Referat
Kulturskolebestyrelsen torsdag den 9. september 2021 kl. 18.00
Kulturskolen
Sagsfremstilling
- Kulturskolelederen orienterer om læreransættelserne i den nye sæson og forhold i forbindelse med ansættelserne i Ishøj Kulturskole.
- Antallet af tilmeldte på kulturskolen ser rimeligt ud. Der er dog udfordringer med elevtilmeldinger på enkelte instrumenter. Der vil i slutningen af august og starten af september være agitation på skolerne, i Sfo’er, annoncer i lokalavisen, på facebook og lokalt. Liste med antal af tilmeldte i kulturskolen er vedhæftet som bilag.
- Som noget nyt i denne sæson er der aftalt samarbejde med sfo’en på Ishøj Skole om kor for 1.- 3. klasses elever. Udover en lærer fra kulturskolen deltager sfo’en med en pædagog i undervisningen. Kulturskolen fortsætter med celloundervisning på Ishøj skole. På Vibeholmskolen tilbydes der fortsat band for 3. og 4. klasses elever, på Gildbroskolen tilbydes der også fortsat band og som noget nyt blæserkarrusel med saxofon, tværfløjte og messing. Der er planlagt én dramaworkshop for børn i december. Derudover er der også planlagt tre workshops for familier med billedkunst i løbet af sæsonen og i vinterferien tilbydes et tværfagligt projekt med dans, sang og drama. Der tilbydes to nye holde for voksne: "Latinamerikansk dans" og "Støv dit instrument af" - et orkester for voksne, der har spillet engang og har lyst til at komme i gang igen eller voksne, der allerede spiller lidt.
- Kulturskolen har indgået aftaler med folkeskolerne om følgende samarbejder:
- Strandgaardskolen: Strygerprojekt for 3. årgang
- Ishøj Skole: Bandprojekt for 5. klasse og danseforløb for 9. klasser
- Gildbroskolen: Strygerprojekt for to 3. klasser og musikproduktion for én 8. klasse
- Vibeholmskolen: Bandprojekt for tre 5. klasser
- Vejlebroskolen: Blæserprojekt for to 4. klasser
- Alle 2. klasser i Ishøj modtager undervisning af kulturskolen gennem workshoppen - små komponister
Der er fortsat kompagnonundervisning i alle 0. klasser, 2. klasserne inviteres til orkesterdag, 3. klasserne til dansedag og 4. klasserne til kordag.
- Den 19. september, i Vestegnens Kulturuge, har kulturskolen i samarbejde med Kulturium og Bredekærgaard et fællesarrangement med gåtur, sang, koncert og historiefortælling. Kulturskolens del hedder "Sing-a-Thon". Der foregår lignende arrangementer i de andre kommuner i VKIR samarbejdet. Derudover arrangerer kulturskolen den 11. september billedkunst-workshop for familier.
- Kulturskolen tilbød i år dans og drama som sommerferieaktiviteter. Dans blev tilbudt med to forskellige hold henholdsvis for 6-10 årige og 10-14. Drama blev tilbudt for 10-14 år. Der var god tilslutning til alle tilbud. Holdene blev afsluttet med forestillinger for familie.
- I samarbejde med folkeskolerne og Levende Musik i Skolerne er skolekoncerter for skoleåret 2021/22 fast lagt. Skolekoncerter står i aktivitetskalenderen.
- Kulturskolen påtænker i samarbejde med Brøndby Musikskole og Glostrup Musikskole at ansøge Kulturstyrelsen om støtte til projekt om "udvikling af langtidsholdbare modeller af forudsætningsfrie og demokratiske undervisningsaktiviteter, som kan give nye målgrupper adgang til musikudfoldelse". Musikskolerne ønsker at afprøve alternative/nye undervisningsformer med udgangspunkt i skabende praksis. Eleverne vil med musikteknologi blive introduceret til musikalske grundbegreber, instrumenter og selv skabe deres egen musik.
- Kulturskolen deltager i Kulturmetropolregi i et projekt om sundhed og kultur. Der vil i efteråret over 7 uger på kulturskolen blive afholdt et forløb med billedkunst for sårbare.
- Kulturskolen deltager i møder i Kulturmetropolen vedr. musikindsatsen for den kommende periode. Det forventes, at der igangsættes et nyt ”Urban grrl” projekt, som har til formål at fremme unge kvinders deltagelse i musikbranchen. – Ishøj Kulturskole var tidligere initiativtager til projekt i samarbejde med Musikmetrolen. Projektet kører på tværs af kommuner og blev i Ishøj stærkt faciliteret af Ungdomsskolen.
- Kulturskolens billedkunstelever skal stå for årets julekort til Ishøj Kommunes medarbejdere. I september vil der være en konkurrence, hvorfra der vil blive udtrukket en vinder. Kulturskolens billedkunstlærer er tovholder på projektet.
- Opdateret aktivitetskalender er vedhæftet som bilag.
- Statistik til staten skal fremover indberettes på en ny måde. Alle aktiviteter herunder samarbejder med folkeskole og institutioner skal fremover registreres. Det forventes at være et større arbejde, men også at det vil give et mere nuanceret billede af musikskolernes aktiviteter.
- Kulturskolens administration flyttes over i undervisningsbygningen. Ombygning af undervisningslokale til kontor påbegyndes i uge 33. Flytning forventes af ske i begyndelse af oktober.
Indstilling
Kulturskolebestyrelsen tager meddelelserne til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt
Rune Holm, konstitueret leder i Kultur og Fritid, inviteres til at fortælle om Kulturmetropolen på et kort punkt til næste møde.
Bilag
Sagsfremstilling
Kulturskolens ledelse forventer at driften i 2021 afholdes inden for bevillingens rammer. Økonomirapport er vedhæftet som bilag.
Indstilling
Kulturskolebestyrelsen tager sagen til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt
Bilag
Resume
I kulturskolens budget er der en budgetpost til elevaktiviteter på kr. 100000,-
Kulturskolens ledelse foreslår, at budgetmidlerne til elevaktiviter anvendes til henholdsvis gratis blæserundervisning og indkøb af instrumenter til skoleprojekter.
Da kulturskolen har været nødt til at påbegynde agitation/pr på skolerne og på diverse platforme, har formanden godkendt beslutningen om gratis blæserundervisning i 3 mdr.
Sagsfremstilling
Gratis blæserundervisning i 3 mdr.
Antallet af blæserelever er desværre fortsat lavt. Kulturskolen ønsker derfor at tilbyde gratis blæserkarruselundervisning på Gildbro skolen de første 3 måneder (svarende til prøveperioden) af sæsonen og 10 solopladser for elever under 25 år á 20 min. varighed på kulturskolen. Såfremt efterspørgslen er stor til soloundervisning, forbeholder kulturskolen sig ret til at danne hold med to elever, så flere elever kan optages. Efter prøveperioden tilbydes eleverne holdundervisning på Gildbroskolen med max. 6 elever eller undervisning på kulturskolen til almindelig pris. På den måde håber kulturskolen på, at flere elever vil prøve et blæserinstrument og ønsker at fortsætte.
Indkøb af instrumenter til skoleprojekter
I dette skoleår er der ca. 90 børn, der skal deltage i strygerprojekter. Det betyder at kulturskolen kommer til at mangle ca. 40 violiner og 6-7 celloer.
Økonomi
Udgiften til 3 måneders gratis blæserkarruselundervisning på Gildbroskolen forventes at være ca. kr. 7000,- i mindre indtægt og for soloundervisning ca. kr. 11550,-
Udgifterne til indkøb af instrumenter forventes at være ca. kr. 50000,-
Der er til fastholdelse af elever (strategisk indsatsområde for kulturskolen) under Covid-19 nedlukning brugt kr. 14600,- af budgetmidlerne til elevaktiviteter. Holdeleverne har i nedlukningsperioden fået tilbudt soloundervisning.
Indstilling
Kulturskolebestyrelsen godkender forslaget.
Beslutning
Tiltrådt
Resume
Høring af budget 2022 og overslagsårene 2023-2025
Sagsfremstilling
Udkast til budgettet for 2022 og overslagsårene 2023-2025
Kommentarer til budgettet skal være indsendt senest den 14. septebmer kl.10.00
Bilag med budgetudkast og sparekatalog er vedhæftet.
Beslutning
Høringssvar fra Kulturskolens bestyrelse:
Fra 10 - 9 centre på rådhuset
Ishøj Kulturskolens bestyrelse kan frygte, at kulturen i Ishøj ved en sammenlægning ikke får samme fokus fremover, hvis Kultur og Fritids centerchefstilling nedlægges.
Det ser ud som om, i beskrivelsen af ændringen, at der ikke er taget økonomisk højde for ansættelsen af en afdelingsleder, da der pt. kun er ansat en souschef i Kultur og Fritid med 17 timer.
Færre ledere i ledelseslaget under centerchefniveau
I medfør af §3a stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8. maj 2013 og efter samråd med statens Kunstråd, fremgår det af BEK nr. 673 af 14.5.2013 (Bekendtgørelse om musikskoler) i §10:
Kommunen skal som led i sit tilsyn, jf. §9, sikre, at lærere og ledelse har de nødvendige musikalske og pædagogiske kvalifikationer.
Det kan derfor konkluderes, at opgaven ikke kan løses inden for en lovmæssig ramme, som fremført i forslaget.
Ishøj Kulturskole – Undervisning over 25 år ophører
Jf. Ishøj Kulturskoles vedtægter, besluttet af byrådet i maj 2018, står der følgende i paragraf 3:
Kulturskolen tilbyder undervisning i musik, billedfag, dans, drama til alle børn og unge op til 25 år i kommunen, samt et særligt tilbud til voksne over 25 år.
Det betyder, at en beslutning om ophør af undervisning over 25 år, vil kræve en vedtægtsændring.
Ishøj Kommune nedlagde i 2017 musikforeningen og lagde undervisningen af voksne ind under kulturskolen. Såfremt man vælger at nedlægge voksenundervisningen på kulturskolen, har Ishøj Kommune intet tilbud af denne art til sine borgere.
En besparelse på voksenundervisning på kulturskolen fra 2022, vil betyde, at kulturskolen fremover ikke vil kunne tilbyde :
·
Ishøj Synger*
·
Syng dig glad i lungekoret
·
Instrumentalundervisning for voksne
·
Støv dit instrument af – orkestertilbud**
·
Billedkunsthold for voksne***
·
Dansehold for voksne
·
Harmonika-ensemble
Det antages at ophør af undervisning over 25 år vil påvirke min. ml. 400 og 500 borgere i Ishøj årligt. - ”Ishøj Synger” vil sandsynligvis påvirke et væsentligt større antal, da det heller ikke vil kunne bruges til diverse arrangementer i Ishøj Kommune.
Det vil ikke være muligt at begynde påtænkte samarbejder med ” Det Tyrkiske orkester” eller dans for borgere med Parkinson.
Det vil ligeledes ikke være muligt at indfri strategipunktet ”25% flere cpr. nr. elever i kulturskolen” fra kulturskolens strategi for 2020-2023, som er vedtaget på Kultur og Fritidsudvalgsmøde henholdsvis den 17. juni og 21. oktober 2019.
*Månedligt fællessangsarrangement for borgere i Ishøj Kommune
**Orkestertilbud for voksne borgere i Ishøj Kommune, der ønsker at spille sammen med andre uden nødvendigvis at modtage anden undervisning på kulturskolen – orkestret er for alle niveauer.
***Billedkunsthold er aftalt etableret i forlængelse af sundhedsprojekter for udsatte borgere
som igangsættes i Kulturmetropolregi.
Undervisningen varetages af i alt 9 forskellige medarbejdere på kulturskolen, der alle har deltidsansættelser. Såfremt der vedtages en besparelse på voksenundervisningen vil disse medarbejdere skulle nedvarsles. Der er fare for, at deres ansættelser vil blive af en størrelse, så nogle af medarbejderne ikke fortsat ønsker at være ansat i Ishøj Kommune, og at det vil blive svært at tiltrække nye kvalificerede medarbejdere pga. for dårlige ansættelsesforhold.
I Ishøj Kulturskoles vedtægter §2 er formålet bl.a.
gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for kunstneriske udtryk, herunder musik, visuel kunst, dans, drama, at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i kunst- og kulturlivet, både som yder og som nyder,
De voksne som modtager undervisning fungerer som rollemodeller for børn og unge på kulturskolen, så de også her oplever, at det er naturligt at have et aktivt voksenliv med kultur.
Bilag
Beslutning
Intet nyt
Beslutning
Intet nyt
Beslutning
Intet nyt
Sagsfremstilling
Næste møde afholdes den 25. november 2021
Beslutning
Tiltrådt