsforening søger om støtte på 10.000 kr. til underholdning på

Værket i forbindelse med Vandværkets Dag den 21. maj 2017.

 

Sagsfremstilling

Vandværkets Dag den 29. maj 2016 havde ca. 250 besøgende og betegnes som en succes og vil derfor blive gentaget i år.
Det er Thorsbro Vandværks Museumsforenings ambition, at arrangementet skal blive en fast tradition ligesom Det Grønne Ishøj har været det i mange år.
Programmet for dagen bliver som sidste år en blanding af musik, foredrag, leg med vand og mekanik.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at der ydes et tilskud for 2017 på 10.000 kr.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Der er på Kultur og Fritidsudvalgets puljebeløb budgetmæssig dækning for at støtte aktiviteten.

Oversigt over Kultur og Fritidsudvalgets pulje vedhæftes dagsordenen.

 

Bilag

Resume

Formanden for Kultur og Fritidsudvalget har inviteret sekretariatschef Rune Holm Andersen til at give en orientering om arbejdet med kulturaftalen generelt og med særligt fokus på indsatsen fra Ishøj Kommune set fra Kulturmetropolens synsvinkel.

 

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune er en af de 14 kommuner, der er deltager i kulturaftalen for Hovedstadsområdet (Kulturmetropolen). Ishøj kommune har det politiske og administrative formandskab i kulturaftalen.

Kultur og Fritidscentret anvender deltagelse i kulturaftalen til at sikre at kommunens kulturinstitutioner indarbejder en innovationstankegang i den daglige drift for at sikre at kulturinstitutionernes tilbud til borgerne er tidssvarende. Dannelsen af netværk med andre kulturinstitutioner i Hovedstadsområdet er ligeledes en vigtig del af samarbejdet indenfor kulturaftalens rammer.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at tage sagen til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning.