Arbejdet med den kommende Helhedsplan for Bymidten er ved at tage form. På temamødet fremlægges baggrundsanalyser og borgerundersøgelse samt forslag til, hvordan bymidten kan gøres mere attraktiv og sikre bedre rammer for at færdes i byen. I udkastet indgår også forslag til fremtidige boligudviklingsområder. Der lægges i forlængelse af oplægget op til debat om planens indhold og formål.

I Planstrategi 2016-2028 vedtog byrådet, at samle bycenter, stationsforplads og uddannelsesområdet i en "udvidet bykerne". Købet af Brohuset, nye muligheder for boligudvikling, ARKENWALK samt letbanens ankomst i Ishøj har aktualiseret, at der udarbejdes en samlet plan for bykernen. Økonomi- og Planudvalget vedtog den 23. august 2021 at opstarte arbejdet med Helhedsplanen. Helhedsplanen indeholder en samlet vision for bymidten samt principper og beskrivelser af muligheder for boligudvikling, bedre mobilitet og flere grønne arealer. Målet er at sikre en sammenhængende bykerne med fokus på kvalitet i både det bebyggede miljø og i byrummet.

En Helhedsplan er Byrådets vision for udviklingen af et afgrænset område. Helhedsplanen er ikke bindende i juridisk forstand, men den er et vigtigt signal til samarbejdspartnere og evt. investorer om, hvilken fremtidig udvikling Byrådet ønsker for området. Helhedsplanen kan også fastlægge principper for den fremtidige planlægning, som dog først endeligt vil blive konkretiseret i lokalplaner for de enkelte arealer.

Udkastet til Helhedsplanen for bymidten indeholder en række forslag til, hvordan bymidten på sigt kan udvikle sig henimod et mere grønt og attraktivt område med større oplevet tryghed og større kvalitet i byrummet. Kort sagt et sted, der i højere grad end i dag inviterer til, at alle borgere i Ishøj har lyst til at bruge området aktivt.   

Der har allerede været gennemført en undersøgelse af borgernes ønsker til en fremtidig bymidte. Undersøgelsen vil indgå i præsentationen på temamødet. Men i det videre arbejde vil der forsat være behov for en omfattende inddragelse af både borgerne - og byrådet - ift. planens indhold og vision. Der er derfor udarbejdet en proces- og tidsplan, som netop har fokus på at sikre en grundig offentlig proces omkring planen.

Proces- og tidsplan

21. februar: Temadrøftelse af udkast til Helhedsplan (Økonomi- og Planudvalget).

Marts: Udvalgsbehandling på samtlig stående udvalg.

5. april: Byrådet sender Helhedsplanen i offentlig høring i 8 uger. Høring forventes afsluttet 3. juni.

I høringsperioden planlægges en række aktiviteter, som har til formål at sikre, at borgerne kender til den kommende plan og kan give deres holdninger til kende. Byrådet vil blive nærmere orienteret om aktiviteterne i høringsperioden, men pt. arbejdes der med følgende:

• Etablering af midlertidige tiltag såsom pop-up oaser, pop-up kunst-projekt, forsøg med wayfinding etc. Disse midlertidige aktiviteter skal styrke borgernes oplevelse af de tanker og visioner, der ligger i Helhedsplanen. Aktiviteterne søges finansieret gennem de relevante faglige puljer, såsom puljen for mere natur og grønne område/oaser.
• Tema-opdelte borgermøder, hvor borgere og politikere sammen kan drøfte de forskellige elementer i planen så som udviklingen af Bilka-taget og byhaven, hvordan der sikres en mere grøn bymidte, bedre forbindelser i bymidten, boligudbygning mv.
• En fast "stand" i hele høringsperioden med plancher og faktuel information om Helhedsplanens indhold. Der vil blive arbejdet med, hvordan standen kan gøres interaktiv, så borgerne har mulighed for at give deres holdninger til kender. Placering af standen skal ligeledes afklares.

Helhedsplanen er en politisk plan og følger ikke af en konkret lovgivning.

Vedtagelsen af Helhedsplanen medfører ikke i sig selv en økonomisk udgift for kommunen. I forlængelse af planen vil der blive udarbejdet en liste over mulige projekter og initiativer, der kan bidrage til at realisere planen. Det skal i den forbindelse afsøges, hvilke eksterne samarbejdspartnere, herunder fonde og statslige puljer, der kan bidrage med medfinansiering af kommende tiltag i bymidten. Hvert enkelt projekt vil blive fremlagt til politisk drøftelse og beslutning.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, ovenstående proces- og tidsplan.

Tiltrådt, i det der indarbejdes en foroffentlighedsproces / dialogmøder efter fagudvalgsmøderne og før den offentlige høring igangsættes.

Ingen meddelelser.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Boligministeriet.

Likviditetsopgørelsen skal forelægges Byrådet.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj Kommune.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 382,4 mio. kr. pr. 31. december 2021. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 104 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2018 – 2021.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2018 til 2021. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 382,4 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning er 237,0 mio. kr. pr. 31. december 2021.

Den høje likviditet skal til dels ses i sammenhæng med uforbrugte anlægsmidler i 2021. Det korrigerede anlægsbudget (inklusiv videreførsler fra 2020) var 118 mio. kr., og heraf er der forbrugt 50 mio. kr. i 2021. Det forventes dermed, at der videreføres 68 mio. kr. i anlægsbudgettet fra 2021 til 2022.

Det skal bemærkes, at en del af likviditeten skal finansiere allerede afgivne bevillinger i år - blandt andet på anlæg - og er således ikke udtryk for disponible midler.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.

Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Økonomi- og Planudvalget tager likviditetsopgørelse 4. kvartal 2021 til efterretning.

Tiltrådt.

Der fremlægges tidsplan og rammer for budgetlægningen 2023-2026 til endelig godkendelse.

På Økonomi- og Planudvalgets møde i januar blev processen for budgetforslaget for 2023 - 2026 behandlet 1. gang. Der fremlægges forslag til tidsplan samt de overordnede rammer for budgetarbejdet.

Tidsplanen for budget 2023-2026 tager udgangspunkt i, at Byrådet på budgetseminaret den 8. marts drøfter rammerne for budgetarbejdet. Med udgangspunkt i kommunens økonomiske situation drøftes sigtepunkterne for den økonomiske politik, og der igangsættes eventuelt arbejde med rådighedskatalog og budgetanalyser mhp. at kunne bringe økonomien i balance.

Derefter vil administrationen arbejde videre med de politiske udmeldinger samt forberede det tekniske budget frem til sommerferien. På temamøde ultimo juni forventer administrationen at kunne gøre status for budgetarbejdet, herunder præsentere økonomiaftalen mellem regeringen og KL, som forventes indgået primo juni måned.

Det administrative budgetforslag vil blive færdiggjort hen over sommeren, og sendes i høring medio august måned blandt de høringsberettigede. Næste budgetseminar afholdes den 1. september, hvor den økonomiske situation drøftes og indleder de efterfølgende politiske forhandlinger.

Der er i tidsplanen lagt op til, at kommunens HovedMED deltager i dele af budgetseminaret i marts, orienteringen om økonomiaftalen i juni og på budgetseminaret den 1. september.

Den 22. juni er sidste frist for aflevering af politiske drifts- og anlægsønsker til administrationen.

Budgetforslaget 2. behandles af Byrådet den 4. oktober 2022.

Der er i tidsplanen indarbejdet de af KL udmeldte borgmestermøder, hvor kommunernes budgetsamarbejde drøftes mhp. overholdelse af aftalerne med regeringen. Disse datoer er foreløbige, idet der pågår drøftelser i KL om tilpasninger i budgetsamarbejdet.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om budget og regnskabssystem, revision mv. for kommunerne.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at budget 2023-2026 udarbejdes efter de i sagen beskrevne principper

at budgetlægningen for 2023 og overslagsårene sker efter rammerne beskrevet i bilag 1

at processen udarbejdes jfr. "Drejebog for budgetlægningen 2023-2026" bilag 2

at tidsplanen godkendes jfr. bilag 3

Tiltrådt, idet der indarbejdes et politisk sættemøde efter påske i tidsplanen.

Ifølge lånebekendtgørelsen skal beslutning om optagelse af lån være truffet af byrådet inden den 31. marts efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Eventuelle lån skal være optaget senest den 30. april året efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Der fremlægges forslag til eventuel låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2021.

Kommunernes adgang til at optage lån - også kaldet lånerammen - fremgår af lånebekendtgørelsen. Det er begrænset hvilke udgifter, der giver adgang til automatisk låneadgang. Det gælder udgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger eller anlæg og udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter samt indefrysning af ejendomsskatter.

Hvert år opgøres lånerammen med udgangspunkt i de faktiske afholdte udgifter til de relevante områder i året før.

For 2021 er der mulighed for låneoptagelse på 7.1 mio.kr. Beløbet er specificeret i vedlagte bilag.

Jfr. kommunens solide likviditet på ca. 382 mio.kr. ultimo 2021 - og i det forhold, at vi ikke kunne få særtilskud i budget 2022, grundet den solide likviditet - så forslås det, at der ikke optages lån vedr. lånerammen for 2021.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er forudsat låneoptagelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2022. Der er derfor ikke budgetlagt med udgifter til renter og afdrag til nyt lån i 2022 og fremover.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelser af garantier.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der ikke optages lån vedr. lånerammen for 2021.

Tiltrådt.

Den 5. oktober 2021 besluttede Byrådet at indlede afviklingen af Ishøj Kommunes feriepenge forpligtigelse henover en 3-årig periode, med afdrag på 30 mio. kr. i 2021, 30 mio. kr. i 2022 og 18 mio. kr. i 2023. I forbindelse med beslutningen var der enighed om at vurdere udviklingen i kassebeholdningen løbende med henblik på eventuelt at fremrykke afviklingen.

Baggrunden for de indefrosne feriepenge på oprindelig 94 mio. kr. var vedtagelsen af en ny ferielovgivning den 30. januar 2018. Dette medførte, at medarbejdernes opsparede feriepenge for perioden 1. september 2019 til og med 31. august 2020 ikke umiddelbart kom til udbetaling, men blev indefrosset som kommunal gæld.

Den 6. oktober 2020 vedtog byrådet i Ishøj Kommune en model for afregning, som indebar, at der blev afsat 3,5 mio. kr. i de kommende års budgetter, med henblik på afvikling over en periode på op til 50 år. Modellen indebar desuden mulighed for ekstraordinære indbetalinger, såfremt kommunens likviditet eller andre særlige forhold gør dette muligt. Med baggrund i denne beslutning vedtog Byrådet i oktober 2021, at afviklingen skulle ske over 3 år, med afdrag på 30 mio. kr. i 2021, 30 mio. kr. i 2022 og resten dvs. 18 mio. kr. i 2023.

Den seneste opgørelse over likviditeten for 4. kvartal 2021 viser, at kommunens gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, udgør 382,4 mio. kr. og har været stigende, jf. sag nr. 17.

Hvis kommunen afregner de resterende indefrosne feriepenge, vil det betyde, at der på kort sigt kan spares en årlig forrentning, som pt. netto udgør ca. 2,5 pct. p.a.

Med baggrund i kommunens solide likviditet, samt udgifterne til forretning af de indefrosne feriemidler, vil en straksafvikling af forpligtigelsen være en mulighed, der samtidig reducerer kommunens gældsforpligtigelser.

Lov om ferie (Lov nr. 60 af 30. januar 2018) og Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler (Lov nr. 58 af 30. januar 2018). Se også byrådsbeslutning om Valg af model for afregning af indefrosne feriepenge den 6. oktober 2020( pkt. 224). Byrådsbeslutning om låneoptagelse i 2021 (byrådsmøde den 2. marts 2021, pkt. 60). Byrådsbeslutning den 5. oktober 2021 om nedbringelse af Ishøj Kommunes gæld (punkt nr. 256).

Indfrielsen reducerer kommunens renteudgifter, men får ikke betydning for servicerammen.

Kommunens samlede gæld udgør pr. 31. december 2021 i alt 512,1 mio.kr. som vedrører alm. lån samt lån til ældreboliger. Beløbet uden ældrelån udgør 332,9 mio. kr. hvis forpligtigelsen vedr feriepenge afvikles.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den resterende forpligtigelse vedr. indefrosne feriepenge straksafvikles svarende til ca. 48 mio. kr.

Tiltrådt.

Det foreslås, at Center for Beskæftigelse ændrer navn til Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Ishøj Byråd vedtog den 7. december 2021 ny Styrelsesvedtægt for perioden 2022-25. Af styrelsesvedtægten fremgår, at der oprettes et Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg med en lang række opgaver indenfor både beskæftigelses- og erhvervsområdet. Som en konsekvens af den politiske organisering er det logisk, at den administrative organisering også afspejler den politiske organisering, hvorfor det foreslås at Center for Beskæftigelse omdøbes til Center for Beskæftigelse og Erhverv. Det nye navn vil således bedre signalere de opgaver, som løses af centret, end det nuværende navn. Det gælder både over for omverdenen og internt i Ishøj Kommune.

Intet.

Da det nuværende centernavn kun bruges meget begrænset, vil udgifter til navneændringen kunne holdes inden for budgettet.

Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Center for Beskæftigelse skifter navn til Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at Center for Beskæftigelse skifter navn til Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Tiltrådt.

I perioden 4. oktober til 29. oktober 2021 deltog alle ansatte i Ishøj Kommune i en samlet måling af de tre emner ledelse, trivsel og psykisk APV, også kaldet 3i1-måling. Resultaterne er efterfølgende opgjort samlet for hele kommunen og for de respektive ledere og arbejdspladser.

Det samlede resultat viser, at kommunen har et højt niveau for både ledelse og trivsel. 105 ledere er blevet evalueret af deres overordnede leder, deres medarbejdere og deres eventuelle underordnede ledere. Ledelsesevalueringen tager udgangspunkt i arbejdet med Grundlag for Lederskab og Følgeskab (forelagt byrådet den 4. oktober 2017).

1806 ansatte var inviteret til at svare på trivselsmålingen, og 1351 har besvaret. Det giver en svarprocent på 75 %. Hovedkonklusionen for trivselsmålingen er, at der er en høj grad af trivsel på kommunens arbejdspladser, og kommunen ligger over de nationale gennemsnit på alle de emner, hvor der findes et nationalt benchmark. Dog ses også et svagt fald på alle trivselstemaerne fra målingen i 2018 til målingen i 2021.

Resultaterne fra den psykiske APV viser en tendens til, at oplevelser med episoder omkring krænkende adfærd er faldet for alle typer hændelser. Omfang og årsager til sygefravær samlet for kommunen (fysisk eller psykisk) er uændret i forhold til 2018.

Næste skridt i arbejdet med resultaterne er, at alle arbejdspladser arbejder lokalt med deres egne resultater og udarbejder en handleplan for deres arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. HovedMED fik præsenteret de samlede resultater på deres møde den 15. december 2021, og arbejder videre med udvælgelse af evt. fælles temaer for trivsel på møderne i foråret 2022.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

De nuværende regler for rejser/studieture og forplejning for byrådsmedlemmer blev vedtaget på Byrådets møde den 5. februar 2019. Det foreslås, at reglerne opdateres.

I forbindelse med opdateringen er der behov for en række mindre opdateringer i forhold til takster for forplejning etc. Se bilag for opdateret regler for rejser/studieture.

Til de rejsemål, hvor det giver mening, skal det fortsat prioriteres at anvende klimavenlige transportformer.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regler om rejser/studieture og forplejning for byrådsmedlemmer 2022 godkendes, og at reglerne revideres i hver valgperiode.

Tiltrådt.

Retningslinje om kommunal indsats vedr. vold og trusler mod lokalpolitikere.

Indenrigs- og boligministeriet har udarbejdet en vejlening, der fastslår, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen kan hjælpe med at indgive politianmeldelse, og yde godtgørelse til psykologbistand.

Ishøj Kommune har derfor udarbejdet en retningslinje om den kommunale indsats ved vold og trusler mod lokalpolitikere, som har til formål at hjælpe kommunale politikere med håndteringen.

Ishøj Kommune ønsker at fastholde et positivt og trygt miljø for lokale politikere i deres politiske arbejde. Chikane, trusler, hærværk og vold mod politikere er en alvorlig belastning for den enkelte politiker, som rammes, og for den pågældendes familie og nærmeste. Ishøj Kommune ønsker, at lokalpolitikere sikres den størst mulige tryghed i deres politiske arbejde i kommunen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Retningslinje om kommunal indsats ved vold og trusler mod lokalpolitikere tiltrædes.

Tiltrådt, i det sætningen " Den grundlæggende holdning til vold..." i formålsafsnittet i bilag 1 præciseres til: "Holdningen til vold ..... ("Den grundlæggende" udgår)

Ishøj Kommune har en høj andel af borgere på offentlig forsørgelse, som føler sig uden for fællesskabet, og som der er behov for at tilbyde en anden vej mod uddannelse, jobmarkedet og fællesskab. Ishøj Kommune har en række sundhedsfremmende tilbud, men disse er alle frivillige og er ikke målrettet borgere med komplekse problemstillinger eller borgere som lider af psykiske eller mentale udfordringer. Det her projekt fordrer et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på den enkelte borgers behov.

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for et tværgående projekt, der har til formål at bringe en gruppe af langstidsledige og nyledige tættere på uddannelse eller job med fokus på at forbedre den enkeltes mentale sundhed. Stærkt inspireret af de postive resultater der er blandt kommuner, der har arbejdet med "Kultur på recept", vil Ishøj Kommune gennem et tværfagligt samarbejde hjælpe borgere med ondt i livet videre.

Link til kommuner der har arbejdet med "Kultur på recept":

https://sundhedshuset.silkeborg.dk/Vores-tilbud/Kultur-paa-recept

https://sundhedstilbud.aalborg.dk/angst-og-depression/kulturaktiviteter-for-stress-angst-og-depressionsramte/

https://herningerkultur.dk/kultur-paa-recept/

Formålet er at forbedre borgernes mentale sundhed og generelle livskvalitet ved at bruge kulturen som middel i rehabiliteringen. Gennem et 10 ugers forløb introduceres borgeren for kunst og kultur, hvor borgeren får lov at være i en skabende proces, og hvor egen historie og oplevelser kan bearbejdes. I forløbet er der fokus på at arbejde med den mentale trivsel, egen helbredsmestring og det at åbne dørene til sociale fællesskaber. Det forventes, at 150 borgere kan komme igennem forløbet gennem projektperioden.

Der estimeres med et 2,5-årigt projektforløb for at kunne vurdere det faktiske potentiale og således få tilstrækkeligt datamateriale til, at der kan evalueres ordentligt.

Projektet kræver ansættelse af en fuldtidsansat projektkoordinator i projektperioden. Derudover skal der være midler til at understøtte de borgerrettede aktiviteter og drift.

Projektbeskrivelse er vedhæftet.

Ingen bemærkninger.

Der er i budgetforliget for 2022-2025 aftalt, at der fra Investeringspuljen anvendes 950.000 kr. på initiativer, der skal styrke samarbejdet mellem sundheds- og fritidsområdet. Gælder fra budget 2022 og efterfølgende år.

Administrationens forslag til beslutning:

Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget tager en fælles drøftelse af oplægget og kommer med input til det videre forløb.

Udvalgene indstiller, at projektet godkendes med de faldne bemærkninger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at projektet godkendes.

Der er vedhæftet revideret projektbeskrivelser (ændringer/tilføjelser er markeret med rødt).

Tiltrådt.

Ishøj Boligselskab, Solkysten ønsker Ishøj Kommunes godkendelse af skema C

Domea har den 26. oktober 2021, på vegne af Ishøj Boligselskab, Solkysten søgt om kommunens godkendelse af skema C.

Ishøj Byråd har på møde den 8. maj 2018 godkendt skema B med en samlet anskaffelsessum på 211,175 mio. kr. Skema C har en samlet anskaffelsessum på 211,175 mio. kr. og følger dermed skema B.

Den samlede anskaffelsessum i mio. kr. er følgende:

Anskaffelsessummen finansieres således i mio. kr.:

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger

Kommunens forpligtelser udgør udgiften til grundkapitallån på kr. 21.117.500, godkendt i skema B den 8. maj 2018 , hvoraf 20.690.500 kr. er udbetalt i marts 2017 og restbeløbet på kr. 427.000, som er en del af den samlede anskaffelsesum, udbetales i forbindelse med godkendelse af skema C.

Den samlede kommunale grundkapital på kr. 21.117.500 er godkendt af byrådet i forbindelse med godkendelse af skema B. 

Økonomi og Planudvalget indstiller, at skema C for Solkysten, Ishøj Boligselskab godkendes. 

Tiltrådt.

Vildtbanegård II (VBG II) ønsker godkendelse af lejeforhøjelse ifm. individuel køkkenmodernisering samt optagelse af et 10-årigt realkreditlån til finansiering af dette.  

DAB har den 15. december 2021 på vegne af VBG II ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse i forbindelse med en individuel køkkenmodernisering via kollektiv råderetspulje. Projektet omfatter modernisering af køkkener med en beløbsramme på mellem kr. 26.137 - kr. 63.680, alt efter hvilken type lejemål, det drejer sig om.

Ishøj Byråd har den 24. juni 2015 godkendt huslejeforhøjelse og finansiering via afdelingens egne midler til en køkkenmodernisering, pulje 1. VBG II har på afdelingsmøde den 15. juni 2021, og af selskabsbestyrelsen den 8. december 2021 godkendt et ændret projektgrundlag, pulje 2, hvor finansieringen sker ved optagelse af et 10-årigt realkreditlån, hvor det maksimale finansieringsbehov er på kr. 1.500.000.

VBG II har valgt at gå fra en åben pulje (pulje 1) uden begrænsning og finansiering via egne midler, hvor der lægges beslag på en stor del af afdelingens likviditet, til en pulje 2 hvor finansiering sker via et 10-årigt realkreditlån, hvorved der kan frigives likviditet til andre projekter.

I pulje 1 er der blevet moderniseret 429 køkkener ud af 817 mulige.

Ved udnyttelse af beløbsrammen på mellem kr. 26.137 - kr. 63.680 udgør lejetillægget mellem kr. 218 og kr. 531 pr. mdr. i 10 år, jf. nedenstående:

A.
Udgifter til håndværkere og materialer (mellem kr. 26.137 og kr. 63.680 inkl. moms)

B.
Honorar til DAB på 2,5 % + moms af A (=3,125 %)

C.
Finansieringsomkostninger (forrentning af A+B ved afvikling over 10 år v/ 2 % p.a.)

Tilbagebetalingen sker ved et lejetillæg gældende i 10 år i de boliger, der har fået moderniseret køkken. Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering. Lejeforhøjelsen gælder således ikke alle lejere.

Ved fraflytning indenfor de 10 år, overtages lejetillægget af den nye lejer.

Der er ikke stillet krav fra realkreditinstituttet om kommunal garanti.

Lov om leje af almene boliger m.v. § 10 stk. 3

Lov om almene boliger § 29 stk. 1

Ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune i forbindelse med optagelse af realkreditlån, da lånoptagelsen ikke kræver kommunal garanti.

Stigning i huslejen har ikke direkte økonomisk konsekvens for Ishøj Kommune, men der kan som følge af en stigning i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte.

Økonomi og Planudvalget vedtager,

at lejeforhøjelse i forbindelse med individuel køkkenmodernisering godkendes, og

at optagelse af et 10-årigt realkreditlån, uden kommunal garanti, på kr. 1.500.000 godkendes.

Tiltrådt.

Vildtbanegård III (VBG III) har ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse ifm. individuel flisebelægning i haver.

DAB har den 15. december 2021 på vegne af VBG III, ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse i forbindelse med individuel flisebelægning i haver. Projektet giver beboere, der bor i stueetagen, mulighed for at få lagt fliser i deres haver. Mange af stuelejlighederne bebos af ældre og svage beboere, der kan have vanskeligt ved at holde en have, hvorfor afdelingen gerne vil tilbyde flisebelægning som en mulighed.

Afdelingsmødet har godkendt et maksimumsbeløb på kr. 40.000 pr. lejemål, hvilket vil give et månedligt tillæg på 380,- pr. måned i 10 år.

Det månedlige lejetillæg beregnes som svarende til forrentning og afvikling ved 2 % pr. år over 10 år af følgende omkostninger:

A. Anlægsudgifter

B. Honorar til DAB (3,125 % af A)

C. Finansieringsomkostninger (Forrentningen af A+B ved afvikling mellem 10 år v/2 % pr. år).

Finansieringen sker ved, at afdelingen låner i egne midler, der tilbagebetales udelukkende af lejere, der har tilmeldt sig den individuelle modernisering. Afdelingens maksimale finansieringsbehov inklusive honorar til DAB udgør kr. 412.500.

Projektet er godkendt på et afdelingsmøde den 28. juni 2021 og er ligeledes godkendt af selskabet via skriftlig votering til bestyrelsesmedlemmerne, udsendt den 14. december 2021.

Lov om leje af almene boliger mv. § 10 stk. 3.

Stigning i huslejen har ikke direkte økonomisk konsekvens for Ishøj Kommune, men der kan som følge af en stigning i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at lejeforhøjelse i forbindelse med individuel flisebelægning i haver godkendes.

Tiltrådt.

Der skal træffes beslutning om at opstarte lokalplan 1.98 Boligområde, Industrivangen 10-18.

En udvikler har henvendt sig med ønske om udvikling og dermed udarbejdelse af en lokalplan for Industrivangen 10-18. Der er i den forbindelse indsendt et boligprojekt, hvor der er skitseret ca. 170 nye etageboliger. Det samlede lokalplanområde er 13.905 m².

Realisering af byggeriet forudsætter, at der vedtages en lokalplan, der udlægger området til boligformål. Anvendelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som udlægger området til blandet bolig og erhverv, ligesom projektet er i tråd med helhedsplanen for det lille erhvervsområde som blev vedtaget i 2015.

Lokalplanområdet omfatter matrikel nr. 19ge, 19ey, 19ex, 19ez, 19eæ og 19eø, Ishøj By, Ishøj.

I lokalplanprocessen vil der blive arbejdet med bebyggelsens omfang og placering, materialer og farver, kvaliteten i de rekreative fælles gårdrum, beplantning, samspil med det omkringliggende område, forbindelser samt klimatilpasningsløsninger.

Lokalplanen skal sikre, at boligbebyggelsen opføres efter principperne i helhedsplanen for ”Det Lille Erhvervsområde”.

Det forventes, at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i sidste kvartal 2022. Der er vedhæftet en startredegørelse (bilag 2), der indeholder en udvidet beskrivelse af det kommende projekt.

Planloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Økonomi- og Planudvalget vedtager at opstarte udarbejdelsen af lokalplan 1.98 for Industrivangen 10-18. 

Tiltrådt, i det udvalget ønsker, at der arbejdes med bæredygtige materialer.

Særindstilling: Ole Wedel-Brandt (Ø) og Sami Deniz (F):

Ø + F ønsker 25 % almene boliger.

Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 1.99: Boliger på Industrivangen 20 - 26.

Høringsperiode

Den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget Industrivangen 20 - 26, der er et led i lokalplanlægning af det tidligere Lille Erhvervsområde, fandt sted fra den 10. december 2021 til den 4. februar 2022.

I forbindelse med offentliggørelsen er der ikke modtaget høringssvar, men to bemærkninger fra henholdsvis Banedanmark og DSB. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af høringsnotatet.

Lokalplanen

Forslaget giver mulighed for, at der kan opføres 122 boliger i fire bygningsstænger, som omkranser et fælles gårdrum. Boligerne opføres i glas kombineret med træ og tegl og gavlene beklædes i mursten med relieffer, hvor udvalgte sten trækkes frem eller tilbage for at skabe skyggevirkninger og gøre gavlene ”levende”.

Gårdrummet har et varieret "landskab" med beplantning, små bakker, lavninger/regnbede til håndtering af regnvand og fælles grønne flader, der indbyder til leg og ophold samt interne stier.

Placering og omfang af bebyggelsen følger helhedsplanens principper om, at de enkelte projekter skal indgå i en større sammenhæng, der inkluderer resten af omdannelsesområdet. Stiforbindelser og klimaløsninger i lokalplanområdet bidrager også til, at bebyggelsen forbindes til det omkringliggende område.

Der er i lokalplanen sat krav om én parkeringsplads pr. bolig, da lokalplanområdet ligger inden for det stationære område med ca. 800 meter til Ishøj Station og mindst 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 bolig, hvor mindst 50 % skal være med overdækning.

Miljøscreening

Lokalplanforslaget er miljøscreenet, og det har været muligt at påklage afgørelsen af screeningen i fire uger. Der er ikke modtaget klager.

Planloven.

Administrationens forslag til beslutning: at Byrådet godkender lokalplan 1.99 endeligt.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Byrådet godkender lokalplan 1.99 endeligt og opfordrer til, at det drøftes i Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, hvorvidt helhedsplanen for området skal revideres.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Særindstilling fra Ole Wedel-Brandt (Ø):

Ø ønsker 25 % almene boliger.

Der skal igangsættes en lokalplan og et kommuneplantillæg for stationsforpladsen til den nye letbanestation ”Ishøj Strand ARKEN”.

Anlægget af Hovedstadens Letbane er nu så fremskreden, at der skal udarbejdes en lokalplan for at muliggøre anlæggelsen af en stationsforplads i forbindelse med den nye letbanestation ved Ishøj Strandvej. Letbanen forventes at være i drift fra 2025.

I 2016 vedtog Folketinget anlægsloven om Hovedstadens Letbane. Anlægsloven vedrører strækning og det materiel, der vedrører selve letbanen, men ikke stationsforpladser i forbindelse med stationerne. For så vidt angår stoppet ved Ishøj Station er området allerede udlagt til bl.a. stationsforplads, og dermed kræves der ikke en ændring af plangrundlaget.

Vedrørende området ved stationen ”Ishøj Strand ARKEN” indeholder beslutningen om en letbane, at der skal udarbejdes et plangrundlag, der kan rumme en stationsforplads. I dag er området både i kommuneplanen og lokalplaner udlagt til boligformål. Anlæg af en stationsforplads kræver derfor en ændring af plangrundlaget, herunder en ny kommuneplanramme samt en ny lokalplan.

Lokalplanen skal derudover sikre, at der etableres en god og velfungerende stationsforplads, der understøtter den kollektive trafik, som skal udformes med tryghedsskabende elementer, plads til cykelparkering, belysning, belægning og beplantning og give mulighed for at opsætte og indarbejde kunstværker.

Lokalplanen forventes vedtaget inden udgangen af 2022.

Planloven

Der er fremlagt en parallel sag med anmodning om bevilling til finansiering af planlægning og anlæg af stationsforpladsen (sag nr. 31).

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der igangsættes en lokalplan samt kommuneplantillæg for stationsforpladsen, "Ishøj Strand - Arken", der muliggør og sætter rammerne for en fremtidig stationsforplads.

Tiltrådt.

Der skal udarbejdes et hovedprojekt/udbudsmateriale til ny forplads ved letbanestationen - Ishøj Strand Arken, som skal stå færdig i 2025, hvor letbanen begynder at køre.

Der søges midler til udarbejdelse af hovedprojektet i 2022.

Center for Park, Vej og Miljø har sat gang i de indledende arbejder for udvikling og senere anlæg af en ny letbaneforplads ved Ishøj Strand Arken.
I 2021 er der udarbejdet et overordnet skitseforslag til en udformning af forpladsen. Formålet har været at sikre, at udviklingen af letbaneforpladsen sker under hensyn til omgivelserne og sammenhængen til resten af byen, men også med fokus på at etablere en trafikalt velfungerende station og et trygt sted for Ishøjs borgere. Den overordnede vision for udviklingen og designet af letbaneforpladsen er følgende:

• En forplads, som understøtter den kollektive trafik.
• En forplads, som er rar og tryg at færdes på.

• En forplads, som stadig er aktuel, selvom omgivelserne forandres.
• En forplads, som formidler overgangen mellem byen og det grønne landskab.
• En forplads, hvor en form for kunst formidler stationens navn ”Ishøj Strand ARKEN” .

I 2022 og 2023 skal der udarbejdes et hovedprojekt/udbudsmateriale, som tager udgangspunkt i skitseforslaget fra 2021 (bilag A). I forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet vil kunstprojektet på forpladsen blive konkretiseret.

Kunstprojektet skal være en integreret del af forpladsen og være med til at skabe en fortælling om stedet (kunst, strand, vand, skov og natur).

Det er påtænkt, at kunsten forsøges delvist finansieret gennem fondsmidler.

Når det samlede projekt bliver konkret, orienteres Handicapråd og Tilgængelighedspanel.

I 2022 skal der skal endvidere udarbejdes lokalplan for området.

MJ Ericsson igangsætter anlægsarbejderne med ombygning af vejstrækningen langs letbanens linjeføring fra Ishøj Station til kommunegrænsen i Vallensbæk i februar 2022 og forventer at være færdige i februar 2023. Herefter kan anlægsarbejdet for den kommende forplads igangsættes.

Overordnet tidsplan
Skitseforslaget skal danne grundlag for videreudviklingen af forpladsen frem til færdigt anlæg i 2024. Den foreløbige og overordnede tidsplan ser således ud:

• 2021-2022: Projektafklaring og planlægning
• 2022: Kunstprojekt konkretiseres og lokalplan udarbejdes
• 2022-2023: Hovedprojekt og Udbud
• 2023-2024: Anlægsarbejder
• 2025: Ishøj Kommune overtager drift og vedligehold.

Administrationen har i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2022 i den samlede investeringsoversigt gjort opmærksom på, at der var et forventet et behov for 500.000 kr. i 2022 og 4 mio. kr. i 2023 til letbanestationens forplads, men dette blev ikke medtaget i den politiske aftale om budgettet for 2022. Det gælder også anlægsudgiften i 2023. Der er derfor ikke afsat midler til projektet.

Nedenstående budgetoverslag er et estimat på baggrund af skitseforslaget. Budgettet er fordelt på projektaktiviteter frem mod færdigt anlæg. Endvidere er der medtaget fremtidige afledte driftsomkostninger for den samlede forplads.

Budgetoverslag:
2022
Projektafklaring, planlægning, herunder forberedende arbejder: 150.000 kr.
Igangsættelse af kunstprojekt, herunder kunstrådgiver: 100.000 kr.
Udbud og hovedprojekt, landskabsarkitektrådgiver: 500.000 kr.

2023
Anlægsomkostninger: 3. mio. kr.
Landskabsarkitektrådgiver, byggeledelse og tilsyn: 300.000 kr.
Kunstprojekt: beløb ukendt

2024
Anlægsomkostninger: 1. mio. kr.

2025 og frem
Afledt driftsomkostninger: 100.000 kr. årligt
Afledt drift til kunst: 25.000 kr. årligt

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,

at 0,75 mio. kr. til udarbejdelse af hovedprojekt for letbaneforplads tages fra kassebeholdningen i 2022

at der i budgettet for 2023 afsættes 3. mio. kr. til anlægsomkostninger, og 300.000 til landskabsarkitektrådgiver, byggeledelse og tilsyn

at der i budgettet for 2024 afsættes 1. mio. kr. til anlægsomkostninger

at der i budgettet for 2025 og fremover afsættes 125.000 kr. årligt til afledte driftsomkostninger af stationsforpladsen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt, i det de 0,75 mio. kr. til udarbejdelse af hovedprojektet i 2022 tages fra Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 3.103.000.

Udkast til Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj fremlægges til politisk drøftelse. På baggrund af input fra fagudvalgene samt byrådet forventes det, at en ladestanderstrategi kan fremlægges til endelig politisk beslutning i marts eller april 2022.

Ishøj Kommune ønsker at fremme grøn mobilitet gennem etablering af flest mulige ladestandere til opladning af elbiler. En kommende ladestanderstrategi skal beskrive, hvordan denne udrulning kan ske, herunder hvilke redskaber og roller, kommunen kan gøre brug af.
Strategien har i særlig grad fokus på, hvordan kommunen understøtter, at der etableres tilstrækkeligt med offentligt tilgængelige ladestandere i byrummet. Derudover skal strategien bidrage til at sikre, at kommunen nu og i fremtiden har tilstrækkelig ladestanderkapacitet til opladning af kommunens egen bilflåde.

Opsummering af handlinger strategien afstedkommer:

• udarbejdelse af en plan for, hvordan og hvornår kommunens bilflåde kan omstilles til nulemissionskøretøjer.
• arbejde for at have en nulemissionsflåde inden udgangen af 2025, i det omfang det er økonomisk realistisk og teknologisk muligt. Nulemission er et mål i DK2020 klimamålsætningen.
• løbende frem mod 2025 opstille ladestandere ved kommunens bygninger med mere end 20 parkeringspladser.
• stille de kommunale ladestandere tilgængelige for offentligheden, under hensyntagen til kommunens eget behov for opladning.
• sikre at lovgivningen om ladestandere bliver overholdt igennem byggesagsbehandlingen.
• sørge for den nødvendige parkeringsregulering og skiltning ved ladestandere opstillet på kommunal grund, så ladeinfrastrukturen bliver udnyttet optimalt.
• sørge for et strategisk udbud af kommunal ladeinfrastruktur, så det under gældende lovgivning dækker flest mulige behov.

Ishøj Kommune vil herudover i forbindelse med DK2020 overveje følgende initiativer:

• udbredelse af generel information til borgere, virksomheder og boligforeninger om elbiler og den offentlige tilgængelige ladeinfrastruktur i kommunen.
• yderligere dialog med boligforeningerne og hjælpe dem med at få svar på de spørgsmål, de har i forhold til opstilling af ladestandere.
• i dialog med det lokale erhvervsliv at udbrede viden blandt kommunens virksomheder om Ladestanderbekendtgørelsen, elbiler, omstilling af en bilflåde og opstilling af ladestandere.
  
  Sagen behandles sideløbende i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Ladestanderbekendtgørelsen og kommende AFI-lovgivning (sidstnævnte er under behandling i Folketinget og forventes at træde i kraft d. 1. april 2022).

Foreløbige undersøgelser tyder på, at kommunen gennem et offentligt udbud kan sikre, at der opstilles et tilstrækkeligt antal ladestandere på markedsvilkår i Ishøj Kommune. Dette vil i givet fald betyde, at strategien kan realiseres med ganske begrænsede omkostninger for Ishøj Kommune. Der arbejdes pt. på yderligere at afdække mulighederne for, at markedet leverer det ønskede antal ladestandere. Et konkret budgetforslag ventes fremlagt ifm. strategiens endelige vedtagelse.

Administrationens forslag til beslutning: alle de stående udvalg drøfter Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj.

Børne- og Undervisningsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Teknik- og Bygningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj principgodkendes, og at der arbejdes videre med processen. Sagen fremlægges til endelig beslutning på Økonomi- og Planudvalgsmøde i marts/april og efterfølgende i byrådet.

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget ønsker, at vi kommer hurtigt i gang med en trinvis udrulning, og at vi har en offensiv tilgang, dvs. at vi udbyder flere lokaliteter, end vi er forpligtet til, men også der hvor vi vurderer, at der er behov. Strategien ønskes evalueret efter et år fra vedtagelsen.

Særindstilling fra Ishøjlisten: Ishøjlisten indstiller, at der etableres infrastruktur, således at firmaer kan etablere ladestandere bag ved parkeringspladsen ved Aldi, Idrætscentret, Ishøj station, strandparken og Ishøj havn. De eksisterende ladestandere bevares og åbnes op, så borgerne frit kan benytte sig af dem.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at sende strategi for ladeinfrastruktur i offentlig høring i 6 uger.

Tiltrådt.

Det vurderes, at økonomien til opførelse af en ny idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane) på Vibeholmskolen ikke kan holdes indenfor det afsatte budget. Der skal tages stilling til den videre proces. Sagen behandles sideløbende i Teknik- og Bygningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

I februar 2021 gav Byrådet anlægsbevilling på 15 mio. kr. til opførelse af ny idrætshal ved Vibeholmskolen. Der er i forbindelse med budgetforliget for B2021 aftalt, at der skal være plads til baskethal i forbindelse med opførelse af hallen. I forbindelse med projekteringen af den nye idrætshal vurderes det nu, at økonomien ikke holder ifht. det fremlagte projekt med plads til både basketbane og håndboldbane, grundet de enorme prisstigninger indenfor byggeriet i de seneste år.

Det vil sige, der skal tages stilling til, om der skal arbejdes videre med et mindre projekt indenfor den afsatte bevilling, eller om der skal gives yderligere bevilling. Byggemarkedet er i højkonjunktur og præget af et højt prisniveau. Det er derfor også en mulighed at udskyde byggeriet og vente til en evt. periode uden højkonjunktur eller undlade halbyggeriet.

Samtidig peger Vibeholmskolen på, at de mister meget af deres grønne udearealer, hvilket skal ses i lyset af de store indgreb i skolens grønne areal med støjvold, udbygning af "Krudthuset" og flytning af "Byggerens" legeplads og dertil opførelsen af hallen. Hallen var planlagt til at indeholde stor spilleflade (håndboldbane) - og desuden indtegning af professionel basketbane. Skolen vurderer, at de har behov svarerende til en basketbane. Kultur og Fritid har oplyst, at der er et behov for en hal med den store spilleflade (håndboldbane) for at fremtidssikre fritidsbrugernes muligheder.

Administrationen har set på mulighederne for at reducere spillefladen i hallen, så den kun rummer en baskethal for at spare penge, så det samlede budget kan overholdes.

Administrationen har desuden fået udarbejdet visualiseringer af en stor og en lille hal for at vise konsekvenserne for udearealerne. Der lægges vægt på, hvor stor en fodboldbane, der vil være plads til i de to forslag. Visualiseringerne fremgår af bilag C.

Der er umiddelbart tre scenarier: 1) at der gives supplerende bevilling til at opføre den planlagte hal. 2) at der opføres en mindre hal (basketbane) indenfor det eksisterende budget eller 3) at halbyggeriet udskydes.

Det foreslås, at skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og Folkeoplysningsudvalget høres om løsningen, hvorefter udvalgene tager endelig beslutning til hallens omfang og evt. justeringer ifht. anlægsbevilling på møder i april.

Hvis man ønsker at fastholde den oprindelige indstilling, hvor der lægges op til en idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane), scenarie1, vurderes det, at økonomien samlet udgør 22 mio., og derved overskrides den oprindelige økonomiramme med 7 mio. kr. Økonomien til den store hal fremgår af bilag B. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling, skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår, da en evt. merudgift vil belaste anlægsloftet.

Hvis man reducerer arealet, så spillefladen rummer en basketbane, vurderes det, at den oprindelige økonomiramme på 15 mio. kr. kan overholdes.

Markedet er i højkonjunktur, og derfor er prisniveauet for større byggerier svært at forudsige.

Administrationens forslag til beslutning:

Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at der træffes principiel beslutning om, at projektet udarbejdes og udbydes, så hal med basketfaciliteter kan opføres indenfor den afsatte bevilling, og at denne beslutning sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene endelig tager stilling til omfanget og evt. bevilling hertil.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sagen sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene endelig tager stilling til omfanget og evt. bevilling hertil.
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at sagen sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene tager endelig stilling til omfanget og eventuel bevilling hertil.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at sagen sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene tager endelig stilling til omfanget og eventuel bevilling hertil. Udvalget gør opmærksom på, at det er vigtigt at inddrage Vibeholmskolens bekymring i forhold til det store halbyggeri.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at udvalgenes indstillinger følges.

Tiltrådt.

Der ansøges om driftsudgifter til etape 2 og 3 af omlægning af ældreboliger til plejeboliger. Sagen fremlægges til godkendelse og sendes til endelig godkendelse i Byrådet.

Byrådet tiltrådte i september 2020 principbeslutning om, at Kærbos ældreboliger over en årrække omlægges til plejeboliger, efterhånden som boligerne bliver ledige, eller de nuværende beboere bliver plejeboligkrævende. Der er tale om 30 ældreboliger, der omlægges til 26 plejeboliger, 3 fællesrum og et kontor. Omlægningen pågår i etaper med omlægning af etape 1 i 2021 (afdeling 4, stuen), etape 2 i 2022 (afdeling 6, 1. sal) og etape 3 i 2023 (afdeling 6, stuen).

Etape 1 er derfor tilendebragt, og den nye plejeboligafdeling er nu i drift.

I budgetaftalen for 2022-2025 blev etape 2 og 3 af omlægningen tiltrådt, og der blev allokeret byggemidler til omlægningen med henholdsvis 2,3 mio. kr. i 2022 og 2,3 mio. kr. i 2023. Der ansøges om driftsudgifter for etape 2 og 3 af omlægningen, hvor 10 ældreboliger omlægges til 9 plejeboliger og et fællesrum pr. 1. juli 2022 (etape 2) og yderligere 10 ældreboliger omlægges til 9 plejeboliger og et fællesrum pr. 1. juli 2023 (etape 3). Driftsudgifterne er beregnet forholdsmæssigt ud fra tidspunktet for ibrugtagning, og er beregnet med baggrund i personale samt andre driftsudgifter, der er på Kærbo. Beregningen viser, at der vil være driftsudgifter på 2,171 mio. kr. i 2022, 6,513 mio. kr. i 2023 og 8,684 mio. kr. i 2024 og fremefter. Heri er medregnet et huslejetab på 100.000 kr. for hver etape, som følge af, at en bolig omlægges til fællesrum samt udgifter til vedligehold af udendørsarealer på 100.000 kr. Det har ikke økonomisk betydning for huslejen, hvorvidt man bor i en ældre- eller en plejebolig.

Finansiering:
Udgifter til omlægningen foreslås finansieret via kassebeholdningen for så vidt angår driftsudgifter for 2022, og den fremtidige drift samt fase 3 indarbejdes i budget for 2023.

Driftsudgifterne for 2022 på 2.171 mio. kr. vil påvirke servicerammen i indeværende år, og tilsvarende med 6,513 mio. kr. i 2023 og 8,684 mio. kr. i 2024 samt 8,684 mio. kr. i 2025.

Administrationens forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at omlægningen for fase 2 finansieres af kassebeholdningen med 2,171 mio. kr., og den resterende drift samt fase 3 indarbejdes i det kommende budget, med tilsvarende beløb pr. år: 6,513 mio. kr. i 2023 og 8,684 mio. kr. pr. år i 2024 og 2025. Sagen sendes til Økonomi- og Planudvalget og Byrådet til godkendelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der fremlægges tre modeller for, hvem der skal stå for opførelse af og bygningsdrift af 30 nye plejehjemspladser ved Kærbo.

Den 7. september 2021 besluttede Byrådet at udvide kapaciteten på Kærbo med 30 nybyggede plejehjemspladser. Kapaciteten skal udvides, fordi Ishøj Kommunes andel af ældre borgere er stigende. Frem til 2028 forventes Ishøj at have en stigning i borgere på 80+ årige på 76 %. Det er besluttet, at plejehjemspladserne skal etableres i en selvstændig bygning på eller lige ved siden af Kærbos matrikel. Når plejehjemspladserne er i drift, vil der kunne drages nytte af nærheden til eksisterende plejehjemsfaciliteter samt aktivitetscentret og daghjemmet på Kærbo. Byggeriet kan tidligst være færdigt primo 2025.

Næste skridt er at beslutte, hvem der skal stå for byggeriet og den efterfølgende bygningsdrift. Der præsenteres tre modeller for opførelse og bygningsdrift:

1. Ishøj Kommune bygger, og drifter bygningen.

2. Alment boligselskab bygger og drifter bygningen.

3. Alment boligselskab bygger, og drifter bygningen, og det almene boligselskab køber, og drifter Kærbos eksisterende bygninger.

Ved alle tre modeller er Ishøj Kommune ansvarlig for plejedriften, har 100 % anvisningsret til boligerne og 100 % af risikoen ved tomgang.

De største forskelle på de tre modeller vedrører fleksibilitet og kommunens økonomi.

Fleksibilitet

Hvis behovet for plejepladser i fremtiden skulle falde, kan der være en marginal større fleksibilitet i forhold til at ændre anvendelsen af boligerne, hvis kommunen selv bygger pladserne. Der vil desuden være mere fleksibilitet for kommunen ved selv at opføre tilbygningen, da det giver bedre mulighed for opfølgning, involvering og prioritering i byggeriets faser.

Kommunens økonomi

For kommunens anlægsramme er det bedst, hvis byggeriet er alment (model 2 eller 3) (netto belastes med ca. 8 mio. kr.). For kommunens serviceramme er det en fordel, hvis Ishøj Kommune selv står for byggeriet (model 1), fordi det almene boligselskabs afdrag og renter på lånet skal finansieres af kommunens huslejebetaling, som er serviceramme. Model 2 og 3 vil alt andet lige betyde, at kommunen vil have en større samlet udgift til at have betalt for bygningen.

Likviditetsmæssigt har det betydning, hvornår udgifterne afholdes. Om det er en fordel eller ulempe afhænger af kommunens likvide situation. Model 1 har flest udgifter ved projektets start, og ved model 3 kan forventes en netto salgsindtægt ved projektets start, hvorfor et alment boligselskab er en fordel, hvis kommunen har brug for likviditet nu/ved projektstart. Fordelen udjævnes over tid, da kommunen skal betale husleje for leje af servicearealer i fremtiden, og denne udgift er relativt stor, hvis kommunen sælger Kærbo til et alment boligselskab (model 3). Derfor påvirkes kassebeholdningen løbende, og det løbende likviditetstræk afvejes i.f.t. en netto-salgsindtægt - og hvordan den løbende husleje skal finansieres.

For borgerne

Huslejen for de nyopførte boliger forventes at være samme størrelsesorden uafhængig af, om boligerne opføres af kommunen eller et alment boligselskab. Hvis kommunen sælger Kærbo til et alment boligselskab (model 3), kan det alt andet lige medføre en huslejestigning for Kærbos nuværende beboere, fordi det almene boligselskabs udgift til købet skal finansieres over huslejen. Bo-Vest angiver dog, at de ikke forventer, at det vil betyde en huslejestigning.

En detaljeret gennemgang af forskellene på de tre modeller ses i vedlagte notat.

Med udgangspunkt i hensynet til fleksibilitet ift. fremtidig anvendelse, belastning af kommunens serviceramme ved leje af servicearealer samt kommunens mulighed for indflydelse på bygningsdrift og vedligehold, anbefaler administrationen valg af scenarie 1, hvor Ishøj Kommune bygger og drifter de 30 nye plejepladser og fortsat ejer Kærbo. Ved model 1 anbefales endvidere, at administrationen afsøger mulighederne for at erhverve Vridsløselille Andelsboligforenings grund ved siden af Kærbo.

Lovgivning om opførelse af alment boligbyggeri.

Byggeriet forventes at koste ca. 55 mio. kr. Pengene er afsat i forbindelse med budget 2022. Dertil kan komme udgifter til køb af grund eller grundkapital. Men afhængig af valg af model, skal de økonomiske konsekvenser tilrettes. Økonomien er nøjere beskrevet i vedlagte notat og i sammenfatningen ovenfor.

Administrationens forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller valg af model 1, hvor Ishøj Kommune selv bygger og derefter drifter de 30 nye plejeboliger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Med ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” skal kommunerne fremover indsamle 10 affaldsfraktioner ved husstanden. Det betyder, at Ishøj Kommune skal indføre nye indsamlingsordninger for pap og mad- og drikkekarton inden udgangen af 2022. De nye indsamlingsordninger er indarbejdet i forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald, som skal i offentlig høring i fire uger.

Den nye affaldsbekendtgørelse pålægger kommunerne at indsamle 10 affaldsfraktioner ved husstanden. Der er tale om mad- og restaffald, glas, papir, metal, plast, pap, mad- og drikkekarton, farligt affald og tekstiler. Ishøj Kommune har ligesom mange andre kommuner fået dispensation for den oprindelige tidsfrist, så fristen er 31. dec. 2022. Miljøstyrelsen har meddelt kommunerne, at indsamling af tekstiler er udsat til 2023.

Ændringer af affaldsordninger

Ishøj Kommune skal indføre indsamlingsordninger for pap og mad- og drikkekarton. Indsamling af de øvrige affaldsfraktioner sker allerede i dag. Dog har få boligområder endnu ikke fået fuld sortering, det gælder f.eks. i Vildtbanegård afd. I, II og IV samt Vejleåparken, som forventes at få nye affaldsløsninger i 2022. Boligområderne skal blandt andet beslutte, om ordningerne skal bestå af nedgravede affaldssystemer, som er dyrere i anlæg og drift end traditionelle affaldscontainere på hjul.

Pap indsamles allerede i de fleste boligselskaber. Derfor handler det primært om indsamling af pap i en 240 liter beholder hos en-familieboliger, dvs. villaer og rækkehuse med egne beholdere.

Forvaltningen indstiller, at mad- og drikkekarton indsamles sammen med plast. Derved undgår borgerne en yderligere beholder. Afsætning af plast og mad- og drikkekarton til modtageanlæg er sikret ved udbud hos Vestforbrænding. På modtageanlægget sorteres plast i forskellige plasttyper. Mad- og drikkekarton frasorteres ligeledes. Sorteringen foregår maskinelt ved hjælp af scannere.

Vestforbrænding har udarbejdet regulativforslag til fire af de fem kommuner i affaldsindsamlingsselskabet Ressourceindsamling. I den forbindelse er regulativerne ensartet så meget som muligt. Affaldsselskabet Ressourceindsamling blev dannet af Ishøj, Ballerup, Vallensbæk, Furesø og Albertslund til at varetage affaldsindsamlingen efter vognmandsfirmaet Remondis, som ikke ønskede at fortsætte. Derfor har forslaget flere ændringer, som er af redaktionel karakter.

De væsentlige ændringer i forslaget er:

• Indsamlingsordning for pap.

• Indsamlingsordning for mad- og drikkekarton sammen med plast.

• Præcisering af bilag 1, af hensyn til arbejdsmiljø for skraldemænd.

• Bemyndigelse til forvaltningen til at opdatere bilag 1 i særlige tilfælde.

Forslag til regulativ for husholdningsaffald er vedlagt som bilag.

Implementering og kommunikation
Forslag til Regulativ for husholdningsaffald offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der vil være en nyhed på Vores Ishøj og mail til grundejerforeningerne med oplysning om høringsfrist og mulighed for indsendelse af kommentarer til kommunen.

Det forventes, at den nye pap-beholder til en-familieboliger leveres efterår 2022. Kommunikation til borgere sker med pressemeddelelse, e-brev, piktogram på beholder og sorteringsvejledning. Der afholdes affaldsdage for ejendomsfunktionærer, hvor ordningerne præsenteres med fokus på sortering og genanvendelse. Implementering og kommunikation er skitseret i bilag 2, Implementering- og kommunikationsplan.

Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsaktørbekendtgørelsen

Der er afsat 1,4 mio. kr. til indkøb og levering af beholdere til pap samt 600.000 kr. til kommunikation, hvoraf størstedelen anvendes til trykning og forsendelse af ny sorteringsvejledning og påsætning af piktogram på beholdere.

Forbruget tages af renovationsområdets mellemværende til kommunen, som udgør 10.247.729 kr. pr. 1. januar 2021.

Administrationens forslag til beslutning:

at pap indsamles i 240 liters beholder ved en-familieboliger.

at mad- og drikkekarton indsamles sammen med plast.

at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i høring i 4 uger.

Klima- og Miljøudvalget indstiller:

at pap indsamles i 240 liters beholder ved en-familieboliger.

at mad- og drikkekarton indsamles sammen med plast.

at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i høring i 4 uger.

at det undersøges, hvordan andre kommuner i vores opland håndterer indsamling af pap.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Vestforbrændings bestyrelse har den 17. marts 2021 anmodet om kommunens godkendelse af en låneramme på 215 mio. kr. til finansiering af varmeplaner i 2022 og fremefter.

Projektet omfatter forsyning af større forbrugere i den centrale del af Virum-Sorgenfri i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det samlede marked udgør 58.000 MWh/år ved 91 % tilslutning af kundepotentialet. I de tidligere gennemførte varmeprojekter er erfaringen en tilslutning på 95-98 %.

Salgsarbejdet startes umiddelbart efter, at bevillingen er godkendt i Vestforbrændings bestyrelse. Den samlede investering er opgjort til 215 mio. kr. Der er dog allerede givet forhåndstilsagn om tilslutning fra kunder svarende til ca. 8.000 MWh års forbrug, og der er mange forespørgsler om muligheden for fjernvarme.

Affaldsbekendtgørelsen

Vestforbrændings vedtægter.

Godkendelse af lånerammen har ikke konsekvens for kommunens likviditet, men kommunen hæfter for optaget lån til investeringen i regi af Vestforbrænding.

Ultimo 2020 udgjorde Ishøj Kommunes andel 40,6 mio. kr. af Vestforbrændings fremmedkapital på ca. 1.683 mio. kr. svarende til 2,41 %.

Administrationens forslag til beslutning:

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Vestforbrænding får godkendt en låneramme på 215 mio. kr. til finansiering af varmeplaner i 2022 og fremefter.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af opgørelser over antallet af ledige jobs samt en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.

Intet.

Intet.

Administrationens forslag til beslutning:

Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning, og sender tallene videre til Økonomi- og Planudvalget.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Den 19. oktober 2020 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget en ny struktur og organisering for Ishøj Dagpleje. Det blev samtidig besluttet, at den nye struktur og organisering evalueres efter et år.

Evalueringen er foretaget i dagplejens MED-udvalg den 24. september 2021. Evaluering samt forslag til ændringer af strukturen bilægges sagen.

Den nye struktur indebærer bl.a., at dagplejerne og børnene skal være i dagplejehuset tre dage fordelt på to uger, inddelt i to grupper (ni dagplejere og mellem 27-35 børn). Generelt finder dagplejerne det uhensigtsmæssigt at besøge dagplejehuset i to store grupper. Dette skyldes bl.a. et højt støjniveau og begrænsede fysiske rammer.

Med udgangspunkt i evalueringen anbefaler dagplejen, at dagplejerne fremover skal inddeles i tre grupper, som kommer i dagplejehuset en gang ugentligt.

Som en del af den nye struktur blev det besluttet, at der etableres et gæstedagplejehus, og at gæstedagplejen på den lange bane finder sted i dagplejehuset. Denne målsætning er endnu ikke indfriet. Det skyldes primært tre forhold: Corona-restriktioner, at det ikke har været muligt at frigive medarbejderressourcer til gæstedagplejehuset, og at det nuværende dagplejehus ikke har den nødvendige størrelse og indretning til også at rumme en gæstedagpleje.

Det er svært at få det nuværende gæstedagplejesystem til at hænge sammen, hvorfor det haster med at få etableret et gæstedagplejehus. Det anbefales derfor:

• At gæstedagplejen bemandes inden for den nuværende personalenormering via en omlægning af tre af de nuværende dagplejeres arbejde til gæstedagplejere i dagplejehuset. På sigt er det målet, at minimum to af de tre medarbejdere skal være uddannede pædagoger. Bemandingen af gæstedagplejen drøftes sideløbende i dagplejens MED-udvalg.
• At dagplejen udvides med lokalerne i Østergården 56, der pt. anvendes af Røde Kors og Lokalhistorisk arkiv. Det foreslås, at Røde Kors og dagplejen deler lokalerne, som det er beskrevet i bilagte notat. Det foreslås endvidere, at der arbejdes på at etablere plads til Lokalhistorisk arkivs materialer i kælderen under Strandgårdskolen, samt at Center for Kultur og Fritid indleder en dialog om at finde lokaler, der kan stilles til rådighed som lyd-og-videoredigeringsværksted.

 Administrationen har været i dialog med Røde Kors og Lokalhistorisk arkiv om ovenstående.

Det vurderes, at udgiften til istandsættelse af lokaler, indkøb af inventar mv. til etablering af gæstedagplejehus og etablering af opbevaring for Lokalhistorisk arkiv samlet vil koste ca. 300.000 kr.

Administrationen vurderer, at udgiften til inventar på ca. 150.000 kr. kan dækkes inden for det eksisterende budget i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Der søges om en særskilt anlægsbevilling til istandsættelse af lokaler til gæstedagpleje samt til opbevaring for Lokalhistorisk arkiv på ca. 150.000 kr. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår. Det vurderes, at beløbet på 150.000 kr. kan indeholdes under anlægsloftet.

Administrationens forslag til beslutning:

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

• dagplejerne inddeles i tre grupper, som kommer i dagplejehuset en gang ugentligt
• gæstedagplejen bemandes inden for den nuværende personalenormering via af en omlægning, og at minimum to af de tre medarbejdere i dagplejehuset på sigt skal være uddannede pædagoger, samt at dette sker ved naturlig afgang
• dagplejen udvides med lokalerne i Østergården 56, der pt. anvendes af Røde Kors og Lokalhistorisk arkiv
• dagplejens åbningstid ensrettes og fastlægges i samarbejde med dagplejens forældrebestyrelse.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 150.000 kr. til istandsættelse af lokaler til gæstedagpleje samt til opbevaring for Lokalhistorisk arkiv med finansiering over kassebeholdningen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt, idet de 150.000 kr. til istandsættelse af lokaler finansieres over Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 2.953.000

Ishøj Teater har indgået en Egnsteateraftale med Ishøj Kommune, der for denne periode er gældende 1. januar 2021 - 31. december 2024. Som en del af Egnsteateraftalen indgår lejekontrakten for lejemålet Brentedalen 8, 2635 Ishøj.
I forbindelse med den kommende nybygning af Brentedalen 8 har Ishøj Kommune og Ishøj Teater været i dialog om midlertidige lokaleløsninger.

Jf. Egnsteateraftalen er der indgået aftale med Ishøj Teater om lejemål af Brentedalen 8, som indeholder administration, depot, værksteder, prøvesal, teatersal og publikumsfaciliteter. Lejemålet kan ikke anvendes i den periode byggeriet pågår. Byggeperioden er berammet til at vare fra 4. kvartal 2022 - 2. kvartal 2024.

I byggeperioden er der nu fundet midlertidige løsninger for Ishøj Teater internt i Ishøj Kommune, så teatret sikres de bedste rammer i byggeperioden, og derved ikke skal leje eksterne faciliteter:

Følgende aftaler er truffet:

• Ishøj Teater vil spille og øve forårs- og efterårsforestillingen på Ishøj Kulturskole.
• Juleforestillingen spilles i Kulturium og prøvninger foregår på Ishøj Kulturskole.
• Snedkerværkstedet, Ishøj Bygade 54, anvendes til at bygge kulisser mv. I perioder kan kontoret på samme lokation anvendes til administration.

Der arbejdes fortsat på at finde egnede administrations- og depotforhold.

Det er Økonomi- og Planudvalget, som er det ansvarlige politiske udvalg for kommunale udlejningsaftaler i Ishøj Kommune. Ishøj Teater søger om huslejefritagelse for Brentedalen 8 i byggeperioden, men er indforstået med, at der skal betales leje af midlertidige lokaler. Center for Ejendomme og Center for Kultur og Fritid anbefaler, at niveauet for huslejen fastholdes jf. midlertidige lejeaftaler, og økonomien overflyttes til Center for Kultur og Fritid, som sørger for at kompensere involverede partner.

Byrådet har i budgettet vedtaget takster for leje af faciliteterne i Kulturium for ikke kommercielle foreninger og virksomheder. For ikke kommercielle foreninger er taksten i 2022 for leje af centersal og foyer 3.330 kr. pr dag. For virksomheder er lejetaksten for centersalen 11.350 kr. pr. dag. Ishøj Teater vil i 2022 anvende Kulturium i min. 32 dage, og i 2023 vil Ishøj Teater gerne leje centersalen i min. 36 dage. I den periode Ishøj Teater vil være til stede i Kulturium, vil der kun være meget begrænset mulighed for anden udlejning. For Ishøj Kulturskole vil øvrige aftaler om hold, samarbejdsaftaler og lignende være begrænset af Ishøj Teaters tilstedeværelse. Både Ishøj Kulturskole og Kulturium ser nye muligheder i det samarbejde, der åbner sig med Ishøj Teater.

Gældende Egnsteateraftalen 2021-2024, der er indgået i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 246 af 18/03/2020) med tilhørende bekendtgørelse om egnsteater (jf. BEK nr. 1099 af 26/10/2019).

I 2021 var lejen beregnet til 271.863 kr. for hele året, og lejemålet justeres årligt i forhold til prisindeks. Dertil opkræves teatret for forbrug.

Byrådet har i budget 2022 vedtaget takster for leje af faciliteter i Kulturium opdelt i henholdsvis ikke kommercielle foreninger og virksomheder.

Økonomien overflyttes pr. 4. kvartal 2022 til Center for Kultur og Fritid.

Administrationens forslag til beslutning:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der gives huslejefritagelse til Ishøj Teater for Brentedalen 8 i byggeperioden.

at der opkræves et beløb svarende til huslejen til at dække de midlertidige lejeaftaler samt kompensation til de involverede parter.

at det opkrævede husleje-beløb for 4. kvartal 2022 overføres til Center for Kultur og Fritid.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der vedhæftes oversigt over klagesager til ankenævn på ydelsesområdet for januar og februar måned.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Økonomi- og Planudvalget godkender referatet.

Godkendt.