1. KL har den 3. januar 2024 skrevet til borgmestrene vedr. Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår, som KL indgik med regeringen, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne (se bilag 1).

Trepartsaftalen indeholder to forpligtigelser til kommunerne:

• Alle ledige stillinger slås som udgangspunkt op som fuldtidsstillinger
• Tilbud om fuldtid til allerede ansatte i 2024, 2027 og 2030.

2. Beredskabsstyrelsen har den 30. november 2023 sendt deres udtalelse til Ishøj Kommunes beredskabsplan (se bilag 2).

Beredskabsstyrelsen udtaler: "Planen fremstår som velovervejet, overskuelig og strategisk forankret. Selve den operationelle krisestab suppleres af en række relevante stabsstøttefunktioner, og planen suppleres af flere skabeloner/bilag. Det er tydeligt, at erfaringer fra de seneste fire år er indarbejdet i planmaterialet, herunder ift. fokus på virtuel krisestyring. Derudover synes planen at være en god overordnet ramme for de enkelte centres delplaner. Ved den næste revision kan Ishøj Kommune med fordel overveje at fokusere på krisestyringens 6. kerneopgave: fortsat drift og genopretning".
Beredskabsplanen blev godkendt på byrådets møde den 6. juni 2023 og efterfølgende sendt til Beredskabsstyrelsen.

Til efterretning.

Borgmesteren orienterede om borgmestermøde med miljøminister Magnus Heunicke den 18. januar vedr. den seneste tids voldsomme vejr.

Kommunaldirektøren orienterer løbende om eventuelle anmeldelse(r) til kommunens whistleblowerordning, som er modtaget af borgerrådgiveren. Der er modtaget én anmeldelse, som er blevet afvist.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Anmeldelse i kommunens whistleblowerordning.

Byrådet vedtog den 6. september 2022 en organisationsændring på det tekniske område, hvor Center for Park, Vej og Miljø blev lagt sammen med Center for Ejendomme og Center for Byudvikling. De to centre hedder efter sammenlægningen Center for Ejendomme og Arealer og Center for Byudvikling og Natur.

I forbindelse med vedtagelsen af organisationsændringen besluttede byrådet, at organisationsændringen skulle evalueres efter et år.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet en evaluering af organisationsændringen.

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af de målsætninger, der blev sat i forbindelse med organisationsændringen:

• Faglig robusthed
• Øget professionalisering
• Tværgående samarbejde
• Større trivsel
• Styrket ledelseskraft.

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af 4 interviews med medarbejderrepræsentanter fra de to centres i alt 4 LokalMED, samt ét interview med den samlede niveau 3-ledergruppe.

Overordnet set viser evalueringen, at organisationsændringen på flere parametre har understøttet arbejdet med de 5 målsætninger, men at de fortsat ikke er fuldt implementerede, hvilket blandt andet skyldes opsigelser på centrale ledelsesposter, samt udfordringer med at få de nye centres økonomi og IT på plads. Derudover fremgår det af evalueringen, at der med fordel kunne have været kommunikeret tydeligere om de 5 målsætninger. Alle vakante ledelsesposter er besat nu, og der arbejdes videre i centrene, i LokalMED og i et tværgående ledelsesforum med at implementere de 5 målsætninger.

Evalueringen er vedhæftet som bilag 1.

Intet af bemærke.

Intet at bemærke.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Til orientering fremlægges evaluering af organisationsændringen på det tekniske område.

Social- og Boligministeriet har pr. 1. december 2023 offentliggjort de seneste lister over 1) udsatte boligområder, 2) parallelsamfund, 3) omdannelsesområder samt 4) forebyggelsesområder. For Ishøj Kommune betyder det, at Vejleåparken er kommet på listen over udsatte boligområder og parallelsamfund, mens Vildtbanegård I og II er kommet på listen over forebyggelsesområder. Optag på listerne har virkning fra den 1. januar 2024.

Optagelsen på Social- og Boligministeriets lister har en række konsekvenser i forhold til 1) anvisning af boliger, 2) på skole- og dagtilbudsområdet og 3) for udsatte borgere. Økonomi- og Planudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget er blevet orienteret om de konkrete konsekvenser på møderne i december og januar.

Vejleåparkens udpegning på parallelsamfundslisten betyder, at borgere ikke kan anvises bolig i Vejleåparken, hvis borgeren opfylder et af syv opsatte kriterier. Dette vil særligt have indflydelse på Ishøj Kommunes mulighed for at anvise bolig til udsatte borgere, det kan fx være borgere, der modtager førtidspension, dagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelser. Hvis boligområdet efter fem år ikke overholder to ud af fire opsatte kriterier, vil området udvikle sig til omdannelsesområde. I et omdannelsesområde er der krav til fx nedrivning eller salg af boliger for at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 % inden 2030.

På skole- og dagtilbudsområdet har udpegningen vidtrækkende konsekvenser for anvisning af dagtilbudspladser, herudover skal alle børn fra Vejleåparken, der ikke er optaget i et dagtilbud, når de fylder 1 år, optages i et obligatorisk læringstilbud, og der bliver krav om obligatorisk sprogtest for alle børn, inden de kan starte i 1. klasse på Strandgårdskolen.

Administrationen har siden udmeldingen den 1. december 2023 lagt et stort arbejde i at undersøge, hvilken betydning og konsekvenser optagelsen på listerne har for Ishøj Kommune. Der er skrevet breve til ministerierne, herunder en dispensationsansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet, og der er taget initiativ til et samarbejdsprojekt med Københavns Vestegns Politi og boligorganisationerne i de berørte boligområder. Dette arbejde har afstedkommet et stort ressourcetræk i administrationen, hvilket fortsætter i den kommende periode, hvor det vil kræve mange ressourcer at implementere og understøtte de initiativer, der er nødvendige for, at boligområderne på sigt kommer af listerne. Som situationen er lige nu, er det de konkrete indsatser i boligområderne, der er de mest ressourcekrævende. I den kommende periode vil bevillingen dog skulle finansiere forskellige indsatser - herunder fx. arbejdet med omlægninger på dagtilbudsområdet, anvisning af udsatte borgere og implementering af skærpede anvisningskriterie samt arbejdet med fremadrettet at sikrer, at boligområderne ikke kommer på listerne igen. Til dette vil der både være behov for analysekompetencer og til at sikre implementeringen af indsatserne.

Der idégeneres pt. på konkrete indsatser i samarbejde med boligorganisationerne - eksempler på konkrete opsøgende indsatser kan være at iværksætte et arbejde, hvor der bankes på alle døre i Vejleåparken for at undersøge, om der er beboere, der har uddannelsesbeviser, fx fra deres oprindelsesland, som ikke er registret. En anden indsats kunne være, at undersøge, om de beboere, der står registreret på de respektive adresser i Vejleåparken, også er bosat på adresserne. Begge indsatser kræver et stort opsøgende arbejde, som skal finansieres. Det er også en mulighed at iværksætte initiativer i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx Landsbyggefonden. Herudover skal der bruges finansiering til indsamling af data og analyse til støtteskrivelser.

Det vurderes, at det er nødvendigt at etablere en projektorganisation for at sikre den mest robuste tværgående organisering. På nuværende tidspunkt ses der tre spor i projektorganisationen: 1) Samarbejdsforum for boligorganisationer, politi og Ishøj Kommune, 2) Anvisning på dagtilbudsområdet og indsatser på skoleområdet, 3) Boliganvisning og udsatte borgere. Hertil kommer dataindsamling og analyser på tværs af de tre spor. Projektorganisationen vil være bygget op om et sekretariat, der referer til en styregruppe, og ØPU bliver ansvarligt politisk udvalg.

Med baggrund i ovenstående søges der om en bevilling på 1,8 mio. kr. Midlerne skal dels benyttes til stillinger svarende til op til to årsværk. Herudover skal midlerne bruges til understøttende aktiviteter, som beskrevet i ovenstående, fx indkøb af analyser samt til opsøgende initiativer og indsamling af data i samarbejde med medarbejderne i de respektive fagcentre.

Almenboliglovens § 61 a, b.

Der søges om en bevilling på 1,8 mio. kr. indenfor servicerammen i regnskabsåret 2024.

Bevillingen vil blive håndteret i et separat regnskab.

Hvis der ikke er udsigt til, at Ishøj Kommune kommer af listerne fra 1. januar 2025, fremlægger administrationen en sag om midler til at videreføre indsatserne i 2025.

at der gives en bevilling på 1,8 mio. kr. i regnskabsåret 2024, som finansieres af kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Byrådet.

Ishøj Byråd blev på mødet den 5. december 2023 orienteret om, at Ishøj Kommune har fået to boligområder på Social- og Boligministeriets lister over udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder. I denne sag søges der om en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. til understøttelse og implementering af initiativer, der skal medvirke til, at boligområderne på sigt kommer af Social- og Boligministeriernes lister.

Særloven vedrørende modtagelse, husning mm. af ukrainske flygtninge er pr. 28. september 2023 blevet forlænget og pålægger derfor fortsat kommunerne visse forpligtelser i yderligere og foreløbig ét år.

Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne personer fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen i Danmark, mens de har opholdstilladelse. Det er også en kommunal opgave, at der sikres adgang til boliger.

Ishøj Kommune huser i dag ca. 50 flygtninge fra Ukraine, der alle kan forventes at blive i kommunen efter udløbet af den gamle Særlov ultimo 2023.

Særlovens forlængelse kan medføre udfordringer med en fortsat pligt til at skaffe boliger og samtidig opretholde tilbud om skole og dagtilbud.

Byrådet tiltrådte 5. december 2023 indstillingen om, at administrationen forhandler videre med relevante parter om at bibeholde de nuværende opholdssteder og med henblik på forlængelse frem til foråret 2025.

Administrationen har udarbejdet et budget for 2024 for de omkostninger, der er forbundet med Særlovens forlængelse. Det forventes, at udgiftsniveauet bliver det samme som i 2023 på ca. 0,8 mio. kr.

Som påkrævede omkostninger til indkvartering af de i dag kendte ukrainske flygtninge med bopæl i kommunen, og med tillæg af forventede nye gæster visiteret til kommunen af Udlændingestyrelsen, ansøges der om bevilling på 0,8 mio. kr. i 2024 indenfor servicerammen (uændret i forhold til 2023). Dette beløb vil omfatte nødvendig indretning af eksisterende boliger, betaling af leje for lejemål hos private borgere samt betaling for el, vand og varme på de benyttede lokaliteter.

Der forventes en indtægt på 0,45 mio. kr. som vederlag fra flygtningenes brug af de af kommunen anviste boliger, og der søges således om indtægtsbevilling på 0,45 mio. kr. under servicerammen.

Særlovens forlængelse (L 169, kap. 4).

Der søges om bevilling af driftsmidler som udgift på 0,8 mio. kr. indenfor servicerammen til brug for dækning af udgifter forbundet med indkvartering af ukrainske flygtninge, og der søges om bevilling som indtægt ved betaling af vederlag for brug af kommunalt anviste boliger med 0,45 mio. kr.

at ansøgningen om bevilling af 0,8 mio. kr. som udgift imødekommes

at ansøgningen om bevilling af 0,45 mio. kr. som indtægt imødekommes

Tiltrådt.

Byrådet.

Den særlige lovgivning (Særloven), knyttet til varetagelse af flygtninge fra Ukraine, er blevet forlænget frem til ultimo marts 2025, og der efterlyses tilsagn til økonomien forbundet hermed.

Arbejdet med budget 2025 og overslagsårene 2026-2028 skal påbegyndes, og der fremlægges forslag til tids- og procesplan samt de overordnede rammer for budgetarbejdet.

Tidsplanen for budget 2025-2028 tager udgangspunkt i, at byrådet på budgetseminaret i marts måned drøfter rammerne for budgetarbejdet. Med udgangspunkt i kommunens økonomiske situation, herunder sigtepunkterne for den økonomiske politik, igangsættes arbejdet med rådighedskatalog og budgetanalyser mhp. udarbejdelse af beslutningsgrundlag for at kunne bringe økonomien i balance.

Arbejdet med forberedelse af rådighedsforslag mv. sker i fagudvalgene i april-juni måned. Bemærk at den 14. juni er sidste frist for afleveringen af politiske drifts- og anlægsønsker og ikke-udvalgsbehandlede besparelsesforslag vedr. service- og anlægsrammen.

Det administrative budgetforslag vil blive færdiggjort henover sommeren og sendes i høring medio august måned blandt de høringsberettigede. Andet budgetseminar afholdes den 5. september, hvor den økonomiske situation drøftes og indleder de efterfølgende politiske forhandlinger.

Der er i budgettidsplanen lagt op til, at kommunens medarbejderrepræsentanter i form af HovedMED samt råd og nævn deltager i budgetseminaret i marts måned, i orienteringen om økonomiaftalen i juni måned og på budgetseminaret i september måned.

Budgetforslaget 2. behandles på ekstraordinært byrådsmøde den 1. oktober.

Der er i tidsplanen indarbejdet de af KL udmeldte borgmestermøder, hvor kommunernes budgetsamarbejde drøftes mhp. overholdelse af aftalerne med regeringen.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om budget og regnskabssystem, revision mv. for kommunerne.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at budgetlægningen for 2025 og overslagsårene sker efter rammerne beskrevet i bilag 1

at den politiske tidsplan godkendes jfr. bilag 2

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Der fremlægges rammer for budgetlægningen 2025-2028, procesplan og politisk tidsplan.

Administrationen har på baggrund af byrådets tidligere tilkendegivelser gennemgået kommunens låneportefølje (se bilag) med henblik på at vurdere hvilke lån, der med fordel kan indfries. Administrationen har bl.a. fokus på den resterende løbetid, lånets størrelse og budgetpåvirkning.

På baggrund af disse kriterier peges på at indfri lån nr. 201950742 med udløb i 2036, der har en restgæld på 67,2 mio. kr. men med en indfrielsesværdi på 65,9 mio. kr. Ved indfrielse af lånet er der, dermed en kursgevinst på 1,3 mio. kr. samt en årlig mindreudgift til renter og afdrag på 5,5 mio. kr.

Kursgevinsten skyldes, at lånet er optaget, mens renten var lav, og med de nuværende højere renter og dermed lavere kurser, kan lånet indfries til en lavere kurs end restgælden.

En indfrielse af et lån på 65,9 mio. kr. vil naturligvis reducere kassebeholdningen tilsvarende. Reduktionen er dog midlertidig, idet den de efterfølgende år vil blive opvejet af den lavere rente- og afdragsbyrde på 5,5 mio. kr. årligt. Som det fremgår af låneoversigten (se bilag 1) er der desuden lån, der udløber i 2027, som yderligere vil reducere kommunens udgifter til renter og afdrag. Den lavere rente og afdragsbyrde fra dels det indfriede lån, dels det lån der udløber i 2027, vil svare til, at der fra 2024 til 2030 er mindreudgifter på alt 61 mio. kr. i renter og afdrag. Dermed vil kommunens høje kassebeholdning være genetableret, alt andet lige. Det lavere udgiftsniveau til renter og afdrag fortsætter de efterfølgende budgetår.

Ishøj Kommunes økonomiske politik har en målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 150-200 mio. kr. samt en målsætning om at nedbringe kommunens gæld. Ved udgangen af 4. kvartal var kommunens gennemsnitlige kassebeholdning 301 mio. kr.

Kommunens kassebeholdning er sammensat af flere elementer, hvoraf nogle kan disponeres og andre er disponeret anvendt til budgetterede aktiviteter. Kommunens disponerede kassebeholdning kan opgøres således:

Den disponible kassebeholdning er, jf. Tabel 1, sammensat af den gennemsnitlige kassebeholdning, tillagt tilgodehavende og fratrukket gæld og uforbrugte anlægsmidler. Den disponible kassebeholdning er dermed på niveauet 241 mio. kr., hvis og såfremt alle anlæg realiseres.

Denne disponible beholdning skal ses i forhold til risikoen for, at kommunen kan blive ramt af økonomiske stød, der gør det påkrævet at have en finansiel buffer. Fx vil en stigning i overførselsudgifter som følge af lavkonjunktur have en umiddelbar likviditetseffekt. Historisk set har en lavkonjunktur ramt Ishøj som en af landets første kommuner, med deraf stigende arbejdsløshed, udgifter til kontanthjælp mv. Konkret vil et fald i beskæftigelsesgraden på 10 % medføre en merudgift vedr. overførselsesudgifterne på ca. 25 mio. kr. årligt og tilsvarende likviditetspåvirkning.

Lånets oprindelige hovedstol var 83,3 mio. kr., og restgælden udgør p.t. 67,2 mio. kr. På grund af stigende renter er kurserne faldet, og lånet kan indfries til 65,9 mio. kr., dvs. en besparelse på 1,3 mio. kr. Den endelige udgift til indfrielsen vil afhænge af renteudviklingen frem til indfrielsesdagen. Indfries lånet er der en budgetmæssig mindreudgift til renter og afdrag på 5,5 mio. kr. i år, og som vil blive indarbejdet i budget 2025-2028.

Det skal bemærkes, at tilbagebetalte lån ikke kan optages igen på et senere tidspunkt, hvis der opstår et behov for økonomiske midler.

at lånet med en restgæld på 67,2 mio. kr. indfries, med en forventet indfrielsesværdi på 65,9 mio. kr.

at budgettet til renter og afdrag reduceres med i alt 5,5 mio. kr. pr. år

at indfrielsen finansieres af kassebeholdningen

Tiltrådt.

Byrådet.

Med henvisning til budgetforliget 2024-2027 samt kommunens økonomiske politik indstilles det at nedbringe kommunens gæld.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 301,3 mio. kr. pr. 31. december 2023. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 99,8 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2023.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2023.

I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen 301,3 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 198,1 mio. kr. pr. 31. december 2023.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, jævnfør Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Ingen.

at likviditetsopgørelse 4. kvartal 2023 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.

De almene boligselskabers reviderede årsregnskaber for 2022 for afdelinger og boligorganisationer hjemmehørende i kommunen skal, jf. bekendtgørelsen om drift af almene boliger, gennemgås årligt af kommunen.

Forud for den kommunale tilsynsopgave har boligselskabernes eksterne revisorer gennemgået regnskaberne. For 2022 har revisorernes beretninger til de enkelte regnskaber ikke givet anledning til bemærkninger eller forbehold, dog med undtagelse af Ishøj Boligselskab.

Notat om kommunens regnskabsgennemgang, som er udarbejdet af en ekstern konsulent, er vedhæftet. Konklusionen i notatet er, at regnskaberne generelt kan tages til efterretning, dog med forbehold for opfølgning på revisionens bemærkning ift. Ishøj Boligselskab. Revisionens bemærkning til 2022-regnskabet går på, at der kunne konstateres et underskud på boligorganisationens drift, og at der ikke var truffet beslutning om, hvordan den potentielle underskudssaldo skulle håndteres.

Resultatet af gennemgangen skal ses i sammenhæng med den styringsrapport, som boligafdelingerne skal fremsende til kommunen i forbindelse med den årlige styringsdialog. Styringsrapporten skal indeholde oplysninger om de enkelte afdelingers eventuelle væsentlige problemstillinger og/eller kritiske nøgletal. For samtlige boligselskaber gælder, at årets resultat og de i notatet nævnte særlige effektivitetstal mv. er blevet drøftet på styringsdialogmøderne, der er blevet afholdt fra oktober til december 2023. Administrationen har drøftet Ishøj Boligselskabs økonomiske situation til styringsdialogmødet i efteråret 2023, og er i dialog med boligselskabet om håndtering af sit underskud.

Årsregnskaberne for 2022 har desværre været forsinkede. Gennemgangen af boligregnskaberne for 2023 forventes forelagt 4. kvartal 2024. De enkelte boligselskaber sender revisionsoplysninger mv. til kommunen i løbet af efteråret, og styringsdialogmøderne opstartes ligeledes i efteråret, hvor regnskaberne drøftes inden forelæggelse for Økonomi- og Planudvalget.

Kommunens tilsynsopgave følger af bekendtgørelsen om drift af almene boliger.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at administrationens gennemgang tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med driften af de almene boligorganisationer hjemhørende i kommunen. En ekstern konsulent har på vegne af administrationen gennemgået årsregnskaber 2022 for de almene boligselskaber i Ishøj Kommune. Gennemgangen viser, at regnskaberne ikke har givet anledning til bemærkninger eller forbehold undtagen ift. Ishøj Boligselskab. Gennemgangen fremlægges til orientering.  

I Ishøj Kommune er der 5.005 almene boliger fordelt på 4.487 familieboliger, 47 seniorboliger, 359 ungdomsboliger, 42 ældreboliger og 70 supplementsrum uden køkken.

Administrationen har udarbejdet en boligrapport for 2022, som er vedlagt som bilag 1. Af rapporten fremgår, at der i alt er registreret 3.000 aktive ansøgere på opskrivningslisten pr. 31. december 2022. Det bemærkes, at det er gratis at stå på opskrivningslisten til en bolig. Kommunen har i 2022 anvist samlet 321 boliger og godkendt 95 interne flytninger, som forestås af det enkelte boligselskab.

Kommunen godkender alene interne flytninger, når en borger via boligselskabets interne venteliste får tilbudt en større og dyrere bolig. Får en borger tilbudt en billigere og/eller mindre bolig, bliver den ikke forelagt kommunen. I forebyggelsesområdet Vejleåparken er alle interne flytninger dog blevet vurderet ift. anvisningskriterierne.

Der er i 2022 anvist 44 borgere via støtteskrivelser, som gives af kommunen til at løse påtrængende boligsociale opgaver.

Kommunen hæfter for lejetab, såfremt det ikke har været muligt at anvise en bolig indenfor én måned. I 2022 har der været et lejetab på i alt kr. 135.468. Lejetabet skyldes ofte, at kommunen kun har en måned til at finde en ny lejer - og der viser sig så. at være flere på opskrivningslisten, som alligevel ikke ønsker den bolig, som de bliver tilbudt. Administrationen er derfor nødsaget til at sende flere tilbud ud, inden boligen bliver udlejet. Derudover er der eksempler på specifikke boliger, som fx Stationsforpladsen (VBG IV), som genererer lejetab, da de er svære at anvise grundet høj husleje. For at mindske lejetab er administrationen fra januar 2024 begyndt at sende tilbud til 3 på opskrivningslisten ad gangen.

Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) skal som udgangspunkt betales af fraflytter. Betaler fraflytter ikke til boligselskabet, er kommunen forpligtet til at betale for istandsættelsesudgifterne. I 2022 har der været udgifter til istandsættelse på kr. 236.486, som kommunen har betalt. Efterfølgende har kommunen sendt krav videre til opkrævning via Skattestyrelsen.

Den samlede konklusion på boligrapporten er, at formålet med at kunne løse påtrængende boligsociale opgaver samt styrke og ændre beboersammensætningen er opfyldt.

Boligrapporten vil efterfølgende blive udsendt til boligorganisationerne samt offentliggjort på Ishøj Kommunes hjemmeside.

Boligrapporten for 2022 har været forsinket pga. implementering af de nye anvisningskriterier samt nyt IT-system i administrationen. Boligrapporten for 2023 forventes at blive forelagt i andet kvartal 2024.

Almenboligloven.

Kommunen har haft udgifter til lejetab i 2022 svarende til ca. kr. 135.468 og udgifter til istandsættelse på kr. 236.486. Sidstnævnte forsøges inddrevet via Skattestyrelsen.

at boligrapporten for 2022 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Byråd.

Ishøj Kommune har 100 % anvisningsret til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Hvert år udarbejdes en boligrapport med en gennemgang af årets aktiviteter ift. anvisning af boliger. Ligeledes udarbejdes en status for om anvisningsaftalens formål om at kunne løse påtrængende boligsociale opgaver samt styrke og ændre beboersammensætningen er opfyldt. Boligrapporten for 2022 viser overordnet, at formålet som udgangspunkt er opfyldt. Boligrapporten fremlægges til orientering.

Byrådet har i perioden fra 2010 til 2012 behandlet forskellige muligheder for til- og frakørsel fra Ishøj Stationsvej til Ishøj Bycenter og Rådhuset, og bl.a. truffet beslutning om anlæg af de i dag kendte to rundkørsler (i folkemunde kaldet "Kødbenet").

Ishøj Stationsvej har på nordsiden skel mod boligbebyggelsen Vildtbanegård II. Skellet er reelt placeret på kørebanen (i rundingen i de to rundkørsler). Det betyder, at vejbanen i en vis udstrækning er beliggende på Vildtbanegård II's grundareal. Administrationen har haft en landinspektør til at undersøge dette forhold, som har bekræftet den uhensigtsmæssige placering af skel.

Da der ikke hidtil er taget initiativ til at få forholdene bragt i overensstemmelse med virkeligheden, anbefaler administrationen, at det udestående nu berigtiges.

Se bilag med luftfoto - hhv. oversigt over de i dag kendte skelgrænser samt markering af nye.

Administrationen har afholdt møder med Boligforeningen Vildtbanegård II. Der er opnået enighed om en samlet løsning, der også omfatter et par yderligere forhold knyttet til Vildtbanegård II og afgrænsningen til kommunale naboarealer.

Det drejer sig samlet set om:

• Ovennævnte matrikulære tilpasning langs den nordlige vejkant af Ishøj Stationsvej, hvor ca. 1.770 kvm. overgår til kommunens eje med ansvar for pleje af rabat m.v.
• Tre overkørsler/udkørsler fra Vildtbanevej (hver på ca. 35 kvm. og samlet ca. 100 kvm.) kan med fordel overdrages til Vildtbanegård II, der så samtidig påtager sig ansvaret for drift og vedligehold.
• Godt 100 kvm., som i dag er underlag for en nyanlagt terrasse udfor fælleshuset, Gildbrostien 26, kan ligeledes med fordel overdrages til Vildtbanegård II med fremtidigt ansvar for vedligehold og fornyelse.
• Ca. 700 kvm. syd for den af kommunen ejede branddam (matr.nr. 42 f), der, for at sikre en ensartet vedligeholdelse af dette område, hidtil har været vedligeholdt af kommunen, ønskes overdraget fra Vildtbanegård II til Ishøj Kommune med fortsat kommunal forpligtelse.

Der vil være tale om et sammenhængende kompleks med et mageskifte, hvor kommunen overtager samlet ca. 2.500 kvm. jord med tilhørende krav om løbende pleje af rabat og buskads mod Ishøj Stationsvej, mens kommunen afgiver godt 200 kvm. til et fremtidigt ansvar hos Vildtbanegård II. Dette mageskifte gennemføres uden at påvirke nogen af parterne økonomisk, idet kommunen dog afholder omkostninger forbundet med landinspektørarbejdet, tilhørende myndighedsbehandling samt afsluttende registrering i tingbogen og hos Geodatastyrelsen.

Mageskiftet skal ses som en formalisering af de i dag kendte betingelser og med hensyn til den i dag kendte arbejdsdeling ved de grønne arealer.

Den her beskrevne model for tilretning af forholdene er i november 2023 blevet behandlet og imødekommet på et bestyrelsesmøde hos Vildtbanegård.

Administrationen bemærker, at der på sydsiden af Ishøj Stationsvej findes tilsvarende fejlregistreringer med dele af vejbanen officielt beliggende på anden mands matrikel. Administrationen følger op med henblik på en korrektion af disse forhold i løbet af 2024.

Mark- og Vejfredsloven.

De tilknyttede omkostninger forudsættes indeholdt indenfor centrets driftsramme.

at de nævnte ændringer tages til efterretning med henblik på en snarlig opretning efter de beskrevne betingelser, som aftalt med Vildtbanegård II

at borgmesteren bemyndiges til at underskrive alle hermed forbundne dokumenter.

Tiltrådt.

Byrådet.

De to rundkørsler på Ishøj Stationsvej ved Ishøj Bycenter er anlagt delvist på Vildtbanegård II's jord, og der udestår en matrikulær tilretning.

Byrådet besluttede 5. september 2023 at sende forslag til Planstrategi 2024 – 2036 i offentlig høring. I forbindelse med udarbejdelse af strategien har der været en større inddragelsesproces – både af byrådet og efterfølgende en digital borgerinddragelse, hvor mere end 400 borgere svarede på et spørgeskema om strategiens seks hovedtemaer.

De seks høringssvar fra borgerne handler blandt andet om, at den vestligste del af kommunen ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i planen ift. udvikling og mobilitet, støjgener i kommunen, ønske til indhold i fremtidig helhedsplan for vandrehjemsgrunden og to konkrete ønsker til nye funktioner i Strandparken.  

Danmarks Naturfredningsforening Vallensbæk - Ishøj opfordrer bl.a. til fokus på solenergi og bæredygtige materialer, at de grønne kiler bevares, og at sikringsniveauet i Strandparken fastlægges, inden udviklingsarbejdet fortsætter.
Vejdirektoratet orienterer i deres høringssvar om, at de vil have fokus på den kommende delvise revision af kommuneplanen.
HOFOR foreslår at stoppe dyrkningen af kommunale arealer ved Ll. Vejleå og udlægge mere til skov og lavbundsjorde i stedet.

Det foreslås, at de modtagne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i forslaget til Planstrategi 2024 – 2036, da de pågældende emner allerede indgår i planstrategien, håndteres i andet regi, eller drejer sig om konkrete handlinger, som ligger udenfor planstrategiens rammer.

I hvidbogen kan høringssvarene læses i deres helhed og administrationens svar herpå (bilag1)

Forslag til Planstrategi 2024-2036 kan læses som tekstdokument uden billeder (bilag 2)

Forslag til Planstrategi 2024-2036 kan læses i den digitale udgave på https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=29

Planloven.

Den endelige planstrategi vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, men enkelte handlinger kan nødvendiggøre et øget administrativt ressourcetræk og evt. udgifter til eksterne konsulentydelser (f.eks. til udarbejdelse af analyser).

at forslag til Planstrategi 2024 – 2036 vedtages og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Tiltrådt.

Byrådet.

Planstrategi 2024 – 2036 har været i offentlig høring i sammenlagt 16 uger. I høringsperioden er der modtaget ni høringssvar, herunder seks høringssvar fra borgere i Ishøj, et fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, et fra Vejdirektoratet og et fra HOFOR. Administrationen vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i planforslaget.

Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af planstrategien.

Dansk Islamisk Begravelsesforening er oprettet af hhv. den tyrkiske og pakistanske kulturforening i Ishøj Kommune. I udgangspunktet er det ønsket, at gravpladsen skal være for de muslimske borgere i Ishøj.

Administrationen har været i dialog med begravelsesforeningen og har udarbejdet en indledende screening af mulige placeringer og har undervejs i forløbet været i kontakt med Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Ishøj Kommune er underlagt en række statslige restriktioner på en stor del af kommunens arealer. Ca. 72 % af Ishøj Kommune er således reserveret til transportkorridor og grøn kile, hvor en gravplads ikke må etableres. Yderligere fastlægger planloven, at en gravplads er en byfunktion, som skal placeres i byzone udlagt til offentlige formål. Som reglerne er i dag, vil udlæg af ny byzone kun kunne ske som en afrunding af eksisterende bysamfund.

Grundet ovennævnte krav og restriktioner er der umiddelbart meget begrænsede mulige arealer, og administrationen kan alene pege på enkelte mulige placeringer omkring Ishøj Landsby og Vestervang samt ved Ishøj Kirke. Der har været afholdt et formøde mellem Ishøj Kommune, begravelsesforeningen og Ishøj Bylaug for at orientere om kommunens arbejde indtil videre. Ishøj Bylaug gav på mødet og i efterfølgende mail sin opbakning til etablering af en muslimsk gravplads, men havde bekymringer omkring især størrelsen på gravpladsen og trafikafvikling, som indtænkes i den videre planlægning. I forbindelse med etablering af en evt. muslimsk gravplads er der en række forhold, der vil skulle afklares, herunder bl.a. trafikale forhold, ejerforhold, behovsanalyse mv. Etablering på arealer udenfor eksisterende byzone vil desuden kræve, at der udarbejdes et spildevandstillæg, kommuneplantillæg, en lokalplan samt en miljørapport. Der ønskes en stillingtagen til, om administrationen skal arbejde videre med henblik på en afklaring af disse forhold.

Planloven, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Afhængig af placering, ejerforhold mv. kan der være kommunale udgifter til trafikale løsninger, miljøvurdering, arkæologisk forundersøgelse, evt. opsigelse af forpagtningsaftaler, salg, leje mv. Udgifter som vil skulle konkretiseres nærmere.

at administrationen arbejder videre med placering af en gravplads i Ishøj Kommune, herunder igangsætter arbejde med afklaring af de ovennævnte forhold, og inddragelse af relevante borgere mv.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Ishøj Kommune har modtaget en anmodning fra Dansk Islamisk Begravelsesforening (bilag 1) om placering af en muslimsk gravplads i Ishøj Kommune. Der ønskes stillingtagen til, om administrationen skal undersøge mulighederne for placering af en muslimsk gravplads i Ishøj Kommune.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.