Det følger af Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv., at der skal udarbejdes halvårsregnskab, som skal behandles af byrådet. Det skal ske senest på det første møde i september, og inden 1. behandling af forslag til næste års budget. Halvårsregnskabet skal indberettes til Social- og Indenrigsministeriet, jf. vedlagte skema.

I lighed med tidligere år tager Ishøj Kommunes halvårsregnskab udgangspunkt i budgetopfølgningen pr. maj måned.

Denne blev behandlet i Byrådet den 21. juni 2016 (sag 167). Budgetopfølgningen udviste forventede merudgifter inden for servicerammen på 3,4 mio. kr., merudgifter på 2,8 mio. kr. uden for servicerammen, og mindreudgifter på 18,0 mio. kr. vedrørende de finansielle poster. Disse beløb blev tillægsbevilget med sagen.

Det fremgik ligeledes af budgetopfølgningssagen, at Jobcentret forventede merudgifter på beskæftigelsesområdet i størrelsesorden 5,6 mio. kr., dog med en estimeret usikkerhedsmargen på 3-5 mio. kr. Som følge af denne usikkerhed ansøgte Jobcentret ikke om tillægsbevilling, og beløbet indgik heller ikke i det samlede forventede regnskab.

På administrationens forespørgsel har Jobcentret nu opgjort det forventede regnskab på baggrund af forbruget pr. 31. juli 2016. Her fastholdes det forventede merforbrug på 5,6 mio. kr., dog igen med samme usikkerhedsmargen. Administrationen har bedt Jobcentret om et mere nøjagtigt skøn på det forventede regnskab.

I forhold til halvårsregnskabet medtages det forventede merforbrug på 5,6 mio. kr. på Jobcentrets områder dog i indberetningen til Social- og Indenrigsministeriet.

I halvårsregnskabet er det desuden forudsat, at der videreføres et tilsvarende beløb på driften til 2017, som der blev videreført fra 2015 til 2016.

Bruttoanlægsudgifterne forventes ved halvårsregnskabet at være højere end ved budgetlægningen, i størrelsesorden 92,6 mio. kr. Dette skal ses i lyset af, at der blev videreført ca. 41,1 mio. kr. fra 2015 til 2016. Derudover er der givet yderligere bevillinger i år til bl.a. renovering af svømmehallen samt byggemodning i Winthersminde.

Udover indberetningsskemaet til Social- og Indenrigsministeriet fremlægges tillige den obligatoriske regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2016 og regnskabsoversigt på bevillingsniveau pr. 30. juni 2016.

Der gennemføres 2. budgetopfølgning i efteråret, jf. kommunens økonomiregulativ. Her vil eventuelle tillægsbevillingsbehov blive opgjort.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at halvårsregnskabet og indberetningen til Social- og Indenrigsministeriet godkendes.

Tiltrådt

Budgetforslaget for budgetforslag 2017 samt budgetoverslagsårene 2018-2020, budgetredegørelse og sparekatalog er uddelt til byrådets medlemmer på Byrådets møde den 9. august 2016.

Budgetmaterialet er efterfølgende udsendt til de høringsberettigede.

Budgetforslaget, budgetredegørelsen og sparekataloget fremlægges.

Partierne i Byrådet indbydes til drøftelse om budgettet, til afholdelse efter høringsfristen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at 1. behandlingen sker på ekstraordinært byrådsmøde den 22. august 2016.

at høringssvar skal være modtaget senest den 1. september 2016.

at der afholdes budgetseminar for byrådet den 8. september 2016.

at temaer til budgetseminaret skal være borgmester og kommunaldirektør i hænde senest den 1. september 2016.

at ændringsforslag fra de stående udvalg og enkelte byrådsmedlemmer skal være borgmesteren i hænde senest den 22. september 2016 kl. 12.00.

at budgetforslaget sendes til 2. behandling i Byrådet, som sker på byrådets møde den 4. oktober 2016.

Tiltrådt

Budgetforslag 2017 - 2020 er førstebehandlet i Regionsrådet den 16. august 2016.

Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftligt meddele Regionsrådet om deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidraget.

Det  regionale udviklingsbidrag, som er fastsat til 131 kr. pr. indbygger, er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2017 - 2020.

Aftalen mellem Danske Regioner og Regeringen om regionernes økonomi for 2017 indebærer samlet for regionerne en forøgelse af råderummet på 140 mio. kr. i øget bloktilskud. For Region Hovedstaden medfører økonomiaftalen, at råderummet på drifts-budgettet i 2017 netto forøges med 296 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for 2016. Beløbet tilføres regionen som en forhøjelse af bloktilskud og øvrig finansiering på sundhedsområdet. Regionens samlede udgifter er finansieret via statslige bloktilskud og aktivitetsafhængig kommunale bidrag med i alt 36,8 mia. kr. Aktivitetsafhængig bidrag fra kommunerne udgør 5.324 mia. kr. I Ishøj Kommunes budgetforslag 2017 - 2020 er indregnet 97 mio. kr. til aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhedsvæsenet.

På det regionale udviklingsområde udgør det kommunale udviklingsbidrag 232,8 mio. kr. svarende til 131 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til økonomiaftalens forudsætninger. Udviklingsbidraget på 131 kr. pr. indbygger er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2017 - 2020.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Region Hovedstadens budgetforslag 2017 - 2020 tages til efterretning

Til efterretning

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 135,7 mio. kr. i 2. kvartal 2016, mens den faktiske likviditet ved 2. kvartals udgang var 111,3 mio. kr.

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

 Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2016 har udgjort følgende:

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet siden 3. kvartal 2015.

Som supplement til likviditetsoversigten vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2016.

Den faktiske likviditet pr. 2. kvartal 2016 var noget højere end kvartalet før og den højeste i den viste periode.

Den relativt høje kassebeholdning skyldes hovedsageligt salgsindtægter fra Winthersminde Erhversområde, hvor der i 2. kvartal er indgået 65 mio. kr. (ekskl. moms).

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 30. juni 2016 på 111,3 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Eksempelvis vil der være tale om afholdte og disponerede udgifter som på opgørelsestidspunktet ikke var faktureret og dermed betalt

Kassebeholdningen indeholder også forudbetalt statstilskud til en institution på ca. 15,3 mio. kr., som der ikke kan disponeres over.

Derudover indgår der i likviditeten ca. 15,8 mio. kr. vedr. Ishøj Varmeværk, som forventes at skulle tilbagebetales til brugerne i løbet af 2016. Heraf modtager Ishøj Kommune som bruger kr. 1,7 mio.kr.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 30. juni 2016 tages til efterretning.

Til efterretning

Der skal tages stilling til ophævelse af bestemmelserne i deklaration om Ishøj Kommunes tilbagekøbsret for ejendommene i industrikvarteret ved vestmotorvejene.

I forbindelse med udstykning af industrikvarteret ved vestmotorvejene i 1966/67 blev der udarbejdet en deklaration, som bl.a. skulle sikre kommunen, at køber af de enkelte parceller påbegyndte byggearbejdet på parcellen inden en frist på 3 år fra overtagelsesdatoen.

 Deklaration blev tinglyst på samtlige ejendomme i udstykningen.

 Når der handles en ejendom i området modtager kommunen hver gang henvendelse om, kommunen agter at benytte sig af tilbagekøbsretten jf. deklarationens bestemmelser §§ 5, 6 og 7.  

 § 5 vedrører køber af de enkelte parcellers pligt til, at påbegynde byggearbejder på parcellen inden for 3 år fra overtagelsesdatoen, i modsat fald skal kommunen være berettiget til at tilbagekøbe parcellen.

 § 6 vedrører kommunens forkøbsret, såfremt parcellen videreoverdrages i ubebygget stand.

 § 7 vedrører kommunens forkøbsret, såfremt parcellen videreoverdrages inden forløbet af 10 år efter udstedelse af bygningsattest.

 Industrikvarteret er i dag fuldt udbygget, hvorfor deklarationens bestemmelser §§ 5, 6 og 7 derfor kan ophæves i sin helhed i tingbogen.  

 Deklaration vedhæftet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at deklarationens bestemmelser §§ 5, 6 og 7 slettes i tingbogen.

Tiltrådt

Tiltrådt

Domea har på vegne af Ishøj Boligselskab fremsendt skema A-ansøgning til kommunens godkendelse.

Projektet indeholder 106 almene familieboliger fordelt på 12 stk. 2-rums boliger på 55 m2, 35 stk. 2-rums boliger på 72 m2, 48 stk. 3-rums boliger på 90 m2 og 11 stk. 4-rums boliger på 108,5 m2.

Bebyggelsen er disponeret med en bygning i to etager på grundens østlige del langs Ishøj Strandvej og bygninger i 3-6 etager på grundens vestlige del.

Anskaffelsessummen er budgetteret til i alt kr. 206.905.000, og den kommunale grundkapital udgør 10% af anskaffelsessummen svarende til kr. 20.690.500. Beløbet er indarbejdet i budgetforslaget.

Den gennemsnitlige husleje for boligerne er beregnet til kr. 1.049 pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter, og beboerindskuddet udgør gennemsnitlig kr. 39.038.

Byggeriet opføres efter kravene til lavenergibygninger klasse 2020.

Efter Ishøj Kommunes anmodning, er projektet ændret fra 104 til 106 boliger; men ændringen ændrer ikke på byggeriets udformning eller facadeudtryk i forhold til vedhæftede skitser af projektet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at skema A-ansøgningen godkendes under forudsætning af, at lokalplan 1.75 godkendes, og at boligselskabet indgår en aftale med Kommunen om 100% kommunal anvisningsret til boligerne. Ishøj Kommune skal varsles senest 3 mdr. før boligerne er klar til udlejning, og hæfter tidligst for evt. tomgangsleje 3 mdr. efter boligerne er indflytningsklare.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) kan ikke tiltræde at der bygges almene boliger på arealet.

Tiltrådt

Ishøj Varmeværks brugere har aconto betalt for meget i fjernvarme. Der lægges op til beslutning om model for tilbagebetaling af det for meget indbetalte. 

Ishøj Varmeværk har ifm. priseftervisningen for 2015 konstateret, at brugerne skal have tilbagebetalt 15,8 mio. kr. Beløbet vedrører endelig afregning af acontobetalinger for 2011-2015 samt regulering af acontoafregningen for 2016.

Tilbagebetalingen kan ske efter tre modeller:

1) Tilbagebetalingen sker ved indregning i prisen for 2017

2) Tilbagebetalingen indregnes i prisen i en 4 årig periode (2017-2020), da tilbagebetalingen er markant. Denne løsning skal godkendes af Energitilsynet

3) Tilbagebetalingen sker som en engangstilbagebetaling til brugerne i 2016

I vedlagte bilag fremgår regler og retningslinjer samt de prismæssige konsekvenser af tilbagebetaling i de tre ovennævnte modeller. Afviklingen af det for meget betalte varme påvirker salget til centraler (boligselskaber og virksomheder) og villaer.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at for meget afregnet fjernvarme tilbagebetales som et engangsbeløb i 2016 (model 3)

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt

Samlet skal brugerne have tilbagebetalt 15,8 mio. kr. Ishøj Kommunes samlede budget påvirkes ikke heraf, men der er tale om periodeforskydninger (likviditet). Ishøj Kommunes ejendomme, der er fjernvarmeopvarmet, vil ligeledes modtage tilbagebetaling. 

Varmeforsyningslovens § 20 Vejledning om Energitilsynets praksis for afvikling af over- eller underdækning. 

Endelig godkendelse af projektforslag for fjernvarme i Wintherminde. Projektforslaget har været i høring i 4 uger.

Byrådet besluttede den 7. juni 2016, at projektforslag for fjernvarme i Wintersminde sendes i høring. Projektforslaget indebærer, at ny bebyggelse pålægges at tilslutte sig fjernvarmen.

Projektforslaget har været i høring. Der er ikke indkommet indsigelser, men virksomheden Nordic Real Estate Partners har spurgt til tidsplanen for projektet. Virksomheden er blevet orienteret om tidspunkt for byrådets behandling af projektforslaget, og virksomheden er derudover i dialog med VEKS om det videre forløb.

Der er udarbejdet en screening for miljøvurdering, der har været i høring samtidigt med projektforslaget. Der er ikke indkommet bemærkninger til screeningen.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at projektforslag for fjernvarme i Winthersminde godkendes endeligt.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Lov om varmeforsyning.
Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.
Lov om miljøvurdering.

Oversigt  over fuldtidsmodtagere af udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned fremlægges til orientering.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at nøgletal tages til efterretning.

Til efterretning

KKR Hovedstaden har den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2017.  

Rammeaftale 2017 indeholder også en flerårig aftale gældende for 2017 og 2018 om udviklingen i udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Der er aftalt:

• At udgifter pr dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

Aftalen vil for Ishøj Kommune medføre en udgiftsreduktion, idet Ishøj Kommune primært er en køber kommune. Modsat vil aftalen medføre, at kommunens egne tilbud skal reducere driftsudgifter i 2018.

Der er også indgået en aftale om reduktion af overheadprocenten, der er den andel som kommunen modtager for at varetage administrationsopgaver vedrørende økonomi, udvikling, central ledelse, IT mv.

Rammeaftale 2017 fastslår, at der skal arbejdes på, at overheadprocenten ændres fra de nuværende 7 procent hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune reducerer overheadsprocenten fra 7 % til 6,5 % i 2017 for at tilnærme sig gennemsnittet på 6 % i 2018. Reduktion af overhead i 2017 tilsvarer den procentdel, som kommunen har sparet i forbindelse med, at tilsynsudgiften sidste år blev flyttet fra kommunen til driftsstedet.

Vedlagt er et kort resumé af Rammeaftale for 2017. Af hensyn til at minimere sagsmaterialet er bilagene til Rammeaftale 2017 ikke vedlagt, men kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at udkast til Rammeaftale 2017 godkendes, samt at overheadprocenten reduceres til 6,5 % i 2017 og 6 % i 2018.

Tiltrådt

Samlet set vil nedsættelsen af overheadprocenten medføre en indtægtsreduktion på ca. 333.000 kr. i 2017 og ca. 665.000 kr. i 2018 for Ishøj Kommune.

Indtægtsreduktionen vil blive finansieret indenfor egen ramme, idet der bliver på samme måde en mindreudgift på købersiden. Det antages at kommunerne samlet set vil nedsætte overheadprocenten til 6 % i 2018. Derudover forventer administrationen, at der vil ske et fald i taksterne i forbindelse med aftalen om en takstreduktion fra 2014 til 2018.

Udgiftsreduktion vil blive fordelt via en fordelingsnøgle mellem bevillingsområderne "Specialpædagogisk bistand" og "Det specialiserede socialområde".

Jump4Fun er et projekt med fokus på træning for 6-16 årige børn med overvægt, der er opstartet i Ishøj Kommune oktober 2015. Projektet har indtil videre været udgiftsneutralt for kommunen. Denne ordning udløber fra august - det skal besluttes om Ishøj ønsker at videreføre projektet. Hvis projektet skal videreføres på baggrund af de foreløbige resultater, vil den samlede udgift til projektet udgøre 90.000 kr. + de medarbejderressourcer, der skal frigøres til projektet. Denne indstilling er dels en status på det forgangne års indsats, og en anbefaling til videreførelse af projektet.

Kommunens opgave i forbindelse med projektet har primært været i forhold til kommunikation og koordinering med DGI/Idrætsforeninger, og i forhold til rekruttering af deltagere til projektet. DGI har stået for den overordnede projektledelse og -styring.

Ishøj Gymnastikforening og SB50 Badminton tilbyder træning én gang om ugen, og børnene opfordres til at deltage begge steder/dage.

I alt 19 børn deltager i Jump4Fun på nuværende tidspunkt. Foreningsguiden, som er ansat i DGI med det formål at vejlede børnene i projektet, har haft fokus på samarbejdet mellem forening, familie/barn og sundhedsplejen. Forældredeltagelsen har været god, og familierne har deltaget i træningsdage for barn og familie.

Børnene er blevet introduceret til mange forskellige bevægelsesaktiviteter, og der har været fokus på at lære børnene at bevæge sig mere i det daglige.

Jump4Fun har haft en positiv effekt for de børn, der har været (og er) involveret i aktiviteterne. Projektet viser, at de konkrete træningstilbud med trænere, der er uddannede i pædagogik kombineret med DGI's faglige og organisatoriske support udgør en god indgangsvinkel til at få det enkelte barn i gang med træning og fysisk aktivitet.

Administrationen anbefaler, at projektet videreføres - i første omgang for ét år. Det vil betyde øget mulighed for, at rekruttering og sammenhæng i indsatserne for børn i denne målgruppe vil kunne intensiveres som følge af det specialistnetværk, som forventes etableret for målgruppen (se indstilling vedr. strategi for sundhedsudvikling). Et af de områder, som ønskes sat på en strategisk dagsorden i specialistnetværket er et øget fokus på forældreinddragelse - både i forhold til Jump4Fun og i forhold til de øvrige tilbud til målgruppen.

Der er ikke afsat budget til Jump4Fun i hverken 2016 eller 2017. Videreførelse af Jump4Fun afhænger på den måde af budgetforhandlingerne.

Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at drøftelserne af videreførelse af Jump4Fun for ét år indgår i budgetforhandlingerne. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• Trygfonden genansøges om midler til forlængelse af projektet med henblik på at opnå de opstillede mål
• der skal arbejdes mere ihærdigt med at nå de opsatte mål.
• projektet skal forankres i Stabsenheden for Sundhedsudvikling.

Social- og Sundhedsudvalget finansierer projektets fortsættelse i et år via pulje under udvalget, og indstiller til budgetforhandlingerne at drøfte fortsættelse af projektet i år 2018.

Udvalget ønsker til møde i oktober at få fremlagt nye skærpede kriterier for evaluering af projektet, der skal foretages medio 2017. Muligheden for midler fra Trygfonden undersøges.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets,Social- og Sundhedsudvalgets og Kultur-og Fritidsudvalgets indstillinger følges.

Ændring i tekst i afsnit 9: ét år ændres til 2018.

Tiltrådt

Stabsenhed for Sundhedsudvikling præsenterer forslag til strategi for sundhedsudvikling. Strategien indeholder både organisatoriske og borgerrettede indsatser, og baserer sig på den faglige ekspertise, der allerede findes i kommunen såvel som relevant data fra sundhedsområdet.

Byrådet vedtog i november 2015 en organisationsændring bl.a. baseret på et krav om at prioritere sundhed højere. I forlængelse af organisationsændringen blev Stabsenhed for Sundhedsudvikling etableret. Formålet med Stabsenhed for Sundhedsudvikling er på den ene side relativt klart: Sundhedsprofilen skal forbedres for at skabe flere sunde leveår for borgerne i Ishøj og på den måde reducere kommunens udgifter på sundhedsområdet, til bl.a. medfinansiering ved hospitalsindlæggelser. På den anden side er forbedring af sundhedsprofilen en opgave, der rækker langt ud over selve sundhedsopgaven, fordi borgernes sundhedstilstand er tæt knyttet til andre faktorer end deres konkrete sundheds-/sygdomsprofil og -adfærd. Det betyder, at borgernes risiko for sygdom såvel som deres risikoadfærd er markant større hvis de har et lavt uddannelsesniveau, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt indkomstniveau m.v. Sundhedsprofilen kan på den måde ikke ændres alene ved at intensivere eller styrke sundhedsindsatsen, da den i ligeså høj grad hænger sammen med borgernes indkomstniveau, uddannelsesniveau o.lign. socio-økonomiske parametre.

Grundlæggende forsøger alle kommuner i Danmark at reducere de stadigt stigende sundhedsudgifter ved at forebygge sygdomsudvikling med fokus på:

• At undgå at borgerne bliver syge (borgerrettet forebyggelse)
• At undgå, at sygdom forværres (patientrettet forebyggelse)

Der er naturligvis oplagt at fokusere på de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), som man ved har en statistisk gavnlig effekt på sundhedstilstanden, eller i hvert fald reducerer risikoen for sygdomsudvikling. Men mange borgere i Ishøj - og især de sundhedsmæssigt meget dårlige borgere - lever endog meget langt fra idealerne om fysisk sundhed (KRAM-faktorerne) og fokus på dette kan have en mere ekskluderende end inkluderende effekt. Der er et stadigt voksende fokus på sundhed som andet og mere end fysisk sundhed, og der er tilført et S i KRAM-faktorerne. S'et har ikke en entydig betydning, men står i forskellige sammenhænge for f.eks. stress, (mental) sundhed eller søvn - altså en mere trivsels- og helhedsorienteret forståelse af sundhed.

Det er administrationens vurdering, at et fokus på at øge trivsel (i form af primært mental sundhed, stress og fællesskab) frem for en mere klassisk (fysisk) sundhedsforståelse, vil virke mere inkluderende for de sundhedsmæssigt dårligste borgere i Ishøj - dem, der ikke lever op til idealerne om fysisk sundhed, og som har en øget risiko for sygdomsudvikling. Det vil kræve, at vi i Ishøj Kommune udvider vores forståelse af hvad sundhed er. Det indebærer, at sundhedstiltag f.eks. kan være et træf ved Tranegilde Mose for unge (og alle andre), der spiller Pokemon Go, hvor det sundhedsmæssige fokus er på (bare) at få borgerne ud i naturen - frem for f.eks. at etablere en beach volley bane i Strandparken, som primært henvender sig til borgere, der har en fysik inden for "normal-området".

Forståelsen af sundhed som andet og mere end standardiserede fysiske normer stemmer overens med Ishøj Kommunes sundhedspolitik, hvor den overordnede vision er: "Alle borgere i Ishøj har muligheden for at træffe sunde valg, der giver den enkelte borger livskvalitet og livsglæde. Valg der tilgodeser mange forskellige aspekter af et sundt liv". På den baggrund er det administrationens anbefaling, at mål for Sundhedsudvikling formuleres som:

1. At fremme sammenhæng og videndeling omkring sundhedsindsatser på tværs af hele den kommunale organisation gennem:

• Udvikling af en fælles forståelse af sundhedsbegrebet i kommunen
• Koordinering af sundhedsindsatser, der primært er forankret i fagcentrene
• Udvikling af overblik over sundhedsindsatser i kommunen.

2. At fremme målrettede, koordinerede og evidensbaserede sundhedsindsatser i tæt samarbejde med relevante fagcentre med udgangspunkt i:

• Specifikke målgrupper (f.eks. på baggrund af sundhedsprofilen, kommunens demografi eller lignende)
• Specifikke områder i det kommunale budget, hvor det kan være muligt at mindske udgifterne gennem målrettede sundhedsindsatser

Sundhedsudvikling har siden marts haft tæt dialog med alle fagcentre og stabsfunktioner for at få et begyndende overblik over organisationen i et sundhedsmæssigt perspektiv. I juni er der igangsat en kortlægning af sundhedsindsatser på tværs af den kommunale organisation (kortlægningen er ikke færdiggjort på nuværende tidspunkt). På den baggrund foreslår administrationen, at følgende temaer igangsættes som strategisk fokusområder for sundhedsudvikling i 2016-2017:

A) Koordinering af sundhedsindsatsen

B) Etablering af sundhedsorganisation

C) Sundhed for hjemløse

D) Børn med overvægt

E) Sundhed i Natur- og Friluftspolitikken

F) Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering

G) Sundhed for socialt udsatte borgere

Indstillingen baserer sig på notatet ”Strategi for sundhedsudvikling”, hvor analyse af sundhedsområdet såvel som de syv strategiske fokusområder uddybes. "Strategi for sundhedsudvikling" er vedlagt.  

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at tiltag i notatet "Strategi for sundhedsudvikling" godkendes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Sundhedsstyrelsen har udmeldt en pulje på 4,6 mio. til styrkelse af demensindsatsten i de kommunale plejeboliger gennem et demensrejsehold. Ansøgningspuljen udmeldes af to omgange i henholdsvis 2015 og 2017. Nuværende ansøgningspulje er på 2,3 mio. kr. og skal fordeles mellem i alt ca. 20 plejecentre fordelt på ca. 6-9 indsatskommuner.

Ishøj kommune har tidligere ansøgt om midler i den forbindelse, men har fået afslag. Nu er der mulighed for at ansøge om midler igen.

Baggrund:

Mennesker med demens vil, som sygdommen skrider frem, i stigende grad udvise adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Disse symptomer er med til at øge kompleksiteten i pleje og omsorg af mennesker med demens og kræver derfor en særlig ekspertise hos medarbejderne. I takt med at befolkningen bliver ældre, og antallet af borgere med demens derfor forventes at øges, vil krav til medarbejdernes kompetencer også stige.

Sundhedsstyrelsen etablerer derfor et Demensrejsehold bestående af en række faglige kompetencepersoner på området, som gennem praksisnær læring skal uddanne ca. 6-10 demensnøglepersoner på hvert plejecenter. Deltagerne opnår kompetencer til at yde pleje af beboere med demens baseret på aktuel bedste viden. Demensnøglepersonerne får endvidere kompetencer til at indgå i sparring med deres kolleger, hvormed den samlede indsats af beboere med demens på det enkelte plejecenter kvalificeres.

Formålet er:

• At styrke medarbejdernes kompetencer til at imødekomme beboerens individuelle behov for pleje.
• At beboerne med demens vil opleve en øget livskvalitet.
• At medarbejderne vil opleve et forbedret arbejdsmiljø. Det forventes desuden, at medarbejderne vil opleve en større arbejdsglæde, fordi de i højere grad føler sig trygge ved, at de har de rette kompetencer til at yde pleje og omsorg for beboere med demens eller demenslignende symptomer. 

Ishøj kommune vil gerne ansøge om midler fra denne pulje. Det sker med et ønske om at løfte kompetenceniveauet i plejeboligerne med henblik på at forbedre pleje og omsorg for mennesker med demens eller demenslignende symptomer.

Projektet kan forankres i Center for Ældre og Rehabilitering med en projektansvarlig, og i tæt samarbejde med demenskoordinatorerne.

Yderligere information om puljen er vedlagt som bilag.

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen søger midler fra pulje til styrkelse af demensindsatsten.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

KL har undersøgt jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb. Hermed fremlægges hovedpointerne fra KLs undersøgelse, ligesom der perspektiveres og gives en status på erfaringer fra Ishøj/Vallensbæk i henhold til anvendelse og effekt af ressourceforløb.

Reform af førtidspension og flexjob, som trådte i kraft januar 2013, bestod bl.a. af krav om, at personer med nedsat arbejdsevne skal gennemgå et ressourceforløb før tilkendelse af førtidspension. Formålet med et ressourceforløb er således at afklare den enkeltes arbejdsevne og hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

KL har i foråret 2016 gennemført en undersøgelse af jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb herunder effekt og udfordringer.

Indfrielse af reform af førtidspension og flexjobs

Ifølge KLs evaluering er intentionen med førtidspension- og flexjobreformen indfriet, da der er sket et fald (halvering i forhold til niveauet før reformens ikrafttrædelse) i antal af tilkendelser af førtidspension særligt i forhold til borgere med psykiske lidelser. Samtidigt er antallet af borgere i flexjob steget. Den samlede gruppe af borgere på førtidspension og i flexjob er dog stort set uændret. Tallene tyder således på, at der er sket en omfordeling af borgerne inden for gruppen mere, end borgerne har "forladt" gruppen til selvforsørgelse.

I forhold til ressourceforløb viser registerdata, at 3 % af alle afsluttede forløb ender i selvforsørgelse, 55 % med tilkendelse af førtidspension, 8,6 % i flexjob og 19,3 % på ledighedsydelse.

Barrierer

Landets jobcentre oplever følgende som en udfordring for realisering af et vellykket ressourceforløb:

• Borgerens motivation (50 % vurderer, det udgør en stor eller meget stor udfordring)
• At lovgivningerne ikke spiller sammen på tværs af forvaltningerne - fx. beskæftigelseslovgivningen bygger på ret og pligt, hvor andre lovgivninger bygger på mulighed for tilbud
• Lange ventetider og mangel på relevante tilbud

Derudover oplever jobcentrene, at der foregår et fint samarbejde inden for deres rehabiliteringsteams, ligesom borgeren i størstedelen af sagerne inddrages aktivt.

 70 % af de adspurgte jobcentre forventer, at 0-10 % af de borgere, der får tilkendt ressourceforløb, vil opnå selvforsørgelse gennem ordinært/ustøttet beskæftigelse.

Erfaringer fra Ishøj/Vallensbæk

• Godt samarbejde inden for temaet: I arbejdet med rehabiliteringsteam og ressourceforløb i Ishøj og Vallensbæk kommuner fremhæves det gode samarbejde inden for teamet. Det er således givende for forløbet, at teamet består af de samme medarbejdere, hvormed teamet kender hinanden og har forståelse for hinandens faglige udgangspunkt. Dette gør sig også gældende i forhold til samarbejdet med Klinisk Funktion, hvor det overordnet er den samme sundhedskoordinator, som deltager hver gang. Rehabiliteringsteamet består af en bred vifte af kompetencer, hvormed det er muligt at tilbyde borgeren en helhedsorienteret indsats, ligesom rehabiliteringsteamet har viden om, hvad der kan lade sig gøre inden for de gældende regler.
• Borgerens motivation: Der er en klar oplevelse af, at borgerens motivation har stor betydning for udfaldet af et ressourceforløb. Overordnet ses en sammenhæng mellem borgerens ledighedsperiode og motivationsniveau.
• Godt samarbejde på tværs af centre og forvaltninger: Der er en oplevelse af, at de forskellige centre og forvaltninger deltager aktivt og byder ind, når der er behov.
• Tilbud: Ligesom det gør sig gældende på landsplan, oplever Ishøj/Vallensbæk også lange ventelister særligt på sundhedsområdet, hvilket kan udgøre en hindring for et velfungerende ressourceforløb.

Afholdelse af møder

Til dags dato er der afholdt 8 møder, hvor i alt 48 borgersager fra Ishøj Kommune er blevet behandlet.

Evaluering af ressourceforløb (KL) samt oversigt over borgere i ressourceforløb fra Ishøj Kommune i henhold til alder og etnicitet er vedhæftet som bilag

Beskæftigelsesudvalget indstiller, at evaluering af ressourceforløb tages til efterretning. 

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

Til efterretning

Aktiveringsstrategi 2016 fokuserer på 4 overordnede områder: Ungeindsatsen, Forsikrede ledige, Langtidsledighed og Den Virksomhedsrettede Indsats. Strategien er delt op, hvormed den både præsenterer de overordnede mål fra beskæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesplan 2016 samt de lokale mål for Ishøj Kommune.

Beskæftigelsesudvalget følger op på aktiveringsstrategien to gange årligt - efter 6 måneder og efter 12 måneder. Hermed fremlægges den første opfølgning for Aktiveringsstrategien 2016.

Ungeindsatsen:

• Overordnet mål: reduktion i varigheden af de unges ydelsesforløb
• Lokale mål:
  • 46 unge er overgået fra ydelse til uddannelse (Indsatsmål:100)
  • 12 mentorforløb i regi af MentorIshøj (Indsatsmål 20 forløb)
  • Ung På Vej: 20 % er siden projektets start marts 2014 overgået fra aktivitetsparat til uddannelsesparat, 16 % er gået i job eller uddannelse (Indsatsmål: 25 % overgår fra at være aktivitetsparate til uddannelsesparate og 50 % går i uddannelse)

Forsikrede ledige:

• Lokale mål: 525 helårspersoner modtager a-dagpenge (lndsatsmål: under 500 personer)

Langtidsledighed:

• Overordnet mål: 406 helårspersoner er langtidsledige (Indsatsmål: reduktion til 369 helårspersoner)
• Lokale mål:
  • 20 borgere fra Ishøj er visiteret til Jobfirst (Indsatsmål: 70)
  • Pilotprojekt m/ Socialmedicinsk enhed igangsættes september 2016
  • Anvendelsen af positivlisten optimeres.

Den virksomhedsrettede indsats:

• Overordnet mål: 26 nye samarbejder med virksomheder (Indsatsmål: 50)
• Lokale mål:
  • Aftale om mikrolån afventer afklaring fra Næstved Kommune
  • Virksomhedernes dag afholdes d. 13.10.2016 i tæt samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk
  • Undersøgelse af virksomhedernes rekrutteringsbehov igangsættes august 2016
  • IværksætterIshøj: 73 vejledninger er afholdt og 15 lånekontrakter underskrevet (Indsatsmål: 70 vejledninger og 10 lånekontrakter).

Aktiveringsstrategi 2016 med halvårlig opfølgning er vedhæftet.

Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Aktiveringsstrategien tages til efteretning, og udkast til Aktiveringsstrategi 2017 skal behandles på byrådsmøde inden årsskiftet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

Til efterretning