Budgetforslaget, som nu skal behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i det administrative budgetforslag, som byrådet godkendte den 26. august 2025 samt beslutning om Partnerskab om Ungeløft, besluttet af byrådet den 26. august 2025.

I det foreliggende budgetforslag er servicerammen i 2026 3,5 mio. kr. under den udmeldte ramme. I 2027 1,1 mio. kr. under rammen, i 2028 en overskridelse på 0,5 mio. kr. og i 2029 0,3 mio. kr. under rammen. På anlægssiden er der en overskridelse af rammen på 26,6 mio. kr. i 2026, i 2027 en overskridelse på 12,8 mio. kr., i 2028 en overskridelse på 21,8 mio. kr. Budgettet udviser et positivt kassetillæg på 59,9 mio. kr. i budget 2026.

Tabel 1: Status i forhold til KL's udmeldte service- og anlægsramme, inkl. godkendte tekniske korrektioner indarbejdet ved 1. behandlingen:

*Positivt beløb = overskridelse af rammen
Den udmeldte service- og anlægsramme for 2026 er sat ind i overslagårene.

Den finansielle balance

Den finansielle balance viser et overskud (kassetillæg) på 59,9. mio. kr. i 2026, -10,0 mio. kr. i 2027, -20,3 mio. kr. i 2028 og -17,5 mio. kr. i 2029 jfr. tabel nedenstående.

Tabel 2: Finansiel balance:

Service- og anlægsrammen kan blive påvirket af finansloven for 2026. I finanslovsforslaget har regeringen afsat midler til løft til dagtilbudsområdet samt ramme til nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel, ramme til billigere takster for mad til de ældre på plejehjem - reduceret takst på hovedmåltidet til omkring 50 kr. Der vedlægges i bilag (bilag 2) særskilt beskrivelse af finanslovsforslaget, konsekvenserne for Ishøj Kommune samt forslag til håndtering i budget 2026.

Det skal oplyses, at taksterne på dagtilbudsområdet skal genberegnes efter budgetvedtagelsen. Pris- og løntakster på ældreområdet vedlægges - de var ikke reguleret ved det administrative budgetforslag (bilag 3).

Som en del af budget 2026-2029 skal kommuneskatten fastsættes. I budgetforslaget er der forudsat uændret kommuneskatteprocent på 25,0. Byrådet skal samtidig tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Til budget 2025 valgte Ishøj Kommune selvbudgettering, men tendensen viser, at det i budget 2026 kan være fordelagtigt at vælge statsgaranti. Jfr. Økonomiministeriets "Økonomisk redegørelse" udsendt i august måned viser denne et fald i udskrivningsgrundlaget, hvilket betyder, at mange kommuner vil have fordel af at vælge statsgaranti. Dette understøttes af egen beregning iht. bilag 1. Det skal samtidig bemærkes, at det er en prognose, som er behæftet med usikkerhed. Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune for budget 2026 vælger statsgaranti. Med en kommuneskatteprocent på 25,0 udgør provenuet 1.157.811 t. kr.

Til budget 2026 skal grundskyldspromillerne og dækningsafgiften ligeledes fastsættes. I budgetforslaget for 2026 og overslagsårene 2027 - 2029 er forudsat kommuneskat, grundskyldspromiller og promille for dækningsafgift, som angivet herunder - taksterne er de samme som til budget 2025:

Folketinget vedtog den 30. maj 2023 lov om ejendomsskatter og følgeloven om dækningsafgift og statens afregning af grundskyld til kommunen. Loven indebærer, at opkrævningen skal ske af grundværdien for både ejendomsskat og dækningsafgift for erhvervsejendomme. I en overgangsfase fra 2024 – 2028 er grundskyldspromillen fastsat gennem denne lov, hvilket for Ishøj Kommune betyder, at grundskyldspromillen ikke kan fastsættes til højere end 6,500 promille, og at dækningsafgiften for erhvervsejendomme ikke kan fastsættes højere end 6,900 promille.

Skatteministeriet har udarbejdet foreløbige skøn for hver enkelt kommunes provenu fra grundskyld for øvrige ejendomme og dækningsafgift for erhvervsejendomme for 2026-2029. I budgetforslaget for 2026 indgår samlede indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter på i alt 162 mio. kr. i budgetperioden.

Til møde i Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget den 17. september 2025, sag 83 omhandlende Beskæftigelsesreformens økonomi. Ved tiltrædelse og efterfølgende godkendelse ved byrådsbehandling på ordinært møde den 30. september, vil økonomien for 2026 og beregnet profil for ØVU mm. i overslagsårene 2027-2029 blive indarbejdet i det endelige budget 2026-2029, ud fra den af KL og regeringen aftalte ramme for ØVU. Således indarbejdes samlet; -1,87 mio. kr. i 2026; -3,00 mio. kr. i 2027; -3,80 mio. kr. i 2028 stigende til 4,15 mio. kr. i 2029.

Supplerende sagsfremstilling den 22. september efter udsendelse af dagsorden til Økonomi- og Planudvalget:

Der er indgået budgetforlig, der fastlægger budgettet for Ishøj Kommune i 2026-2029. Budgetforliget sikrer, at Ishøj Kommune overholder den udmeldte service- og anlægsramme for 2026. Budgetforslag, som nu skal behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i det administrative budgetforslag, som byrådet godkendte den 26. august 2025. Det oprindelige administrative budget viste i 2026 et samlet forbrug vedrørende servicerammen på 1.649,8 mio. kr. og et forventet forbrug vedrørende anlægsrammen på 100,4 mio. kr. Der er efter 1. behandlingen af budgetforslaget indgået budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten samt løsgænger Steen Skovhus , jf. bilag 5. Budgetforliget betyder, at der er udgifter inden for servicerammen på 1.653 mio. kr. i 2026, mens der er udgifter for 1.656 mio. kr., 1.659 mio. kr. og 1.658 mio. kr. hhv. 2027, 2028 og 2029. Udgifterne inden for anlægsrammen udgør 73,8 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til den beregnede anlægsramme, mens der er budgetterede udgifter på 102 mio. kr. i 2027, 116 mio. kr. i 2028 og 72 i 2029. Hertil kommer investeringer udenfor anlægsrammen på 21 mio. kr. i 2027 og 24,5 mio. kr. i 2028. Den finansielle balance viser et overskud (kassetillæg) på 40 mio. kr. i 2026, mens der er en ubalance på 10 mio. kr. i 2027, hhv. 6 mio. kr. og 22 mio. kr. i 2028 og 2029, ved anvendelse af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision, Lov om kommunal indkomstskat, Lov om kommunal ejendomsskat.

I henhold til Styrelsesloven skal der være balance mellem udgifter og indtægter i budgetåret og budgetoverslagsårene. Det fremlagte budget viser et finansielt kassetillæg på 59,9 mio. kr. i 2026 og et kassetræk i overslagsårene på 10-20 mio. kr. Det fremlagte budgetforslag afbalanceres over kassebeholdningen.

at budgetforslaget for budget 2026 og budgetoverslag 2027-2029 godkendes.

at der meddeles frigivelse til de driftsbevillinger, der er i budgettet.

at der meddeles anlægsbevilling til de med stjerne (*) markerede anlægsprojekter på investeringsoversigten jfr. bilag 4.

at kommuneskatten fastsættes uændret til 25,0 pct.

at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag. jfr. bilag 1.

at grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes i overensstemmelse med budgetforslaget jfr. ovenstående oversigt.

at ændringer til taksterne vedr. ældreområdet godkendes iht. bilag 3.

at håndtering af Finanslovsforslaget for 2026, bilag 2 og ændring af takster godkendes.

at taksterne på dagtilbudsområdet genberegnes efter budgetvedtagelsen.

at byrådsbeslutninger med økonomisk betydning fra det ordinære møde den 30. september indarbejdes i det endelige budget 2026-2029.

at administrationen bemyndiges til at foretage tekniske justeringer i forbindelse med den talmæssige indberetning af budgettet herunder indarbejdelse af budgetforliget.

Tiltrådt inkl. budgetforliget.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde indstillingen.

Ishøj Byråd.

2. behandling af budget 2026-2029 for Ishøj Kommune.

Høje-Taastrup Provsti har den 12. september 2025 fremsendt meddelelse om ligningsbeløb samt oversigt om ligningsbeløbets fordeling på de enkelte kirkekasser i Ishøj Kommune.

Lov om Folkekirkens økonomi.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kirkeskatten i Ishøj Kommune på 2.263.950.000 kr.

Med en kirkeskatteprocent på 0,90 %, vil provenuet blive 20.375.550 kr.

at kirkeskatteprocenten fastsættes til uændret 0,90 %.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

I forbindelse med budgetlægningen skal kirkeskatteprocenten fastlægges.

1. Nyhedsmail fra KKR Hovedstaden - september 2025 - er vedhæftet som bilag 1.

2. Borgmesterbrev om status på den fælleskommunale budgetkoordinering for 2026 er vedhæftet som bilag 2.

3. Investering i Ishøj Kommunes signalanlæg

Økonomi- og Planudvalget bad på møde 18. august 2025 om status på investeringen i signalanlæg i Ishøj Kommune. Se status i bilag 3.

Tiltrådt.

Kommunaldirektøren orienterer om, at der er modtaget en anmeldelse i whistleblowerordningen i september måned.

Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Indberetninger til whistleblowerordningen.

Borgerservice og Jobcentret flytter sammen i Brohuset i slutningen af september 2025, men er pt. organisatorisk forankret under to forskellige centre, med henholdsvis Borgerservice i Center for Borger, Økonomi og IT, og Jobcentret i Center for Beskæftigelse og Erhverv. Fysisk samles de to funktioner side om side ved den nye hovedindgang til Brohuset – Borgertorvet. Det bliver også her, borgerne møder den fælles reception, hvor modtagelsen af borgere og opgaven med at vise vej til selvbetjening, aktiviteter eller aftaler bliver endnu mere sammenhængende og effektiv.

Den fysiske flytning kalder på at genbesøge organiseringen og samle de to funktioner for at styrke den fælles opgavevaretagelse og sikre en mere tydelig og ensartet ledelsesstruktur i Brohuset. Det giver bedre mulighed for lettere beslutningsveje, klarere ansvarsfordeling og mere effektiv drift – både i forhold til den daglige ledelse og i samarbejdet mellem funktioner, fx mellem Ydelse og Kontrolenheden. Sidstnævnte giver samtidig mulighed for at styrke indsatsen mod socialt bedrageri.

Organisationsændringen har nu været til information og drøftelse i de to lokalMED og i HovedMED. LokalMED fra Borgerservice har afgivet et høringssvar (vedhæftet som bilag), hvori medarbejderne rejser en række relevante spørgsmål og bekymringer.

I den forbindelse skal det bemærkes, at forslaget alene indebærer en beslutning om, at enheder lægges sammen – herefter bliver det en opgave for ledelsen i det nye center at tilrettelægge en proces, hvor medarbejderne inddrages i arbejdet med en ny fælles kultur og forventeligt på sigt også en harmonisering af telefontider, åbningstider m.m. Medarbejderne vil således få indflydelse på, hvordan indholdet – indenfor de overordnede rammer – bedst udfyldes. En eventuel harmonisering af telefon- og åbningstider vil blive forelagt politisk.

Der er åbenhed overfor også at kigge på samarbejde og snitflader til andre centre, der løser borgerrettede opgaver, hvis dette understøtter en sammenhængende opgaveløsning for borgerne.

Med sammenlægningen bliver Borgerservice én ud af i alt fire afdelinger i centret. Som udgangspunkt vil Borgerservice ikke være omfattet af beskæftigelsesreformen.

Efter høringsfasens afslutning er der truffet endelig beslutning om at gennemføre den organisatoriske ændringen i slutningen af september 2025 i forbindelse med indflytning i Brohuset.

Ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.

At orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget orienteres om status på den påtænkte organisationsændring, der indebærer at Borgerservice flytter fra Center for Borger, Økonomi og IT og til Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Ishøj Kommune har modtaget en tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen den 30. juni 2025 (bilag 1), da det er Ankestyrelsen opfattelse, at Ishøj Kommune stadig ikke lever op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 vedrørende offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.

Tilsynsudtalelsen udspringer af et længere forløb, der startede i 2022, hvor Ishøj Kommune - og de fleste andre af landets kommuner – fik kritik for ikke at have offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer. Ishøj Kommune har ad flere omgange revideret oversigten over sagsbehandlingsfrister og været i dialog med Ankestyrelsen herom. Det bemærkes, at Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt kun har godkendt få kommuners oversigter over sagsbehandlingsfrister, og det er således generelt en vanskelig opgave for kommunerne at komme i mål med.

Ishøj Byråd har senest den 24. november 2024 sendt en udtalelse i sagen til Ankestyrelsen (bilag 2), og administrationen var af den overbevisning, at Ishøj Kommune nu levede op til reglerne. Dette er dog ikke Ankestyrelsens vurdering. Ankestyrelsen skriver således følgende i deres brev af 30. juni 2025: "Ankestyrelsen vurderer, at Ishøj Kommune handler i strid med § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven ved ikke at have offentliggjort frister for behandling af ansøgninger på alle relevante sagsområder. Der mangler fx offentliggjorte sagsbehandlingsfrister for jobafklaringsforløb, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forebyggende indsatser og anmodning om at blive netværksplejefamilie efter barnets lov samt regler efter boligstøtteloven."

På baggrund af tilsynsudtalelsen har de berørte fagområder endnu en gang gennemgået deres respektive sagsbehandlingsfrister, hvilket har afstedkommet, at Borgerservice har tilføjet sagsbehandlingsfrister for boliglån efter boligstøtteloven, der var det sagsområde indenfor Borgerservice's område, som jf. Ankestyrelsens udtalelse, manglede sagsbehandlingsfrister.

De aktuelle sagsbehandlingsfrister for boliglån er op til 14 dage.

De opdaterede sagsbehandlingsfrister for Borgerservice er angivet i bilag 3.

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at oversigten over reviderede sagsbehandlingsfrister i bilag 3 godkendes.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Revideringen af sagsbehandlingsfrister er foretaget på baggrund af en fornyet henvendelse fra Ankestyrelsen vedrørende offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på ansøgningsparagraffer på social- og beskæftigelsesområdet, som Ankestyrelsen finder mangelfulde.

Beskæftigelsesreformen medfører et finansieringsloft på beskæftigelsesindsatser og mentorstøtte. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt vil skulle reducere budgettet med 1,866 mio. kr. i 2026. Budgettet ligger uden for servicerammen. Se bilag 1-3.

Der tages økonomisk udgangspunkt i regnskabet for 2024. Det er det, som KL kalder baseline. Det er således i forhold til vores forbrug i 2024, at vi skal reducere budgettet med 1,866 mio. kr.

Vi er lidt "heldige" i den sammenhæng, hvilket skyldes, at vi i 2024 havde et merforbrug på 700.000 kr. i forhold til budgettet. Da vi i 2025 overholder budgettet, og da budgettet er udtryk for det vedtagne serviceniveau, så kan vi altså konstatere, at vi allerede kan finde de første 700.000 kr. i besparelse, uden at det påvirker serviceniveauet overfor borgerne og de beskæftigelsesindsatser, som vi kan igangsætte.

Derudover har vi, som også blev behandlet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i august, genforhandlet kontrakten med Code of Care. Den er forhandlet til en årlig besparelse på 220.000 kr., da vi har reduceret betalingen fra 300.000 kr. årligt til 80.000 kr. årligt. Code of Care konteres også på kontoen for beskæftigelsesindsatser, og dermed har vi sparet yderligere 220.000 kr., uden at det vil påvirke serviceniveauet overfor borgerne.

Endelig har vi også i 2025 haft et udbud af vores beskæftigelsesindsatser, og herigennem vil der årligt blive opnået en besparelse på 405.000 kr. Besparelsen opnås uden ændringer i serviceniveauet. De 270.000 kr. er allerede lagt ind i Budget 2026 som en gevinst ved udbuddet, men Center for Beskæftigelse og Erhverv kan i henhold til udbudspolitikken beholde 1/3 af gevinsten ved udbuddet, hvilket udgør 135.000 kr. Dette beløb kan også spares, uden at det vil påvirke serviceniveauet.

Vi skal reducere budgettet med 1.866.000 kr. i forhold til regnskab 2024. Vi har allerede reduceret med 270.000 kr. på baggrund af udbuddet, hvilket er indregnet i budget 2026. Derudover har vi som nævnt ovenfor fundet yderligere besparelser på 1.055.000 kr. (700.000 kr. + 220.000 kr. + 135.000 kr.), uden at det vil påvirke serviceniveauet overfor borgerne.

Tilbage står, at vi endnu mangler at finde 541.000 kr. i besparelser for at opfylde det samlede krav om en reduktion på 1.866.000 kr.

Administrationen kan anvise to måder at håndtere sparekravet, og Byrådet skal beslutte, hvilken af de to tilgange, der skal indarbejdes i budget 2026.

Alternativ 1: Byrådet ønsker, at borgerne skal hjælpes til beskæftigelse og vil dermed ikke sænke serviceniveauet.

Det vil betyde, at budgettet til beskæftigelsesindsatser reduceres med yderligere 1.055.000 kr., udover de 270.000 kr. der allerede er indregnet som besparelse fra udbuddet. Det er det beløb, der kan spares, uden at det påvirker serviceniveauet. Dermed fastholdes serviceniveauet uændret. Det giver et merforbrug udover, hvad kommunen egentlig må anvende på beskæftigelsesindsatser. Hvis andre kommuner til gengæld har et mindreforbrug, og alle kommuner samlet set dermed opfylder sparekravet, vil det ikke give anledning til yderligere. Hvis kommunerne under ét ikke opfylder sparekravet, vil det betyde, at kommunen ikke får finansieret udgifterne fuldt ud, og det vil i værste fald betyde et træk på kassebeholdningen på 541.000 kr.

Hvis indsatserne har god effekt, kan det betyde, at ledighedsperioderne bliver kortere, og der dermed til gengæld kan spares på ydelsesudgifterne. Det er derfor svært at vurdere, om merudgiften vil blive opvejet af mindre udgifter til ydelse.

Alternativ 2: Byrådet ønsker, at budgetreduktionen skal gennemføres, også selvom det betyder, at serviceniveauet sænkes.

Det vil betyde, at budgettet til beskæftigelsesindsatser reduceres med yderligere 1.596.000 kr., udover de 270.000 kr. som budgettet allerede er reduceret med på baggrund af udbuddet. Dermed opnås det fulde beløb på 1.866.000, som budgettet skal reduceres med i 2026 i forhold til regnskabet i 2024. Det vil få den konsekvens, at færre borgere kan få beskæftigelsesrettede tilbud, eller at tilbuddene gives mindre hyppigt end ellers.

Dermed overholder kommunen den økonomiske aftale, og er ikke afhængig af om andre kommuner har et mindreforbrug.

Til gengæld kan det risikere at betyde, at ydelsesudgifterne stiger, da konsekvensen kan være, at borgerne vil være længere tid på kontanthjælp eller anden ydelse, inden de kommer i arbejde.

Alternativ 1 vil reducere udgiften til beskæftigelsesindsatser med yderligere 1.055.000 kr. i forhold til regnskab 2024, udover de 270.000 kr. der allerede er indregnet i budget 2026 på baggrund af udbuddet. Altså en samlet reduktion på 1.325.000 i forhold til regnskab 2024. Det kan gøres uden, at det vil påvirke serviceniveauet overfor de ledige. Men der er samtidig en risiko for, at kommunerne samlet set overskrider finansieringsloftet, hvilket kan betyde, at Ishøj Kommune kan ende med en regning på op til 541.000 kr.

Alternativ 2 vil reducere udgiften til beskæftigelsesindsatser med 1.596.000 kr. i forhold til regnskab 2024, udover de 270.000 kr. der allerede er indregnet i budget 2026 på baggrund af udbuddet. Altså en samlet reduktion på 1.866.000 kr., som KL har udmeldt, vi skal. Det vil samtidig betyde lavere serviceniveau overfor de ledige. Hvis kommunerne samlet set overskrider finansieringsloftet, vil det ikke påvirke Ishøj Kommune, da vi overholder vores sparekrav. Der er dog en risiko for øgede udgifter til ydelser, såfremt færre beskæftigelsesindsatser vil medføre længere ledighedsperioder.

Såvel beskæftigelsesindsatser som ydelsesudgifter er uden for servicerammen.

at byrådet beslutter alternativ 1 med uændret serviceniveau.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 17. september 2025, pkt. 83:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om der i 2026 skal arbejdes videre med et uændret serviceniveau på beskæftigelsesindsatser og mentorstøtte til de ledige, eller om det udmeldte niveau fra KL skal følges.

På byrådsmøde den 27. maj 2025 godkendte byrådet Ishøj Kommunes deltagelse i en ny og udvidet boligsocial helhedsplan 2025-2029 samt budget for en kontant medfinansiering.

Herudover blev det besluttet, at en tidsbegrænset projektstilling til fremskudt social- og økonomisk rådgivning i Center for Beskæftigelse og Erhverv skal indgå i budgetforhandlingerne til budget 2026 - 2029, da bevillingen til stillingen udløber den 31. oktober 2025.

Der gives støtte fra Landsbyggefonden til den boligsociale helhedsplan, fordi Vejleåparken har været på parallelsamfundslisten og fortsat er på forebyggelseslisten sammen med Vildtbanegård I og II. I den boligsociale helhedsplan er der fire indsatsområder: Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse samt Sammenhængskraft og medborgerskab.

Fire delaftaler med indsatser
De boligsociale indsatser er alle beskrevet i fire delaftaler, én for hver af de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har udstukket.

Bilag 1 indeholder en oversigt over indsatser fordelt på de fire områder samt angivelse af de fagcentre i kommunen, som indgår i samarbejdet.

Til orientering er også vedhæftet de fire delaftaler, som forventes endeligt godkendt af Landsbyggefonden. (Bilag 2, 3, 4 og 5).

Almenboligloven.

Byrådet vedtog i maj en kontant medfinansiering af den udvidede boligsociale helhedsplan på 437.500 kr. årligt i perioden 2026-2029, svarende til samlet 1,75 mio. kr. i de 4 år.

Derudover afventes byrådets beslutning om finansiering af den fremskudte social- og økonomiske rådgiver ansat i Center for Beskæftigelse og Erhverv.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering om indsatser og kommunens samarbejde i den nye boligsociale helhedsplan 2025-2029 for Vejleåparken og Vildtbanegård I og II, der træder i kraft den 1. november 2025, herunder de planlagte indsatser og samarbejde med kommunale parter under et bredt udsnit af kommunens fagcentre.

Byrådet besluttede 27. maj 2025 at sende forslag til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring i 10 uger. Kommuneplanrevisionen er en delvis revision af eksisterende Kommuneplan med begrænsede ændringer i udpegninger. I høringsperioden er der modtaget 19 høringssvar, herunder 10 høringssvar fra borgere, et fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og 8 fra statslige myndigheder. I hvidbogen (bilag 2) fremgår et resumé af høringssvarene samt administrationens svar herpå. Høringssvarene fremgår i deres helhed som bilag 3.

Høringssvar fra borgere og interesseforeninger
Af de 10 høringssvar fra borgerne er 6 af høringssvarene indsendt fra Tranegilde bylaug. Hovedparten af høringssvarene berører forhold, som ligger udenfor en kommuneplan. Således berører 3 høringssvar byrådets indspil til Fingerplanrevisionen og opfordrer til, at der ikke opføres flere boliger i Ishøj By. Forslag til kommuneplan indeholder imidlertid ikke de indspil, som Byrådet har givet til fingerplanrevisionen, fordi kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den gældende fingerplan. Forslag til kommuneplan indeholder således ikke nye rammer for boligbebyggelse, end der allerede har fremgået af helhedsplanerne, og høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer.

2 høringssvar kritiserer helhedsplan for idrætsområdet og den nye letbanestation ift. risikoen for støjgener og trafikafviklingen i området. Netop støjgener og trafikafvikling er i fokus under arbejdet med udmøntning af helhedsplanen. 1 høringssvar ønsker, at kommuneplanen indeholder kommunale initiativer til støjbekæmpelse fra statens veje. Da staten har ansvaret for støjdæmpende foranstaltninger langs motorveje, foreslås høringssvaret ikke at give anledning til ændringer.

Ved Tranegilde Landsby indeholder forslag til kommuneplan en ny udpegning som potentiel natur. Samtidig er der i området fastholdt udpegningen "skov uønsket" - dels pga. transportkorridoren og dels pga. områdets landskabs- og kulturhistoriske værdier. Tranegilde Bylaug stiller spørgsmål ved udpegningen som potentiel natur - og ønsker at bevare Tranegilde som en "landbrugslandsby" og ønsker således også "skov uønsket" udpegningen fastholdt. Omvendt fremhæver et andet høringssvar ønsket om at få ophævet udpegningen ”skov uønsket” på to specifikke matrikler op mod Tranegilde mose af hensyn til klima, beskyttelse af grundvandet mv. Disse høringssvar udgør således et dilemma. Ønskes der fastholdt udpegningen "skov uønsket" af hensyn til at bevare områdets landskabs- og kulturhistoriske værdier - en udpegning som ligger tilbage fra amternes tids, eller ønskes "skov uønsket" fjernet på de to matrikler op mod mosen for at give mulighed for skovrejsning, som del af den grønne trepart. Hvis der er politisk ønske om sidstnævnte, vil det dog være nødvendigt at fastholde udpegningen "skov uønsket" indenfor transportkorridoren og inden for åbeskyttelseslinjen. Ishøj Kommune har ikke ud fra en landskabsfaglig vurdering fagligt grundlag for at fjerne udpegningen "skov uønsket", men omvendt kan hensynet til grøn trepart vælges at blive tillagt mere vægt.

1 høringssvar foreslår, at Pilgrimsruten igen indtegnes i stikortet, hvilket foreslås medtaget.

Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling kommenterer på kommuneplanens udpegninger af potentielle naturområder, stiforbindelser langs Ll. Vejleå og projektperioden i forbindelse med moderniseringen af Strandparken samt ønske om en større indsats for at undgå pesticider i drikkevandet. Relevante udpegninger afventer fingerplanrevisionen, og der vil ikke kunne udpeges skovrejsningsområder indenfor transportkorridoren, hvor en del af boringerne er beliggende, hvorfor høringssvaret ikke har givet anledning til ændringer.

Høringssvar fra statslige myndigheder
Indtil for nylig koordinerede Plan- og Landstriksstyrelsen høringssvar fra statslige myndigheder, og sørgede i den forbindelse også for kvalitetssikring ift. hvad hører til kommuneplan til – og hvad gør ikke. Denne koordinering er ophørt, og alle statslige myndigheder er nu forpligtet til hver især at indsende høringssvar. Administrationen har derfor modtaget høringssvar fra i alt 8 statslige myndigheder, hhv. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø (3 svar), Energistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Høringssvarene handler overordnet om specificering af nationale interesser indenfor hvert deres ansvarsområde, og kommuneplanen foreslås som følge heraf alene tilrettet en smule ift. bl.a. tekniske anlæg, redegørelsesafsnittene om natur mv., hvilket dog i praksis har mindre betydning.
Energinet har endvidere en række præciseringer, som bl.a. berører regelsæt, som ikke er relevant for kommuneplanlægningen. Høringssvaret er derfor ikke imødekommet fuldt. Energistyrelsen bemærker i deres høringssvar fejlagtigt, at der mangler en redegørelse for VE-anlæg, selvom forslag til kommuneplan netop indeholder en længere analyse af de manglende muligheder for opstilling af VE-anlæg i kommunen, og kommuneplanen foreslås derfor ikke ændret på den baggrund.

Administrationen forbeholder sig derudover ret til at foretage nogle mindre sproglige og redaktionelle ændringer.

Digital Kommuneplan

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 kan læses i den digitale udgave via https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=35

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 kan desuden læses i en PDF-udgave (bilag 1).

Planloven kap. 4.

Den endelige Kommuneplan vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

1. at byrådet vedtager forslag til Kommuneplan 2025-2037 endeligt med de foreslåede ændringer.

2. at der træffes beslutning om, at "skov uønsket" på to matrikler ved Tranegilde skal bibeholdes.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. september 2025, pkt. 55:

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen.

Henrik Olsen (A) var fraværende under punktets behandling.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til vedtagelse af Kommuneplan 2025.

Fitness Ishøj har anmodet om at udvide fitnesslokalet i Ishøj Idræts & Fritidscenter ved at nedlægge en væg, idet de oplever et stor pres på deres faciliteter grundet høj medlemsaktivitet. Det er i indeværende budget ikke muligt for Ishøj Kommune at imødekomme ønsket, og Fitness Ishøj har på den baggrund fremsat ønske om at stille medfinansiering til rådighed, således at projektet med nedtagning af væg kan gennemføres.

Baggrund

I budgetaftalen for 2024 er det besluttet at nedlukke 11 klub- og foreningshuse som del af besparelsen på kultur- og fritidsområdet. Ishøj Byråd vedtog på møde den 26. nov. 2024 en anvisning af kommunale lokaler til foreningsaktiviteter, herunder for lokaler på 1. salen i Ishøj Idræts & Fritidscenter, som erstatning for de klub- og foreningshuse der nedlukkes. Der er samlet afsat 3,5 mio. kr. til flytning af foreningsaktiviteter til andre kommunale lokaler.

Der er i opgraderingen af 1. salen planlagt følgende, der vedrører fitnesslokalet. I fitnesslokalet nedlægges glaskontor, idet fitness kan benytte klublokale på lige fod med andre foreninger og dermed frigive den plads i fitnesslokalet. Der eksisterer et depot i tilknytning til fitnesslokalet, som benyttes af en anden forening. Det er prioriteret at samle depoter i stueplan, og dermed frigøres depotet. Administrationen vurderer, at det er oplagt at inddrage depotet til fitnesslokalet, idet der allerede er en dør mellem depot og fitnesslokale. Oplægget til Fitness Ishøj er, at lokalerne forbliver uændret med dør imellem, og at skillevæg i depot nedtages.

Fitness Ishøj har i processen fremsat ønske om at udvide fitnesslokalet. En stor udvidelse af fitnesslokalet ligger uden for projektets hovedformål, og er desuden heller ikke muligt at imødekomme i budgettet. Fitness Ishøj har på den baggrund foreslået, at væggen mellem depot og fitnesslokale nedtages, så det bliver ét sammenhængende rum, idet de giver bedre anvendelsesmuligheder. Illustration af fitnesslokalet er vedhæftet dagsordenen. Administrationen vurderer, at nedtagning af væggen tilfører værdi til lokalet og generelt øger mulighederne for brug af lokalet.

Administrationen har indhentet tilbud på opgaven med nedtagning af væg, som har vist sig at være udgiftstung. Idet nedtagning af væggen ikke er omfattet i projektet, har Fitness Ishøj fremsat ønske om at stille medfinansiering til rådighed. En praksis som også kendes fra andre kommuner. Medfinansieringen forudsætter en godkendelse på den ekstraordinære indkaldte generalforsamling i Fitness Ishøj, idet beslutninger om større investeringer vedtages af generalforsamlingen. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes efter udsendelse af dagsordenen til Kultur- og Fritidsudvalget, men inden behandling i Økonomi- og Planudvalget samt Byrådet.

Administrationen vil udforme et juridisk aftaledokument i form af et gavebrev fra Fitness Ishøj til kommunen, som vil ligge til grund for aftalen om medfinansiering.
Da finansieringen er fra en ekstern forening, skal kommunen efter gældende regler om fondsmoms, afregne 17,5 % moms af det modtagne beløb til Ministeriet.

Kommunalfuldmagten.

Nedtagning af væg mellem depot og fitnesslokale udgør i alt 244.150 kr. Hertil skal der afregnes fondsmoms på 17,5 % af 244.150 kr.: 42.726 kr.:

Rådgivningsydelser: 161.150 kr.

Håndværkerudgifter: 83.000 kr.

Fondsmoms (17,5 %): 42.726 kr.

Samlet udgør Fitness Ishøjs medfinansiering derfor: 286.876 kr.

Da Ishøj Kommune skal betale fondsmoms af medfinansieringen på 17,5 pct., svarende til 42.726 kr. for det konkrete projekt betyder det, at Fitness Ishøj skal medfinansiere med i alt 286.876 kr. til projektet.

1. at Fitness Ishøj medfinansierer 286.876 kr. via et gavebrev til Ishøj Kommune, til finansiering af nedtagning af væg mellem depot og fitnesslokale i Ishøj Idræts & Fritidscenter, samt afregning af fondsmoms.

2. at der meddeles tillægsbevilling (gavebrev) til indtægter på 286.876 kr. på Teknik og Bygningsudvalgets budgetområde, B20.80 Anlæg, projekt ”Ombygning i forbindelse med lukning af 11 klubhuse”.

3. at der meddeles en tillægsbevilling til udgifter ved afregning af fondsmoms vedrørende tilskuddet på 42.726 kr. på Teknik- og Bygningsudvalgets budgetområde, B20.80 Anlæg.

4. at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling til finansiering af afregning af fondsmoms på – 42.726 kr. på Økonomi- og Planudvalgets budgetområde.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. september 2025, pkt. 56:

Tiltrådt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 17. september 2025, pkt. 62:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Efter Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 16. september og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. september har Fitness Ishøj på generalforsamling den 18. september 2025 behandlet spørgsmålet om medfinansiering. Det blev besluttet på mødet at medfinansiere ombygningen jf. de betingelser, som beskrevet i ovenstående.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd

Byrådet skal tage stilling til indtægts- og tillægsbevillinger i forbindelse med Fitness Ishøjs anmodning om at medfinansiere opgradering af det kommunale fitnesslokale i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Københavns Vestegns Politi fremsendte den 13. august 2025 indstilling om fornyelse af alkoholbevilling til Kanalu. Bevillingen blev i 2017 tildelt Brith Annaluna Isabelle Larsen for en periode af 8 år. Fornyelsen vil ligeledes være gældende i 8 år. Politiet udtaler sig ikke imod, at ansøgningen imødekommes.

Lov om restaurantionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 692 af 7. juli 2019.

Ingen.

at alkoholbevillingen fornyes for en periode af 8 år.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Godkendelse af fornyelse af alkoholbevilling til Kanalu.

Københavns Vestegns Politi fremsendte den 3. september 2025 indstilling om fornyelse af alkoholbevilling begrænset til servering af øl med max. 6 % vol. alkohol og bordvin, og ligeledes begrænset kun til servering for klubbens medlemmer og disses gæster.
Bevillingen blev senest fornyet i 2017 for en periode af 8 år. Fornyelsen vil ligeledes være gældende i 8 år.

Samtidig søges Jette Lindschov Melhede igen godkendt som bestyrer af alkoholbevillingen.

Politiet udtaler sig ikke imod, at ansøgningen imødekommes.

Lov om restaurantionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 692 af 7. juli 2019.

Ingen.

at alkoholbevillingen fornyes for en periode af 8 år, og at Jette Lindschov Melhede igen godkendes som bestyrer.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Godkendelse af fornyelse af alkoholbevilling til Gadekærets Billardklub.

Mødedeltagere: Merete Amdisen (A), Kasper Bjering (A), Erkan Yapici (A), Uffe Andersen (C), Sami Deniz (SF), Annelise Madsen (ID), Pia Skourup (V), Steen Skovhus (UP), Ole Wedel-Brandt (Ø).

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.