Referat
Medborgerforum torsdag den 22. januar 2015 kl. 17.00

Rådhuset Mødelokale 2 D

Beslutning

Godkendt. 

Sagsfremstilling

Drøftelse af arrangementer i 2015. 

Beslutning

Der afholdes to arrangementer i 2015.

Det første der foreslås afholdt er "Smag på verden" i forbindelse med den planlagte byhavekoncert den 6. juni 2015. Det blev aftalt, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Sengül, Jette, Leif, Jesper og Zein (Zein er efter mødet blevet spurgt). Arbejdsgruppen kommer med oplæg/idéer til dette arrangement.

Det andet arrangement som afholdes i oktober 2015 kunne være Samtalemiddage og Samtalesaloner.

Konceptet er udviklet af borgerlyst, som blev startet for 4 år siden af Andreas Lloyd og Nadja Pass. De har startet, hvad de kalder et samfundslaboratorium, hvor de udforsker, hvordan man kan gøre det sjovere for borgerne at engagere sig i samfundet. Ordet borgerlyst definerer de som lysten til at gøre mere end sin borgerpligt. De arbejder helt uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, og fokuserer på det, vi som borgere selv kan gøre i vores egen hverdag. De har siden starten lavet en masse eksperimenter og løser i dag en lang række konsulentopgaver for forskellige organisationer og kommuner.

Blandt eksperimenterne som de arbejder med er samtalemiddage og samtalesaloner.

Samtalemiddag

Den 15. januar 2015 havde en gruppe borgere i Ishøj inviteret til en samtalemiddag i et privat hjem, hvor Sengül Deniz deltog. Det blev en rigtig god aften med gode samtaler om fællesskab og sammenhængskraft. Samtalen kredsede om en samtalemenu, som borgerne havde kopieret fra borgerlyst.

Se samtalemenuen for middagen her: http://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2014/11/samtalemenuer_f%C3%A6llesskaber.pdf

Deltagerne har allerede aftalt at  mødes igen og i facebook gruppen Vores Ishøj vil flere løbende blive opfordret til at holde samtalemiddage i private hjem.

Samtalesalon

Mens samtalemiddagen er en lille gruppe, der mødes omkring et måltid, så er der også mulighed for at holde en samtalesalon, hvor Andreas Lloyd kommer ud og faciliterer mødet. Her kan mange mennesker deltage. Og det er sådan et arrangement som Medborgerforum gerne vil holde i oktober, hvor der til lejligheden er lavet en samtalemenu med fokus på medborgerpolitikken.

Samtalesalonen er et koncept, som giver Medborgerforum muligheden for at komme i dialog med borgerne. Samtidig får Medborgerforum muligheden for at opbygge et netværk af borgere, der både kan virke som ambassadører for politikken i deres egne netværk og være med til udvikle videre på, hvordan medborgerpolitikken kommer ud og arbejde i vores lokalsamfund.  

I 2016 foreslås afholdt en kulturdag for hele Ishøj, hvor alle foreninger kommer ind over.

Arrangementer der henvender sig til alle borgere i Ishøj skal også lægges på Skoleintra. 

 

 

 

Beslutning

Næste møde afholdes onsdag den 4. marts 2015.