1. KL har den 28. marts 2025 fremsendt vedhæftede status på beredskabsområdet (se bilag 1). KL er i dialog med en række ministerier, og vil vende tilbage med yderligere information om beredskabsscenarierne, så snart der foreligger et mere klart billede af, hvilke standarder og krav der skal gælde for beredskaber, myndigheder og offentlige institutioner.
2. Københavns Vestegns Politi har fremsendt referat af kredsrådsmøde den 13. marts 2025 (bilag 2) og Årsrapport for 2024/samarbejdsplan for 2025 (bilag 3).
3. Status for køb af Thorsbo Vandværk - redegørelse er vedhæftet som bilag 4.

Til efterretning.

Kommunaldirektøren orienterer kvartaltvis om anmeldelser til kommunens whistleblowerordning, som er modtaget af borgerrådgiveren.

Der er ikke modtaget nogen indberetninger i kommunens whistleblowerordning i 1. kvartal af 2025.

Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Ingen indberetninger til whistleblowerordningen i 1. kvartal 2025.

Københavns Vestegns Politi fremsendte den 19. februar 2025 indstilling om fornyelse/forlængelse af alkoholbevilling til Gourmetladen. Økonomi- og Planudvalget tiltrådte indstillingen på mødet den 17. marts 2025 (punkt 34). Københavns Vestegns Politi har efterfølgende den 25. marts 2025 præciseret at alkoholbevillingen kun gælder for sluttede selskaber, hvilket også var tilfældet for bevillingen, der blev givet i februar 2017 for en periode af 8 år. Fornyelsen vil ligeledes være gældende i 8 år. Samtidig søges Jakob Grane Nielsen igen godkendt som bestyrer af alkoholbevillingen. Politiet oplyser samtidig, at de har givet tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 02.00.

Lov om restaurantionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 692 af 7. juli 2019.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering/præcisering vedr. alkoholbevilling til Gourmetladen.

Administrationen foreslår, at der gennemføres en evaluering og erfaringsopsamling i byrådet, som kan danne afsæt for tilrettelæggelsen og understøttelsen af byrådsmedlemmernes arbejde i næste byrådsperiode (2026-2029). Evt. kan evalueringen give anledning til, at der træffes beslutninger om ændringer af rammerne for byrådsmedlemmernes arbejde for næste byrådsperiode med fokus på at skabe så gode arbejdsvilkår for byrådet som muligt.

Administrationen foreslår, at temaerne for evalueringen og erfaringsopsamlingen mere konkret bliver:

• Byrådsmedlemmernes arbejdsvilkår - med fokus på administrationens betjening gennem fx beslutningsoplæg, møder, tid til det politiske arbejde, adgang til viden, teknisk udstyr mv.
• Byrådets arbejdsformer og roller - herunder hvordan administrationen kan understøtte byrådets ønsker til arbejdsformer og roller gennem fx tilrettelæggelsen af processer, møder og dialogformer
• Introduktion, både af de nye byrådsmedlemmer, der er valgt ind i byrådet for første gang, og af det samlede nye byråd i fællesskab (herunder også den introduktion, der finder sted i de enkelte udvalg)

Processen for evalueringen og erfaringsopsamlingen

Administrationen foreslår, at evalueringen gennemføres gennem tre trin. De tre trin er (i parentes er angivet tidspunkt for gennemførelse):

1. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt byrådets medlemmer (spørgeskema forventes sendt ud den 30. april med svarfrist den 13. maj 2025)
2. Efter spørgeskemaundersøgelsen er der en dialog i udvalgene, både om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og spørgsmål og temaer, som er vanskelige at få med i et spørgeskema (dialogen finder sted på udvalgsmøderne i juni)
3. Til sidst samles trådene i hele byrådet, hvor der på et temamøde vil være et oplæg om konklusioner og anbefalinger efter spørgeskemaundersøgelsen og dialogen i udvalgene (temamødet finder sted efter sommerferien, formentligt i august)

Spørgeskemaet vil både indeholde lukkede spørgsmål, der kan krydses af, samt mere åbne spørgsmål, der kan besvares med fritekst. For at give administrationen mulighed for at følge op og spørge ind til feedbacken, er spørgeskemaundersøgelsen ikke anonym (men byrådsmedlemmerne vil ikke kunne se hinandens besvarelser).

Dialogen i udvalgene og på et temamøde for hele byrådet kan medtage mere nuancerede temaer, som det er vanskeligt at spørge til i et spørgeskema, fx byrådsmedlemmernes oplevelse af balancer ift. de forskellige arbejdsformer og roller.

Ingen.

Ingen.

at forslaget til evaluering og erfaringsopsamling af indeværende byrådsperiode godkendes.

Tiltrådt, idet spørgeskemaundersøgelsen gøres anonym.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til forslag til evaluering og erfaringsopsamling for indeværende byrådsperiode. Formålet er at bruge erfaringerne fra indeværende byrådsperiode (2022-2025) i forbindelse med tilrettelæggelsen af rammerne for byrådet i næste byrådsperiode (2026-2029), herunder i forbindelse med introduktionen af det nye byråd. Det foreslås, at evalueringen gennemføres via tre trin og både omfatter det politiske arbejde i udvalgene og i byrådet.

Byrådet har besluttet en retningslinje for studieture, KL-møder og øvrige arrangementer for byrådsmedlemmer. Retningslinjen er senest opdateret og besluttet på byrådets møde den 19. marts 2024 (jvf. vedlagte bilag). Af denne fremgår bl.a., at udvalgene kan deltage i ét KL-topmøde årligt indenfor det enkelte udvalgs område.

Retningslinjen forholder sig ikke nærmere til, hvordan udvalgene rejser i forbindelse med deres deltagelse i KL-topmøderne. Udover at det fremgår, at "til de rejsemål, hvor der giver mening, skal det prioriteres at anvende klimavenlige transportformer".

Tidligere har der været praksis for, at deltagerne så vidt muligt rejste sammen til og fra et topmøde. De seneste par år har dette dog ændret sig, så deltagerne i stigende omfang rejser individuelt til og fra møderne. Dvs. til samme topmøde kan der være nogen der flyver, nogen der rejser med tog, og nogen der kører i bil. Ankomstdatoen kan også variere, så nogen ankommer dagen før, mens andre ankommer samme dag, som topmødet indledes.

Det betyder, at det kollegiale element i, at udvalget er afsted sammen, bliver mindre. Der er således ikke den samme tid til uformel snak og dialog. Samtidig bliver de administrative opgaver i forbindelse med planlægningen væsentligt større - især da der ofte er rift om både rejsebilletter og hotelværelser i forbindelse med de store topmøder.

På den baggrund foreslår administrationen, at byrådet beslutter en række fælles principper for, hvordan udvalgene rejser i forbindelse med KL-topmøderne. Principperne skal både imødekomme de forskellige udvalgs behov samt det forhold, at det varierer hvor i landet de enkelte topmøder holdes, betone det kollegiale element i at udvalget er afsted sammen samt sikre, at der ikke bruges alt for mange administrative ressourcer på planlægningen.

Konkret forslår administrationen følgende principper:

• Det enkelte udvalg drøfter i forbindelse med vedtagelse af mødeplanen for det kommende år, hvilken transportform udvalget ønsker at anvende i forbindelse med det kommende års KL-topmøde, samt hvorvidt udvalget tager afsted på dagen eller dagen før (afhængig af hvor i landet topmødet afholdes). Klimavenlige transportformer prioriteres.
• Deltagerne rejser som udgangspunkt sammen.
• Er en deltager forhindret i at rejse sammen med resten af udvalget, planlægger vedkommende selv sin transport. Udgifter i den forbindelse refunderes.

Hvis byrådet kan tilslutte sig principperne, vil disse blive indarbejdet i retningslinjerne for studieurer, KL-møder og øvrige arrangementer.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

At byrådet tager stilling til forslag til fælles principper for, hvordan udvalgene rejser i forbindelse med KL-topmøderne.

Økonomi- og Planudvalget indstiller de i sagsfremstillingen foreslåede principper.

Byrådet.

De politiske udvalg deltager typisk i ét KL-topmøde hvert år (herunder KØF og Kommunalpolitisk Topmøde). Med denne sag lægges der op til, at byrådet drøfter og tager stilling til nogle fælles principper for udvalgenes rejser i den forbindelse.

Fra 1. januar 2026 ændres reglerne for, om medlemmer af byrådet kan få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Hidtil har det enkelte medlem haft en ubetinget ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (mod reduktion i det faste vederlag), men fremover bliver det op til byrådet at træffe en generel beslutning om, hvorvidt denne mulighed skal være tilgængelig for byrådsmedlemmerne i den kommende funktionsperiode. Se nærmere beskrivelse af de nye regler i det vedlagte notat fra KL (bilag).

Hvis det ønskes, at det forsat skal være muligt, skal byrådet træffe beslutning herom senest den 30. juni 2025. Beslutningen er bindende for den kommende funktionsperiode (2026-2029), og det nye byråd kan ikke omgøre beslutningen.

Ordningen har kun været anvendt i meget begrænset omfang i Ishøj Kommune. Således er der hverken i indeværende eller i den foregående funktionsperiode nogen medlemmer af byrådet, som har valgt at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Administration af ordningen og de tilhørende dokumentationskrav, såfremt byrådsmedlemmer vælger at gøre brug af ordningen, er til gengæld ret omfattende, så det vil være en klar administrativ forenkling at fravælge muligheden for at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Fremtidig ændring til lov om kommunernes styrelse § 16 (Lov nr. 1777 af 28. december 2023 om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love).

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv, men det vil medføre en ny administrativ belastning, hvis indstillingen ikke følges, og at byrådsmedlemmer dermed fortsat kan vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

at det besluttes, at det ikke skal være muligt for enkelte byrådsmedlemmer i den kommende funktionsperiode at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion af det faste vederlag.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om det i den kommende funktionsperiode (2026-2029) skal være muligt for byrådsmedlemmer mod reduktion af det faste vederlag at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Ishøj Kommune er som udgangspunkt åben overfor besøg fra alle – interne som eksterne – der er interesseret i kommunen og vores opgaveløsning. Besøg på kommunens institutioner bør dog altid ske under hensyntagen til den daglige drift og de forhold, der gælder i institutionen. Ligesom der bør vises behørigt hensyn til brugere, beboere og ansatte.

Især op til et valg kan der komme forespørgsler fra politikere, der ønsker at besøge en kommunal institution - og i de tilfælde er det hensigtsmæssigt, at byrådet har besluttet nogle klare rammer omkring besøget fra såvel byrådsmedlemmer, kandidater til kommunalvalg, folketingsmedlemmer og kandidater til folketingsvalg m.fl.

Som følge heraf har administrationen udarbejdet et udkast til vejledning om besøg af politikere på kommunale institutioner, som byrådet skal tage stilling til.

Hvis vejledningen vedtages, gøres den tilgængelig på byrådets sider på hjemmesiden.

-

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

at udkast til vejledningen godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til et udkast til en vejledning om besøg af politikere på kommunale institutioner.

Byrådet besluttede den 2. marts 2021, at valg til Seniorrådet sker som fremmødevalg og afholdes den samme dag som Kommunal- og Regionsrådsvalget. Der er ca. 5.200 stemmeberettigede til Seniorrådsvalget.

Ved Kommunal- og Regionsrådsvalget den 18. november 2025 skal der implementeres et nyt IT-system til at understøtte valget. Netcompany har udarbejdet et tilkøbsmodul til det nye system, som understøtter afholdelse af Seniorrådsvalg. Ishøj Kommunes pris for modulet ved et indbyggerantal på 24.300 indbyggere er 45.000 kr. Prisen inkluderer afholdelse af ét valg, da løsningen købes pr. valg. Udsendelse af valgkort er ikke integreret i modulet og kræver en særskilt aftale med Intermail. Der er indhentet et tilbud fra Intermail, og det vil koste 49.000 kr. for print af valgkort. Hertil kommer udsendelse af valgkort. Prisen for at vælge Dao er 39.995, og prisen ved udsendelse med Postnord er 62.095 kr.

Vælges løsningen uden udsendelse af fysiske valgkort, vil borgerne modtage deres valgkort digitalt, og valgkortet kan enten printes af borgeren eller vises på telefonen. Det vil også være muligt at fremvise sundhedskort og afgive sin stemme på den baggrund.

I den nye valgløsning vil det være muligt at sende en sms til borgere over 60 år med en opfordring om at afgive stemme til Seniorrådsvalget og med oplysning om, at man kan stemme med sit sundhedskort.

Seniorrådet har udtrykt ønske om, at det bliver muligt at brevstemme og afgive stemme på plejecentrene samt i eget hjem, hvilket ikke har været en mulighed ved tidligere valg til Seniorrådet. Dette vil være forbundet med en del administrative omkostninger.

Det vurderes, at det vil være nødvendigt at have en ekstra ressource i åbningstiden i Borgerservice i brevstemmeperioden fra den 7. oktober til 14. november, hvis det skal være muligt at brevstemme til Seniorrådsvalget. En ekstra ressource vil i perioden koste ca. 40.000 kr.

Ved afstemning på plejecentrene skal der ligeledes bruges ekstra ressourcer. Det er derfor en mulighed, at Seniorrådet forestår afstemningen på plejecentrene.

Det kan lade sig gøre at understøtte afstemning ved hjemmebesøg, hvor der i forvejen skal afgives stemme til Kommunal- og Regionsrådsvalget, uden brug af ekstra ressourcer.

På byrådsmødet den 7. september 2021 blev det besluttet, at valget til Seniorrådet sker som fremmødevalg i tilstødende lokaler til valghandlingen for Kommunal- og Regionsrådsvalget, da afstemningen til Seniorrådsvalget ikke må være forstyrrende for valghandlingen til Kommunal- og Regionsrådsvalget. På valgsted 1 (Ishøj Forsamlingshus) var der ikke plads til at afholde valg til Seniorrådet, og afstemningen blev derfor afholdt i et lokale ved Ishøj Skole, som viste sig ikke at være egnet, bl.a. fordi der var en trappe. Administrationen undersøger på den baggrund, om valghandlingen, også for Kommunal- og Regionsrådsvalget, kan flyttes til Ishøj Skolehal. Dette vil blive forelagt for byrådet, når 'valgsagen' bliver behandlet på byrådsmødet i juni 2025. Ved valget i 2021 var afstemningen til Seniorrådsvalget på valgsted 5 placeret i lobbyen i Kulturium. Placeringen viste sig at være forstyrrende for valgafviklingen til Kommunal- og Regionsrådsvalget, hvilket ikke er lovligt, og der skal derfor findes en egnet placering i tilknytning til valgsted 5.

LBK. nr. 1647 af 4. august 2021.

Ishøj Kommunes pris pr. Seniorrådsvalg, beregnet ud fra indbyggertal på 24.300, er 45.000 DKK. Prisen er inkl. systemudgifter og trækning af oplysninger fra CPR. Da løsningen købes pr. valg, er der ingen løbende driftsomkostninger. Inkluderet i denne pris er udsendelse af elektroniske valgkort.

Vælges der en løsning, hvor der udsendes papirvalgkort, vil der udover de 45.000 kr. være en udgift på 91.611 kr. eller 114.153 kr. til print af valgkort og porto, afhængigt af om DAO eller Postnord vælges som leverandør. Den samlede pris ved udsendelse af papirvalgkort vil være 136.611 kr. eller 159.153 kr., afhængig af leverandør.

Beregningen for en ressource i Borgerservice er med baggrund i en brevstemmeperiode på 6 uger, åbningstid i Borgerservice på 24 timer ugentligt og en timeløn på 230 kr. + pension. I beregningen indgår udvidet åbningstid til brevstemmeafgivning op til Kommunal- og Regionsrådsvalget ikke.

Der er ikke afsat et budget til afholdelse af Seniorrådsvalg i Center for Voksne og Velfærd. Den centrale valgkonto dækker indkøb af IT-system, opsætning af valgsteder, kontorartikler på valgdagen og forplejning til tilforordnede til Seniorrådsvalget.

at Netcompanys løsning indkøbes til understøttelse af seniorrådsvalget den 18. november 2025, og at der ikke tilkøbes en løsning til udsendelse af valgkort

at administrationen understøtter afgivning af stemmer i eget hjem til seniorrådsvalget

at administrationen ikke understøtter brevstemmeafgivning og afgivning af stemmer på plejecentrene til seniorrådsvalget.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. april 2025, pkt. 41:

Tiltrådt med nedenstående supplerende sagsfremstilling.

Supplerende sagsfremstilling:
Administrationen har været i dialog med formanden for Seniorrådet om, at Seniorrådet gerne vil understøtte afgivning af stemmer på plejecentrene.

Tiltrådt.

Byrådet.

Netcompany har udarbejdet en ny IT-løsning til understøttelse af fremtidige valg, som skal tages i brug ved Kommunal- og Regionsrådsvalget den 18. november 2025. Da den nye løsning ikke understøtter afholdelse af Seniorrådsvalg, skal der besluttes indkøb af en ny løsning. Herudover skal der tages stilling til øvrig administrativ understøttelse af Seniorrådsvalget.

Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Befolkningsprognose 2025 – 2033 for Ishøj Kommune giver grundlaget for at planlægge kapaciteten i dagtilbud, skoler og ældreområdet. Dermed er prognosen en central del af den overordnede budgetlægning for budgetperioden 2026-2029.

Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune 2025 - 2033 er baseret på en række forudsætninger, herunder forventninger til nybyggeri. Der er i prognosen for 2025 indarbejdet forventninger om ca. 300 nye boliger i perioden fra 2025 til 2029.

Overordnet set forventes fortsat en befolkningstilvækst i Ishøj Kommune. Befolkningstallet forventes at stige fra 24.365 personer den 1. januar 2025 til 24.665 personer den 1. januar 2026, svarende til en befolkningstilvækst på ca. 1 pct. I overslagsårene, 2027, 2028 og 2029 forventes indbyggertallet at stige med 1 pct. årligt. På baggrund af de nuværende forudsætninger er det forventningen, at kommunen vil have 26.316 borgere i 2033, hvilket svarer til en stigning på ca. 8 pct.

Prognosen er baseret på de nyeste data og forudsigelser. Det er samtidig vigtigt at understrege, at der er særlige usikkerheder, der knytter sig til den foreliggende prognose. De særlige usikkerheder, der kan påvirke prognosen vedrører:

• Der er usikkerhed i relation til, om den tilstrømning af borgere fra ikke-vestlige lande til kommunen, der især er sket i 2023 og 2024, vil fortsætte. Tilstrømningen af borgere fra ikke-vestlige lande (især fra Nepal) kan lige så vel være tilflytning fra andre kommuner end indvandring fra ikke-vestlige lande.
• Renovering af et større antal boliger i Vildtbanegård II kan medføre midlertidige genhusning evt. udenfor Ishøj Kommune.

-

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Der vil som følge af prognosen være afledte økonomiske konsekvenser i kommunens budgetter, idet tildelingen til børne- og ældreområdet påvirkes af befolkningstallet i de pågældende aldersgrupper.

at Befolkningsprognose 2025 - 2033 for Ishøj Kommune godkendes

at Befolkningsprognose 2025 - 2033 for Ishøj Kommune anvendes som grundlag for arbejdet med Budget 2026 - 2029

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Administrationen har udarbejdet den årlige befolkningsprognose. Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2025 - 2033 fremlægges til godkendelse. Befolkningsprognose for Ishøj Kommune udgør grundlaget for en række planlægningsopgaver samt Budget 2026 - 2029.

I henhold til kommunens principper for økonomistyring udfører økonomiafdelingen årligt servicebesøg på 3-4 driftssteder. Formålet med servicebesøget er at undersøge, om driftsstedernes kasse- og regnskabsføring administreres betryggende og i overensstemmelse med byrådets beslutninger mv.

Servicebesøgene giver desuden mulighed for en overordnet drøftelse af driftsstedets økonomistyring, mål- og resultatkrav samt personalepolitik. Der er gennemført servicebesøg på følgende driftssteder:

• Kørselsafdelingen (21. oktober 2024)
• Fællesadministrationen (Tekniske centre) (23. oktober 2024)
• Kulturhuset (8. november 2024)

Det er økonomiafdelingens vurdering, at økonomistyringen generelt håndteres betryggende, men at der er behov for opfølgning på følgende områder:

• Mere præcis budgetlægning og budgetopfølgning

• Korrekt artskontering og vedhæftning af dokumentation i OPUS

• Journalisering af MUS-samtaler

• Opfølgning på refusioner i regnskabet

Kommunens økonomiregulativ.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at afrapporteringen tages til efterretning

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Administrationen har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.

Servicebesøgene har fokus på forskellige parametre, herunder blandt andet kasseeftersyn, bilagsgennemgang, lønkontrol og opfølgning på refusioner.

På budgetseminaret den 5. marts 2025 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2026 - 2029.

Den økonomiske status er på nuværende tidspunkt ikke kendt, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned.

På trods af de mange usikkerheder, der foreligger, er det administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, og dels kan håndtere eventuelle politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et rådighedskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr., vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Administrationen fremlagde nedenstående fordeling på budgetseminaret, og efterfølgende for Økonomi- og Planudvalget. Modellen for fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget blev godkendt. Modellen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner.

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april og maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i april skal der tages en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i maj konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Der arbejdes henimod, at der på udvalgsmøderne i maj træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. I nogle fagudvalg kan det blive nødvendigt at inddrage mødet i juni.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2026:

• 16. juni - Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag med udfyldte skemaer til Økonomistyring og Analyse.
• 24. juni - Temamøde for Byrådet og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2025.
• 24. juni - Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog med henblik på udsendelse til høring medio august.
• 15. august - Budgetmaterialet sendes til høring i råd, nævn og MED-udvalg med høringsfrist den 4. september.

Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne budgetprocedure 2026 - 2029.

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

at der træffes beslutning om, i hvilken retning administrationen skal arbejde med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmødet i maj

Økonomi- og Planudvalget drøftede punktet.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 17. marts 2025 besluttet, at der i forbindelse med budget 2026 udarbejdes et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2026.

Arbejdet blev igangsat på Økonomi- og Planudvalgets møde i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i april - maj drøfter udvalgene budget 2026 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Ishøj Kommune bad i 2022 BDO om at gennemgå økonomien i det daværende Park, Vej og Miljøcenter, og blev på baggrund af BDO's rapport fra april 2023 opmærksom på, at renovationsområdet, har afholdt udgifter for opgaver, som vedrører det skattefinansierede område. Renovationsområdet er i lighed med andre kommunale forsyningsområder omfattet af det almindelige hvile-i-sig-selv princip. At renovationsområdet skal hvile-i-sig-selv betyder, at indtægter og udgifter skal balancere hen over en årrække, og at der ikke må ske sammenblanding med kommunens almindelige økonomi (det skattefinansierede område).

I forbindelse med gennemgangen af renovationsområdet er der identificeret to problemstillinger, hvor det gebyrfinansierede område har afholdt udgifter, som ikke kan henføres hertil. Det handler om fejlplacerede lønudgifter til miljømedarbejdere og opkrævning af et gebyr for herreløst affald. Herudover er der blevet opkrævet et administrationsgebyr, som der ikke har været tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af. Der er dog ikke tvivl om, at det skattefinansierede område reelt har udført administrative opgaver for renovationsområdet, og at udgifterne hertil svarer nogenlunde til det opkrævede beløb.

Praksissen er ændret med virkning fra 1. januar 2023 (jf. sag nr. 151, som blev behandlet på byrådsmødet den 5. september 2023).

Efterfølgende har administrationen undersøgt den bagudrettede håndtering, og det er konstateret, at de fejlagtige overførsler mellem det skattefinansierede og det gebyrfinansierede område har stået på gennem mange år. Administrationen har herefter fået juridisk bistand af advokatfirmaet Horten til at vurdere, hvorvidt der skal ske tilbagebetaling, og hvor mange år tilbage i tid, der i givet fald skal ske tilbagebetaling for. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, men denne frist kan suspenderes, hvis den der har penge til gode, ikke var klar over de faktiske forhold, som kravet støttes på (faktisk vildfarelse). I så fald forældes kravet senest efter 10 år.

Horten har i notat af 21. marts 2025 (vedlagt som bilag) vurderet følgende:

"Ishøj Kommune er forpligtet til at foretage en tilbagebetaling til affaldsområdet, så det beløb, der uberettiget er opkrævet affaldsområdet i tidligere år, indgår i grundlaget for kommende års fastsættelse af affaldsgebyrer, og dermed ved de fremtidige gebyropkrævninger kommer affaldskunderne samlet set til gode.

Der vil ikke være en pligt for Ishøj Kommune til at tilbagebetale affaldsgebyrer overfor de enkelte specifikke borgere og virksomheder, som har betalt for meget i affaldsgebyr i de enkelte år.

Ishøj Kommune er forpligtet til at foretage tilbagebetaling af de udgifter, der uberettiget er opkrævet affaldsområdet 10 år tilbage i tid."

Det fremgår med andre ord af Hortens notat, at det beløb, der er opkrævet for meget gennem de sidste 10 år, vil blive tilbageført til affaldsområdet og have indflydelse på den fremtidige gebyrfastsættelse.

Miljøbeskyttelseslovens § 48, Forældelsesloven § 3.

De samlede udgifter vedr. løn til miljømedarbejdere er opgjort til i alt 10,71 mio. kr. og i alt 4,82 mio. kr. vedr. herreløst affald, samlet set i alt 15,527 mio. kr.

Da renovationsområdet er en del af Ishøj Kommunes regnskab, sker tilbagebetalingen via en regulering i renovationsområdets tilgodehavende i regnskabet for 2024. Tilbagebetalingen påvirker således ikke kommunens kassebeholdning i første omgang, men først ved takstnedsættelse og/eller investeringer på renovationsområdet i de kommende år.

At orienteringen tages til efterretning

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. april 2025, pkt. 18:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering om bagudrettet håndtering af udgifter, der er afholdt over affaldsgebyret, som burde være afholdt af det skattefinansierede område.

Ejerkommunerne i VEKS vedtog i 2023 en ny ejerstrategi for VEKS. Som led i strategien blev der opfordret til, at vedtægterne for VEKS blev moderniseret.

På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra både VEKS' direktion og enkelte ejerkommuner.

Forslag til de nye vedtægter blev godkendt af VEKS' bestyrelse den 24. februar og sendes på den baggrund til godkendelse i de 12 ejerkommuner.

Udover modernisering, forenkling og opdatering af en række paragraffer i vedtægterne, består den væsentligste ændring i vedtægterne i bestyrelsens sammensætning og funktionsmåde.

I udkastet til nye vedtægter etableres der en bestyrelse med 12 medlemmer (én fra hver ejerkommune) og en årlig generalforsamling sammensat efter varmekøb/hæftelse, svarende til VEKS’ nuværende bestyrelse. Modellen er inspireret af Vestforbrænding, som flere af VEKS’ ejerkommuner er medejer af. Tidligere havde ejerkommuner et varierende antal af medlemmer i bestyrelsen alt efter deres hæftelse, hvilket gav en meget stor bestyrelse. Det bemærkes, at der ikke ændres ved ejerkommunernes hæftelse.

Generalforsamlingen vil blive interessentskabets øverste myndighed, som afholder en årlig generalforsamling. Generalforsamlingens primære opgave er at godkende regnskabet for det foregående år, samt budgettet og taksterne for det kommende regnskabsår.

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, en for hver ejerkommune, jf. tabel 1. Bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt ejerkommunernes byrådsmedlemmer. De udpeges for en periode, der svarer til den kommunale valgperiode, og hvert bestyrelsesmedlem har én stemme. Byrådet udpeger tillige en personlig stedfortræder.

For at imødekomme ejerkommunernes ønske om en slank og effektiv bestyrelse og administration, er der lagt op til, at eksterne rådgivere kan indkaldes efter behov.

Andre ændringer

De nye vedtægter tager udgangspunkt i Varmeforsyningsloven og de muligheder, der ligger heri, herunder i forhold til tilknyttede aktiviteter. Hertil kommer en række andre ændringer i forhold til de nuværende vedtægter, jf. bilag 2:

• At VEKS’ hjemsted er ejerkommunernes geografiske område og ikke længere afgrænset til Albertslund kommune.
• Forenkling og justering af formålsparagraffen, så det fremgår tydeligt, at VEKS har tre forretningsområder – transmission, produktion og distribution. Hertil kommer mulighed for at udøve andre aktiviteter i nær tilknytning til varmeforsyningsvirksomhed.
• At det nu fremgår, at VEKS skal arbejde aktivt for den grønne omstilling samtidig med, at der sikres en sikker og stabil fjernvarme til lave og konkurrencedygtige priser.
• Borgmestermøder og Kundeforum nævnes særskilt i den nye § 11 sammen med Embedsmandsudvalget
• Tegningsretten udvides til også at omfatte vicedirektør sammen med formand eller næstformand.

Det bemærkes i øvrigt, at blandt ændringerne i vedtægterne er en udvidelse af muligheden for at gennemføre aktiviteter uden for ejerkommunernes område. Det kunne fx være til elproduktion eller aktiviteter i forbindelse med aftag af overskudsvarme fra Kalundborg.

Efter ejerkommunernes godkendelse skal vedtægterne oversendes til Ankestyrelsen med henblik på endelig godkendelse.

Varmeforsyningsloven.

VEKS' vedtægter.

Ændringen af vedtægterne har økonomiske konsekvenser for kommunen.

at vedtægterne godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. april 2025, pkt. 19:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til nye vedtægter for VEKS skal godkendes.

Strandparken I/S er et tværkommunalt selskab, som ejes af de fem beliggenhedskommuner: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Strandparken I/S ledes af en bestyrelse med fem medlemmer, der er udpeget af ejerkommunerne. Administration, drift og vedligeholdelse varetages i dag af Strandparken I/S’ sekretariat og driftsenhed. I forhold til den fremtidige kystsikring og modernisering af strandparken vil det være hensigtsmæssigt, at Strandparken I/S kan stå for hele anlægsdelen, hvilket dog ikke er muligt indenfor de nuværende vedtægter.

Forslag til nye vedtægter for Strandparken I/S er vedlagt som bilag 1, 2 og 3. De gældende vedtægter er vedlagt som bilag 4, og bilag 5 indeholder en redegørelse for ændringer fra de gældende vedtægter til de nye.
De nye vedtægter for Strandparken I/S er udformet, så Strandparken I/S får kompetence til at påtage sig de anlægs- og driftsopgaver, som moderniseringsprojekterne og kystbeskyttelsesprojektet muliggør på Strandparkens arealer. Den efterfølgende drift af projekterne varetages af Strandparken I/S. I dag varetager Strandparken I/S alene ordinær drift og enkelte mindre projekter.
Formålet med de nye vedtægter er at sikre, at nye anlæg på Strandparken I/S arealer anlægges og driftes af Strandparken I/S, så der sikres den bedst mulige sammenhæng og kontinuitet i Strandparken på tværs af kommunegrænserne.
Herudover er der foretaget en generel opdatering af vedtægterne, så de svarer til gældende lov og praksis. Vedtægter er senest ændret tilbage i 2007. Det skete i forbindelse med, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune trådte ud af Strandparken I/S og gik sammen om at eje og drive Amager Strandpark I/S. Da Frederiksberg og København trådte ud, var der ikke enighed om rammerne for udtrædelsesopgørelsen, og først i 2015 blev der truffet en endelig afgørelse af Statsforvaltningen, som dengang var myndighed. For at forebygge misforståelser og lange, juridiske forløb ved domstolene ved eventuelle fremtidige tvister, er bestemmelserne for udtræden og opløsning derfor foldet ud i forslaget til nye vedtægter, så rammerne er gjort mere klare.
Tilsvarende sager om ændring af vedtægterne i Strandparken I/S bliver behandlet i kommunalbestyrelser og byråd i Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Greve kommuner. Vedtægtsændringerne fra Strandparken I/S kan kun gennemføres, hvis alle 5 kommuner godkender det fremlagte forslag. 

Forslaget til nye vedtægter for Strandparken I/S indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune

at fremlagte forslag til nye vedtægter for Strandparken I/S godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 8. april 2025, pkt. 20:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om udkast til nye vedtægter for Strandparken I/S kan godkendes.

Ishøj Kommune er medejer af BIOFOS Holding A/S, der ejer BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S.
BIOFOS Holding A/S ejes af i alt 9 aktionærer, hvoraf der er 2 kommuner (Høje-Taastrup og Ishøj) og 7 kommunalt ejede selskaber (Afløb Ballerup A/S, Frederiksberg Spildevand A/S, Gentofte Spildevand A/S, Gladsaxe Spildevand A/S, Glostrup Forsyning A/S, HOFOR Spildevand Holding A/S og Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S). Der vedlægges som bilag 3.a et koncerndiagram, der viser ejerkredsen.
Hver af de 15 kommuner, der oprindeligt var interessenter i Lynettefællesskabet I/S og/eller Spildevandscenter Avedøre I/S, har en bestyrelsesplads i BIOFOS Holding A/S. Ishøj Kommunes repræsentant er Merete Amdisen.
Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har indkaldt aktionærerne til generalforsamlingen den 28. maj 2025.
Som ejer af BIOFOS Holding A/S har Ishøj Kommune 2,25 % af stemmerne på generalforsamlingen.

Af vedtægternes punkt 8.2 fremgår følgende om afviklingen af generalforsamling:
"Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt uden aktionærernes fysiske fremmøde, medmindre en eller flere aktionærer fremsætter ønske om, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde."

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har på den baggrund indstillet, at generalforsamlingen afholdes som "skrivebordsgeneralforsamling", også kaldet "papirgeneralforsamling". Generalforsamlingen afholdes således ved, at hver aktionær inden generalforsamlingens afholdelse den 28. maj 2025 orienterer selskabet om, hvordan denne aktionær afgiver sin stemme.

Hvis aktionæren stemmer for punkterne på dagsorden, sker denne orientering ved at returnere vedlagte fuldmagt, jf. bilag 2.a. Stemmer aktionæren ikke for et eller flere punkter, udarbejdes en fuldmagt, der afspejler aktionærens stemmeafgivning. På baggrund af alle aktionærernes orienteringer udarbejdes et referat (protokollat) af generalforsamlingen.

 Under forudsætning af, at der blandt ejerne er simpelt flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingens protokollat blive udformet som vedlagte udkast, jf. bilag 1.

 Som bilag 4 vedlægges en kort supplerende beskrivelse af proces og kompetence i forbindelse med afvikling af generalforsamlinger i BIOFOS-koncernen.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen tager bestyrelsens beretning til efterretning,

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen godkender selskabets årsrapport,

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets udviste overskud på kr. 143.512.000.

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen stemmer for valget af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor, og

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen stemmer på de indstillede kandidater til bestyrelsen, og

at Ishøj Kommune giver Merete Amdisen mandat til at afgive stemme i overensstemmelse med ovenstående.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. april 2025, pkt. 21:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Kommune ejer 2,25 % af aktierne i BIOFOS Holding A/S. Byrådet skal tage stilling til, om der skal gives mandat til brug for afgivelse af stemmer på den ordinære generalforsamling, der holdes den 28. maj 2025.

Bebyggelsen Åparken består af 100 boligenheder, hvoraf Ishøj Kommune ejer i alt 74, mens de resterende 26 boliger er privatejede. Samlet udgør de en ejerforening, som i dag drives af en bestyrelse, der rummer 5 personer fordelt med 3 personer valgt blandt de enkeltstående privatboligejere i ejendommen og 2 personer udpeget af kommunen, som i dag varetages af to byrådspolitikere.

Den kommunale del af ejendommen (de 74 boligenheder) er finansieret med to KommuneKreditlån med ophæng i almenboligloven. De kommunale boliger har status som handicapvenlige boliger/ældreboliger, og borgere visiteres løbende hertil, herunder ældre borgere og borgere med funktionsnedsættelse.

Ejerforeningen Åparken og beboerdemokrati

Som følge af administrationens arbejde med at få klarlagt rammerne for driften af kommunens ældre- og plejeboliger, har administrationen fået foretaget en juridisk vurdering af Åparkens konstruktion, herunder hvorvidt den lever op til gældende lovgivning ift. beboerdemokrati, bestyrelsessammensætning mv. (jf. bilag 1).

Overordnet peger den juridiske vurdering på, at selve opførelsen af Åparken som ejerforening er udført i overensstemmelse med de gældende regler på opførelsestidspunktet.

Den juridiske vurdering påpeger desuden, at almene boliger, der ejes af en kommune, overordnet skal drives efter samme retningslinjer, som gælder for øverste myndighed i almene boligorganisationer. Derfor er kommunen således ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de regler, som er gældende herfor. For Åparken er det forhold, at ejendommen er konstrueret i en ejerforening, af den betydning, at en del af de årlige udgifter forbundet med ældreboligerne, påvirkes af de beslutninger, der træffes i ejerforeningsbestyrelsen.

Det er derfor en klar anbefaling i den juridiske vurdering, at Ishøj Kommune altid skal sikre sig et flertal i ejerforeningens bestyrelse, hvilket betyder, at kommunen skal repræsenteres af 3 personer, og 2 personer skal vælges blandt foreningens øvrige ejere. Derudover påpeges det i vurderingen, at de medlemmer, der indstilles af kommunen, skal være personer, som har et godt kendskab til og viden om reglerne for driften af almene boliger – og ikke som i dag politisk udpegede. Dette vil medføre en ny sammensætning i ejerforeningsbestyrelsen og dermed, at bestyrelsens vedtægter fra 2006 skal ændres.

Den juridiske vurdering påpeger desuden, at Ishøj Kommune ifm. driften af de kommunalt ejede ældreboliger ikke overholder reglerne i almenboligloven om beboerdemokrati i form af en afdelingsbestyrelse. Beboerne i en almen boligafdeling skal jf. almenboliglovens § 43 kunne vælge en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse, og bl.a. godkende driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. En sådan afdelingsbestyrelse har ikke hidtil eksisteret i de kommunale ældreboliger i Åparken.

Videre proces

Administration har på baggrund af den juridiske vurdering været i dialog med de nuværende ejerforeningsbestyrelsesmedlemmer og aftalt en kommende proces ift. ændring af vedtægterne. Udover de omtalte ændringer i bestyrelsessammensætningen vil vedtægterne også generelt blive gennemskrevet og moderniseret. Det er aftalt, at der arbejdes henimod en ekstraordinær generalforsamling i september, så nye vedtægter kan træde i kraft ca. 1. oktober 2025. Forinden vil Økonomi- og Planudvalget samt byrådet i august få forelagt en sag vedr. godkendelse af de foreslåede vedtægtsændringer.

Udvalget vil ligeledes senere på året få fremlagt sag om økonomi mv. for kommunens del af Åparken. Det vil ske i forbindelse med administrationens igangværende projekt om gennemgang af Ishøj Kommunes ældre- og plejeboliger ift. arealopgørelse, driftsbudget og evt. deraf affødt huslejeregulering, hvor arbejdet pt. er koncentrereret om Torsbo ældre- og plejeboliger, men hvor et tilsvarende arbejde for Åparken igangsættes senere på året.

Almenboligloven.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering om forslag til kommende ændring af bestyrelsessammensætning for Ejerforeningen Åparken og deraf følgende vedtægtsændringer, samt etablering af en afdelingsbestyrelse for de kommunalt ejede boliger i bebyggelsen.

Ishøj Kommune har fået foretaget en støjkortlægning, som viser, at ca. 28 % af kommunens helårsboliger er belastet af vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Ca. 65 % af de støjbelastede boliger i kommunen er belastet af vejstøj fra Køge Bugt Motorvejen og Motorring 4. Det er Vejdirektoratet, som er den ansvarlige myndighed for de to motorveje, og derfor også er ansvarlig for støjbekæmpelsen langs disse veje. Knap 1000 boliger i Ishøj Kommune er belastet af trafikstøj over Miljøstyrelsens grænseværdier fra kommuneveje, hvor Ishøj Kommune har ansvaret for støjbekæmpelse.

Ishøj Kommune har i 2024 fået udarbejdet en støjhandlingsplan for at sætte rammerne for en indsats, som bidrager til at begrænse støjgenerne ved de støjbelastede boliger. Planen udpeger 10 konkrete strækninger, der kan arbejdes med og foreslår hvilke indsatser, der kan gennemføres for at opnå en støjreduktion fra de kommunale veje. De foreslåede indsatser i Støjhandlingsplanen er ikke finansieret.
Støjhandlingsplanen blev forelagt Klima- og Miljøudvalget og Byrådet i november 2024. I forbindelse med Støjhandlingsplanens behandling i Byrådet blev det ønsket, at støjbekæmpelsesindsatsen skulle samtænkes med allerede igangværende indsatser forbundet med slidlagsarbejder og trafiksikkerhed, der er finansieret med årlige bevillinger. Ydermere besluttede Byrådet at sende Støjhandlingsplanen i Teknik- og Bygningsudvalget med henblik på at få prissat og prioriteret initiativerne. Det blev samtidig besluttet at tildele op til 10 mio. kr. ekstra til støjreducerende tiltag med henblik på at finansiere udmøntning af Støjhandlingsplanen.

Administrationen har på den baggrund vurderet Støjhandlingsplanens foreslåede indsatser med henblik på at afklare, hvilke indsatser fra Støjhandlingsplanen, der med fordel kunne prioriteres og søges bevilling til. Hertil skal bemærkes, at ikke alle foreslåede indsatser fra støjhandlingsplanen kan realiseres indenfor de eksisterende puljemidler til trafiksikkerhed og udlægning af slidlag, heller ikke hvis der tilføres 10 mio. kr. ekstra til området.

Som udgangspunkt er alle midler i trafiksikkerhedspuljen i 2025 afsat til planlagte projekter, som udspringer af Trafiksikkerhedsplanen, forelagt for Teknik- og Bygningsudvalget i september 2024. Konkret udmøntning af puljen til trafiksikkerhed blev godkendt i Teknik- og Bygningsudvalget i marts 2025. Der er her en række indsatser for trafiksikkerhed, som bidrager til reduktion af støj, og understøtter de anbefalede tiltag i Støjhandlingsplanen. I de konkrete tilfælde er projekterne tænkt sammen, hvilket fx drejer sig om hastighedsnedsættelse på Ishøj Strandvej.

Støjreducerende belægning

I Støjhandlingsplanen er ’’Støjreducerende belægning’’ foreslået som virkemiddel til at reducere støjen. Administrationen har undersøgt muligheden for at anvende disse belægninger samt deres effekt. Der foretages stadig mange forsøg med forskellige typer af belægninger, som har støjdæmpende effekt. Moderne støjreducerende belægninger har en relativt stor effekt, denne falder dog med belægningens levetid. Samtidig er det påvist, at støjreducerende belægninger kun opnår den høje støjreducerende effekt på strækninger, hvor der køres med høj hastighed, fx motorveje. Støjreducerende belægninger vil derfor på mange af de berørte strækninger i Ishøj Kommune ikke kunne løse støjproblematikken, da der på disse køres med lav hastighed.

Administrationen vil derfor fremadrettet på baggrund af en konkret faglig vurdering, der baseres på trafikmængde, kørt hastighed, levetid og økonomi, vurdere hvilken type belægning, der skal udlægges på strækningerne, når der fremadrettet skal ske slidlagsrenovering. Konkret har administrationen således vurderet, at der i forbindelse med udmøntning af årets pulje til slidlag udlægges støjreducerende asfalt på Ishøj Søvej.

Administrationen anbefaler ikke, at der udskiftes slidlag, som er i god stand før tid, hvis ikke dette sker i forbindelse med ændring af vejens forløb. Dette for at sikre at de investeringer i belægninger, som kommunen allerede har gjort bevares, samt at kommunens CO2-aftryk ikke øges unødigt.

Prioritering af indsatser fra Støjhandlingsplanen
Administrationen har med udgangspunkt i projektporteføljen i Støjhandlingsplanen undersøgt, hvor der er sammenfald mellem Støjhandlingsplanen, trafiksikkerhedspuljen og puljen til udlægning af slidlag, så indsatser i støjhandlingsplanen meningsfuldt kan finansieres af eksisterende bevillinger. Samtidig har administrationen prioriteret og prissat samtlige indsatser, herunder vurderet hvilke projekter, der kan sættes i gang i indeværende år, og hvilke projekter, der kræver yderligere afklaring, for at kunne realiseres. Nedenfor listes de indsatser, som administrationen har prioriteret, og dermed foreslår gennemført i prioriteret rækkefølge. I prioriteringen har administrationen lagt vægt på at skabe støjreducerende effekt for flest mulige borgere. Finansiering af tiltagene sker via trafiksikkerhedspuljen, puljen til udlægning af nye slidlag samt ved at søge tillægsbevilling på 10 mio. kr. jf. Byrådets beslutning i november 2024. (Bogstavet ud for hvert projekt svarer til prioriteringen i støjhandlingsplanen)

En oversigt over samtlige projekter fra Støjhandlingsplanen, inklusive prioritering og prissætning, kan ses af bilag 2. En nærmere beskrivelse af projekterne findes i bilag 3, og et kort over indsatsernes fysiske placering findes i bilag 4.

• B) Ishøj Strandvej mellem Pileskovvej og Skovvej: Støjreducerende belægning samt for-screening ift. opsætning af støjskærm. Det skal bemærkes, at selve opsætning af støjskærm ikke kan realiseres, medmindre der tildeles yderligere anlægsmidler til området.
• C) Ishøj Strandvej nord for Ishøj Stationsvej: Hastigheden er reduceret til 60 km/t i januar 2025. For-screening, herunder trafikafviklingsanalyse, ift. mulighed for at gøre strækningen 2-sporet. Efterfølgende forventet realisering af projekt.
• D) Køgevej mellem byskiltene: For-screening med henblik på at kortlægge udfordringerne på strækningen, for at foretage et samlet, koordineret projekt.
• F) Ishøj Søvej ud for Østergården: Fartvisere på strækningen samt støjreducerende belægning.
• G) Ishøj Stationsvej ved Taastrup Valbyvej: Fartvisere på strækningen.
• J) Torslundevej fra Køgevej til Torslunde: Forundersøgelser af strækningen med henblik på trafiksikkerheds- og fartdæmpende tiltag i og omkring Torslunde. Efterfølgende forventet realisering af projekt.

De tiltag, der afhænger af for-screeninger, vil administrationen iværksætte hurtigst muligt. Hvis det er muligt at realisere yderligere tiltag end ovenstående liste for 2025, jf. beslutning i Byrådet i november 2024, vil der blive søgt en særskilt bevilling til disse.

Administrationen koordinerer løbende med Ishøj Forsyning ift. at sikre bedst mulig koordinering af de foreslåede slidlagsarbejder med Ishøj Forsynings projekter, hvorfor der kan ske ændringer. Koordineringen for indeværende år er foretaget.

Miljøbeskyttelsesloven.

Vejloven.

I administrationens foreslåede udmøntning af Støjhandlingsplanen, finansieres en del tiltag af trafiksikkerhedspuljen og slidlagspuljen jf. bilag 2, herudover lægges der op til at der gives en tillægsbevilling på 10,0 mio. kr. i 2025 fordelt som følger:

·       til projekt B) For-screening af støjskærm på Ishøj Strandvej mellem Pileskovvej og Skovvej: ca. 100.000 kr., udlægning af støjdæmpende asfalt ca. 3,0 mio. kr.

·       til projekt C) For-screening af Ishøj Strandvej nord for Ishøj Stationsvej: ca. 100.000 kr. inkl. forventet efterfølgende realisering, anslået 5-10 mio. kr.

·       til projekt D) Køgevej mellem byskiltene: For-screening ca. 100.000 kr., udlægning af støjdæmpende asfalt ca. 2,2 mio. kr.

I alt 10,0 mio. kr. Udgiften inkluderer midler til ½ årsværk - ressourceperson grundet kompleksiteten, tilsyn samt projektledelse, udbud, koordinering mv.

at den foreslåede udmøntning af støjhandlingsplanen godkendes,

at der gives en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til finansiering af de prioriterede projekter, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 8. april 2025, pkt. 19:

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen.

Tiltrådt, og rådighedsbeløb på 10 mio. kr. frigives.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen.

Steen Skovhus (L) afventer stillingtagen.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om den foreslåede prioritering af projektporteføljen i Støjhandlingsplanen for Ishøj Kommune kan godkendes, herunder tildele en anlægsbevilling med henblik på delvis udmøntning af indsatserne i Støjhandlingsplanen.

Økonomi- og Planudvalget besluttede den 22. januar 2024, at administrationen skulle undersøge mulighederne for placering af en muslimsk gravplads i Ishøj Kommune. Administrationen har på den baggrund foretaget en gennemgang af mulige arealer, og været i dialog med statslig myndighed herom. Ca. 70 % af Ishøj Kommunes areal er omfattet af overordnede statslige restriktioner – herunder grøn kile og transportkorridor. På disse arealer er det ikke muligt at placere en gravplads ud fra de gældende regler. I den forbindelse har administrationen været i dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der fastslår, at en gravplads er en såkaldt byfunktion, som derfor skal placeres i byzone, som enten skal være eksisterende byzone, eller som med en lokalplan kan overføres til byzone. Endvidere har styrelsen slået fast, at arealet skal ligge i tilknytning til og som en naturlig afrunding af eksisterende byzone. Det er således indenfor gældende regler ikke muligt at placere en gravplads i landzone. Dertil kommer regler om afstand til vandboringer mv. som også begrænser placeringsmuligheder.

Administrationen har på den baggrund afsøgt mulighederne for placering af en gravplads i Ishøj Kommune, og grundet ovenstående regler kan administrationen alene pege på ét muligt kommunalt ejet areal. Placeringen lever op til de planmæssige regler, men ligger ikke så hensigtsmæssigt placeret ift. nabobebyggelse og vejadgang. Andre mulige placeringer kræver en ændring af fingerplanen og/eller ændringer af planloven.

Den 10. marts 2025 har ministeren for byer og landdistrikter igangsat et arbejde, som skal lede hen til en revision af den statslige Fingerplan fra 2019. Ministeren har i lanceringen af revisionen oplyst, at han ønsker at give kommunerne flere muligheder for at udvikle sig - og har bl.a. brugt Ishøj Kommune som et eksempel i kommunikationen om uhensigtsmæssigheder i fingerplanen. Det må derfor forventes, at revisionen kan give Ishøj Kommune flere arealudviklingsmuligheder. Ishøj Kommune skal senest den 2. juni 2025 indmelde ønsker til revision af fingerplanen, men hvor lang tid det tager efterfølgende før en evt. ændring foreligger vides ikke. Fordi fingerplanrevisionen kan åbne nye placeringsmuligheder, foreslår administrationen at arbejdet med placering af en muslimsk gravplads afventer Fingerplanrevisionen, da det kan give andre muligheder end det tidligere omtalte areal, som ud fra en planfaglig vurdering ikke vurderes optimalt.

Arealet fremgår af bilag 1 og er beskrevet nedenfor:

Område nord for Ishøj Bygade

Nord for Ishøj Bygade – langs en række boliger, ligger et areal, som efter gældende lovgivning samt med en vedtagelse af en ny lokalplan forventes at kunne benyttes til gravplads. For at sikre en hensigtsmæssig adgang vil området skulle forsynes med en lang vejadgang fra Ishøj Stationsvej forbi eksisterende bebyggelse. På grund af områdets beliggenhed bag eksisterende huse på Ishøj Bygade, og grundet den lange vejafgang, vurderer administrationen, at den foreslåede placering kan opleves som markant i området. Endvidere vil områdets aflange form kræve lange afskærmende beplantningsbælter langs baghaver, som vil påvirke områdets landskabelige kvaliteter.

Administrationen har været i dialog med Ishøj Bylaug, som er bekymret over område A. Deres bekymring går specielt på mængden af mennesker, der vil besøge gravpladsen, antallet af biler og støjniveauet. Den tyrkiske forening har udtrykt sig positivt overfor et mere afsides område, fordi de forventer, at det vil give mindre modstand fra landsbyen og have lettere vejafgang.

Administrationen har været i dialog med Ishøj Kirkes menighedsråd for at afklare, om der kunne etableres en muslimsk afdeling på en del af deres eksisterende kirkegård, men menighedsrådet har endnu ikke taget endelig stilling til spørgsmålet. Administrationens umiddelbare vurdering er imidlertid, at det bliver vanskeligt at opnå enighed herom, ligesom det ikke tilfredsstiller den muslimske begravelsesforening, som har ønsket en selvstændig gravplads.

Fingerplanrevision vil blive behandlet ved en temadrøftelse i byrådet den 28. april 2025.

Planloven.

Økonomien forbundet med etablering af en gravplads vil blive behandlet i forbindelse med en kommende sag.

at afvente en kommende fingerplanrevision, som evt. kan åbne andre placeringsmuligheder.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) fjorde brug af sin standsningsret og ønsker ikke, at der arbejdes videre med forslaget om placering af muslimsk gravplads.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget skal tage stilling til det videre arbejde med placering og etablering af en muslimsk gravplads i Ishøj Kommune.

Med budget 2023 blev der bevilliget 6,0 mio. kr. til renovering af fortovene i erhvervsområdet omkring Industribuen. Midlerne er frigivet med 2,0 mio. kr. årligt i 2024, 2025 og 2026, og arbejdet er opdelt i etaper.

I 2024 blev fortovene på begge sider af Industribuen renoveret ved at erstatte de hidtidige dobbeltrækkede flisebelagte stier med asfaltbelægning. Næste etape omfatter fortovene på Baldersbækvej, hvor der i dag er dobbeltrækkede fortove på begge sider af vejen.

Efter den oprindelige bevilling blev givet, er nettoprisindekset steget markant, hvilket betyder, at projektet ikke kan realiseres inden for den oprindelige ramme. Der er således to mulige scenarier for at gennemføre projektet. Begge scenarier medfører behov for tillægsbevilling.

• Scenarie 1: At gennemføre projektet som tiltænkt med udskiftning og genetablering af begge fortove. Gennemførelse kræver en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr.
• Scenarie 2: At gennemføre udskiftning og retablering af fortovet i den ene side og fjerne fortovet i den anden side og erstatte det med beplantning. Gennemførelse kræver en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr.

Da der er et begrænset antal fodgængere i industriområdet, og disse uden problemer kan benytte det ene fortov, anbefaler administrationen scenarie 2, dvs. at fjerne fortovet på den ene side af Baldersbækvej og i stedet etablere beplantning.

Fordele ved fjernelse af fortovet

• Ingen trafikale udfordringer: Kapaciteten på det tilbageværende fortov er tilstrækkelig til de bløde trafikanter.
• Understøtter biodiversitetsstrategien: Beplantningen vil bestå af græsser, stauder og mindre træer, der kræver begrænset vedligehold.
• Reduceret vedligeholdelse af fortov: Mindre behov for renholdelse og reparationer.
• Forbedret regnvandshåndtering: Fjernelse af ca. 1.400 m² befæstet areal fremmer nedsivning af regnvand.

De fjernede fliser genbruges til at etablere en ny bund, hvilket er nødvendigt, da den nuværende ikke kan bære et nyt fortov. Løsningen reducerer omkostninger og giver lavere CO2-aftryk. De gamle fortovsfliser knuses på kommunens materialeplads og omdannes til knust beton, som anvendes til at etablere en mere stabil bund end tidligere.

Fortovet på den modsatte side af Baldersbækvej bevares, da det har belysning og en dobbeltfortovsstruktur, hvilket sikrer gode forhold for fodgængerne.

Der er med budgetaftale 2023 bevilliget 2,0 mio. kr. i 2025 til renovering af fortovene på Baldersbækvej. Grundet omfattende prisstigninger kræves en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. for at gennemføre projektet som beskrevet i scenarie 1, og 0,5 mio. kr. at gennemføre projektet jf. scenarie 2. Det foreslås, at tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.

at scenarie 2 gennemføres,

at der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 8. april 2025, pkt. 18:

Tiltrådt med den bemærkning, at entreprise for 2025 udbydes med en option for arbejdet i 2026.

Supplerende sagsfremstilling:

I indstillingen tilføjes:

at rådighedsbeløbet (tillægsbevilling) til projektet på 0,5 mio. kr. frigives.

Tiltrådt.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til udformning af projekt for renovering af fortove i industriområdet.

Kommunerne er ifølge folkeskoleloven forpligtet til at tilbyde alle kommunens børn og unge under 18 år optagelse i folkeskolen, hvis de ikke i udlandet har gennemgået en undervisning, der svarer til 10. klasse. Tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen med et tilstrækkeligt udbytte, skal gives basisundervisning i dansk som andetsprog. I Ishøj Kommune løses ovenstående opgave ved undervisning i modtagelsesklasser, der er placeret på Gildbroskolen. En uddybende beskrivelse af rammerne for arbejdet med modtagelsesklasser fremgår af bilag 1.

Modtagelsesklasserne er inddelt i aldersgrupper, så det er muligt at give eleverne tilbud, der er tilpasset kravene i folkeskoleloven, fx i forhold til fag. Basisundervisning i modtagelsesklasserne strækker sig op mod to års skolegang, men kan i særlige tilfælde udvides, hvis eleven ved optagelsen er over 14 år. Det tilstræbes, at eleverne opholder sig kortest mulig tid i modtagelsesklasserne, så eleverne kan udsluses til deres distriktsskole.

Modtagelsesklasserne på Gildbroskolen er i skoleåret 24/25 opdelt i tre klasser jf. bilag 1 og bilag 2.

I bekendtgørelsen for dansk som andetsprog er det fastsat, at elevtallet i modtagelsesklassen ved skoleårets begyndelse ikke må overstige 12, medmindre klassen undervises af to undervisere eller andet undervisende personale i fællesskab. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at elevtallet i modtagelsesklasser kan være op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne derudover har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret.

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at godkende, at elevtallet hæves. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at delegere sin beslutningskompetence til skolens leder. Det vil i praksis normalt være skolelederen, der vurderer, om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet, og om eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Elevtallet i modtagelsesklasser varierer i højere grad end i almenklasser, da elever løbende ind- og udsluses, hvorfor der vil være behov for fleksibilitet i forhold til inddelingen af klasser mv.

I skoleåret 2024/2025 har der været mere end 12 elever i modtageklasserne, og det vurderes derfor, at der i skoleåret 2025/2026 og fremefter er behov for at udvide antallet af klasser fra tre til fem for at leve op til bekendtgørelsens krav. Spredningen i alder og sproglige forudsætninger er for stor til at fortsætte med den nuværende organisering. Elevtallet og de forskellige sprog i nuværende klasser fremgår af bilag 2.

Ishøj Kommune modtager en del elever, der ved ankomsten er 14 år eller derover, og på den baggrund anbefaler administrationen, at en af de to nye klasser er en udvidet modtagelsesklasse. Udvidet modtagelsesklasse er for elever, der er kommet til Danmark efter det 14. år og er mellem 14 og 18 år. Baggrunden for ønsket om en udvidet modtageklasse er, at det er udfordrende at udsluse elever på fx 17-18 år til 9. klasse. Der kan det være en fordel at kunne tilbyde eleverne at gøre dem klar til at tage en afgangsprøve i den udvidede modtageklasse samt arbejde med overgang til ungdomsuddannelse. Eleverne har mulighed for at gå op til fire år i en udvidet modtageklasse. Man vil dog altid fagligt vurdere om, og hvornår den enkelte elev kan profitere af at blive udsluset til en almen klasse.

Forslag til ny organisering gældende for skoleåret 2025/2026:

• 0. - 1. årgang (Indskolings modtageklasse 1)
• 2. - 3. årgang (Indskolings modtageklasse 2)
• 4. - 5. årgang (Mellemtrins modtageklasse 1)
• 6. - 7. årgang (Mellemtrins modtageklasse 2)
• 8. - 9. årgang (Udskolings modtageklasse - udvidet modtagerklasse)

Der skal løbende arbejdes med inddelingen i klasser og hold, men på baggrund af de seneste års indskrivning i modtageklasserne, vurderes der behov for fem klasser fremover. Administrationen følger med i antallet af elever i modtageklasser med henblik på om nødvendigt at justere i antallet af klasser. Børne- og Undervisningsudvalget vil årligt på udvalgsmødet i maj behandle en sag om antallet af modtageklasser for det kommende skoleår.

BEK nr. 1053 af 29/06/2016: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Modtagelsesklasserne er i 2025 budgetlagt med 899.275 kr. pr. klasse. Oprettelsen af to ekstra modtageklasser pr. august 2025 betyder således en ekstra udgift på 749.396 kr. i 2025. Administrationen vil frem til 1. budgetopfølgning afsøge mulighederne for at afholde merudgiften i 2025 indenfor budgettet. I 2026 har oprettelsen af klasserne helårseffekt, og de koster således 1.798.550 kr. Udgiften for 2026 indarbejdes i det tekniske budget for 2026.

at der pr. 1 august 2025 oprettes to ekstra modtageklasser på Gildbroskolen, og den ene af de to nye modtageklasser er en udvidet modtageklasse

at kompetencen til at organisere modtageklasserne, indenfor lovens rammer, delegeres til skolelederen

at administrationen frem til 1. budgetopfølgning afsøger muligheden for at afholde udgifterne i 2025 indenfor budgettet

at merudgiften vedrørende 2026 indarbejdes i det tekniske budget for 2026 og fremad.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 13. marts 2025, pkt. 36:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om oprettelse af ekstra modtagelsesklasser, organisering af modtagelsesklasserne på Gildbroskolen og delegering af kompetencen til at organisere modtagelsesklasserne.

Den nationale forsøgsordning har til formål at undersøge forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og herigennem få mere viden om skolemads betydning for elevers sundhed, læring og trivsel. Forsøget vil løbe fra skoleåret 2025/2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028/2029. I forsøgsordningen vil deltagende skoler modtage tilskud til etablering og drift af skolemadsordningerne.

Skoler tilmeldes forsøgsordningen med enten indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Resterende klassetrin betegnes som sammenligningsgrupper. Midlerne udmøntes gennem ansøgningen, hvor skolerne udvælges ved lodtrækning til deltagelse samt til afprøvning af en af de tre finansieringsmodeller:

• Tilskud på 53 kr. pr. elev pr. skoledag: Ingen forældrebetaling.
• Tilskud på 38 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 15 kr. pr. måltid.
• Tilskud på 28 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid.

Byrådet har med vedtagelsen af budget 2025 besluttet, at der skal igangsættes en analyse, som har til formål at skabe et velunderbygget grundlag for at pege på mulige løsningsmodeller til udvidelse af skolernes kantineordninger. Til dagsordenen er vedhæftet et baggrundsnotat, der indeholder en foreløbig redegørelse for kantinekapaciteten samt lokale forhold i relation til implementeringen af forsøgsordningen (bilag 1).

På byrådets møde i april er der en temadrøftelse om skolemad, hvor administrationen vil fremlægge de foreløbige resultater af den lokale analyse af skolemad.

Skolemadsmodeller
Det er administrationens anbefaling, at der fremsendes en ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om deltagelse i den nationale forsøgsordning for kommunens interesserede skoler. Deltagelsen er betinget af muligheden for, at skolerne kun deltager med den gratis model. Følgende skoler har angivet ønske om ansøgning:

• Strandgårdskolen, Vibeholmskolen og Vejlebroskolen har angivet, at de ikke har præference for at deltage med en bestemt klassetrinsgruppe (åben angivelse giver større mulighed for udtræk).
• Ishøj Skole har angivet, at de ønsker tilmelding til forsøgsordningen med udskolingsgruppen.

Ved ansøgning følger det af formålet, at deltagelsen skal understøtte den nuværende ordning og dermed ikke må gå ud over kantinetilbuddet til de øvrige.

I forbindelse med ansøgningen er det vurderingen, at der er behov for at se nærmere på køkkenrammerne i forhold til en vurdering af køkkenkapaciteten på skolerne i forbindelse med deltagelsen i forsøgsordningen. Her vurderes en professionel analyse at være nødvendig i forbindelse med en omkostningsvurdering. Denne udgift indgår i budgetopfølgningen. Yderligere bør tilskudsmidlerne udmøntes til administration, ledelse og koordinering.

Puljen finansieres på finanslovens § 20.29.26.10. National forsøgsordning for skolemad.

Det statslige tilskud afhænger af, hvilken finansieringsmodel skolerne udtrækkes til at afprøve:

• For skoler, der afprøver modellen uden forældrebetaling, vil det helårlige tilskudsbeløb pr. elev være 10.600 kr. (2025-niveau).
• For skoler, der afprøver modellen med forældrebetaling på 15 kr., vil det helårlige tilskudsbeløb pr. elev være 7.600 kr. (2025-niveau).
• For skoler, der afprøver modellen med forældrebetaling på 25 kr., vil det helårlige tilskudsbeløb pr. elev være 5.600 kr. (2025-niveau).

Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune meddeler ministeriet, at vi kun ønsker at deltage med skoler, såfremt de udtrækkes til finansieringsmodellen uden forældrebetaling. Det er vurderingen, at ordningen ellers ligger for tæt op ad Ishøj Kommunes nuværende model.

Tilskuddet til en folkeskole beregnes hvert år på baggrund af elevtallet pr. 1. april 2025. Den statslige pulje skal finansiere:

• Overhead: Administration, ledelse og koordinering
• Anlægsudgifter og inventar
• Ekstra køkkenpersonale

at administrationen fremsender en ansøgning til ministeriet for de interesserede skoler, og denne deltagelse er betinget af, at skolerne kun deltager med modellen uden forældrebetaling.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 10. april 2025, pkt. 47:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal sende en ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad. Beslutningen er baseret på aftalen om finansloven for 2025, hvor regeringen og aftalepartierne afsatte 854 mio. kr. til forsøgsordningen.

I januar 2024 besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget en udbudsmodel for beskæftigelsesindsatserne, der fastslog, at der ønskes et begrænset antal leverandører, der tilsammen kan dække alle de faglige- og specialiserede områder. Målet var, at vi efter gennemført udbud skulle ende med 5 - 15 leverandører og ikke som hidtil samarbejde med flere end 30 aktører. Formålet er at få et tættere samarbejde med færre leverandører, som vil være stærkere lokalt forankret og samtidig fortsat dække fagligt bredt. Formålet er endvidere gennem udbuddet at sikre, at kommunen anvender de leverandører, der er bedst og billigst til at løse de definerede opgaver på beskæftigelsesområdet.

Udbuddet er nu gennemført. Det blev udmeldt tilbage i juni 2024. Der har været en indledende prækvalifikation, hvor interesserede leverandører skulle prækvalificeres til at byde. Efter prækvalifikationen er selve udbuddet gennemført, og der var undervejs forhandlingsmøder, inden de endelige tilbud skulle fremsendes primo 2025.

Udbuddet omfattede 3 delaftaler:

Delaftale 1: Målgruppen her er A-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate unge samt jobparate på ledighedsydelse. I denne delaftale skal der findes 2 leverandører.

Delaftale 2: Målgruppen her er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere, borgere på ressourceforløb samt personer på ledighedsydelse, som ikke er klar til fleksjob endnu. I denne delaftale skal der findes 5 leverandører.

Delaftale 3: Målgruppen her er sygemeldte borgere og ledige i jobafklaringsforløb. I denne delaftale skal der findes 3 leverandører.

Alle indkomne tilbud er nu evalueret. De er evalueret ud fra en fordelingsnøgle, hvor pris vægter 30 %, effekt vægter 40 % og kvalitet vægter 30 %. De indkomne tilbud og deres pointfordeling er beskrevet yderligere i bilag 1.

På den baggrund indstilles det, at der indgås kontrakt med følgende leverandører for en 4-årig periode:

Delaftale 1:

Delaftale 2:

Delaftale 3:

Indstillingen til kontraktindgåelse er under forudsætning af, at der ikke indkommer klager i stand-still perioden eller til Klagenævnet for Udbud, som kan have opsættende virkning, eller som kan begrunde, at udbuddet skal annulleres, gå om eller på anden vis forhindre, at der indgås kontrakter.

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven) (LBK nr. 280 af 01/03/2024).

Udbudsloven (LBK nr. 116 af 03/02/2025.

Bekendtgørelse om andre aktører (BEK nr. 1183 af 25/11/2019).

Der er udbudt beskæftigelsesindsatser til en værdi af 20 mio. kr. årligt i 2025 priser. Denne værdi er fremkommet ved at se på nuværende priser og aktivitetsniveau.

De 20 mio. kr. er fordelt således på de 3 delaftaler:

Delaftale 1: 3,5 mio. kr. årligt

Delaftale 2: 8,5 mio. kr. årligt

Delaftale 3: 8,0 mio. kr. årligt

Samlet: 20,0 mio. kr. årligt

På baggrund af de priser og effekter der fremgår af de indkomne tilbud, er det beregnet, at den fremtidige udgift ved samme antal ledige borgere i delaftalerne vil blive:

Delaftale 1: 5.108.256 kr. årligt

Delaftale 2: 8,135.127 kr. årligt

Delaftale 3: 6.352.000 kr. årligt

Samlet: 19.595.383 kr. årligt

Det kan på den baggrund konstateres, at udbuddet medfører en direkte økonomisk gevinst for kommunen på 404.617 kr. Derudover forventes kvaliteten af indsatserne, og dermed den beskæftigelsesmæssige effekt, at medføre faldende ledighed og dermed faldende udgifter til ydelse. En sådan reduktion i udgifterne til ydelser vil blive indarbejdet i de løbende budgetopfølgninger. Her ligger der altså en potentiel reduktion i ydelser på et millionbeløb som en indirekte gevinst af udbuddet.

I udbuddet er indlagt en bodsbestemmelse, der betyder, at hvis en leverandør ikke lever op til de effekter, der er angivet i tilbuddet, så vil det medføre en bod i form af reduceret betaling for de gennemførte forløb uden effekt. Det er forhåbningen, at bodsbestemmelsen aldrig kommer i anvendelse, da den primært har til formål at sikre realistiske effektmål i tilbuddene. Men skulle det vise sig at effekten ikke opfyldes, vil det betyde en lavere betaling til leverandøren.

Den økonomiske gevinst på 404.617 kr. på beskæftigelsesindsatserne fordeles i henhold til Udbudsstrategien således: "Udbudseffekten fordeles med 66 % til kommunekasse og 33 % til centeret med ansvar for ydelsen, der udbydes. Andelen der går til centrene skal medvirke til, at centeret får et økonomisk incitament til at bidrage til gevinstskabende udbud."

På baggrund af udbuddet vil Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kunne levere en besparelse på 269.745 kr. årligt til kommunekassen. Udbuddet træder i kraft fra 1. juni 2025, og besparelsen i 2025 bliver således 7/12 svarende til 157.351 kr.

Reducerede udgifter til ydelse vil tilgå kommunekassen med 100 %.

Det skal i den forbindelse præciseres, at såvel udgifter til beskæftigelsesindsatser som ydelser ligger uden for servicerammen.

Udbuddet har kostet en del ressourcer i administrationen. Udover arbejdsindsatsen fra kommunens udbudskonsulent, har der i Center for Beskæftigelse og Erhverv været anvendt ca. 2 årsværk til opgaven, og der har været tilkøbt ekstern advokatbistand for 106.250 kr. (inden for servicerammen).

at der indgås kontrakter med de nævnte leverandører, såfremt der ikke kommer klager, der hindrer dette.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 9. april 2025, pkt. 40:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Økonomi- og Planudvalget - til efterretning.

Godkendelse af valget af leverandører af beskæftigelsesindsatser for de kommende 4 år på baggrund af det udbud, der netop er gennemført.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.