1. Status for haveforeningerne i Ishøj Kommune
   Ved seneste møde i Økonomi- og Planudvalget blev der spurgt ind til status for haveforeningerne i Ishøj Kommune. I Ishøj Kommune er der to haveforeninger, Haveforeningen Ishøj Søndergård og en nyere Haveforeningen Ishøjgård. Administrationen har et godt samarbejde med haveforeningerne, og der holdes løbende en tæt dialog med bestyrelserne i begge haveforeninger. Således afholdes statusmøder to gange om året, hvor konkrete sager gennemgås, herunder opfølgning på ulovligheder, status og eventuelle udfordringer, som kommunen har beføjelser til at hjælpe med. Hvis bestyrelsen bliver opmærksom på en ulovlighed, der ikke overholder lokalplanens bestemmelser, bliver havelejer gjort bekendt med ulovligheden. Hvis havelejer ikke reagerer og får bragt forholdet i orden, videregives sagen til administrationen, som i tæt samarbejde med bestyrelsen og havelejeren sørger for, at forholdet bliver bragt i orden.
   I 2022 blev det registreret, at cirka 80 kolonihaver havde folkeregisteradresse tilknyttet. I samarbejde med bestyrelserne er tallet i dag nede på to, hvoraf den ene har fået en frist frem til udgangen af maj 2025 på grund af særlige omstændigheder. Den anden kolonihave, hvor personer er registreret med adresse, er endnu ikke afsluttet.
2. Forskningsprojekt om bymidter
   Bykernen Ishøj er, sammen med fem andre bymidter i Danmark, blevet udvalgt til at indgå i et etnografisk forskningsprojekt på Københavns Universitet, finansieret af Realdania. Projektet skal afdække potentialer og udfordringer i offentligt byliv i seks mindre kommuner i Danmark. Se mere i bilag 1.
3. Københavns Vestegns kriminalitetsstatistik pr. 3. kvartal 2024 (vedhæftet som bilag 2).

På Økonomi- og Planudvalgets møde den 26. oktober 2020 blev det besluttet, at administrationen udarbejder en halvårlig redegørelse om sexisme i Ishøj Kommune med en status på hændelser. På Økonomi- og Planudvalgets møde den 28. november 2022 blev det ændret til en årlig redegørelse, der forelægges udvalget i december måned.

Nærværende redegørelse er således den syvende redegørelse vedr. sexisme i Ishøj Kommune og dækker perioden december 2023 - november 2024.

I overensstemmelse med ovenstående indeholder redegørelsen følgende punkter:

• Oversigt over konkrete sager, hvor HR-afdelingen har været involveret.
• Antallet af registrerede hændelser af seksuel karakter fra vores arbejdsskadesystem.
• Anmeldelser via kommunens whistleblowerordning.

Ydermere indeholder redegørelsen data fra 3i1 målingen, der er gennemført i hele organisationen i sidste halvdel af september måned. En del af 3i1 målingen udgøres af en psykisk arbejdspladsvurdering (psykisk APV), hvor alle medarbejdere bliver spurgt til, om de indenfor de seneste 12 måneder har være udsat for forskellige typer af krænkelser. Kategorierne er listet herunder:

• "uønsket seksuel opmærksomhed"
• "vold i forbindelse med dit arbejde"
• "trusler i forbindelse med dit arbejde"
• "mobning/chikane i forbindelse med dit arbejde".

På baggrund af redegørelsen er det administrationens opfattelse, at Ishøj Kommune ikke har et generelt problem med sexisme/seksuelle krænkelser. Uagtet dette er det dog vigtigt løbende at arbejde med et trygt arbejdsmiljø på alle arbejdspladser, der sikrer at medarbejdere som oplever, at de bliver udsat for grænseoverskridende adfærd ved, hvilke handlemuligheder de har, og hvor de kan henvende sig.

Set i lyset at det relativt stabile antal hændelser over årene samt det løbende arbejde med at imødegå krænkelser af forskellig karakter – herunder seksuelle krænkelser - på kommunens arbejdspladser, lægges der op til, at Økonomi- og Planudvalget drøfter behovet for fortsat at modtage en særskilt årlig redegørelse vedr. sexisme. Administrationen foreslår, at den sidste redegørelse udarbejdes med udgangen af indeværende byrådsperiode (dvs. i 2025).

Arbejdsmiljøloven og Ishøj Kommunes personalepolitiske retningslinjer.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at redegørelsen tages til efterretning.

at sidste redegørelse udabejdes med udgangen af indeværende byrådsperiode (dvs. i 2025).

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget skal orienteres om den årlige redegørelse vedr. sexisme. Desuden skal udvalget tage stilling til, om der fortsat ønskes en årlig redegørelse.

På baggrund af budgetaftalen besluttede Økonomi- og Planudvalget, at ”der udarbejdes en vejledning samt at forbrug af eksterne konsulenter drøftes i fagudvalgene”.

Vejledningen ”Checkliste ved anvendelse af eksterne konsulenter i Ishøj Kommune” er nu udarbejdet og forelægges til efterretning (se bilag). Checklisten giver en systematisk tilgang til, hvilke overvejelser man som leder skal have, før man eventuelt anvender eksterne konsulenter frem for interne medarbejdere til løsning af opgaven.

Vejledningen/checklisten har været drøftet i koncernledelsen, der, efter forelæggelse for Økonomi- og Planudvalget, udbredes på fagområderne efter drøftelse i fagudvalgene.

Sagen har i sig selv ingen økonomisk betydning.

at vejledningen/checklisten tages til efterretning, og

at vejledningen/checklisten drøftes i fagudvalgene

Økonomi- og Planudvalget.

Spørgsmålet omkring kommunens anvendelse af eksterne konsulenter indgik som en del af budgetaftalen for 2024.

Økonomi- og Planudvalget besluttede på baggrund af budgetaftalen, at administrationen udarbejdede en vejledning til organisationen i forbindelse med vurdering af eventuel anvendelse af eksterne konsulenter fremadrettet.

Som en del af budgetaftalen for 2025 bevilligede byrådet midler til, at Ishøj Kommune kan tilslutte sig den fælles indsats mod social dumping – Hovedstaden.

Samarbejdet er baseret på Københavns Kommunes eksisterende indsats mod social dumping.

I 2022 indgik Albertslund, Hvidovre, Rødovre og Københavns Kommune en princip- og samarbejdsaftale om en fælles indsats mod social dumping. I 2023 blev Glostrup Kommune også en del af principaftalen. Det indstilles, at Ishøj Kommune fra 2025 tilslutter sig indsatsen.

Formålet med indsatsen er:

• At sikre fair løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere, der udfører opgaver for samarbejdspartnernes leverandører.
• At skabe fair konkurrence for virksomheder, der byder på opgaver for samarbejdspartnerne.

Vedlagt som bilag 2 er principaftalen, der mere detaljeret beskriver samarbejdets indhold.

I forbindelse med indsatsen skal Ishøj Kommune implementere arbejdsklausuler i leverandørkontrakter. Disse klausuler skal sikre, at ansatte får løn- og arbejdsvilkår, der mindst svarer til dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til landsdækkende kollektive overenskomster. Arbejdsklausulerne skal desuden give mulighed for kontrol med, om leverandørerne overholder kravene og sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

Vedlagt som bilag 1 er ny arbejdsklausul for Ishøj Kommune, der understøtter ovenstående.

Ishøj Kommunes nye arbejdsklausul tager afsæt i Københavns Kommunes standard arbejdsklausul. Ensartede arbejdsklausuler på tværs af kommunerne vurderes som hensigtsmæssige, fordi det gør det lettere for virksomheder og kontrolteam af navigere på tværs af kommuner.

Klausulen indeholder mulighed for individuel tilpasning af bodsstørrelser således boden, der udløses, kan tilpasses efter kontraktværdi, branche og den enkelte kommune.

Rollefordelingen mellem den fælles kommunale indsatsteam og Ishøj Kommune ventes at være således: Det er indsatsteamet, der udfører kontroller af leverandører og forestår den faglige vurdering af, om arbejdsklausulen er overholdt eller ej. I forbindelse med at indsatsteamet har konstateret overtrædelser af arbejdsklausulen, rådgiver og anbefaler indsatsteamet kontraktholder (Ishøj Kommune) i forhold til brug af sanktionsmuligheder, da det alene er kontraktholder selv, der kan håndhæve arbejdsklausulen overfor leverandøren.

Indsatsen vil blive prioriteret ud fra det bevilligede beløb og en risikovurdering.

Ifølge indsatsteamets vurdering er der særligt høj risiko for overtrædelser inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor vil indsatsen i første omgang fokusere på bygge- og anlægsopgaver i Center for Ejendomme og Arealer.

Indsatsområder kan ændres årligt efter nærmere aftale med indsatsteamet. Ligeledes kan der skrues op for indsatsen ved at bevillige mere end mindstebeløbet på 150.000 kr. årligt.

Implementeringen af aftalen vil ske i et tæt samarbejde mellem Udbud- og indkøbsfunktionen og Center for Ejendomme og Arealer, og ske gradvist.

Det vil som udgangspunkt kun være nye leverandører, der indgås aftale med, hvor overholdelse af den nye arbejdsklausul kan kræves, og hvor kontrol giver mening. Administration vil også rette henvendelse til eksisterende leverandører og opfordre dem til at indgå i arbejdsklausulen og kontrolparadigmet.

Der er ikke et lovkrav om arbejdsklausuler i kommunale kontrakter, men der findes bestemmelser, som understøtter muligheden for dem:

”Arbejdsstandarder i offentlige kontrakter”, ILO konvention 94.

”Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter” VEJ nr. 9472 af 30/06/2014.

Der er i budget 2025 (PAR 03) afsat 150.000 kr. årligt til indsatsen mod social dumping.

at Ishøj Kommune tilslutter sig Den fælles indsats mod social dumping – Hovedstaden.

at arbejdsklausul for Ishøj Kommune (bilag 1) indarbejdes i nye aftaler med eksterne leverandører af varer og tjenesteydelser.

Der skal træffes beslutning om, at Ishøj Kommune tilslutter sig den fælles indsats mod social dumping – Hovedstaden med tilhørende arbejdsklausul, der understøtter indsatsen.

Baggrund

I Vejleåparken (AAB afd. 55) har der været fireårige boligsociale helhedsplaner i henholdsvis 2017-2021 og den nuværende for 2021-2025. Det er forventningen, at Landsbyggefonden vil støtte en ny boligsocial helhedsplan 2025-2029. Den økonomiske budgetramme og støtte fra Landsbyggefonden er dog ikke kendt på forhånd.

Prækvalifikation og ansøgning til Landsbyggefonden

Boligforeningen AAB arbejder sammen med den boligsociale bestyrelse for helhedsplanen (repræsentanter for Ishøj Kommune, boligorganisationer og boligafdelinger) og administrationen i Ishøj Kommune om en ny ansøgning.

Ansøgningsprocessen har to milepæle hos Landsbyggefonden: En prækvalifikation og efterfølgende en egentlig ansøgning med beskrivelse af en ny helhedsplan.

Processen har følgende overordnede tidsplan:

• Januar 2025:
  AAB indsender med Ishøj Kommune som samarbejdspartner en ansøgning om at blive prækvalificeret hos Landsbyggefonden. Ansøgningen angiver et samlet overslagsbudget, herunder for kommunens medfinansiering. Formelt svar på ansøgningen fra Landsbyggefonden efter 4-6 uger, herunder også en budgetramme for støtten.
• Februar - august 2025:
  Udarbejdelse af ny helhedsplan inden for rammerne af fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har udmeldt.
• September 2025:
  Ishøj Kommune skal godkende ny helhedsplan og kommunens endelige budget.
• November 2025:
  Ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 starter

Som led i forberedelsen har Ishøj Kommune ønsket at få afdækket muligheden for at inddrage Vildtbanegård I og II samt Stenbjerggård i en fælles boligsocial helhedsplan. Stenbjerggård har ikke deltaget i den nuværende helhedsplan.

Drøftelserne pågår fortsat mellem AAB, DAB og boligafdelingerne og vil i første omgang kunne betyde, at Vildtbanegård I og II samt Stenbjerggård indgår i prækvalifikationen hos Landsbyggefonden. Det nærmere samarbejde om helhedsplanen kvalificeres efter tilsagn fra Landsbyggefonden.

Overordnede indsatsområder i den boligsociale helhedsplan

Landsbyggefonden har udmeldt de boligsociale indsatsområder, der kan søges støtte til. Disse er de samme fire i den nuværende periode som i en kommende boligsocial helhedsplan, nemlig:

• Uddannelse og livschancer
• Beskæftigelse
• Kriminalitetsforebyggelse
• Sammenhængskraft og medborgerskab

Denne ramme betyder, at en ny helhedsplan for 2025-2029 overordnet set vil kunne fortsætte arbejdet med de nuværende målsætninger, mens de konkrete og specifikke aktiviteter og indsatser kan tilpasses og udvikles videre på baggrund af erfaringer og ønsker.

Finansiering af den boligsociale helhedsplan 2025-2029.

Finansieringen af det samlede budget for helhedsplanens fireårige periode har en fordelingsnøgle, hvor Landsbyggefonden yder støtte svarende til 3/4, og de øvrige parter (kommune og boligorganisationer) bidrager med tilsammen 1/4 af det samlede budget. Landsbyggefondens støtte udmeldes først i forlængelse af prækvalifikationen, hvorefter der også vil indgå drøftelse om de øvrige parters budgetramme.

Afhængig af omfanget af den nye boligsociale helhedsplan, herunder antal deltagende boligafdelinger, er det forventningen, at Ishøj Kommunes økonomiske bidrag vil ligge mellem 1,5 til 3,0 mio kr. samlet for den fireårige periode. Kommunens økonomiske bidrag kan både udgøre medarbejderressourcer og kontante bidrag, som er tilfældet i dag.

I forbindelse med udarbejdelse af den endelige ansøgning om en ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 vil den samlede finansiering samt kommunens økonomi blive forelagt til godkendelse i Ishøj Byråd.

at Ishøj Kommune indgår som samarbejdspartner i en ansøgning til Landsbyggefonden om en ny boligsocial helhedsplan for Vejleåparken og muligvis Vildtbanegård I og II samt Stenbjerggård 2025-2029.

Den nuværende boligsociale helhedsplan i Vejleåparken udløber den 31. oktober 2025. Boligforeningen AAB forbereder en ansøgning til Landsbyggefonden om at blive prækvalificeret til en ny boligsocial helhedsplan for 2025-2029 i samarbejde med Ishøj Kommune.

Økonomi- og Planudvalget skal orienteres om arbejdet frem mod ansøgning om en ny boligsocial helhedsplan samt godkende, at Ishøj Kommune indgår som samarbejdspartner.

Den regionale uddannelsespulje er en årlig pulje, der skal understøtte, at flere ledige kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb indenfor områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver. Målgruppen for den regionale uddannelsespulje er alle ledige, dog ikke borgere i fleksjob.

STAR fordeler midlerne til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af jobparate ledige, hvilket vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) og ledighedsydelsesmodtagere.

Ved byrådsmødet den 27. februar 2024 blev midler fra den regionale uddannelsespulje på 666.837 kr. tillægsbevilget (jvf. pkt. 24).

STAR har genudmeldt mindreforbrug fra den regionale uddannelsespulje 2023 til brug i 2024.

Ishøj Kommunes andel af genudmeldingen udgør 68.200 kr.

Det samlede tilsagn for 2024 er således 735.037 kr.

Skrivelse fra STAR om tillægstilsagn er vedhæftet som bilag 1.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn om støtte på 68.200 kr. vedr. den regionale uddannelsespulje i 2024. Midlerne forventes udbetalt foråret 2025. Det vil sige, at der søges om en tillægsbevilling på 68.200 kr. i 2024 og på -68.200 kr. i 2025.

at der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 68.200 kr. i 2024 samt en tillægsbevilling til merindtægter på 68.200 kr. i 2025.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 4. december 2024, pkt. 105:

Tiltrådt.

Byrådet.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) vedrørende ekstra midler i den regionale uddannelsespulje. Midlerne er til brug i 2024.

Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med driften af de almene boligorganisationer hjemhørende i kommunen. Det betyder bl.a. pligt til at gennemgå regnskaber for de afdelinger og boligorganisationer, som findes i kommunen.

Forud for den kommunale tilsynsopgave har boligselskabernes eksterne revisorer gennemgået regnskaberne. For 2023 har revisorernes beretninger til de enkelte regnskaber - undtagen Ishøj Boligselskabs regnskab - ikke givet anledning til bemærkninger eller forbehold.

Notat om kommunens regnskabsgennemgang, som er udarbejdet af en ekstern konsulent, fremgår af bilag 1. Konklusionen i notatet er, at regnskaberne (undtagen Ishøj Boligselskab) generelt kan tages til efterretning. Resultatet af gennemgangen skal ses i sammenhæng med den styringsrapport, som boligafdelingerne skal fremsende til kommunen i forbindelse med den årlige styringsdialog. Styringsrapporten skal indeholde oplysninger om de enkelte afdelingers eventuelle væsentlige problemstillinger og/eller kritiske nøgletal. De enkelte boligselskaber sender revisionsoplysninger mv. til kommunen i løbet af efteråret, og styringsdialogmøderne opstartes ligeledes i efteråret, hvor regnskaberne drøftes.

Årets resultat og de i notatet nævnte særlige effektivitetstal mv. er blevet drøftet på styringsdialogmøderne, der er blevet afholdt fra oktober til december 2024.

AAB

Administrationen har modtaget regnskabet fra AAB. Regnskabet vil blive drøftet på styringsdialogmødet, som afholdes senere i december. Økonomi- og Planudvalget vil blive forelagt en særskilt sag om AAB og Stenbjergård i 2025 efter afholdelse af styringsdialogmødet med AAB.

Ishøj Boligselskab

Revisionen har haft en række bemærkninger til Ishøj Boligselskabs 2023-regnskab i de forskellige afdelinger, herunder bl.a. eventuel tilbagebetaling ift. afregning af vandregnskaber i Søvej Huse og Stenbjerggård, underskud grundet fjernvarmeledninger i Solkysten, uafklarede forhold ift. parkeringskælderen i Kirkehaven mv. Forhold, som alle fører til et større potentielt underskud i selskabet.

Administrationen har drøftet Ishøj Boligselskabs økonomiske situation til styringsdialogmødet i november 2024, og er i dialog med boligselskabet om håndtering af forholdene og underskuddet. Administrationen vil efter drøftelse med DAB forventeligt tage kontakt til Social- og Boligstyrelsen med henblik på afklaring af forholdene om parkeringskælderen i Kirkehaven. Udvalget vil få forelagt en særskilt sag om Ishøj Boligselskab i 2025, når der er afklaring af forholdene.

Kommunens tilsynsopgave følger af bekendtgørelsen om drift af almene boliger.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

at administrationens gennemgang af boligorganisationernes regnskaber - med undtagelse af Ishøj Boligselskab og AAB - tages til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget skal tage stilling til, hvorvidt gennemgangen af årsregnskaberne for de almene boligselskaber i Ishøj Kommune kan tages til efterretning.

DAB har på vegne af afdeling Vildtbanegård I ansøgt kommunen om godkendelse af låneoptagelse, skema A, lejeforhøjelser, kommunal garanti og re-garanti samt diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler (jf. AB18).

Herudover er der behov for godkendelse af eventuelle mulige fristforlængelser, som måtte forekomme, således at sagen ikke på ny skal forelægges til politisk behandling, hvis renoveringsprojektet forsinkes, og DAB er nødsaget til, at ansøge om fristforlængelse.

Ansøgningen vedrører renovering af Vildtbanegård I og udgøres af en helhedsplan, samt af skema A med bilag. Projektet er præsenteret for beboerne, og der er udarbejdet vejledende materiale med information til borgerne. Ansøgningen er godkendt af beboerne på afdelingsmøde den 31. oktober 2024 med 232 stemmer for og 6 stemmer imod og af boligorganisationens ledelse på selskabsbestyrelsesmøde den 28. november 2024, og fremlægges nu til godkendelse af byrådet for at opnå støtte fra Landsbyggefonden.

Renoveringen omfatter bl.a. udskiftning af vandinstallationer, faldstammer og afløbsinstallationer, nedtagning af asbestelementer i baderum/asbestsanering, udskiftning med efterisolering af facadeelement samt nye vindues-/dørelementer mellem altan og stue/køkken mv.

Gennemgangen af projektet nedenfor er taget fra den fremsendte ansøgning. Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om projektets gennemførelse såfremt, projektets økonomi og finansiering overskrider det ansøgte. Der vil kunne forekomme overskridelser af såvel støttede som ustøttede arbejder (støttet arbejder vil typisk være svigt, der fører til skader, eksisterende byggeskader, dele af klima- og miljøarbejder og nødvendige følgearbejder til disse, mens ustøttet arbejder typisk vil være vedligehold, der bør tages fra henlæggelserne). I så fald vil sagen skulle forelægges for Landsbyggefonden og Byrådet på ny.

Projektets økonomi og finansiering

DAB har oplyst, at sagens samlede anlægsbudget forventes at udgøre:

Støttede arbejder ca. kr. 135 mio.

Ustøttede arbejder ca. kr. 206 mio.

(fordelingen mellem støttet og ustøttet arbejder er reguleret af Bekendtgørelsen om renoveringsstøtteordning i Landsbyggefonden).

I alt ca. kr. 341 mio.

De støttede arbejder forventes finansieret af et 30-årigt kontantlån, hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte.

Huslejekonsekvens

Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til sagen (særlig driftsstøtte) på ca. kr. 7,3 mio. årligt, så huslejestigningen ikke bliver så høj, som ellers det store renoveringsarbejde foreskriver (i Landsbyggefonden er der forskellige støtteordninger, fx til boligsociale indsatser, renoveringer mv., som beboerne i boligorganisationerne betaler ind til via lejen. Midlerne kan samfinansieres af kommuner, fonde mv. og anvendes iht. tilhørende bekendtgørelser, hvor formålet er at hjælpe afdelingerne igennem de ekstraordinære indsatser fx renovering, som afdelingerne typisk ikke selv har midlerne til).

De ustøttede arbejder forventes finansieret med støttet 30-årigt kontantlån på ca. kr. 199 mio. Til nedbringelse af huslejekonsekvensen af de ustøttede arbejder er der indarbejdet en årlig driftsbesparelse på ca. kr. 2 mio. Denne driftsbesparelse skyldes det forhold, at de arbejder, helhedsplanen renoverer, ikke skal vedligeholdes med samme omkostning fremadrettet. Den særlige driftsstøtte fra Landsbyggefonden er beregnet højere end ydelsen på de støttede arbejder, hvilket giver rum til den stigning, der vedrører de ustøttede arbejder uden, at den samlede nye husleje efter renovering kommer over den markedsleje, Landsbyggefonden har vurderet for området.

I alt forventes huslejen at stige med ca. 19 % fra gennemsnitligt 840 kr./kvm/år (2024-niveau) til gennemsnitligt 993 kr./kvm/år. Det svarer til, at en typisk 3-værelses lejlighed på 61 kvm, der i dag koster kr. 4.593, fremover kommer til at koste kr. 5.466. Huslejen træder i kraft for den enkelte beboer ved tilbageflytning efter endt genhusning.

Tidsplan

Renoveringen forventes påbegyndt 2026 og forventes afsluttet 2030. Byggetiden forventes at være 40 måneder.

Genhusning

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen er der behov for, at samtlige beboere genhuses i renoveringsperioden. Årsagen til dette er, at der er forekomst af asbest i alle baderum, og at de eksisterende tærskelværdier ikke tillader, at beboerne bor i boligerne under renoveringen. Forventet genhusningsperiode pr. lejlighed er gennemsnitligt 6 måneder. Beboerne får hjælp til flytning, ligesom alle beboere vil blive tilbudt en samtale om genhusningsbehov mv. Enkelte beboere vil forventeligt have særlige behov ifm. genhusningen. Dette vil blive koordineret i tæt samarbejde med Ishøj Kommune, så der kan tages hånd om borgere med særlige behov. DAB har udtrykt ønske om, at beboerne forsøges genhuset indenfor afdelingen og de andre afdelinger i selskabet beliggende i Ishøj, ved midlertidig suspension af ventelisterne til selskabets boliger, hvilket vil medføre, at den 100 % kommunale anvisning til alle fire VBG afdelinger vil blive reduceret under renovering. DAB vil forventet i 2025 sende en særskilt ansøgning om anvisningen under renoveringsperioden. Det er aftalt med DAB, at der ligeledes findes en model for frigivelse af boligerne efter endt renovering, så administrationen ikke får alle anvendte boliger tilbage på en gang med risiko for lejetab. Samlet forventes renoveringen at pågå i 3,5 år.

Diverse fravigelser jf. støttebekendtgørelsen og driftsbekendtgørelsen

DAB ansøger endvidere om godkendelse af fravigelser i overensstemmelse med § 30, stk. 2 i støttebekendtgørelsen, dvs. fra entreprise- og rådgivningsaftaler, se bilag 7 og 8 i vedhæftet bilag 1. De ansøgte fravigelser er begrundede.

For at tage højde for forhold, som kræver fristforlængelser jf. § 36 og § 45, foreslås det af administrationen, at sådanne kan godkendes administrativt efter ansøgning.

Såfremt boligorganisationen under byggesagen ansøger om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2., foreslås endvidere, at administrationen bemyndiges til at indstille til Landsbyggefonden at godkende dette.

• Almenboligloven § 29, § 91
• Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen
• Landsbyggefondens regulativ om særlig driftsstøtte

Kommunalt garantibehov for det støttet lån på ca. kr. 135 mio. skønnes til at være på 100 %. Derudover har realkreditinstituttet estimeret, at kommunen skal stille garanti for 54,76 % af det ustøttede lån på ca. kr. 200 mio. svarende til en garantistillelse på ca. kr. 109 mio.

Den samlede kommunale garantistillelse udgør således ca. kr. 244 mio.

Ishøj Kommune garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi, der vil blive fastsat af realkreditinstituttet på baggrund af en vurdering af ejendommens markedsværdi (i beregningen indgår parametre som husleje-niveau, antal lejemål og eksisterende gæld i afdelingen, eventuelle tidligere helhedsplaner og lån mv.). Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse på det støttet lån. Garantiens størrelse opgøres endeligt ved byggeriets afslutning.

Garantistillelse til almene boliger påvirker ikke den generelle kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en begrænset direkte risiko.

at nedenstående godkendes:

• ansøgningen om renovering af Vildtbanegård I og projektets omfang
• skema A
• huslejestigning på 19 %
• lånoptagelse på kr. 333.522.000 heraf kr. 134.745.000 støttet og kr. 198.777.000 ustøttet
• garantistillelse på 100 % til støttet lån på kr. 134.745.000
• garantistillelse på 54,76 % til ustøttet lån på kr. 198.777.000
• diverse fravigelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens § 30 stk. 2 og

at administrationen bemyndiges til at godkende diverse eventuelle fristforlængelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens §§ 36 og 45 samt godkende, at der ansøges om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt DAB’s ansøgning om renovering af Vildtbanegård I, herunder låneoptagelse, kommunal garanti, re-garanti, skema A, lejeforhøjelse og diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler kan godkendes.

DAB har på vegne af afdeling Vildtbanegård II ansøgt kommunen om godkendelse af låneoptagelse, skema A, lejeforhøjelser, kommunal garanti og re-garanti samt diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler (jf. AB18).

Herudover er der behov for godkendelse af eventuelle mulige fristforlængelser, som måtte forekomme, således at sagen ikke på ny skal forelægges til politisk behandling, hvis renoveringsprojektet forsinkes, og DAB er nødsaget til at ansøge om fristforlængelse.

Ansøgningen vedrører renovering af Vildtbanegård II, og udgøres af en helhedsplan samt af skema A med bilag. Projektet er præsenteret for beboerne, og der er udarbejdet vejledende materiale med information til borgerne. Ansøgningen er godkendt af beboerne på afdelingsmøde den 5. november 2024 med 239 stemmer for, 12 imod, 1 blank og 1 ugyldig og af boligorganisationens ledelse på selskabsbestyrelsesmøde den 28. november 2024, og skal nu godkendes af byrådet for at opnå støtte fra Landsbyggefonden.

Renoveringen omfatter bl.a. udskiftning af vandinstallationer, faldstammer og afløbsinstallationer, udskiftning med efterisolering af facadeelement, samt nye vindues/dør elementer mellem altan og stue/køkken mv.

Gennemgangen af projektet nedenfor er taget fra den fremsendte ansøgning. Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om projektets gennemførelse, såfremt projektets økonomi og finansiering overskrider det ansøgte. Der vil kunne forekomme overskridelser af såvel støttede som ustøttede arbejder (støttet arbejder vil typisk være svigt, der fører til skader, eksisterende byggeskader, dele af klima- og miljøarbejder og nødvendige følgearbejder til disse, mens ustøttet arbejder typisk vil være vedligehold, der bør tages fra henlæggelserne). I så fald vil sagen skulle forelægges for Landsbyggefonden og byrådet på ny.

Projektets økonomi og finansiering

DAB har oplyst, at sagens samlede anlægsbudget forventes at udgøre:

Støttede arbejder ca. kr. 107 mio.

Ustøttede arbejder ca. kr. 306 mio.

(fordelingen mellem støttet og ustøttet arbejder er reguleret af Bekendtgørelsen om renoveringsstøtteordning i Landsbyggefonden)

I alt ca. kr. 413 mio.

De støttede arbejder forventes finansieret af et 30-årigt kontantlån, hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte.

Huslejekonsekvens

Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til sagen (særlig driftsstøtte) på ca. kr. 11 mio. årligt, så huslejestigningen ikke bliver så høj, som ellers det store renoveringsarbejde foreskriver (i Landsbyggefonden er der forskellige støtteordninger, fx til boligsociale indsatser, renoveringer mv., som beboerne i boligorganisationerne betaler ind til via lejen. Midlerne kan samfinansieres af kommuner, fonde mv. og anvendes iht. tilhørende bekendtgørelser, hvor formålet er at hjælpe afdelingerne igennem de ekstraordinære indsatser fx renovering, som afdelingerne typisk ikke selv har midlerne til).

De ustøttede arbejder forventes finansieret med støttet 30-årigt kontantlån på ca. kr. 298.666. Til nedbringelse af huslejekonsekvensen af de ustøttede arbejder, er der indarbejdet en årlig driftsbesparelse på ca. kr. 2 mio. Denne driftsbesparelse skyldes det forhold, at de arbejder, der renoveres i forbindelse med helhedsplanen, ikke skal vedligeholdes med samme omkostning fremadrettet. Den særlige driftsstøtte fra landsbyggefonden er beregnet højere end ydelsen på de støttede arbejder, hvilket giver rum til den stigning, der vedrører de ustøttede arbejder uden, at den samlede nye husleje efter renovering kommer over den markedsleje, Landsbyggefonden har vurderet for området.

I alt forventes huslejen at stige med ca. 15 % fra gennemsnitligt 912 kr./m²/år (2024-niveau) til gennemsnitligt 1.042 kr./m²/år. Det svarer til, at en typisk 3 rums bolig på 82 kvm, der i dag koster kr. 5.970, fremover kommer til at koste kr. 6.866. Huslejen træder i kraft for den enkelte beboer etapevist, som byggeriets blokke afleveres.

Tidsplan

Renoveringen forventes påbegyndt 2026 og forventes afsluttet 2030. Byggetiden forventes at være 40 måneder.

Genhusning og anvisning af boliger

I udgangspunktet skal beboerne i afdelingen ikke genhuses i forbindelse med sagens gennemførelse. Der skal i stedet opstilles bade- og toiletvogne, og etableres de nødvendige støvsluser. Enkelte beboere vil forventeligt have et behov for en midlertidig genhusning. Dette vil blive koordineret i tæt samarbejde med Ishøj Kommune, så der kan tages hånd om borgere med særlige behov.

DAB har dog i forbindelse med genhusningen i afdeling VBG I udtrykt ønske om, at beboerne forsøges genhuset indenfor afdelingen og de andre afdelinger i selskabet beliggende i Ishøj, ved midlertidig suspension af ventelisterne til selskabets boliger, hvilket vil medføre, at den 100% kommunale anvisning til alle fire VBG afdelinger vil blive reduceret under renovering. DAB vil forventet i 2025 sende en særskilt ansøgning om anvisningen under renoveringsperioden. Det er aftalt med DAB, at der ligeledes findes en model for frigivelse af boligerne efter endt renovering, så administrationen ikke får alle anvendte boliger tilbage på en gang med risiko for lejetab. Samlet forventes renoveringen at pågå i 3,5 år.

Diverse fravigelser jf. støttebekendtgørelsen og driftsbekendtgørelsen

DAB ansøger endvidere om godkendelse af fravigelser i overensstemmelse med § 30, stk. 2 i støttebekendtgørelsen, dvs. fra entreprise- og rådgivningsaftaler, se bilag 7 og 8 i vedhæftet bilag 1. De ansøgte fravigelser er begrundede.

For at tage højde for forhold som kræver fristforlængelser jf. § 36 og § 45 foreslås det af administrationen, at sådanne kan godkendes administrativt efter ansøgning.

Såfremt boligorganisationen under byggesagen ansøger om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2., foreslås endvidere, at administrationen bemyndiges til at indstille til Landsbyggefonden at godkende dette.

Almenboligloven § 29, § 91.

Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen.

Landsbyggefondens regulativ om særlig driftsstøtte.

Garantistillelse

Kommunalt garantibehov for det støttet lån på ca. kr. 107 mio. skønnes til at være på 100 %. Derudover har realkreditinstituttet estimeret, at kommunen skal stille garanti for 61,88 % af det ustøttet lån på ca. kr. 299 mio., svarende til en garantistillelse på ca. kr. 185 mio.

Den samlede kommunale garantistillelse udgør således ca. kr. 292 mio.

Ishøj Kommune garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi, der vil blive fastsat af realkreditinstituttet på grundlag af en vurdering af ejendommens markedsværdi (i beregningen indgår parametre som husleje-niveau, antal lejemål og eksisterende gæld i afdelingen, eventuelle tidligere helhedsplaner og lån mv.). Landsbyggefonden re-garanterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse på det støttet lån. Garantiens størrelse opgøres endeligt ved byggeriets afslutning.

Garantistillelse til almene boliger påvirker ikke den generelle kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en begrænset direkte risiko.

at nedenstående godkendes:

• ansøgningen om renovering af Vildtbanegård II og projektets omfang
• skema A
• huslejestigning på 15 %
• lånoptagelse på kr. 406.033.000 heraf kr. 107.367.000 støttet og kr. 298.666.000 ustøttet
• garantistillelse på 100 % til støttet lån på kr. 107.367.000
• garantistillelse på 61,88 % til ustøttet lån på kr. 298.666.000
• diverse fravigelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens § 30 stk. 2, og

at administrationen bemyndiges til at godkende diverse eventuelle fristforlængelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens §§ 36 og 45 samt godkende, at der ansøges om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt DAB’s ansøgning om renovering af Vildtbanegård II, herunder låneoptagelse, kommunal garanti, re-garanti, skema A, lejeforhøjelse og diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler kan godkendes.

Ved afslutning af et alment boligbyggeri skal byrådet godkende den almene boligorganisations skema C, som er ansøgning om godkendelse af byggeregnskab. Skema C skal udover byrådet godkendes af organisationsbestyrelsen og Landsbyggefonden.

Ishøj Byråd har på møde den 5. februar 2019 godkendt ændring af skema B med en samlet anskaffelsessum på kr. 107.055.746 for AAB’s byggeri af 58 rækkehuse.

AAB har den 6. september 2024 søgt om kommunens godkendelse af skema C.

Af skema C fremgår, at prisen for byggeriet samlet set er blevet kr. 3.470.842 lavere, end det var forventet ved godkendelse af skema B. Samlet er anskaffelsessummen nu på kr. 103,585 mio. kr.

Anskaffelsessummen finansieres således i mio. kr.:

Ændringerne skyldes, at AAB har haft en række problemer med udbedring af en række mangler ved byggeriet af de 58 rækkehuse, herunder at entreprenøren til byggeriet i 2022 gik konkurs. Det har betydet, at AAB selv har stået for afslutningen af mangeludbedringen og genhusning mv. Det har affødt større rådgiverudgifter end forventet samt lidt højere byggesagshonorar pba. AAB’s øgede tidsforbrug. Imidlertid har AAB i forbindelse med garantiudbetalingen fra konkursboet samt en mindre forsikringsudbetaling opnået en indtægt på ca. kr. 5,4 mio., som har gjort byggeriet samlet set lidt billigere end forventet. Sagen ift. konkursbo blev afsluttet december 2023.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Kommunens forpligtelser udgør udgiften til grundkapitallån på kr. 10.358.491. Byrådet har tidligere i forbindelse med godkendelse af skema B den 5. februar 2019 godkendt en udgift på kr. 10.757.575, som er opkrævet af Landsbyggefonden den 10. marts 2022. Differencen vil blive udbetalt til Ishøj Kommune af Landsbyggefonden, efter at skema C er godkendt, og byrådet vil få forelagt en sag om indstægtsbevilling på et senere tidspunkt.

at skema C for rækkehusene i AAB afd. 55 godkendes.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til anmodning fra AAB om godkendelse af skema C for de 58 rækkehuse i afd. 55 beliggende på Ishøj Søvej og Ishøj Boulevard.

I forbindelse med tillægsaftalen i 2019 til den statslige pesticidstrategi blev kommunerne pålagt at gennemgå og risikovurdere BNBO’er ift. sårbarhed og indsatsbehov imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtefri drift indenfor BNBO’erne. Det er vandforsyningsselskaberne, der har ansvaret for at indgå de frivillige aftaler. Er der ikke indgået frivillige aftaler inden udgangen af 2024, er kommunerne i kraft af ny lovgivning på BNBO-området forpligtet til at følge op med påbud.

Herunder har kommunen også mulighed for at give påbud i to yderligere situationer. Dels. ift. områder, hvor geologien tilsiger, at også områder udenfor BNBO-arealer bør beskyttes mod pesticider. Og dels for at sikre, at selve 25 meters beskyttelseszone omkring drikkevandsboringerne, hvor der er gødsknings- og dyrkningsfri, fastholdes selvom der er givet et generelt påbud om sprøjtefrihed (som ophæver 25 meter zonen).

Erstatningsmuligheder:

Landmændene vil opnå erstatning i forbindelse med indgåelse af en frivillig aftale om sprøjtefri drift, men umiddelbart vil erstatningen blive skattepligtig, hvilket holder nogle lodsejere fra at indgå aftaler. Hvis byrådet har vedtaget en såkaldt påbudsvilje, kan de frivillige aftaler imidlertid indgås på ekspropriationslignende vilkår, hvilket giver lodsejer mulighed for skattefritagelse for erstatningen. Dette kan have væsentlig betydning for incitamentet til at indgå aftalerne.

I forbindelse med påbuddet skal kommunen fastsætte et erstatningsniveau. Erstatningen udbetales af forsyningsselskaberne og skal dække tab ift. værdiforringelse og afgrødetab som følge af dyrkning uden brug af pesticider. Rådighedsindskrænkelserne i form af dyrkningspraksis eller andre restriktioner som følge af påbuddet tinglyses herefter på ejendommen.

Lodsejer kan påklage kommunens afgørelse om påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kommunens beregninger af erstatningsniveauer kan påklages til Taksations- og Overtaksationskommissionen. Kommunen kan pålægges at afholde udgifter til sagsomkostninger i tilfælde af, at sagen tabes.

Landbrugsorganisationen VKST Landbrugsrådgivning har den 29. juli 2024 (se bilag 1) henvendt sig til Ishøj Kommune og en række andre kommuner, hvor de gør opmærksom på, at en generel politisk beslutning om påbudsvilje inden for hele eller dele af konkrete matrikler ikke er tilstrækkelig dokumentation over for SKAT. Derimod kræves en politisk beslutning om påbudsvilje på konkrete ejendomme, hvor de enkelte matrikler er oplistet, jf. bilag 2.

I Ishøj Kommune er der foretaget en risikovurdering af de BNBO’er, som er beliggende i Ishøj Kommune, hvoraf 3 kildepladser er udpeget med ”indsats nødvendig”, hvor anvendelse af pesticider udgør en risiko for grundvandet. Det drejer sig om Solhøj Kildeplads, Ishøj Kildeplads og landsbyskoven Kildeplads. Kort over områderne fremgår af bilag 3, 4 og 5

For at give lodsejere og vandforsyninger de bedst mulige betingelser for at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift på de konkrete arealer i Ishøj Kommune indenfor for de pågældende BNBO foreslås, at byrådet beslutter påbudsvilje efter miljøbeskyttelsesloven på hele eller dele af de konkrete udpegede matrikler inden for BNBO og sårbare arealer i tilknytning til BNBOet inden for indvindingsoplandet.

Processen med at indgå frivillige aftaler er i gang, og der forventes at blive indgået i hvert fald 1 frivillig aftale inden årets udgang. Herefter vil administrationen starte påbudsprocessen.

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse nr. 677 af 11/06/2024

De økonomiske omkostninger i forbindelse med udbetaling af erstatning afholdes af vandforsyningerne.

Kommunens vil have en række omkostninger i forbindelse med påbudsprocessen, herunder konsulentydelser ift. beregning af erstatningsniveauer samt tinglysningsafgifter ligesom det forventes at give et væsentligt administrativt ressourcetræk. Midlerne forventes at kunne findes indenfor eksisterende ramme.

at byrådet godkender følgende for de oplistede matrikler:

1. At der skal meddeles påbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for hele eller dele af konkrete matrikler inden for de boringsnære beskyttelsesområder efter § 24a i miljøbeskyttelsesloven.

2. At der skal meddeles supplerende påbud efter § 24 i miljøbeskyttelsesloven mod erhvervsmæssig anvendelse, opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for BNBO og hele eller dele af konkrete matrikler inden for sårbare arealer inden for indvindingsoplandet og på arealer i tilknytning til BNBO.

3. At der skal meddeles supplerende påbud efter § 24 i miljøbeskyttelsesloven mod dyrkning og gødskning inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringen.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 3. december 2024, pkt. 77:

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal gives påbud om pesticidfri drift inden for hele eller dele af konkrete matrikler inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt supplerende påbud om forbud mod erhvervsmæssig opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for visse områder i tilknytning til udpegede (BNBO). Herudover skal det besluttes, om der skal meddeles supplerende forbud mod dyrkning og gødskning inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringen.

Sydengen var et lille erhvervsområde, som opstod i 1960’erne, og har i en årrække været under omdannelse fra erhvervsområde til boligområde. I dag er der opført 550 boliger, og yderligere 272 boliger er under opførelse. Der kan være omkring 1.100 boliger i området, når de sidste arealer er omdannet. Udviklingen i området og planerne for omdannelsen er beskrevet i Helhedsplan Sydengen 2022, vedtaget af Byrådet i september 2022.

Grundet omdannelsen fra erhvervs- til boligområde er det nødvendigt at ændre regn-, drikke- og spildevandssystemerne. Det er også nødvendigt at ændre Industrivangen og Industriskellet samt et stykke af Fasanvangen og Fasanskellet til de nye trafikale behov og klimaudfordringer. Ishøj Kommune gennemfører vejomdannelsen i et projektsamarbejde med Ishøj Forsyning. Projektet Sydengen omfatter også etablering af en grøn plads på adressen Industriskellet 10, centralt i Sydengen med plads til rekreative aktiviteter og et regnvandsbassin. Ishøj Kommune ejer matriklen, hvor pladsen vil blive opført. I dag udlejer kommunen arealet til en virksomhed. Arbejdet forventes at starte i slutningen af 2025 og afslutte medio 2028.

Forslag til omdannelse af veje

Administrationen fremlægger tre forskellige forslag for Industrivangen og to forskellige forslag for Industriskellet for omdannelsen af vejene i Sydengen. Forslagene bygger videre på principperne fra Helhedsplan Sydengen 2022 som forudsætning for udbygning med flere boliger og fremtidig klimasikring. Klimasikringen består i, at der etableres grøfter (wadier) og regnvandsbede ved vejene, som kan rumme større mængder af regnvand, og som renser vejvandet.

Helhedsplanen lægger op til, at de kommunale veje i Sydengen i højere grad bruges til klimasikring fremfor parkering. I dag kan op til 125 biler parkere på Industrivangen, og der er 17 parkeringsbåse på Industriskellet. I de tre forslag er pladsen til parkering reduceret kraftigt i forhold til i dag og ifølge en ny parkeringsundersøgelse, er der tilstrækkelig parkeringskapacitet i området på de private matrikler.

Vejene skal laves om, så de bedre kan rumme både fodgængere og cyklister, og så trafikafviklingen skal ske under hensyn til de bløde trafikanter. Forslagene følger helhedsplanens principper om, at cyklister skal ledes til Banestien eller til cykelstierne på Ishøj Strandvej, og gående skal kunne krydse området via en central grøn plads, som forbinder boligområderne til Banestien.

Forslag til Industrivangen

• I forslag 1 er fokus på begrønning. Der er fortov i en side af vejen, og der afsættes plads til seks parkeringsbåse. I dette forslag prioriteres det grønne, afvanding og cyklisternes forhold højest, der er flere træer, større grønne øer og der er mere fartdæmpning i dette forslag i forhold til de to andre.
• I forslag 2 er der i højere grad fokus på parkering. Der er fortov i en side af vejen og der afsættes plads til 28 parkeringsbåse. Ud af de tre forslag prioriteres parkering højest i dette forslag, samtidig med at der er plads til grønt.
• I forslag 3 har fokus på fortove på begge sider af vejen og omfanget af grønt er derfor lidt mindre end i de to andre forslag. Ud af de tre forslag prioriteres fortove og tilgængelighed højest i dette forslag.

Forslag til Industriskellet

• Forslag 1 og 2 er ens for Industriskellet. Der er fokus på begrønning og fortov i en side af vejen, og der er afsat plads til seks parkeringsbåse. I dette forslag prioriteres det grønne og afvanding højest.
• I forslag 3 er der fokus på fortove på begge sider for begge veje og omfanget af grønt er derfor lidt mindre. I dette forslag prioriteres fortove og tilgængelighed højest.

Input fra boligforeningernes bestyrelser
Den 24. oktober 2024 blev der afholdt et dialogmøde med repræsentanter fra boligforeningernes bestyrelser i Sydengen for at drøfte de tre forslag, der var på tegnebrættet. Alle bestyrelser var enige om, at vejene bør omdannes for at øge trafiksikkerheden og forbedre forholdene for de bløde trafikanter og for bilisterne. De var også enige om at, at de gerne vil have mere grønt og mindre asfaltering på og ved vejene i området.

• Industrivangen: Tre bestyrelser valgte forslag 2 med fokus på parkering og to bestyrelser valgte forslag 1 med fokus på begrønning. Ingen pegede på forslag 3.
• Industriskellet: Alle bestyrelser valgte forslag 1(2) med fokus på begrønning.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler byrådet at vælge forslag 2 med fokus på parkering for Industrivangen og forslag 1(2) med fokus på begrønning for Industriskellet. Anbefalingen er i tråd med boligforeningernes bekymring i forhold til reduktionen af parkeringspladser på Industrivangen og ønsket om mere grønt end i dag for begge veje.

Parkeringstælling

Det samlede antal parkeringspladser i området er cirka 1.000 pladser i dag og vil blive cirka 1400 pladser ved fuld udbygning af boliger i området, som forventes at være omkring år 2032-35.

Administrationen har fået udført en parkeringstælling for at belyse parkeringssituationen i Sydengen. Tællingerne blev udført hen over flere dage i august 2024 og viste, at der i gennemsnit kun var mellem 30-40 % af parkeringspladserne i området, der var i brug. Det var ledige pladser i området også på spidsbelastningstidspunkter som ved fredagsbøn.

Ifølge optællingen har butikkerne i Sydengen 181 parkeringspladser, og boligområderne har 584 pladser, disse pladser indgår i beregningen af parkeringskapaciteten. Undersøgelsen peger på, at der er parkeringskapacitet nok i området, og at parkeringsmulighederne kan udnyttes mere effektivt. En tidligere parkeringsundersøgelse (2019) viste også, at der er nok parkeringspladser i området. Det vil, ud fra et bæredygtighedssynspunkt, derfor ikke være hensigtsmæssigt at etablere flere parkeringspladser i området, selv med den eksisterende plan for udbygning af boliger.

Siden parkeringsundersøgelsen blev udført, har Ishøj Mevlana Moské, på Industriskellet 4, opkøbt grunden på adressen Industriskellet 6 med henblik på at etablere parkeringspladser. Det vurderes, at der er mulighed for at etablere ca. 80 parkeringspladser på grunden.

I 2022 blev der ansøgt om 10,6 mio. kr. i projektmidler til Projekt Sydengen. Bevillingen er godkendt i Byrådet april 2022. Af disse midler er der brugt 0,9 mio. kr. til rådgiverudbud, projektering og undersøgelser. Projektet har ændret sig siden 2022, dette gør sig også gældende for de økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for den oprindeligt afsatte bevilling på 10,6 mio. kr. Det betyder, at projektet i dag er udenfor den bevillingsmæssige ramme.

De ændrede forudsætninger, som medfører stigningen i projektøkonomien, handler blandt andet om:

• Nedrivning af bygningen på den grønne plads ca. 2,0 mio. kr.
• Uforudsete udgifter på 30 % af entreprenørudgifterne ca. 4,8 mio. kr.
• 30 broer over grøfter ca. 1,2 mio. kr. (hvilket er en fordobling ift. det oprindelige overslag)
• Der er sket en prisudvikling (stigning) på anlæg af veje på 11 % fra 2022 til 2024 ca. 1,1 mio.kr.

På baggrund af rådgivers projektering og de udførte undersøgelser er anlægsoverslaget revideret. Det reviderede overslag viser, at de samlede projektudgifter anslås til at ligge mellem 17,0 -26,0 mio. kr. Det beskrives nærmere i bilag "Faktorer der påvirker projektøkonomien".

Projektets økonomi påvirkes ikke væsentligt af hvilke forslag, der vælges til omdannelsen af vejene.

Bevillingsplan og driftsmidler
Der vil blive ansøgt om de yderligere midler til projektet i slutningen af 2025. Bevillingen kan ikke nå at komme med i budgetforhandlingerne for 2026, da administrationen først får entreprenørtilbud ind i starten af oktober 2025.

Administrationen vil fremlægge en bevillingsplan i forbindelse med ansøgningen om tillægsbevilling til gennemførelse af projektet og ansøgning om bevilling til afledte driftsudgifter.

at byrådet vedtager at vælge forslag 2 med fokus på parkering til Industrivangen og forslag 1 med fokus på begrønning til Industriskellet i Sydengen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 3. december 2024, pkt. 81:

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Byrådet skal tage stilling til valg af løsningsforslag for omdannelsen af vejene Industrivangen og Industriskellet i Sydengen.

Som del af hhv. Ishøjs DK2020-Klimaplan 2050 og den seneste Planstrategi 2024-2036 indgår, at der inden 2024 skal igangsættes udarbejdelsen af en mobilitetsstrategi for kommunen. En mobilitetsstrategi er en samlet vision og plan for mobiliteten i kommunen, som både omhandler vejnet, stinet og kollektiv trafik samt adfærdsmæssige tiltag. Strategien kan introducere nye ambitioner og tiltag på mobilitetsområdet, samt give retning og sammenhæng mellem igangværende indsatser – som bl.a. DK2020-Klimaplanen, trafiksikkerhedsplanen og støjhandlingsplanen - og kan ligeledes indeholde både større forslag til langsigtede strukturændringer og konkrete forslag til mikrohandlinger. Strategien skal understøtte byrådets vision 2035 blandt andet ift. ”Sunde og aktive liv” samt ”Lokalt ansvar for klima, natur og miljø.”

Som det er kortlagt i klimaplanen, er transportsektoren den største udleder af CO2 i kommunen. Kommunen har også store potentialer ift. en forbedring af kommunens sundhedsprofil, og trafikstøj er en stor udfordring. En mobilitetsstrategi kan således også medvirke til at se på, hvorledes kommunens trafikale netværk kan videreudvikles, så det er så fleksibelt og let tilgængeligt som muligt, så flest mulige tilvælger andre trafikformer end fossilbiler i deres daglige transport fx. ved de kortere ture. De trafikale forudsætninger kan også være afgørende, når kommunen omdanner eller planlægger nye byudviklingsområder, så der allerede i planlægningen bliver set på, hvordan den fysiske udvikling understøtter, at nye tilflyttere vil tilvælge aktive transportformer, som bidrager til øget sundhed og mindre udledning af fossile brændstoffer.

Mobilitetsstrategien vil blive tænkt sammen med udmøntning af det kommende projekt om bedre skiltning og wayfinding i kommunen, som er en del af budgetaftalen for 2025.

Den kommende proces

Administrationen forventer, på baggrund af en mobilitetsanalyse, at kunne afholde en workshop for byrådet i forsommeren 2025, hvor visioner og temaer for mobilitetsstrategien i Ishøj vil blive drøftet.

På baggrund af workshoppen bliver strategien videreudviklet og konkretiseret i samarbejde med interessenter i løbet af 2025. Efter planen forventes den endelige mobilitetsstrategi vedtaget i første halvår 2026.

Udarbejdelsen af mobilitetsstrategien afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer, bl.a. med medfinansiering af klimahandlingsplanen.

at udarbejdelsen af en mobilitetsstrategi igangsættes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 3. december 2024, pkt. 72:

Tiltrådt.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 3. december 2024, pkt. 82:

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Der skal tages stilling til igangsættelse af arbejdet med en mobilitetsstrategi for Ishøj Kommune.

Baggrund
I 'Aftale om Børnene Først' fra maj 2021 blev der afsat midler til udbredelse af familiehuse i hele landet. Projektperioden løber fra den 1. november 2024 til 31. december 2028.

Formålet med familiehuse er at støtte og vejlede småbørnsforældre til 0 - 6 årige og kommende forældre via én samlet indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet. Familiehuse skal bidrage til et helhedsorienteret løft af kommunernes indsats på småbørnsområdet, så børn, deres familier og kommende forældre sikres tidlig og kvalificeret støtte, når de har brug for det. Administrationen har søgt puljemidler fra pulje til projektet 'Børnenes Hus i Ishøj', og ansøgningen er imødekommet (bilag 1).

Udmøntning

Administrationen har beskrevet i ansøgningen, at de tildelte puljemidler anvendes til at styrke den tidlige forebyggende indsats på småbørnsområdet gennem etablering af Børnenes Hus centralt i Ishøj. Puljeansøgningen er vedhæftet (bilag 2).

Formålet og de bærende principper for Børnenes Hus er i overensstemmelse med de strategiske sigtelinjer i Ishøj Kommunes 'Stærke fællesskaber for alle børn og unge' og 'Det sunde liv for børn og unge'.

I ansøgningen er det beskrevet, at de tildelte midler understøtter:

• Etablering af Børnenes Hus i centralt beliggende lokaler i Ishøj Bycenter. På længere sigt er det forventningen, at huset flytter placering til Brohuset.
• Organisering og forankring i Center for Børn og Forebyggelse, inkl. projektledelse og koordinering.
• Ansættelse af en vært for Børnenes Hus, der skal varetage den daglige drift, modtagelse af børn og familier samt koordineringsopgaver.
• Samling af eksisterende og endnu ikke afprøvede gruppetilbud til målgruppen, som varetages af ansatte i Center for Børn og Forebyggelse og af civilsamfundsaktører.
• Videreudvikling af samarbejdsaftaler med Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Jordemodercenter Ishøj om konkrete tilbud.
• Bidrag til udvikling af samarbejdsformer, hvor børn og forældres perspektiver indgår i driften og udviklingen af Børnenes Hus.
• Etablering af et børnevenligt legemiljø.

Den videre proces
Der oprettes en styregruppe, som fastsætter de nærmere rammer for projektet og sikrer inddragelse af alle involverede parter med henblik på etablering og fremtidig forankring af Børnenes Hus under og efter projektperiodens ophør.

Børnenes Hus etableres centralt i Ishøj Bycenter, og administrationen har påbegyndt dialogen med Center for Ejendomme og Arealer om en fremtidig flytning til Brohuset. Administrationen forventer, at flytningen til Brohuset finder sted indenfor projektperioden.

Puljen finansieres af finanslovens § 15.26.34.10: Ansøgningspuljen til udbredelse til familiehus i hele landet.

Der blev samlet søgt om 6.262.912 kr. Social- og Boligstyrelsen har imødekommet ansøgningen med et reduceret beløb. Tilskuddet udgør i projektperioden i alt 6.067.912 kr.

at der tilføres et budget i Center for Børn og Forebyggelse på 6.067.912 kr. i projektperioden fra 1. november 2024 til 31. december 2028.

at der afholdes udgifter på 6.067.912 kr. i projektperioden fra 1. november 2024 til 31. december 2028.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 5. december 2024, pkt. 108:

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Kommune er tildelt 6.067.912 kr. fra den statslige pulje til udbredelse af familiehuse i hele landet. Midlerne skal bruges til opstart af 'Børnenes i Hus i Ishøj' i perioden 2024 - 2028. I sagen orienteres om formålet med Børnenes Hus, processen for udmøntningen og beslutning om tildeling af budget til opgaven.

I november godkendte byrådet indtægtsbevilling på 250.000 kr. i fondsstøtte fra Salling Fondene samt igangsættelse af projektet. I sagen skulle der samtidigt også have været ansøgt om bevilling til udgiften og bevilling til afregning af fondsmoms. Da det ikke fremgik af sagen søges der derfor med denne sag om en bevilling til udgiften, som skal anvendes til indkøb af møbler til indretning af det nye småbørnsbibliotek. Derudover søges om bevilling til afregning af fondsmomsen, som udgør 17,5 %.

Den samlede indtægtsbevilling på 250.000 kr. i 2024 blev godkendt af Byrådet den 26. november 2024 til Kulturium Bibliotek på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde.

at der meddeles en tillægsbevilling (fondsmidler) til merudgifter på 206.250 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde,

at der meddeles en tillægsbevilling til udgifter ved afregning af fondsmoms vedrørende tilskuddet på 43.750 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde,

at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling til finansiering af afregning af fondsmoms på -43.750 kr. på Økonomi- og Planudvalgets budgetområde.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. december 2024, pkt. 84:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om, der skal gives tillægsbevilling til udgifter vedrørende småbørnsbiblioteket, herunder udgifter til fondsmoms, samt om der skal gives indtægtsbevilling til afregning af fondsmoms.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.