Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 20. april 2022 kl. 16.30
Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
- Kulturium Musikteater: Der er modtaget bevilling på 76.000 kr. fra aktivitetspuljen for perioden 16. januar til 4. februar. Aktivitetspuljen er en statslig pulje i forbindelse med Covid-19 og støtter de allerede planlagte aktiviteter i forbindelse med de restriktioner kulturlivet var underlagt.
- Kulturium: Ved Kulturiums 4 støttearrangementer for Ukraine som blev afviklet den 11. og 12 marts med fokus på kulturens samlede kraft, blev der indsamlet kr. 63.099,- som er blevet doneret til Røde Kors.
- Kulturium Bibliotek: Forældre kan nu på en nemmere måde oprette deres barn som låner med NemID. Når en forælder opretter sit barn på denne måde, bliver de automatisk sat på som økonomisk ansvarlig i bibliotekssystemet Cicero. De kan også her opdatere information om økonomisk ansvarlig, hvis deres barn allerede er oprettet.
- Kulturium Bibliotek, Musikteater og Biograf: Kulturium har reorganiseret og moderniseret sine medlemskaber ved indgangen til 2022. Baggrunden for dette er en styrkelse af tilbuddene på tværs af hele Kulturium, men også en henvendelse fra ministeriet ift. priser på børneteater som har været for lave i Ishøj ift. fremadrettet at modtage formidlingstilskud. Borgerne har modtaget de nye medlemskaber godt og særligt er tilmeldingerne til børneklubben øget markant fra 58 medlemmer til i dag 168 medlemmer. Et medlemskab gælder for op til fem familiemedlemmer, hvorfor de 168 dækker over endnu flere borgere.(se bilag for beskrivelse af medlemskaber)
- Ishøj Kommune tilbyder 3 mdr. gratis prøveperiode til nye pensionister, efterlønsmodtagere og nye borgere til Ishøj Svømmehal samt 2 fribilletter til biografen. Dette tilbud gøres også gældende for nyankomne ukrainske flygtninge. Denne mulighed bliver en del af en større pakke af kultur- og fritidstilbud til de nyankomne ukrainere.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Resume
Årshjul for tilbagevendende sager til Kultur- og Fritidsudvalget fremlægges.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget efterspurgte på mødet i februar 2022 et årshjul med tilbagevendende sager til udvalget. Administrationen fremlægger her årshjul til udvalgets orientering. Årshjulet er nuværende bud på tidspunktet for behandlingen af de enkelte sager. De kan rykkes mellem møderne. Udover de tilbagevendende sager kan der komme andre sager som skal behandles på udvalgsmøderne. Årshjulet er vedhæftet i bilag.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at tage orienteringen om årshjulet til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Udvalget har indstillet kandidat.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Udvalget har indstillet kandidat.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Udvalget har indstillet kandidat.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Udvalget har indstillet kandidat.
Resume
Torslunde Festival har fremsendt ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget om øget tilskud. Kultur- og Fritidsudvalget behandlede i 2019 og i 2020 tilsvarende ansøgninger.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen i Torslunde Festival har lagt en plan for udviklingen af Torslunde Festival. Planen falder i tre faser og forudsætter en løbende stigning af Ishøj Kommunes tilskud til festivalen.Torslunde Festival har med Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om at hæve det årlige tilskud fra 100.000 kr til 175.000 kr. fra 2018 gennemført to af de tre faser i udviklingsplanen. Med baggrund i bestyrelsens plan søger Torslunde Festival om, at deres tilskud fra Ishøj Kommune forhøjes til 300.000 kr. i 2022 og de efterfølgende år. Det øgede tilskud skal primært anvendes til større bands.
Torslunde Festival fremsendte lignende ansøgninger i både 2019 og i 2020, der blev behandlet på møderne i december de pågældende år. Udvalget afslog i begge tilfælde ansøgningerne og i 2020 besluttede udvalget at "fastfryse Torslunde Festivals tilskud på 175.000 kr. for 2021 og overslagsårerne".
Der er ikke andre direkte sammenlignelige kulturaktiviteter i kommunen. Ift Kulturarrangementer med musik og koncerter har Ishøj Kommune i regi af Kulturium rytmiske koncerter gennem hele året. Til finansiering af de 30 30-40 dage med musik i Kulturium i 2022 er der er 483.000 kr. Ift andre kulturaktiviteter som Ishøj Kommune giver tilskud til, så er det bl.a. Ishøj Hamonika Festival og Ishøj Vikingemarked som begge modtager 25.000 i årligt tilskud. Harmonikafestivalen er et to-dages arrangement, hvor harmonikaspillere fra hele landet underholder. Ishøj Vikingemarked er et tre-dages marked med boder og underholdning, hvor vikinger fra hele landet leverer aktivitet. Begge kulturarrangmenter har gratis adgang for borgere.
På budgettet til Torslunde Festival er der afsat 178.000 kr. som følge af pris og lønfremskriving af budgettet. Ved kommunens udbetaling af tilskud af typen "andre kulturelle opgaver" afløftes særlig moms. I praksis betyder det, at Thorslunde Festival vil modtage 193.478 kr. i udbetalt tilskud fra kommunen ift det afsatte budget på 178.000 kr.
Kultur- og Fritidscentret kan på nuværende tidspunkt ikke anvise ledige midler til at imødekomme ansøgningen. Administrationen foreslår, at Thorslund Festivallen får udbetalt de 193.478 kr. og ansøgningen ift kommende år på lige fod med andre ønsker kan overgå til årets budgetforhandlinger.
Økonomi
Tilskuddet til Torslunde Festival er i budget 2022 og overslagsårerne sat til 178.000 kr.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at udbetale de 193.478 kr. i år med afsæt i økonomien med mulighed for at drøfte ønsket om øget tilskud på lige fod med andre ønsker i budgetforhandlingerne for de kommende år.
Beslutning
Administrationens indstilling vedtaget.
Bilag
Resume
Renoveringen af Gildbroskolens hal har været i udbud, og der er kommet tilbud ind, hvor det på baggrund af forhandlinger med de bydende har været muligt at indgå en kontrakt med Øens Murerfirma, der ligger inde for den samlede økonomiske ramme på 12 mio. kr.
Sagsfremstilling
Sagen har tidligere været behandlet på byrådsmøde d. 06.04.2021, og i august 2021 blev det aftalt med Gildbroskolen og Center for Kultur og Fritid, at arbejdet skal udføres i forår/ sommer 2022.
Baggrunden for renoveringen er den opstigende
fugt fra grundvandet, som er årsag til
skaderne, der nu udbedres. Rent konkret udføres der udvendig opgravning for etablering af omfangsdræn, der bortleder grundvand
langs sokkel og under betondæk i hallen. Indvendigt bortskaffes gulv og betondæk. Derefter afklares rådighedshøjde til dræn og isolering og nyt betondæk. Efterfølgende etableres nyt sportsgulv.
Som del af processen har det været undersøgt om loftshøjden kunne øges, når man var igang med renovering. En øget højde vil kræve en underfunderering af fundament. Overslagsmæssigt ville det koste 3,5 mio. i 2021 priser.
Det er på denne baggrund ikke en del af projektet.
Udbuddet af opgaven er udført i et presset marked, og det har været svært at få firmaer til at byde på opgaven. Flere firmaer har først accepteret deltagelse og er efterfølgende sprunget fra, så der har kun været to bydende på opgaven. Arbejdet omhandler:
- at nedbryde og bortskaffe eksisterende gulvkonstruktion,
- at udgrave hele terrændækket for etablering af nødvendigt dræn under selve gulvkonstruktionen,
- at etablere ny gulvkonstruktion og lave ny gulvbelægning.
Arbejderne bliver udført iht. tidsplanen, jævnfør bilag 1.
Orienteringen forelægges samtidigt i Teknik- og Bygningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.
Økonomi
Budgettet til renoveringsopgaven udgør 12 mio. kr., heraf udgør tilbuddet fra entreprenør ca. 8,5 mio. kr. inkl. særpriser. Indledende undersøgelser, Rådgiverydelser til projektering, udbud og byggeledelse udgør ca. 1 mio. kr. Herefter henstår ca. 20% til uforudsete udgifter, hvilket er nødvendigt, da der bl.a. kan være ukendte jordbundsforhold.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Resume
På mødet i februar 2022 blev det principielt besluttet, at der skulle arbejdes videre med en ny idrætshal, der kunne rumme en basketbane og sende sagen i høring hos skolebestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget. Høringssvarene er nu kommet ind, og både skolebestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget kan acceptere en hal, der kan rumme en basketball bane i stedet for en større - og dyrere - hal der kan rumme en håndboldbane. Her skal der træffes endelig beslutning om hallens størrelse.
Sagsfremstilling
Skolebestyrelsen peger i deres høringssvar på, at en baskethal vil give den bedste sammenhæng og proportion ift. deres SFO bygning, legeplads, atletikbane og resterende udeareal. Udearealet vægtes særligt, da støjvoldsprojektet har reduceret arealet betydeligt. Skolebestyrelsen nævner desuden, at man i den videre proces skal sikre, at den nye tilkørselsvej er stor nok til personbiler, såvel som redningskøretøjer. Se bilag 1 for fulde høringssvar.
Folkeoplysningsudvalget indstiller i deres høringssvar, at der arbejdes videre med en hal, der kan rumme en basketbane (15x28 m), volleybane (9x18 m) samt tennisbane (8,23x23,77 m), der kan leve op til de respektive forbundskrav, hvad angår banestørrelse og udenomsarealer. De påpeger, at materialet på nuværende tidspunkt ikke er retvisende, da de ikke overholder Dansk Basketball Forbunds krav til størrelse. Derfor skal man i den videre projektering inddrage de respektive foreninger og råd for at sikre, at den nødvendige idrætsaktivitetsviden kommer med fra start. Det betyder, at SFO-delen bliver mindre, og selve hallen bliver større, men den samlede størrelse er ens. Desuden indstiller de, at der skal undersøges muligheder og økonomi til en springgrav for gymnastikudøvere. Se bilag 2 for fulde høringssvar.
Administrationen tager opmærksomhedspunkterne til efterretning og sikrer, at der sker den nødvendige brugerinddragelse, når først rammen for projektet er besluttet. I den videre projektering vil muligheden for en springgrav desuden blive undersøgt og taget med i projektet, såfremt budgetrammen kan overholdes.
Sagen forelægges Teknik- og Bygningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget samtidigt.
Økonomi
Hvis man ønsker at fastholde den oprindelige indstilling, hvor der lægges op til en idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane), scenarie 1, vurderes det, at økonomien samlet udgør 22 mio., og derved overskrides den oprindelige økonomiramme med 7 mio. kr. Økonomien til den store hal fremgår af bilag 3. Den afledte drift af bygningen (drift, forbrug og VL) forventes at udgøre ca. 1,25 mio. kr. årligt. Dette er udgifter, der indgår i servicerammen og vil have effekt, når hallen står færdig i 2024. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling, skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår, da en evt. merudgift vil belaste anlægsloftet.
Hvis man reducerer arealet, så spillefladen rummer en basketbane, vurderes det, at den oprindelige økonomiramme på 15 mio. kan overholdes. Den afledte drift af bygningen forventes at udgøre ca. 800.000 kr.
Der søges nu om kr. 4 mio frigjort af den oprindelige økonomiramme på kr. 15 mio.
Markedet er i højkonjunktur, og derfor er prisniveauet for større byggerier svært at forudsige.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der igangsættes halprojekt i størrelsen, der kan rumme basketbane mm. og med mulighed for springgrav såfremt det kan rummes økonomisk, og der søges anlægsbevilling på 4 mio. kr. til færdigprojektering og byggemodning med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb i 2022. Der søges anlægsbevilling til selve udførelsen, så der er indhentet priser efter udbudsfasen.
Beslutning
Administrationens indstilling vedtaget med ønsket om at der findes midler til en springgrav.
Særindstilling: Milishia Moradi (L) stemte imod ud fra ønsket om få bygget en stor hal med plads til en håndboldbane og springgrav.
Bilag
Resume
Ishøj Teater fremsender årsrapport, regnskabserklæring og revisionsprotokol for 2021 til godkendelser jf. bestemmelserne i egnsteaterlovgivningen.
Sagsfremstilling
Ishøj Teater fremsender årsrapport, regnskabserklæring og revisionsprotokol for 2021. Der er ingen påtegnelser fra revisionsgennemgangen.
Ishøj Teater fremlægger en årsrapport for 2021, der også har været præget af Covid-19 restriktioner. Ishøj Teater har dog budgetteret med den mulige usikkerhed og har derfor planlagt derefter. Dette afspejles også i regnskabet. Det er lykkes Ishøj Teater at genneføre 98 forestillinger på den stationære scene for 11.107 publikummer. Deruover har der være gennemført 59 turnéforestillinger for estimeret 5.900 publikummer.
Først på året meddelte A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, at de donerer DKK 37,1 mio. til udvidelse og fornyelse af teateret. Donationen muliggør nu den fornyelse, som der længe har været et ønske fra Ishøj Teater.
På grund af Covid-19 restriktionerne er flere af Ishøj Teaters sekundære aktiviteter udskudt til 2022, men det lykkes både at gennemføre et længe ventet egnsteaterspil med Tranegilde Landbylaug, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, Bredekærgård og en lang række frivillige samt 4 rundvisninger med titlen "Turist i egen kommune".
Lovgrundlag
Gældende Egnsteateraftalen 2021-2024, der er indgået i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 246 af 18/03/2020) med tilhørende bekendtgørelse om egnsteater (jf. BEK nr. 1099 af 26/10/2019).
Økonomi
Ishøj Teater kommer ud med et stort overskud på 534.836 kr., som skyldes aflysninger og udsatte samarbejder. Balancen viser nu en egenkapital på 3.584.979 kr. Ishøj Teater har i en årrække lagt økonomi til side til fornyelsesprojektet. Det forventes, at egenkapitalen benyttes til inventar og uforudsete udgifter i forbindelse med den kommende bygning, der skal huse det fremtidige teater.
Der er ikke brugt midler fra det særlige udviklingstilskud (Journalnr. UT.2019-0008) pga. Covid-19 restriktioner.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget godkender det fremsendte årsregnskab for 2021.
Beslutning
Administrationens indstilling vedtaget.
Bilag
Beslutning
Udvalgsmedlemmer har modtaget en henvendelse fra Ishøj Volley og Beach Volley Klub. Foreningen har også skrevet til borgmesteren. Udvalget ønsker at få svar til klubben tilsendt til orientering og at dialogen med klubben om de muligheder som kommunen kan tilbyde fortsætter.
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at referatet godkendes.
Beslutning
Godkendt.