Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 20. november 2017 kl. 16.30

Mødelokale 2E, Trzebinia, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  1. Der afholdes Julestue på Bredekærgård den 2. og 3. december 2017.
    Postkort om arrangementet uddeles på mødet.
  2. Kultur og Fritidscentet fremlægger nyhedsbrev fra Jump4fun. Denne gang med en spændende rapport, der er udarbejdet på baggrund af interview af 100 Jump4fun-børn i juni måned 2017. Jump4Fun har i sæsonen 2017/2018 stadig Ishøj Gymnastikforening med og som ny forening er Ishøj Volley & Beachvolley kommet med. Der tilbydes to ugentlige træninger for de overvægtige 6-16 årige, mandag og onsdag, begge dage 17-18.00. Der er udover træningen også indlagt familietræninger, madskoler, lejre mv.. Jump4Fun er et samarbejde mellem Kultur og Fritidscentret og Sundhedsplejen fra Ishøj Kommune samt DGI. Seneste nyhedsbrev om Jump4fun er vedhæftet dagsordenen.
  3. Ishøj Bibliotek afholdt Nordisk Spildag lørdag d. 4. november. Lidt over 600 var forbi biblioteket i løbet af dagen. Der var spil for alle aldre og temperament. Børnene var helt vilde med at prøve Nintendo Switch, Fifa 18 på storskærm, kæmpe skak og batminton på Bibliotekstorvet. De voksne blev nostalgiske og brugte lang tid på 5 gammeldags arkademaskiner. Både børn og voksne syntes, at VR spillet Bombsquad hvor de skulle samarbejde om at desarmere bomber var fantastisk.
  4. Ishøj Bio var igen i år en del af Ishøj Bycenters efterårsbilletter. Antallet af solgte billetter er stabilt ift. de seneste år:

2017: 2.456 billetter
2016: 2.460 billetter
2015: 2.340 billetter
2014: 1.746 billetter
2013: 1.417 billetter
2012: 2.421 billetter

  1. Aftale om leje af Landsbysalen på Bredekærgård.
    Kultur og Fritidscentret har afholdt en række møder med Tranegilde Landsbylaug om leje af Landsbysalen på Bredekærgård. Udkast til aftale er vedhæftet.
  2. Ungdomsskole, aftenklubberne og klubkoordinatoren er gået i gang med udmøntningen af den nye klubstruktur. I februar 2018 forventes de nye åbningstider og aktivitets- og handleplan for aftenklubberne at være klar og den nye klub i Ungdomsskolen forventes at stå klar til åbning.
  3. Med satspuljeaftalen for 2018-2021 har regeringen afsat 24 mio. kr. i perioden til initiativet Get2Sport. Formålet med initiativet er at understøtte den fortsatte udbredelse af projektet Get2Sport under Danmarks Idrætsforbund (DIF) for på den måde at understøtte indsatsen med at rekruttere frivillige og medlemmer til lokale idrætsklubber i udsatte boligområder, herunder i forhold til nydanske piger og kvinder. Målet er at udvide samarbejdet til yderligere 14 kommuner. Rapport om effekten af foreningsidræt i udsatte boligområder er vedhæftet dagsordenen.
  4. Ishøj Bibliotek får ny hjemmeside i uge 48
  5. Byhavekoncerter 2018
  6. Kulturen i Ishøj, december - februar blev uddelt på mødet.
  7. Program for Kulturnatten blev uddelt på mødet.

Beslutning

Punkt 5: Charlotte Jørgensen, (O) kan ikke godkende lejeaftalen og ønsker at ordningen gælder alle borgere i Ishøj Kommune.

Bilag

Resume

Ishøj Bibliotek fremsender udkast til ændret reglement for 2018. Det gamle og nye reglement er vedhæftet dagsordnen. Der er hovedsagelig tale om uddybelser og præciseringer af procedurer, bl.a. i forhold til sms-påmindelser og udlån. Derudover ønsker biblioteket fremover at medtage takster som et løsblad til reglementet, således at reglementet ikke skal gentrykkes årligt.

Det nye reglement vil blive layoutet, således at det præsenteres i et pænt og tidssvarende format.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at forslaget til ændringer godkendes med virkning fra 1. januar 2018.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Ishøj Bibliotek fremsender overblik over de samlede omkostninger forbundet med arbejdet med at realisere visionerne for ændringerne i biblioteksrummet jf. den godkendte arkitekttegning.

 

Sagsfremstilling

Ved Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 18. september godkendte udvalget at Ishøj Bibliotek igangsatte indretningsarbejdet i overensstemmelse med arkitekt Mette Millings tegninger. Center for Ejendomme og Byggesager varetager bygningsarbejdet og indhentning af tilbud på denne del. Ishøj Bibliotek varetager selv indhentning af tilbud på inventar løsninger hvor relevant.

Arbejdet med indretningsplanen er i forbindelse med budgettering blevet opdelt i otte faser:

1. Aktivitetsrum

2. IT-områder

3. Velkomstområde v. ny indgang

4. Samtalerum

5. Børneområde

6. Væg v. børneområde

7. Oaser og loungeområder

8. Nyt publikumsområde (inddragelse af del af depotrum)

Vedhæftet dagsordenteksten er Mette Millings plantegning hvorpå de otte områder er markeret for at give et overblik. Et notat der beskriver økonomien og plan for igangsættelse af arbejderne. Derudover er vedhæftet et detaljeret excelark, hvor de udspecificerede udgifter fremgår.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at godkende at arbejdet med indretningen fortsættes i henhold til sagsfremstillingen, notat og budget.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Det vurderes at de samlede udgifter for gennemførsel vil være 1.356.000 kr. I indeværende budgetår har Ishøj Bibliotek mulighed for at igangsætte 1. aktivitetsrum, 2. IT-områder og 3. Velkomstområde v. ny indgang. Det beløber sig til 606.000 kr. I 2018 vil Ishøj Bibliotek indenfor egen budgetramme kunne finansiere: 4. Samtalerum og 5. Børneområde. Det beløber sig til 232.000. De øvrige elementer er pt. ufinansierede, men kan f.eks. blive aktuelle i budget 2019 eller hvis der opstår luft på andre budgetområder. Udvalget vil løbende blive opdateret omkring projektets fremdrift.

Bilag

Resume

Ishøj Bio fremsender evaluering af Ishøj International Film Festival som blev afholdt som del af Vestegnens Kulturuge.

Sagsfremstilling

Ishøj Bio afholdt for første gang International Film Festival. Det vedhæftede notat evaluerer festivalen og indeholder fremadrettede overvejelser.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at evalueringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Økonomi

Ishøj International Film Festival har samlet indebåret udgifter på 24.300 kr. for Ishøj Bio, det er eksklusiv udgifter til personale og indtægter fra barsalg.

Bilag

Resume

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages 2 budgetopfølgninger om året, som fremlægges til politisk behandling. Den første budgetopføglning blev godkendt af Byrådet på mødet den 28. juni 2017.

Sagsfremstilling

Der er nu foretaget 2. budgetopfølgning for 2017, som overordnet for Ishøj Kommune viser en forventet mindreudgift på 34,4 mio.kr., jf. vedlagte oversigt. Broderparten af det forventede mindreforbrug er relateret til beskæftigelsespuljen samt den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Der forventes mindreudgifter inden for servicerammen på 9,9 mio.kr., mens der uden for servicerammen forventes mindreudgifter på 24,8 mio.kr. På finansieringssiden er der forventning om merudgifter på 0,3 mio.kr.

Under Kultur- og Fritidsudvalgets områder er der forventning om et merforbrug på 0,7 mio.kr. Det indstilles, at der gives tillægsbevilling hertil.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalgene for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Der er udarbejdet notat af 06. november 2017 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning. Bilag B viser den samlede beløbsmæssige oversigt.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,
at budgetopfølgningen tiltrædes,
at der gives bevilling inden for fagudvalgets område i henhold til oversigtsskemaet.

Beslutning

Tiltrådt

Udvalget vil i januar måned have Ishøj Svømmehal som tema, herunder statistik.

Økonomi

Budgetopfølgningen udviser et samlet mindreforbrug på 34,4 mio. kr. jvf. vedhæftet oversigt.

Bilag

Resume

Dansk-Kurdisk Ungdomsforening søger om tilskud til afholdelse af en teaterforestilling den 18. januar 2018.
Foreningen søger et tilskud på 42.000 kr. til afholdelse af arrangementet. De samlede udgifter forventes at være 54.000 kr.
Ansøgning og budget for forestillingen vedhæftes dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dansk-Kurdisk Ungdomsforening arrangerer en teaterforestilling, der opføres af en teatergruppe fra Tyrkiet.
Salen i Ishøj Kultur Café er booket til forestillingen.

Stykket behandler problematikker for etniske minoriteter i majoriteten på en humoristisk måde og vil blive opført på engelsk.
I Kultur cafeen er der udstyr til at vise en dansk oversættelse af stykket på en skærm samtidig med at forestillingen er i gang.
Arrangementet er åbent for alle.

Med forestillingen ønsker Dansk-Kurdisk Ungdomsforening at give både unge mennesker og voksne en god kulturel oplevelse og samtidig skabe interesse for teater.
På sigt har foreningen et håb om at starte et teaterhold, hvilket forestillingen skal være med til at skabe interesse for.
Formålet med at afholde arrangementet er derudover at bringe de unge medlemmer og deres mødre tættere sammen gennem et fælles ansvar for at afholde forestillingen.
På den måde håber foreningen, at flere unge engagerer sig i foreningslivet.

Indstilling

Kultur og fritidsudvalget vedtager, at der ydes et tilskud på 12.000,- kr. til leje, lys og lyd.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Der er opstillet et budget for arrangementet, hvoraf det fremgår, at udgifterne forventes tilsammen at være på 54.000 kr.
Foreningen budgetterer med en billetpris på 100 kr. og en forventning om at sælge 100 billetter.
Der søges om et tilskud på 42.000 kr., så det er muligt at holde billetprisen på de 100 kr.

Der vil være budgetmæssig dækning for udgiften på Kultur og Fritidsudvalgets puljebeløb i både 2017 og 2018.
Oversigt vedhæftes dagsordenen. 

Bilag

Resume

Torslundefesivalen fremsender i mail af 18. september 2017 ansøgning om udvidet samarbejde med Ishøj Kommune. Samarbejdet vil primært være i form af et øget kommunalt tilskud og udstedelse af underskudsgaranti. Ansøgningen vedhæftes dagsordenen.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret har på baggrund af drøftelserne på udvalgets møde den 10. oktober 2017 indkaldt Torslundefestivalen til møde den 1. november 2017.
Mødeindkaldelsen i skrivelse af 18. oktober 2017 og mødereferat af 2. november 2017 vedhæftes dagsordenen.
På mødet den 1. november blev datoen for for afholdelsen af torslundefestivalen 2018 drøftet. Festivalen fastholder datoen for 2018, men foreslår samtidig, at der indgås en 3- 5 årig aftale om datoerne og det fremtidige samarbejdes omfang.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at

Beslutning

  • tilskuddet for 2018 kan udbetales, når budget fremsendes.
  • der laves en aftale om arrangements datoer
  • der tages stilling til det fremtidige samarbejde januar kvartal 2018, når budget for 2019 foreligger.

Tiltrådt.

Økonomi

Der er i budgettet for 2018 afsat 92.000 kr. til formålet.
Der anmodes om en ændring af tilskuddet op til 300.000 kr. årligt samt en underskudsgaranti.
Kultur og Fritidscentret kan oplyse, at der ikke ydes underskudsgarantier til arrangementer.

Bilag

Resume

Af vedhæftede bilag fremgår forslag til Børne- og Undervisningsudvalgsmøder og Kultur- og Fritidsudvalgsmøder i 2018. Som udgangspunkt er møderne placeret den 3. mandag i hver måned. Kultur og Fritidsudvalget med start kl. 16.30 og Børne- og Undervisningsudvalgsmøderne kl. 18.30. Der er fælles middag kl. 18.00. I juli er der ikke udvalgsmøder pga. sommerferien.

Sagsfremstilling

Af forslaget til mødeplanen fremgår følgende:

 

  • I februar er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag i måneden pga. vinterferien.
  • I maj er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag i måneden pga. Pinsen
  • I oktober er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag i måneden pga. efterårsferien.
  • I december er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag i måneden pga. julen.

 

I de måneder, hvor udvalgsmøderne flyttes en uge frem, foreslås det, at de lægges på tirsdage, da de ellers vil være placeret samtidig med møderne i Social- og Sundhedsudvalget.

Administrationen foreslår, at mødeplanen kan justeres på udvalgsmødet i december, når der har været konstitueringsmøde, og vi ved, hvem der bliver udvalgsmedlemmer fra den 1. januar 2018.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget til udvalgsmøder i 2018 godkendes. 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Ishøj Kommunes Medborgerpolitik skal revideres som et led i den nye struktur, der er i Ishøj Blomsten.

Sagsfremstilling

Formålet med revidering af Ishøjs politikker er at samle Ishøjs politikker i 6. Medborgerpolitikken er en af dem, der skal gennemgå en revidering. Der i forbindelse med det projekt udarbejdet et oplæg til kommissorium, der er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende kommissoriet.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Som et led i den nye struktur, der følger med Ishøjblomsten, skal Ishøj Kommunes Kulturpolitik revideres.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommunes politikker skal som følge af udarbejdelsen af ishøjblomsten samles til 6 politikker. I den forbindelse er Kulturpolitikken en af de politikker, som skal revideres. I forbindelse med dette arbejde er der udarbejdet et udkast til et kommissorium. Udkastet er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at godkende kommissoriet.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag