1. Brev fra KL om kommunens digitaliseringsstrategi blev omtalt (vedhæftet som bilag 1).

2. Mail fra direktør Dorthe Nøhr, Movia blev omtalt (vedhæftet som bilag 2)

Tiltrådt.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har sendt et brev (bilag 1 og 2) til kommunerne med opfordring til styrket beredskabsplanlægning, samt offentliggjort et nyt Nationalt Risikobillede (bilag 3 og 4). KL har efterfølgende udsendt to opfølgende borgmesterbreve (bilag 5 og 6) og udspillet "Et robust beredskab i en ustabil verden" (bilag 7). Det er bemærkelsesværdigt, at det er interesseorganisationen KL og ikke Styrelsen for Samfundssikkerhed, der først udsender anbefalinger til den konkrete beredskabsplanlægning i kommunerne.

Grundet sagens alvor anbefaler KL, at alle kommuner starter beredskabsplanlægningen med det samme, også selvom der udestår en række ubesvarede spørgsmål, og at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab endnu ikke har vejledninger på plads. Der er f.eks. ikke klarhed over forventningerne til sektoransvarsfordelingen, og hvad kommunerne skal kunne aktuelt på beredskabsområdet. Der er heller ikke tilført kommunerne ekstra ressourcer til eventuelle nye opgaver. En mulig årsag, til at staten ikke melder klart ud, er, at beredskabsområdet indgår i forhandlingerne om Økonomiaftale 2026.

KL har særligt fokus på nødberedskab for "sårbare borgere" Det er dog endnu ikke afklaret fra styrelsens side, hvor langt kommunens forpligtelser strækker sig, og hvordan "sårbare borgere" præcist defineres. KL definerer sårbare borgere som borgere der bor på kommunale institutioner, samt sårbare borgere i eget hjem uden nære pårørende.

KL peger på nogle konkrete fokusområder for kommunernes arbejde på beredskabsområdet. Fokusområderne handler om at opdatere kommunernes lovpligtige beredskabsplaner, udarbejde beredskabsplaner for nedbrud på energiforsyning og cyberangreb samt at planlægge for energi- og forsyningsmangel i op til tre dage.

Status i Ishøj Kommune

Aktuelt arbejder Ishøj Kommune ud fra de fokusområder som KL anbefaler, med særligt fokus på nødberedskab i tre døgn. Der er igangsat et arbejde for at sikre nødberedskab for de sårbare borgere. Der udarbejdes en samlet plan for tre dages nødberedskab for sårbare borgere, der bygger videre på eksisterende indsatser, såsom håndtering af fødevarer og vand på plejehjem samt strømsvigt af kortere varighed. Der lægges vægt på at definere "sårbare borgere" og fastlægge kommunens særlige forpligtelser for denne borgergruppe i en krisesituation. Ishøj Kommune indgår i et netværk i regi af Beredskab 4K, hvor de fire medlemskommuner videndeler om beredskabsplanlægning og krisestyring, herunder nødberedskab.

Aktuelt er der følgende initiativer i gang i Ishøj Kommune, i forhold til KL's fokusområder:

1. Lovpligtige og nye beredskabsplaner

• Kommunens genrelle beredskabsplan, som beskriver kommunens krisestyring ved større kriser, er opdateret og skal opdateres igen i den næste byrådsperiode med de nyeste retningslinjer, f.eks. Nationalt Risikobillede 2025. (Beredskabsplanen blev godkendt af byrådet i juni 2023)
• Sundhedsberedskabsplan er under opdatering. Planen forventes at blive forlagt politisk i september 2025.
• Nedbrud på forsyningen. Ishøj har tidligere lavet en beredskabsplan for strømsvigt i en kortere periode, planen opdateres til en længere varighed. Administrationen indgår i dialog med forsyningsselskaberne ift. at sikre forsyning i en krisesituation.
• Cybersikkerhedsstrategi er under udarbejdelse, og vil blive forelagt politisk i juni måned 2025.

2. Nødberedskab for sårbare borgere ift. forsyningssikkerhed og pleje.

• Plejehjemmene i Ishøj har lavet nødberedskab ift. mad og drikke til beboerne i tre dage. Ved strømsvigt er der nødgeneratorer, de fleste af beboernes egne hjælpemidler har nødbatteri, og der er lavet en aftale med Respirationscenter Øst ift. respiratorbrugere.
• Administrationen arbejder videre med at definere, hvem der i øvrigt er i målgruppen "sårbare borgere" for at modtage hjælp fra kommunen i en krisesituation og sikring af nødberedskab til målgruppen. Ishøj indgår i et netværk med de andre kommuner i Beredskab 4K, og drøfter blandt andet definitionen af målgruppen og kommunernes indsatser og forpligtelser. Derudover afventes en endelig udmelding fra styrelsen og KL om kommunernes forpligtelser og definition af sårbare borgere.
• Administrationen arbejder videre med en styrket kommunikationsindsats ift. ansvars- og opgavefordelingen mellem kommunen, borgerne, pårørende og civilsamfundet.
  • F.eks. kommunikation til civilsamfundet (naboer, foreninger mfl.) om det fælles ansvar for medborgere i krisesituationer, hvor man skal tjekke op på hinanden.
• Der er lavet en opgørelse over beskyttelsesrum i Ishøj Kommune.

Beredskabsloven

Sundhedsloven

NIS 2- loven, L141 https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l141/index.htm

Merudgifter må forventes, men vil muligvis blive helt eller delvist dækket ifm. de igangværende forhandlinger mellem KL og Finansministeriet om Økonomiaftalen for 2026.  De konkrete krav til kommunernes fremtidige beredskab er endnu noget uklare, hvorfor det pt. er svært at anslå størrelsen på evt. merudgifter.

at status tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Styrelsen for Samfundssikkerhed offentliggjorde den 10. april 2025 et nyt nationalt risikobillede. I sammenhæng hermed har såvel styrelsen som KL (Kommunernes Landsforening) opfordret til, at kommunerne styrker beredskabsplanlægningen. Med sagen her får Økonomi- og Planudvalget en orientering om kommunens aktuelle arbejde med beredskabet, samt hvordan administrationen arbejder videre med at omsætte KL's anbefalinger om en styrket beredskabsplanlægning.

Regnskabet for 2024 afspejler et år, hvor fokus har været rettet mod uddannelse, indkøb af materiel og udstyr, og hvor der har været arbejdet med kulturen i et samlet Beredskab 4K.

Tabel 1: Beredskab 4K’s regnskab 2024 sammenholdt med regnskab 2023.

1) I årsrapport 2024 fremgår budget 2024 ved en fejl i 2025 P/L.

Regnskab 2024 viser et underskud på 887.000 kr., som primært skyldes ekstraordinær investering i 2 nye køretøjer. Det var muligt, fordi der i tidligere i år har været oparbejdet overskud, som kunne bruges til investeringen. For yderligere information om regnskabet henvises til ”Årsrapport 2024 – Beredskab 4K” (bilag 1).

Revisionens gennemgang af regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionens øvrige betragtninger fremgår af bilag 2 "Revisorerklæring - Beredskab 4K 2024”.

Beredskab 4Ks regnskab 2024 viser et underskud på 0,9 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med, at selskabet ultimo 2023 havde et akkumuleret overskud på 0,8 mio. kr.

at regnskab 2024 for Beredskab 4K godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Med denne sag aflægges regnskab 2024 for Beredskab 4K, som beredskabskommissionen godkendte på mødet den 22. april 2025. Ifølge vedtægterne for Beredskab 4K skal ejerkommunerne efterfølgende godkende regnskabet, som er revisionspåtegnet uden bemærkninger af BDO. 

Budgettet for 2026 er udarbejdet med udgangspunkt i budget 2025, Beredskab 4Ks målsætninger og de krav og forventninger, der er til beredskabets ydelser i ejerkommunerne. Det samlede udgiftsniveau for 2026 er på niveau med budget 2025 dog med mindre forskydninger mellem udgiftsposterne.

De væsentligste ændringer i budgettet for 2026 vedrører følgende forhold:

1. Entreprisekontrakt med Falck: Budgettet er reduceret med 917.000 kr. som følge af færre investeringer i nyt materiel og nye kompetencer i 2026, hvor fokus er på at forankre allerede indførte værktøjer og processer inden vedtagelse af ny risikobaseret dimensionering og kommende udbud af brandslukningsopgaven.
2. Indsatsledelse: En stigning på 94.000 kr. tilpasset de realiserede omkostninger ved ny vagtform.
3. Vagtcentral/SINE/Systemer: En forøgelse på 104.000 kr. til forbedring af kommunikationssystemer og opgradering af tekniske løsninger, herunder SINE-terminaler.
4. Husleje inkl. forbrug og vedligehold: En stigning på 500.000 kr. i 2026 grundet øgede udgifter til tilpasninger af beredskabsstationen for at gøre bedre plads til de frivillige.
5. Administrationsomkostninger: En stigning på 220.000 kr. primært til administrativ understøttelse i forbindelse med udarbejdelse af ny risikobaseret dimensionering og kommende udbud af brandslukningsopgaven.

Beredskab 4K’s budget 2026 fremgår nedenfor sammenholdt med budget 2025 i faste priser, så det er direkte sammenligneligt.

Tabel 1: Beredskab 4K’s budget 2026 sammenholdt med budget 2025.

Budgettallene er angivet i et foreløbige 2026 prisniveau, som er skønnet til 3,8 pct. Budgettet tilpasses det endelige skøn for pris- og lønudvikling til 2026 fra KL. Budgettet for overslagsårene 2027-2029 svarer til budgettet i 2026 samlet set.

Fordelingen af udgifterne mellem de fire ejerkommuner følger den aftalte fordelingsnøgle baseret på befolkningstal:

Tabel 2: Driftsbidrag 2026, fordelt på ejerkommuner

at budget 2026-2029 for Beredskab 4K godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ifølge vedtægterne for Beredskab 4K skal ejerkommunerne godkende budget for det kommende regnskabsår. Beredskabskommissionen godkendte budget 2026 den 22. april 2025.

Som led i udmøntningen af Vision 2035 "Fælles om mulighedernes Ishøj" besluttede et enigt byråd i foråret 2024 at indgå et langvarigt og forpligtende partnerskab med Center for Sundt Liv & Trivsel. Partnerskabet har til formål at fremme børn og unges sundhed og trivsel i Ishøj blandt andet ved at skabe de bedste rammer for en god barndom og et spændende ungdomsliv.

Kort status på partnerskabet

Partnerskabet er inddelt i to overordnede faser (se bilag 1 Tids- og faseplan). Vi befinder os i fase 1, der løber frem til 1. kvartal 2026. Fase 1 har indtil videre omfattet etablering af partnerskabet, kortlægning af 'systemet' Ishøj og mobilisering af de mange forskellige lokale aktører, der skal være med til at drive forandringerne i Ishøj.

I januar 2025 blev forskningsholdet udpeget, og en gruppe af kerneforskere koblet på partnerskabet. Forskningen er med til at informere og understøtte partnerskabet, udvikle de mange samskabelsesprocesser (som fx systemworkshops), kvalificere konkrete indsatser og fremme implementering. Forskningen skal også være med til at evaluere og dokumentere erfaringer, forandringer og resultater af såvel udviklings- og implementeringsprocesser som den samlede indsats.

I marts 2025 blev der truffet en endelig beslutning om at give partnerskabet et nyt navn, som nu hedder 'Gode Liv 2635'.

Systemworkshops

Som et centralt element i fase 1 har der siden august 2024 været igangsat et omfattende kortlægningsarbejde af Ishøj som geografisk område. Den viden, data og dialog, der er resultatet af kortlægningsarbejdet, danner grundlag for de kommende strukturerede og forskningsbaserede systemworkshops, som indgår i fase 1 (fase 1c - fra juni til oktober 2025). Formålet med disse systemworkshops er at samle forskellige lokale aktører og fagmedarbejdere på tværs af centre og sektorer, der sammen skal udforme et systemkort over de udfordringer og initiativer, de oplever og arbejder med i forhold til børn og unges sundhed og trivsel i Ishøj.

Ud fra systemkortlægningen vil de mest potentielle indsatsområder for Ishøjs børn og unge blive identificeret og udvalgt. Dette med involvering og godkendelse fra Center for Sundt Liv & Trivsel's bestyrelse, Økonomi- og Planudvalget samt styregruppen for "Gode Liv 2635". I marts 2026 går 'Gode Liv 2635' ind i partnerskabets fase 2, hvor indsatserne vil blive defineret og udviklet i samskabelse med alle relevante aktører.

Events i Gode Liv 2635

For at kunne skabe de nødvendige forandringer for børn og unge i Ishøj, arbejder 'Gode Liv 2635' også aktivt for at mobilisere de mange lokale aktører, borgere, foreninger, familier, børn og unge. Udover at 'Gode Liv 2635' er opsøgende ude i lokalområderne og i dialog med mange forskellige aktører, er der også behov for at skabe synlighed omkring partnerskabet blandt borgere i Ishøj. 'Gode Liv 2635' har i den forbindelse indgået et samarbejde med den almennyttige forening Hello Kitchen, der arbejder for at styrke børns madglæde og fællesskaber. Sammen med Hello Kitchen er der planlagt forskellige events hen over sommeren, hvor 'Gode Liv 2635' rykker ud i boligområderne og inviterer til sjove og involverende madaktiviteter, der skaber madglæde, store smil og sjove oplevelser for børn, unge og voksne - samt nysgerrighed på hvad 'Gode Liv 2635' er (se bilag 2 - beskrivelse af event med Hello Kitchen).

Disse events vil være en god lejlighed for medlemmer af byrådet til at gå i dialog om sundhed og trivsel blandt børn og unge og derigennem være med til at repræsentere partnerskabet 'Gode Liv 2635' for Ishøjs borgere. I første omgang afholdes der events i 2-3 boligområder omkring bycentret. Disse events vil foregå i uge 24 og 25. De præcise tider og steder er under afklaring - datoerne den 10., 12., 14., 16. og 19. juni er i spil. I sensommeren vil der også blive afholdt lignende events i landsbyerne og ude ved strandparken.

-

Ingen.

1. at orienteringen om "Gode Liv 2635" tages til efterretning,

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering om arbejdet i partnerskabet mellem Ishøj Kommune og Center for Sundt Liv & Trivsel, herunder de samskabende aktiviteter og events, der kommer til ske hen over sommer og efterår i 2025.

Der har den 7. april 2025 været afholdt bestyrelsesmøde i Ishøj Forsyning Holding A/S, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S, Ishøj Varmeværk A/S og Ishøj Forsyning ApS, hvor årsrapporterne for regnskabsåret 2024 blev fremlagt og godkendt. De af revisionsfirmaet Deloitte udarbejdede årsrapporter vedlægges (Bilag 4.C,4.D,4.E,4.F,4.G). Samlet notat vedr. årsrapporterne vedlægges som (Bilag 1.E).

Kommunen er eneaktionær. Kommunen kan som eneaktionær kun tale med én stemme på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen i Ishøj Forsyning Holding A/S og datterselskaberne afholdes i forlængelse af byrådsmødet den 27. maj 2025. Udkast til dagsorden vedlægges (Bilag 1.F).

Udkast til protokollater vedrørende afholdelse af generalforsamlinger i Ishøj Forsyning Holding A/S samt datterselskaberne, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S, Ishøj Varmeværk A/S og Ishøj Forsyning ApS vedlægges som (Bilag 1.H, 1.I, 1.J, 1.K,1.L).

Ingen økonomiske konsekvenser.

1. at årsrapporterne for Ishøj Forsyning Holdning A/S samt datterselskaber tages til efterretning.

2. at borgmester Merete Amdisen og Direktør for by, kultur og miljø Henrik Winther Nielsen bemyndiges til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamlingen.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen.

Byrådet.

Byrådet får fremlagt årsrapporterne for Ishøj Forsyning A/S til orientering. Byrådet skal tage stilling til, om borgmester Merete Amdisen og Direktør for by, kultur og miljø Henrik Winther Nielsen skal bemyndiges til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamlingen.

Københavns Vestegns Politi fremsendte den 8. april 2025 indstilling om godkendelse af endnu en bestyrer af Havneshoppens alkoholbevilling. Der søges om at få Lone Aminde godkendt.
Alkoholbevillingen på stedet udløber den 1. juli 2026. Gyldighedsperioden for bestyrergodkendelsen vil udløbe samme dato.

Politiet udtaler sig ikke imod, at ansøgningen imødekommes.

Lov om restaurantionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 692 af 7. juli 2019.

Ingen.

at Lone Aminde godkendes som bestyrer af alkoholbevillingen.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Godkendelse af bestyrer af Havneshoppens alkoholbevilling, Søhesten 33 2635 Ishøj.

Administrationen fremlægger fire gange om året opfølgning på arbejdet med at implementere budgetaftalen for indeværende år. Dette er den anden opfølgning i 2025.

Der er i opfølgningen en kort beskrivelse af det enkelte initiativ, hvilken direktør og centerchef, der er ansvarlig for at implementere initiativet, hvilket udvalg initiativet behandles i, samt hvad status er på implementeringen.

Opfølgningen er vedhæftet som bilag 1, og oversigt over anlægsprojekter er vedhæftet i bilag 2.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Til orientering fremlægges opfølgning på budgetaftalen 2025.

Formålet med 1. budgetopfølgning er at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for dette budgetår. 1. budgetopfølgning 2025 viser et forventet udgiftspres på 11,0 mio. kr. indenfor servicerammen, som primært vedrører:

• Et forventet merforbrug på specialundervisningen på 4,2 mio. kr., hvilket skyldes en betydelig stigning i aktivitet. Det svarer til en stigning på 6 børn på specialundervisning. Udgifterne til kørsel er også betydeligt højere end budgetteret.
• Aflastning Ishøjgård har budget svarende til 89 % belægning - svarende til gennemsnittet af 2022 og 2023 - der er dog reelt over 100 % belægning. Denne fulde belægning forventes hele året, hvilket giver forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Administrationen følger og overholder KKR-rammeaftalen.
• På området for administration og centrale funktioner forventes et merforbrug på samlet 2,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt handler om et forventet merforbrug til udbetaling af forsikringserstatninger svarende til regnskab 2024.

Det forventede merforbrug udenfor servicerammen, udgør 5,3 mio. kr. og vedrører primært:

• I 2025 forventes der en tilgang på ca. 100 borgere på førtidspension, hvilket svarer til et merforbrug på 4,3 mio. kr.
• Øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste giver et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. Antallet af modtagere er stort set uændret, men borgerne modtager mere i kompensation end forudsat.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Planudvalgsmødet:

Vi har oprindeligt budgetlagt med en stigning på 75 nye tilkendelser på førtidspension og administrationens vurdering i forbindelse med 1. budgetopfølgning er, at der kommer 100 nye tilkendelser.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

1. at 1. budgetopfølgning 2025 tages til efterretning
2. at budgetneutrale omplaceringer foretages, så budgetter både i 2025 og fremadrettet bliver retvisende jvf. bilag
3. at administrationen frem mod 2. budgetopfølgning udarbejder forslag til kompenserende tiltag, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale for 2025 samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Tiltrådt.

Byrådet.

Forventet regnskab ved 1. budgetopfølgning 2025 viser et merforbrug på 16,3 mio. kr., hvoraf 11,0 mio. kr. er indenfor servicerammen, mens 5,3 mio. kr. er udenfor servicerammen.

Hertil kommer budgetneutrale omplaceringer, som administrationen indstiller udføres med henblik på at opnå et mere retvisende budget 2025.

Likviditeten efter kassekreditreglen beregnes som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på likvide aktiver. Dette inkluderer også overskudslikviditet placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management samt eventuelle træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. er ubenyttet i år).

Kassekreditreglen er opfyldt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen udgør 302,4 mio. kr. pr. 31. marts 2025.

Likviditeten inkluderer også porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, hvilket udgør 104,5 mio. kr.

Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen for perioden 2021 – 2025.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ved udgangen af hvert kvartal fra 2021 til 2025.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 302,4 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 271,7 mio. kr. pr. 31. marts 2025.

I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr., når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, i overensstemmelse med Økonomisk Politik for Ishøj Kommune. 

Byrådets beslutning den 25. marts 2025 om at afvikle hele kommunens gæld har endnu ikke påvirket opgørelsen for 1. kvartal 2025. I løbet af de kommende to kvartaler indfries alle lån til deres terminer. I alt 115 mio. kr.

Likviditeten har over en længere periode været stigende, og vil efter den planlagte gældsafvikling reduceres til niveauet 180-200 mio. kr. over det kommende år. Herefter vil besparelsen på renter og afdrag forøge likviditeten til det nuværende niveau i løbet af 3-4 år.

at likviditetsopgørelsen pr. 1. kvartal 2025 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Ifølge gældende regler skal kommunerne kvartalsvis rapportere likviditetsoplysninger i overensstemmelse med kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet. 

Beslutning om ejendomssalg tiltrædes.

Den 9. december 2024 godkendte Økonomi- og Planudvalget, at Ishøj Kommune indgår som samarbejdspartner i en ansøgning til Landsbyggefonden om en ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 i Vejleåparken og Vildtbanegård I og II, der skal træde i kraft pr. 1. november 2025.

Landsbyggefonden har efterfølgende givet tilsagn om støtte til en samlet økonomisk budgetramme.

De to boligområder er begge på listen over forebyggelsesområder. I Vejleåparken indgår Boligforeningen AABs afdeling 55 og Ishøj Boligselskabs afdeling Stenbjerggård, og i Vildtbanegård indgår afdelingerne I og II. De tre sidstnævnte administreres alle af DAB.

Samarbejdet indbefatter en større udvidelse, idet de to afdelinger i Vildtbanegård ikke tidligere har været del af en boligsocial helhedsplan.

Tilsammen udgør de fire afdelinger:

• knap 3.600 boliger (svarende til mere end 70 % af kommunens samlede almene boliger)
• knap 7.700 beboere (svarende til næsten 1/3 af alle borgere i kommunen).

Den boligsociale helhedsplan og vision 2035 - Fælles om mulighedernes Ishøj

Administrationen har aktivt støttet udvidelsen med Vildtbanegård. Helhedsplanens indsatsområder understøtter og arbejder konkret ind i pejlemærkerne i vision 2035.

Overordnet er visionen med den kommende boligsociale helhedsplan at medvirke til at forebygge, at boligområderne kommer på parallelsamfundslisten. I dialogen mellem samarbejdspartnerne og Landsbyggefonden er der således særligt fokus inden for henholdsvis beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse (se bilag for yderligere baggrund).

Samlet budgetramme og Ishøj Kommunes medfinansiering 2025-2029

Tilsagnet om støtte fra Landsbyggefonden ligger væsentligt under det beløb, som AAB sammen med Ishøj Kommune, DAB og de fire boligafdelinger søgte om. Administrationen har derfor en igangværende dialog og afklaring med samarbejdspartnerne og med Landsbyggefonden om rammer for indsatser i den kommende helhedsplan, herunder Ishøj Kommunes medfinansiering af det samlede budget.

Finansieringsmodellen har en fastsat fordelingsnøgle, hvor Landsbyggefonden yder støtte svarende til 3/4, og kommune og boligselskaber som minimum skal medfinansiere tilsammen 1/4 af det samlede budget, som Landsbyggefonden udmelder støtte til. Medfinansieringen fra kommunen og boligselskaberne kan både udgøre medarbejderressourcer og kontante bidrag.

På baggrund af Landsbyggefondens udmelding har AAB udarbejdet et oplæg til en budgetramme:

Boligselskaberne medfinansierer alle i form af kontant medfinansiering og har en igangværende afklaring af, om deres medfinansiering kan øges udover minimumsbeløbet.

AAB efterspørger, om kommunens medfinansiering med de 1,75 mio. fordelt på kr. 437.500 pr. år ligeledes kan udgøres af kontant medfinansiering. Den kontante medfinansiering skal bidrage til, at helhedsplanen kan videreføre flere igangværende boligsociale indsatser målrettet beboere i Vejleåparken samt udvide til beboere i Vildtbanegård I og II i samarbejde med en række kommunale samarbejdspartnere.

I den nuværende helhedsplan 2021-2025 udgør Ishøj Kommunes kontante medfinansiering kr. 200.000 pr. år, som afholdes af Center for Børn og Forebyggelse. Disse midler indgår også i budget 2026 og overslagsårene.

Derudover medfinansierer Ishøj Kommune den nuværende helhedsplan i form af medarbejderressourcer - primært i form af en fremskudt indsats med social- og økonomisk rådgivning med en medarbejder fra Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE). Medarbejderen er ansat i en tidsbegrænset projektstilling på 30 timer, som blev oprettet i 2022 og udløber pr. 31. oktober 2025.

Udvidelsesforslag til Ishøj Kommunes medfinansiering

Det er administrationens forslag at forlænge stillingen i CBE, så den fremskudte indsats kan føres videre i den nye og udvidede helhedsplan.
Sammen med den kontante medfinansiering vil det betyde en økonomisk udvidelse af kommunens samlede medfinansiering.

Udvidelse af kontant medfinansiering:

Samlet medfinansiering i form af kontant bidrag og fremskudt social- og økonomisk rådgivning:

Almenboligloven.

Kontant medfinansiering

Hvis Ishøj Kommune imødekommer forespørgslen om kontant medfinansiering af i alt 1,75 mio. kr. med 437.500 kr. årligt, vil det medføre en udvidelse svarende til 237.500 kr. årligt og sammenlagt 950.000 kr. for 4 år.

Fremskudt indsats

Hvis Ishøj Kommune forlænger stillingen med den fremskudte indsats med social- og økonomisk rådgivning vil det medføre en udgift på 450.000 kr. årligt og sammenlagt 1,8 mio. kr. for 4 år. Budgetønsket kan indgå i budgetforhandlingerne for 2026.

Ny boligsocial helhedsplan 2025-2029

Byrådet vil blive orienteret om den endelige helhedsplan og det samlede budget på møde i september. Planen træder i kraft pr. 1. november 2025. Kommunens medfinansiering fra 1. november til udgangen af 2025 vil blive søgt afholdt inden for egne budgetter.

1. at Ishøjs Kommunes deltagelse i en ny boligsocial helhedsplan 2025-2029 godkendes

2. at den kontante medfinansiering udvides med 237.500 kr. i budget 2026 og overslagsårene

3. at budget til fremskudt indsats med social- og økonomisk rådgivning i Center for Beskæftigelse og Erhverv indgår i budgetforhandlingerne for 2026 i form af en forlængelse med perioden den 1. november 2025 til 31. oktober 2029.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til Ishøj Kommunes medfinansiering af en ny og udvidet boligsocial helhedsplan 2025-2029.

Overdragelse af opskrivningslister

I forbindelse med den nye rammeaftale og tilhørende organisationsaftaler mellem Ishøj Kommune og de almene boligorganisationer har i alt 10 boligafdelinger, fordelt på 5 boligorganisationer, ønsket at hjemtage anvisningen af deres boliger fra Ishøj Kommune pr. den 1. maj 2025. Som tidligere oplyst drejer det sig om Gadekæret, Kirkehaven, Solkysten, Søvej Huse, Stenbjerggård, Fasanparken, Fasanvangen, Musvitten, Balders have samt Baldershus.

Administrationen har på den baggrund igangsat en proces for at få overdraget Ishøj Kommunes opskrivningslister til de respektive almene boligorganisationer.  

De borgere, som er opskrevet til en bolig i en af de pågældende 5 almene boligorganisationer gennem Ishøj Kommune, har modtaget et brev om, at hvis de ikke ønskede at få deres ansøgning om bolig overdraget til boligselskabet, skulle borgeren kontakte Ishøj Kommune. Det er samlet set kun en mindre del af borgerne, der har ønsket ikke at få overdraget deres ansøgning til boligselskabet eller at blive slettet.

På den baggrund har administrationen inden påske overdraget opskrivningslisterne til boligselskaberne. Efterfølgende vil borgerne blive kontaktet af de respektive boligselskaber for yderligere information.

Renovering og genhusning i VBG 1 (DAB)

Vildtbanegård Det sociale Boligselskab af 29. januar 1946 har den 3. april 2025 meddelt administrationen, at selskabet fra denne dato sætter deres venteliste i bero. Det sker, fordi Vildtbanegård 1 (VBG 1) har brug for ca. 100 ledige boliger fordelt på alle VBG-afdelinger i Ishøj til håndteringen af genhusningen i forbindelse med den kommende store renovering i afdelingen.

Det må forventes, at DAB fortsat vil udtage boliger til genhusning efter renoveringsopstart og under renoveringen af afdeling 1. DAB vil løbende vurdere antallet af indsamlede genhusningsboliger og evt. på sigt frigøre boliger, der ikke skal bruges til genhusning. Det kan være alle typer boliger i VBG afdeling 2, 3 og 4 og på sigt afdeling 1, som kommunen dermed vil få til anvisning.

Administrationen har informeret om dette på kommunens hjemmeside.

Byrådet godkendte Vildtbanegårds helhedsplan på byrådsmøde den 17. december 2024.

Genbesøg af beslutning om karensperiode på 1 år

Byrådet besluttede i februar 2024 at ændre reglerne for kommunens opskrivningsliste til almene boliger, så borgere, som afslår to boligtilbud eller ikke svarer indenfor fristen, ville blive sat i bero på listen i et år. Det skete på baggrund af, at administrationen brugte unødig tid på at sende boligtilbud ud til de samme borgere, som gentagne gange takkede nej til et boligtilbud, ligesom der var øget lejetab. Endvidere blev det besluttet at genbesøge beslutningen efter et år. Borgerne kunne dengang takke nej 2 gange og derefter modtage besked om, at de blev sat i bero, hvorefter de straks kunne ringe ind igen og blive sat aktiv, hvilket de fleste borgere gjorde brug af.

Siden beslutningen sidste år er ca. 500 borgere blevet sat i bero grundet manglende svar eller 2 gentagne nej tak til en bolig. Det har været en hjælp for administrationen på den måde at kunne sætte de borgere i bero, som ikke har et aktuelt boligbehov og i stedet anvise boligerne til borgere, der har brug for en bolig nu og her. Endvidere begrænser det lejetabet, som følge af tomgangsleje, som i forvejen er forøget pga., at de skærpede anvisningskriterier udfordrer anvisningen i de to forebyggelsesområder. Administrationen anbefaler derfor, at tiltaget fortsætter uændret og gøres permanent.

Almenboligloven.

Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune, men den lavere anvisning af boliger til Vildtbanegård kan give forøgede udgifter til borgere i eksterne botilbud, fordi det bliver vanskeligere at finde egnede boliger.
Hvis karensperioden ikke videreføres, kan det betyde øgede udgifter til tomgangsleje.

1. at orienteringen tages til efterretning,

2. at den 1-årige karensperiode ved to afslående boligtilbud, eller manglende svar på boligtilbud indenfor fristen, forsætter uændret.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget orienteres om status på arbejdet med overdragelse af kommunens opskrivningslister til 5 almene boligorganisationer samt midlertidig stop for anvisning af boliger til Vildtbanegård (VBG) pga. renovering. Endvidere skal Økonomi- og Planudvalget tage stilling til fortsættelse af tiltaget fra sidste år om, at borgere, som afslår boligtilbud to gange, bliver stillet i bero i et år.

Ministeren for by- og landdistrikter lancerede i marts 2025 en revision af Fingerplan 2019 med frist for input den 2. juni 2025. Den 28. april 2025 afholdt byrådet temamøde herom.
I dag er sammenlagt 72 pct. af Ishøj Kommune omfattet af statslige restriktioner i form af transportkorridor og fingerplanens grønne kiler. Transportkorridor udgør ca. 31 pct., grøn kile udgør ca. 52 pct. Nogle af arealerne (ca. 11 pct.) er dobbelt restriktionsbelagt af både grøn kile og transportkorridor. Udenfor restriktionsområderne er ca. 25 % af kommunen allerede bebygget. Ishøj kan derfor i dag som udgangspunkt primært kun fortætte og transformere i eksisterende byzoneområder. Ishøj Kommune har i forhold til det regionale perspektiv en af de største andele af restriktioner, således er restriktionerne for fx Albertslund 56 pct. af arealet og Høje Tåstrup Kommune 42 pct. Med fingerplanrevisionen er der nu en mulighed for at ”hjemtage” plankompetencen for udpegede arealer til kommunen for dermed at fremadrettet at kunne udarbejde en langsigtet planlægning for sin udvikling de kommende mange år og dermed understøtte byrådets vision. For alle arealer er der således tale om områder, der over en længere årrække potentielt kan udvikles – men det er ikke det samme, som at de skal udvikles.

Foreslåede input til fingerplanrevisionen
Administrationen har på baggrund af temamødet udarbejdet forslag til fingerplanrevisionen. En samlet oversigt af forslag til indmeldinger fremgår af bilag 1, og er uddybet i bilag 2, som begrunder de enkelte områder mv. til brug for Plan- og Landdistriktsstyrelsens behandling af sagen. Bilag 3 er et følgebrev til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Der har været afholdt et fyraftensmøde den 23. april 2025, hvor alle virksomheder over 3 ansatte i kommunen var inviteret. Endvidere har der været dialog med enkelte grundejere med interesse for byudvikling på deres arealer ved Ishøj Landsby hhv. Ishøj Golfklub og Ishøj Bygade 140. I det nedenstående er kort gennemgang konklusionerne fra temamødet og deraf foreslåede indmeldinger.

Erhverv og muslimsk gravplads

På temamødet var der overordnet tilslutning til at indmelde de foreslåede arealer til henholdsvis yderligere erhvervsudvikling og etablering af en muslimsk gravplads. Der er derfor udarbejdet et forslag til styrelsen om dels en spejling af Wintersminde erhvervsområde (forslag nr. 11) og dels en udvidelse af det eksisterende erhvervsområde mod syd. Der er ikke angivet specifikt indenfor de to foreslåede arealer, hvor en muslimsk gravplads i givet fald foreslås placeret, da det vil afhænge af jord- og grundvandsforhold.

Idrætsområdet og Ishøj Havn

Ift. idrætsområdet var der enighed om at efterspørge mulighed for at etablere støttepunkter til idrætslivet (tribune, klubhuse mv.) indenfor den grønne kile. Der var endvidere enighed om ikke at bede om at få idrætsområdet ud af grøn kile. På den baggrund er der som forslag nr. 16 foreslået ændrede anvendelsesmuligheder indenfor grøn kile indenfor idrætsområdet.

I relation til havnen var der enighed om at foreslå enten at kunne tillade andre typer af erhverv så som liberalt erhverv indenfor grøn kile – eller få havnen udtaget af grøn kile. På den baggrund er der udarbejdet et forslag, som giver styrelsen de to muligheder (forslag 13).

Ift. at tillade helårsbeboelse på husbåde var der på temamødet udsagn både for og imod. Administrationen har derfor som forslag 14 foreslået, at der ansøges om at få mulighed for at tillade max. 20 helårsbeboere i husbåde på havnen. Der var ikke enighed om tilladelse af helårsbeboelse i selve bygningerne i havnen (fx på 1. sal), og administrationen foreslår derfor, at dette ikke medtages. På temamødet var der overordnet enighed om at foreslå udtag af grøn kile til etablering af et kajakhotel kombineret med et maritimt foreningshus eller lign., som indgik i indspillet til modernisering af strandparken. Der blev bl.a. lagt vægt på, at et givet hus også skal være åbent for den almindelige befolkning. Administrationen har derfor udarbejdet et samlet forslag herom (forslag 15).

Udviklingsmuligheder i Ishøj Landsby og Torslunde

Ift. Ishøj Landsby var der overordnet tilslutning til de foreslåede udviklingsmuligheder. Der er derfor udarbejdet fire forslag til udvikling af Ishøj landsby, dels byudvikling på golfbanen (forslag 4), dels en udvikling af et sammenhængende Ishøj landsby (forslag 5), dels en mindre udvidelse mod sydøst (forslag 6) og slutteligt en mindre udvidelse nordøst (forslag 7). For alle forslag er der lagt vægt på, at en evt. udvikling af området vil blive indpasset arkitektonisk og ud fra en nænsom og naturbaseret tilgang under hensyn til den omkringliggende natur og landskabet.

Ift. Torslunde var der modsatrettede synspunkter. Nogle fremførte behov for, at Torslunde også bidrager til Ishøjs fremtidige udvikling – og ikke blev fastholdt som status quo for altid – mens andre var bekymrede for de foreslåede udlæg. For alle potentielle udviklingsområder kan der, som drøftet under temamødet, i den videre planlægning fastsættes krav og ønsker til udvikling af fx kvalitetsbyggeri, bæredygtige byggematerialer mv. Der kan overordnet peges på tre forskellige modeller:

• en afrunding/forlængelse af Torslunde by mod øst (forslag 8)
• en spejling af landsbyen mod nord (forslag 9)
• ingen af delene.

Af hensyn til byrådets vision og fremtidiges byråds muligheder for at skabe en bæredygtig og robust kommune foreslår administrationen at, at kommunen overfor styrelsen foreslår begge de to udarbejdede byudviklingsforslag (forslag 8 og 9).

På temamødet blev der ligeledes foreslået, at kolonihaverne blev udtaget af grøn kile. Administrationen ser ikke en udfordring for kolonihaverne, da de eksisterende kolonihaver godt må ligge i den ydre grønne kile og begge foreninger er omfattet af lokalplaner, som angiver anvendelse og rammer for byggeri. Det foreslås derfor, at det ikke meldes ind.

Yderligere indmeldinger

Udover de arealer, som blev drøftet ved temamødet, indeholder oversigten også enkelte yderligere arealer, som kommunen forgæves har meldt ind ved tidligere revisioner (forslag 10). Dertil kommer nogle mere overordnede ønsker til udstrækningen og anvendelse af transportkorridoren. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at plante skov i transportkorridor, som er et vigtigt greb i Grøn Trepart (forslag 1), og muligheden for at opstille VE-anlæg (vedvarende energi) i transportkorridoren, som er vigtigt i den grønne omstilling (forslag 2). Dertil kommer forslag om at indskrænke transportkorridoren og give nedlagte gartnerier i transportkorridoren og grøn kile de samme muligheder, som nedlagte landbrugsbygninger (forslag 3). Endvidere foreslås at udtage et Strandpark I/S areal fra grøn kile, som altid har været anvendt til materialegård, men hvor de pga. grøn kile er forhindret i at kunne udbygge deres opbevaringssplads til materiel og maskiner (forslag 17).

Administrationen har opgjort de samlede foreslåede indmeldinger om udtagning af arealer ud af grøn kile/transportkorridor til at udgøre knap 5,6 procent af Ishøj Kommune. Hvis kommunen får de foreslåede udlæg, vil Ishøj således fortsat have 66,5 procent af sit areal belagt med statslige restriktioner og derfor fortsat en meget stor andel regionalt set.

Administrationen vil indtil fremsendelse foretage mindre sproglige ændringer.

Planlov.

Landsplansdirektiv for hovedstadsområdets udvikling - Fingerplan 2019.

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

at byrådet godkender de foreslåede input til revision af Fingerplan 2019.

Økonomi- og Planudvalget oversendte sagen til behandling i Byrådet.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til Ishøj Kommunes forslag til revision af Fingerplan 2019.

Hvert 4. år skal byrådet vedtage en kommuneplan. Kommuneplanen skal udmønte og konkretisere de overordnede politiske mål for den fysiske udvikling af kommunen med afsæt i planstrategien, og derudover skal planen opdateres i forhold til ny lovgivning, kommuneplantillæg mv.

I januar 2024 vedtog byrådet en ny Planstrategi 2024 - 2036 indeholdende seks temaer:

• Fysiske rammer der fremmer livskvalitet og fællesskaber
• Styrket boligforsyning og demografisk balance
• Styrkelse af vores naturværdier
• Udvikling af de rekreative værdier ved vandet og kystsikring
• Styrkelse af mobiliteten
• Grøn omstilling og reduktion af CO2

Byrådet vedtog samtidig, at kommuneplanen skulle revideres delvist med afsæt i de seks temaer.

Administrationen har således ud fra de 6 temaer, og på baggrund af byrådets ”Vision 2035 – Fælles om mulighedernes Ishøj”, foretaget en delvis revision af kommuneplanen.  

Ændringer i forslag til Kommuneplan 2025-2037

Kommuneplanen sammenfatter den fysiske udvikling af kommunen i de næste 12 år og tydeliggør, hvilke udviklingsområder der er i spil, og hvordan de grønne områder, miljøet, klimatilpasning og mobiliteten, skal styrkes. På grund af den statslige fingerplan er 72 pct. af kommunens areal belagt med statslige restriktioner i form af transportkorridor og grøn kile. Forslag til kommuneplan indeholder derfor et begrænset antal nyanlæg, og ændringerne i forslag til Kommuneplan 2025 relaterer sig derfor hovedsageligt til en opdatering af visionsdelen, retningslinjer og redegørelsesdelen, så de afspejler planstrategien og byrådets vision, ligesom der er foretaget en gennemskrivning og modernisering af redegørelsesafsnittene. Der er ikke foretaget ændringer i kommuneplanrammerne, så for de enkelte konkrete byudviklingsudlæg vil der i den efterfølgende planproces skulle udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan.

Derudover er alle retningslinjekort gennemgået og opdateret, så de bliver lettere at gå til. Helt konkret er der alene foretaget enkelte mindre arealændringer:

• Der er foretaget enkelte specifikke arealudpegninger i forhold til grønt danmarkskort: ny potentiel natur ved Tranegilde og Ishøj Landsby samt overførsel af økologisk forbindelse til naturområde ved Ll. Vejleå.
• Der er indarbejdet to byudviklingsområder: Dels ved siden af Brohuset og dels den tidligere ALDI-butik, som fremgår af helhedsplanen for bykernen fra januar 2023.
• Der er indarbejdet to byudviklingsområder ved idrætsområdet, som fremgår af helhedsplan for idrætsområdet og den nye letbanestation fra oktober 2024.

Pga. lovgivningsmæssige krav er kommuneplanen endvidere suppleret med to analyser dels:

• en analyse af mulighederne for opstilling af VE-Anlæg (vedvarende energi) i kommunen, hvor det konkluderes, at pga. de statslige restriktioner, afstandskrav mv. er mulighederne for etablering af større anlæg på terræn ikke til stede.
• en detailhandelsanalyse, der konkluderer, at der er tilstrækkeligt butiksareal i kommunen, så umiddelbart er der ikke behov for nogle nyanlæg.

Samlet er de foreslåede ændringer beskrevet i vedlagte notat (bilag 2). 

Såfremt den kommende fingerplanrevision vil muliggøre yderligere udlæg til byudvikling, kan der evt. efterfølgende udarbejdes en temavis revision af kommuneplanen med nye kommuneplanrammer mv.

Høring

Pga. de meget begrænsede nyanlæg og den store inddragelsesproces, der var i forbindelse med planstrategien, er der ikke blevet afholdt borgermøde om forslag til ny kommuneplan. Det foreslås, at forslag til kommuneplan sendes i høring i 10 uger indtil den 12. august 2025.

Digital Kommuneplan

Kommuneplanen er digital og kan læses via https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=35

Planen kan desuden læses i en PDF-udgave (bilag 1).

Planloven Kapitel 4.

Forslag til kommuneplan er ikke forbundet med økonomiske konsekvenser for kommunen.

at forslag til Kommuneplan 2025-2037 vedtages og sendes i offentlig høring i 10 uger og indtil den 12. august 2025.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 13. maj 2025, pkt. 27:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om at sende forslag til Kommuneplan 2025-2037 i høring i 10 uger.

Byrådet godkendte i juni 2023 skitseprojektet for Brohuset etape 3 og valg af entreprenørteam. Ishøj Kommune har sidenhen arbejdet med udførslen af kommunes projekt sammen med entreprenørteamet. Nu er Brohuset etape 3 snart færdig.

Kort om Brohuset etape 3

I Brohuset etape 3 er der blevet revet en værkstedshal ned og opført en tre etagers bygning. Der er ombygget i enkelte dele af den eksisterende bygning, og to af indgangspartierne i Brohuset bygges om, og der etableres et nyt og tredje indgangsparti. Til sidst renoveres udearealerne rundt om Brohuset.

Der etableres et borgertorv, hvor borgere til særligt borgerservice og jobcentret kan melde deres ankomst. Derudover får Brohuset et hjælpemiddeldepot, et nyt kantineområde, møde- og undervisningslokaler, kontorlokaler til borgerservice og jobcenter samt et større lokale til foreningsaktivitet, særligt målrettet til bridgeaktivitet.

Status på Brohuset etape 3

Byggeprojektet er i den sidste fase, og Ishøj Kommune overtager bygningen medio august 2025. Anlægsfasen på udearealerne er den sidste del af Brohuset etape 3, og den starter op i maj og afsluttes i november 2025.

Indflytningen af medarbejdere starter i august og foregår trinvis med Ishøj Uddannelse og Job først, en måned senere flytter Borgerservice og resten af Jobcentret ind, og til sidst vil Hjælpemiddeldepotet flytte ind i slutningen af 2025.

Udearealer ved Brohuset

Renoveringen af udearealerne vil tilføre 50 nye parkeringspladser, som supplerer de cirka 100 pladser, der er ved Brohuset i dag. Der oprettes 125 cykelparkeringspladser fordelt rundt om Brohuset. Der etableres blandt andet også opholdszoner og grønne lommer med gode muligheder for at sidde ned, og der indarbejdes ledelinjer for at øge tilgængeligheden for personer med synshandicap.

Tidsplanen for den sidste del af projektet

• Udførsel af udearealer starter i maj 2025.
• Bygningen forventes at stå færdig den 14. august 2025.
• Indvielse september 2025.
• Udearealer forventes at stå færdige den 5. november 2025.

-

Bevillingen til Brohuset etape 3 er i alt 101,35 mio. kr. Heraf er 83 mio. kr. til dækning af entreprenørudgifter og rådgiverhonorar i forhold til byggeprojektet og udearealer.

De resterende 18,35 mio. kr. dækker over andre omkostninger forbundet med projektet, blandt andet:

Bygherrerådgivning, genhusning af jobcenter, vagtordning i jobcenter, indretning af lokaler, mindre anlægsopgaver og uforudsete omkostninger.

De resterende ikke frigivne projektmidler på Brohuset etape 3 er 40,0 mio. kr.

Der ansøges om frigivelse af de ikke frigivne projektmidler for 2024 på 15,0 mio. kr. for 2025 på 20,0 mio. kr. og for 2026 på 5,0 mio. kr.

1. at orienteringen tages til efterretning,

2. at de resterende 40 mio. kr. til udførelsen af Brohuset etape 3 frigives, fordelt på henholdsvis 15,0 mio. kr. overført fra 2024, 20,0 mio. kr. i 2025 og 5,0 mio. kr. i 2026.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 13. maj 2025, pkt. 25:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde indstillingen.

Byrådet.

Status på Brohuset etape 3. Byrådet skal tage stilling til at frigive 15,0 mio. kr., der er overført fra 2024 til 2025, samt 20,0 mio. kr. afsat i 2025 og 5,0 mio. kr. afsat i 2026.

Baggrund

Hovedstadens Letbane åbner første strækning fra Ishøj til Rødovre Nord i efteråret 2025. Hovedstadens Letbane vil skabe nye forbindelser og forbedre den kollektive trafik i hovedstadsområdet samt styrke Ishøjs rolle som et regionalt transportknudepunkt. Ligesom etableringen af Ishøj S-togsstation i 1976 var afgørende for udviklingen af Ishøj som moderne forstad, vil letbanen gøre det lettere for både lokale og pendlere at komme til og fra området. Hovedstadens Letbane vil ikke kun forbedre forbindelserne i Københavns omegn og aflaste det eksisterende transportsystem, men vil også være en katalysator for byudviklingen, der vil optimere mulighederne for boliger og erhvervsliv tæt på Ishøj Station og Ishøj Strand ARKEN.

Fejring af åbning af Hovedstadens Letbane

Den nye infrastruktur, hvor man kan rejse mellem forstæderne uden at skulle igennem København centrum, er historisk, og åbningen af letbanen er derfor en oplagt mulighed for at tiltrække flere brugere af den kollektive trafik, ligesom den kan vise de mange kvaliteter, som Ishøj har at byde på. Derfor har Hovedstadens Letbane lagt op til, at åbningen bliver fejret i samme skala, som det skete i forbindelse med åbningen af S-togsstrækningen, hvor hele byen blev inddraget i en stor fejring. Her vil Hovedstadens Letbane stå for en række overordnede aktiviteter, deriblandt VIP-kørsel og fri rejse for alle, og der er sendt et opdrag til de involverede kommuner, der udstikker en overordnet ramme og koncept for dagen. Her lægges op til en åbningsdag på en lørdag eller søndag i perioden ultimo september til ultimo oktober 2025, hvor hver kommune afholder fællesskabsorienterede og kommercielle events i tidsrummet kl. 10.00 til 16.00 på alle stationer. Ishøj har to letbanestationer, hvor der i så fald skal være aktiviteter. Se overordnet ramme og koncept for dagen for åbning af etape 1 i vedhæftede bilag.

Aktiviteter på åbningsdagen

For at kunne afholde en åbningsdag med en betydelig volumen er der behov for, at der iværksættes et arbejde med at arrangere events på dagen og motivere foreninger, erhvervsliv, institutioner m.fl. til at deltage i et samarbejde, der fører til en række aktiviteter, som borgere og besøgende kan deltage i. Der vil kunne arbejdes med et scenarie, der ikke kræver nogen betydelig økonomi, eller der vil kunne arbejdes med et scenarie, der kræver finansiering. Eksempler på, hvad scenarier kan indeholde, ses nedenfor:

Da Hovedstadens Letbane endnu ikke har udmeldt en dato for åbningen, eller oplyst hvilket program, der er for de overordnede aktiviteter, som det lokale program skal indgå i, vil den nærmere planlægning først kunne ske derefter.

Det estimeres, at de samlede udgifter til et større aktivitetsprogram for ishøjborgere og besøgende på åbningsdagen vil beløbe sig til 200.000 kr.

Der er ikke afsat budget til åbningsarrangement. Administrationen anbefaler, at der bevilliges penge til afholdelse af åbningsarrangement for letbanen i Ishøj. Administrationen anbefaler, at midlerne tages fra henholdsvist fra bevilling til kollektiv transport og fra kulturpuljen.

Ikke relevant.

Udgifterne forventes at beløbe sig til omkring 200.000 kr.

Der resterer 106.780 kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets kulturpulje. Det foreslås at anvende 50.000 kr. fra kulturpuljen til projektet samt 150.000 kr. fra bevillingen til kollektiv transport. Der er midler i bevillingen til kollektiv transport, der ikke er disponeret over på nuværende tidspunkt grundet, at den nye buslinje til Torslunde først er i drift 2. halvår af 2025.

1. at der bevilges 200.000 kr. til afholdelse af aktiviteter ved åbningen af letbanens første etape

2. at 50.000 kr. finansieres gennem kulturpuljen

3. at de resterende 150.000 finansieres gennem bevillingen til kollektiv transport.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 13. maj 2025, pkt. 30:

Tiltrådt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 14. maj 2025, pkt. 36:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til anvendelse af midler i kulturpuljen.

Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til anvendelse af midler fra bevillingen til kollektiv transport.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte scenarie for åbningsarrangement i Ishøj samt finansiering af åbningsarrangementer ved åbningen af letbanens første etape.

Ishøj Kommune har ansøgt Nordea-fondens pulje 'Naturens mødesteder' om tilskud til to projekter: 'Naturens Virkelige Mødesteder – Stærke fællesskaber' og 'Naturens Vild Mad Mødesteder'. Nordea-fonden har bevilliget 571.000 kr. til 'Naturens Virkelige Mødesteder' og 543.000 kr. til 'Naturens Vild Mad Mødesteder'. Projektbeskrivelserne er vedhæftet. (Bilag 1 og 2).

Projekt 'Naturens Virkelige Mødesteder' understøtter etableringen og brugen af 15 mødesteder i naturen i Ishøj Kommune. Igennem projektet øges det lokale kendskab til den nære natur, og der etableres 15 konkrete mødesteder markeret med en rød signaturbænk. Det er udelukkende bænke, der sættes op og således ikke skraldespande. Brugen af mødestederne understøttes gennem kurser for lærere og pædagoger samt cykelvogne med grej til aktiviteter. Stederne formidles desuden via fysiske og elektroniske kort. De 15 mødesteder udvælges efter en brugerinddragende proces og med fokus på tilgængelighed, uden det er nødvendigt f.eks. at køre i bil. Den primære målgruppe er de kommunalt ansatte voksne, som skal tage andre voksne og børn med ud i naturen. Der anvendes bæredygtige certificerede materialer til at fremstille de 15 signaturbænke. Projektet forestås af Ishøj Naturcenter i samarbejde med Ishøjgård, Center for Voksne og Velfærd og Center for Beskæftigelse og Erhverv. Center for Ejendomme og Arealer har ligeledes været inddraget i forhold til vedligehold. Det samlede projektbeløb er på 836.000 kr., hvoraf Nordea Fondens tilskud er på 571.000 kr.

Formålet med projektet 'Naturens Vild Mad Mødesteder' er at anvende tilberedning af mad i naturen som et redskab til at skabe stærke fællesskaber, større naturforståelse og til at invitere flere borgere ud i naturen. Af projektbeskrivelsen fremgår: 'Vi skal anvende den nære natur, bruge det der virker, og udbrede det til andre! Mange flere skal mødes i naturen om Vild Mad måltidet. Vild Mad projektet har vist sig at virke særdeles godt i Danske Naturparker.

Projektet udvikler og etablerer fem 'VILD MAD-sankeruter' og tre 'VILD MAD-mødesteder' i Ishøj i et samarbejde mellem Ishøj Naturcenter og elever på 5. og 6. klassetrin på kommunens fem folkeskoler og specialskole. Gennem guidede sanketure, tilberedning af vild mad i mobile køkkener, offentlige arrangementer samt fysisk markering og digital registrering af sankeruter og mødesteder, involveres elever og lærere aktivt i projektet. Derudover udvikles et gratis hæfte med 40 opskrifter på "vild mad" og information om 30-40 spiselige vilde planter, tangarter, fisk og skaldyr, som kan sankes lokalt på strækningen fra Kystagerparken (Hvidovre) i nord til Ølsemagle Rev i syd. Målet er at få flere borgere ud i naturen, øge naturforståelsen og kendskabet til den lokale natur. Det samlede projektbeløb er på 814.000 kr., hvoraf Nordea Fondens tilskud er på 543.000 kr.

Den samlede indtægtsbevilling er i alt 1.114.000 kr., som er belagt med fondsmoms på 17,5 %. Fondsmomsen afholdes indenfor udgiftsbevillingen til projekterne. Det resterende beløb på i alt 536.000 kr. finansieres via klimapuljen, naturmillionen og de involverede centres egen ramme.

1. at der meddeles tillægsbevilling til samlede merindtægter på 1.114.000 kr. i 2025 til Ishøj Naturcenter på budgetområde B40.10.10

2. at der meddeles tillægsbevilling til samlede merudgifter på 1.114.000 kr. i 2025 til Ishøj Naturcenter på budgetområde B40.10.10.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 67:

Tiltrådt.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 13. maj 2025, pkt. 25:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet forelægges to projekter til godkendelse, som Ishøj Naturcenter har ansøgt og fået midler til.

Formålet med analysen er at kortlægge mulighederne for udvidelse af skolernes nuværende skolemadsordninger. Analysen blev gennemført med inddragelse af repræsentanter fra forældrebestyrelser, medarbejdere, skoleledere, køkkenledere og fælleselevråd. Analysen har afdækket de eksisterende skolemadsordninger og kapacitet på skolerne, undersøgt forskellige mulige modeller for skolemad og analyseret fremtidige kapacitetsbehov ved de forskellige modeller. På et temamøde for byrådet den 29. april 2025 blev de foreløbige resultater af undersøgelsen fremlagt.

Analysen (bilag 1) tager udgangspunkt i en analyse af andre kommuners skolemadsmodeller, en bred inddragelse af interessenter i Ishøj Kommune samt en kapacitetsanalyse, hvor der på den baggrund er identificeret følgende foretrukne modeller for en evt. udvidelse af skolemad i Ishøj Kommune:

• Model 1: Gratis skolemad til alle med fællesspisning ved holddeling i kantinen.
• Model 1.a: Gratis skolemad til alle med fællesspisning i klassen.
• Model 2: Skolemad med tilskud med fællesspisning ved holddeling i kantinen.
• Model 2.a: Skolemad med tilskud med fællesspisning i klasserne.
• Model 3: Gratis skolemad til klassetrinsgruppe (indskoling, mellemtrin eller udskoling) med spisning i kantinen.
• Model 3. a: Gratis skolemad til klassetrinsgruppe (indskoling, mellemtrin eller udskoling) med spisning i klassen.

Ambitionen med modellerne er, at alle børn skal have mulighed for at få et sundt frokostmåltid. Model 1 og 1.a kræver begge, at der ansættes flere medarbejdere, og at der investeres i inventar og en udvidelse af køkken og kantiner. Modellen kan skaleres i form af enten gratis skolemad til alle skoleelever på alle klassetrin eller til en klassetrinsgruppe (indskoling, mellemtrin eller udskoling). Afhængig af hvilken model der vælges, kan det være nødvendigt med en indfasningsperiode i takt med kapacitetsudvidelser.

Model 2 og 2.a. vurderer administrationen ikke adskiller sig væsentligt fra den nuværende model i forhold til skolernes køkken- og kantinekapacitet, idet det vurderes, at der fortsat vil være ca. 1/3 elever, der benytter sig af muligheden for at købe et måltid ved en model, hvor er gives tilskud til tilskudsberettigede husstande. Etableringsomkostninger og løbende driftsomkostninger ved etablering af de forskellige løsninger fremgår af bilag. 2.

National forsøgsordning for skolemad

Byrådet besluttede den 29. april 2025 at sende en ansøgning til deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad. Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke fået besked om, hvorvidt der er skoler, der er udtaget til at deltage i forsøgsordningen de næste tre år. Det økonomiske tilskud fra en eventuel deltagelse i den nationale forsøgsordning er derfor ikke fraregnet i analysens økonomiberegning. Samlet i den periode hvor forsøgsordningen forløber, vil økonomien balancere, da tilskuddet svarer til udgiften.

Aftale om national forsøgsordning med skolemad.

Både etablerings og løbende driftsomkostninger ved at servere skolemad til eleverne i Ishøj afhænger meget af, hvilken model der vælges. Omkostningerne ved de forskellige løsninger fremgår af bilag. 2.

at analysen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 59:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

I denne sag orienteres der om resultaterne af analysen vedr. skolemad, som blev besluttet med vedtagelsen af budget 2025.

Børne- og Undervisningsudvalget bliver løbende orienteret om status på børnehaveklasser for skoleåret 2025/2026. I forbindelse med orienteringerne har der været et højt elevtal til den kommende børnehaveklasse på Ishøj Skole.

Ifølge bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 17, må elevtallet i børnehaveklasser ved skoleårets begyndelse ikke overstige 26. Der kan dog i særlige tilfælde tillades et højere elevtal, dog ikke over 28 elever.

I Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at ved den politiske godkendelse af klassedannelsesplanen er der et maksimum på 25 elever i hver børnehaveklasse. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 6. februar at dispensere fra denne regel og danne en børnehaveklasse med op til 28 elever på Ishøj Skole.

På Ishøj Skole er der pt. 29 distriktselever i den kommende børnehaveklasse, og det er derfor nødvendigt at oprette en børnehaveklasse mere.

Status på klassedannelsesplanen er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Folkeskoleloven § 17.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.1.

 En børnehaveklasse på Ishøj Skole koster 1.005.115 kr. årligt i 2025-priser.

1. at der gives en tillægsbevilling i 2025 til Ishøj Skole på 419.000 kr. svarende til udgiften til den ekstra børnehaveklasse fra august til og med december 2025.
2. at konsekvensen af den ekstra klasse indarbejdes i de tekniske korrektioner i budget 2026 og fremefter.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 68:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Af Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at Børne- og Undervisningsudvalget kan dispensere fra reglen om 25 elever i hver børnehaveklasse og danne børnehaveklasser med op til 28 elever, der er hjemmehørende i den enkelte skoles distrikt. Ishøj Skole har til kommende børnehaveklasse i skoleåret 2025/2026 pt. 29 distriktselever, hvorfor det er nødvendigt at oprette en klasse mere. Der indstilles til, at den ekstra klasse finansieres via en tillægsbevilling.

Praksisplanen er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelse og udviklingen af fysioterapipraksis de kommende år.

Formålet med denne revision af praksisplanen er at sikre, at praksisplanen er i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens del 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Forslag til revideret praksisplan er vedhæftet. (Bilag 1). Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner i hovedstaden, Region Hovedstaden og praktiserende fysioterapeuter i hovedstaden.

Med den nye overenskomst for fysioterapeuterne, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal der udmøntes nye kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi svarende til 40 mio. kr. nationalt. Hovedstadskommunernes andel udgør 12,3 mio. kr. Det nationale budget til området er samlet set ca. 1,1 mia. kr. Ifølge den nye overenskomst skal region og kommuner revidere kapacitetsdelen af praksisplanen senest den 1. juli 2025.

Udmøntning af kapaciteter som nynedsættelser
KKR Hovedstaden godkendte den 11. april 2025 den reviderede praksisplan, som er baseret på et ønske om at opnå en mere lige tilgængelighed til fysioterapi i hovedstaden.

I forslaget til revision af praksisplanen udmøntes 11,3 vederlagsfri kapaciteter og 13,5 kapaciteter til almen fysioterapi som nynedsættelser. Kapaciteterne placeres i følgende kommuner/bydele: Amager, Vesterbro, Valby, Bispebjerg-Husum, Brøndby, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Bornholm. Disse områder er identificeret ved at lave en analyse, som blandt andet forholder sig til aldersvægtning, pendling og sociale forhold på tværs af kommunerne. Analysen viser en skæv fordeling af fysioterapikapaciteterne mellem kommunerne. Klynge Midt har en overkapacitet, mens klynge Syd og klynge Byen har en tilsvarende underkapacitet. Alle fem kommuner forholder sig positivt til kapacitetsudvidelsen.

Reservering af én kapacitet fra speciale 62 og én fra speciale 52 til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft
KKR Hovedstaden godkendte også, at der reserveres én kapacitet fra speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi) og én kapacitet fra speciale 52 (almen fysioterapi) til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft. Forslaget har til hensigt at opretholde en bred geografisk dækning ved at holde hånden under praksis med et lavt fastsat omsætningsloft, som ellers er i risiko for at blive solgt til større klinikker.

I den nye overenskomst er indført et nyt kapacitetsbegreb. Det betyder, at kapaciteten for alle klinikker er genberegnet og fastsat på baggrund af den omsætning, den enkelte praksis har haft de foregående år.

Ishøj-borgere pendling
Borgerne har frit valg til fysioterapi. Nabokommunerne Høje-Taastrup og Vallensbæk kommuner har begge udsigt til en kapacitetsudvidelse. Københavns Kommune forventes også at gennemføre en større kapacitetsudvidelse.

I 2023 behandlede de praktiserende fysioterapeuter i Ishøj 285 borgere (vederlagsfri fysioterapi), heraf var 233 borgere bosat i Ishøj Kommune. I alt modtog 260 borgere fra Ishøj Kommune vederlagsfri fysioterapi, det vil sige, at der kun var 27 borgere fra Ishøj, der pendlede til behandling i andre kommuner, mens godt 50 borgere fra andre kommuner fik behandling hos praktiserende fysioterapeut i Ishøj. Forklaringen er sandsynligvis de korte ventetider til vederlagsfri fysioterapi i Ishøj.

Overenskomsten for Vederlagsfri fysioterapi reguleres efter Sundhedsloven. Kommunens ansvar for at tilvejebringe fysioterapitilbud og afholde udgifter til disse er beskrevet i henholdsvis § 140a og § 251.

Kapacitetsudvidelsen forventes at medføre en beskeden stigning i udgifterne på området for Ishøj Kommune.

Personer der henvises til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem fysioterapi i praksissektoren eller i de tilbud, som kommunen eventuelt har. Den enkelte kommune finansierer egne borgeres forbrug af vederlagsfri fysioterapi. Når der udvides med nye kapaciteter, vil kommunernes udgifter hertil stige svarende til det aftalte i overenskomsten, da borgerne har øget mulighed for at modtage vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne er ikke kompenseret for denne udgift. Etableringen af de nye kapaciteter vil ske i løbet af 2026, hvorfor der allerede herfra kan være mindre merudgifter. Men den fulde effekt vil slå igennem fra 2027.

at den reviderede praksisplan for fysioterapi godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 57:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Praksisplan for fysioterapi, som skal godkendes af alle kommunalbestyrelser i hovedstadsregionen samt Regionsrådet i Region Hovedstaden, fremlægges til godkendelse. KKR Hovedstaden godkendte den reviderede praksisplan på møde den 11. april og anbefaler, at kommunerne i Region Hovedstaden også godkender planen.

Hovedkonklusionerne i afrapporteringen er, at ekspertisen til håndtering af denne specifikke målgruppe findes i de regionale Familieambulatorier. På den baggrund foreslås det i afrapporteringen, at opgaven med etablering og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen, bør placeres i regionerne i tilknytning til Familieambulatorierne og med fuld statslig finansiering. Afrapporteringen og anmodningen om fornyet behandling er vedhæftet. (Bilag 1 og 2)

Styregruppen vurderer, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med behov for døgnbehandlingsindsats primært hører til på sundhedsområdet grundet behovet for faglighed og kendskab til henholdsvis graviditetsområdet og håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af rusmidler. Det er i Familieambulatorierne, at målgruppen kan modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats.

Styregruppen anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I tillæg hertil ligger kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen i at sikre misbrugsbehandling samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne.

Fokus i afrapporteringen er dermed at understrege, at opgaven med at tilbyde et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgave, men derimod en regional opgave. I dette perspektiv har styregruppen valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddene etc., da det vil være i styrelsens samspil med regionerne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør finde sted.

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. maj 2025.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at kommunernes afrapportering vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 58:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Social- og Boligstyrelsen har anmodet kommunerne om en udmelding vedrørende døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Der er udarbejdet en samlet besvarelse, og KKR anmoder om kommunalbestyrelsernes godkendelse.

Borgere omfattet af arbejdspligten skal bidrage med op til 37 timer om ugen i f.eks. nyttejob eller virksomhedspraktik. De første 14 borgere blev omfattet af arbejdspligten fra 1. januar 2025 og har fået vurderet arbejdsevnen, og de der ikke er sygemeldte, er i aktive forløb. Derudover arbejder jobcenteret på at gøre klar til arbejdspligt for de ca. 70 borgere, der bliver omfattet fra 1. juli 2025.

Det står dog klart, at opgaven med at håndtere omkring 84 borgere i arbejdspligt ikke kan håndteres inden for eksisterede ressourcer. Borgerne skal deles op i mindre teams, der under vejledning og supervision skal løse opgaver forskellige steder i kommunen. Det kræver, at der er personale med ude og vejlede og instruere borgerne i opgaveløsningen.

Der arbejdes på at etablere nytteindsatsopgaver inden for bl.a. følgende områder:

• Madspilds-oase. Indsamling af mad fra supermarkeder, fødevarerproducenter, restauranter, engrosvirksomheder m.v. Maden kan ompakkes og udleveres til værdigt trængende familier.
• Udekørende legepladsgruppe. Istandsættelse og renovering af legepladser som trænger til lidt frisk maling, få udskiftet nogle brædder eller få gjort det lidt pænt på arealet.
• Udekørende biodiversitetsgruppe. Tilbud til erhvervsvirksomheder om at komme ud og så blomster, sætte insekthoteller op og på andre områder lave små biodiverse oaser i erhvervsområderne.
• Strikke/hækle værkstedet. Indsamling af gamle stikketrøjer hvor garnet kan vikles op, og der i stedet kan strikkes/hækles karklude og grydelapper til brug for institutioner m.v.
• Vasketøjssortering. Hjælp med sortering af vasketøj inden det vaskes. I dag bliver meget tøj kogevasket, hvilket ikke er nødvendigt (miljøbelastning), og det slider meget på vasketøjet, der så hurtigere skal udskiftes (bæredygtighed).
• Legetøjsvask. Afhentning af legetøj som skal vaskes og rengøres på institutioner. Få det vasket og levere det tilbage igen.
• Køkkenholdet. Fx renholdning og rydde op i Brohusets foreningskøkken, så brugerne altid oplever at komme til et tip-top køkken, hvor alt er klar til brug.

Den nuværende nytteindsats er bemandet med 2 personer. Men skal vi rumme yderligere 84 borgere, vil det være nødvendigt med yderligere et antal vejlederstillinger. Derfor søges om en tillægsbevilling på 550.000 kr. i 2025 og 1,65 mio. kr. i årene derefter. Det svarer til 3 fuldtidsstillinger eller 4-5 stillinger på lavere timetal. Det ansøgte beløb er uden for servicerammen, da det falder ind under beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der søges om en tillægsbevilling på 550.000 kr. i 2025 og 1,65 mio. kr. årligt fra budget 2026 og efterfølgende budgetår. Budgeteffekten vil være udenfor servicerammen.

1. at der søges en tillægsbevilling på 550.000 kr. i 2025
2. at der i Budget 2026 afsættes 1,65 mio. kr. årligt til finansiering af arbejdspligten.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 13. maj 2025, pkt. 48:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

I den nyeste kontanthjælpsaftale, der er trådt i kraft i 2025, er der et skærpet krav om arbejdspligt. Center for Beskæftigelse og Erhverv har ikke mulighed for at varetage denne opgave med lønmidler inden for det eksisterende budget. Derfor søges om en tillægsbevilling i 2025, og at der i forbindelse med Budget 2026 og budgetårene afsættes finansiering til 3 fuldtidsstillinger for at kunne gennemføre opgaven.

Mødeltagere: Merete Amdisen (A), Kasper Bjering (A), Rasmus Bonè (C), Sami Deniz (SF), Annelise Madsen (ID), Pia Skourup (V), Steen Skovhus (L), Ole Wedel-Brandt (Ø), Erkan Yapici (A).

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.