Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 23. januar 2017 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Resume

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 177,2 mio. kr. pr. 31. december 2016, mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 117,9 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning, pt. 90 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes, når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. december 2016 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2016 har udgjort følgende:

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

139,2

 132,3

   127,4 

125,6

2015

123,9

119,0 

116,6

121,6

2016

126,0

135,7

                     157,2

177,2

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet siden 3. kvartal 2015.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2016.

 Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

76,1

 49,6

63,5

46,1

2015

36,8

17,0

48,4

66,2

2016

68,3

111,3

                     122,7

117,9

Den faktiske likviditet pr. 31. december 2017 udgjorde 117,9 mio. kr., hvilket er et fald på knap 5 mio.kr. i forhold til kvartalet før. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at beholdningen pr. 31. december 2016 på 117,9 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet.

Eksempelvis vil der være tale om afholdte og disponerede udgifter som på opgørelsestidspunktet ikke var faktureret og dermed betalt. Det gælder især for en række anlægsprojekters vedkomne. Afgivne tillægsbevillinger efter 31. december 2016, finansieret af kassebeholdningen, er heller ikke modregnet i ultimolikviditeten.

Kassebeholdningen indeholder desuden forudbetalt statstilskud til en institution som pr. 31. december udgjorde ca. 16 mio. kr. Dette beløb vil blive afregnet i forbindelse med regnskabsafslutningen, og vil dermed fragå kommunens likviditet.

Bilag

Resume

På Byrådsmødet den 6. december 2016, sag 279, blev der givet en foreløbig status på den særlige indsats med opkrævning af kommunale restancer. Indsatsen blev iværksat i marts 2016 som følge af suspenderingen af EFI systemet, og fordi SKAT havde indstillet inddrivelsen af kommunale restancer. Indsatsen har været koncentreret omkring restancer vedrørende ejendomsskat og restancer vedr. dagtilbudsbetaling.

Der gives en endelig evaluering af arbejdet.

Sagsfremstilling

Formålet med indsatsen har været todelt. Dels at få indbetalt så meget restance som muligt, og dels at have sigte på ”god borgerbetjening" ved at indgå betalingsaftaler med borgerne. Derved undgås det, at der løbende pålignes rykkergebyr på borgerens restance, og at restancen i sidste ende sendes til inddrivelse hos SKAT.

Byrådet bevilgede 250.000 kr. til den særlige indsats, som er blevet udført som overarbejde af medarbejdere i Betaling og Ejendomsskat i Økonomicentret. Der er udbetalt i alt 115.000 kr., ud fra de timer det har været muligt at præstere. Det resterende beløb tilføres kassebeholdningen.

Økonomicentret har i vedlagte notat nærmere redegjort for den endelige evaluering af indsatsen, herunder en opgørelse af hvilke resultater, der er opnået gennem indsatsen.

Status på restancer efter den særlige indsats fremgår af nedenstående tabel.

 

Restanceliste ved opstart

Restanceliste ved slut

Antal indgåede betalingsaftaler

Anvendte timer

Restancer vedr. ejendomsskat

3,1 mio. kr.

1,6 mio. kr.

50

112

 

 

 

 

 

Restancer vedr. dagtilbud

3,1 mio. kr.

2,2 mio. kr.

54

140

Indsatsen har som nævnt været prioriteret til at fokusere på to restancetyper, mens øvrige restancekrav er sendt til SKAT efter den hidtidige procedure.

Umiddelbart vurderes der således at være et potentiale i en fortsat/udvidet indsats.

Dette skal imidlertid ses i lyset af, at Folketinget ultimo januar 2017 3. behandler et lovforslag om, at kommunerne overtager opgaven med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra SKAT, pr. den 1. februar 2017.  

Der vil være tale om en ny opgave i kommunen, som udfordrer på flere fronter. Det gælder især i forhold til de nuværende ressourcer og kompetencer. 

Derudover er det uvist, hvorledes der vil være IT understøttelse af opgaven, idet kommunernes IT leverandører formentlig først vil forholde sig til IT løsninger, når loven er endeligt vedtaget.

Derfor foreslås det, at der ”på den korte bane” fokuseres på at få opgaven med at inddrive ejendomsskatter, jf. lovændringen, forankret i Betaling og Ejendomsskat i Økonomicentret, herunder få overblik over omfanget, arbejdsgange, tids- og ressourcebehov, og IT understøttelse mv.

Når dette overblik er tilvejebragt vil administrationen fremlægge en vurdering af, hvordan en eventuel fortsat/udvidet indsats med at opkræve og inddrive kommunale restancer kan tilrettelægges.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at evalueringen af den særlige indsats tages til efterretning, og at beslutning om en eventuel fortsat/udvidet indsats afventer, at den nye kommunale opgave med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav er forankret i Betaling og Ejendomsskat, herunder at tids- og ressourcebehov mv. er blevet vurderet.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Domea har på vegne af Ishøj Boligselskab, anmodet Ishøj Kommune om godkendelse af låneoptagelse vedrørende en ny tilbygning til afdelingens eksisterende fælleshus (Glashuset). Ishøj Byråd har på møde den 3. februar 2015 godkendt låneoptagelse på kr. 5.966.012, og på møde den 24. juni 2015 godkendt yderligere låneoptagelse på kr. 2.533.628, i alt låneoptagelse på kr. 8.499.640 kr. Begge lån med 100% kommunegaranti.

Sagsfremstilling

Da sagen er blevet dyrere end tidligere oplyst, har Domea den 25. oktober 2016 fremsendt ny ansøgning, hvor det ønskes, at Ishøj Kommune godkender en yderligere forhøjelse og ekstra låneoptagelse på kr. 585.000 (100% kommunegaranti).

Domea oplyser, at forskellen på 2,5 mio. kr., fra det oprindelige ansøgte beløb på kr. 5,9 mio. til 8,5 mio. kr., hovedsageligt skyldes, at rådgiver har fastsat budgettet ud fra forkerte eller mangelfulde undersøgelser. Først i forbindelse med detailprojekteringen er alle forhold blevet undersøgt og belyst med, hvad der skal udføres. Herudover er der prisstigninger mellem rådgivers beregninger og entreprenørens faktiske pristilbud - prisstigninger på entreprisearbejde, som ikke er indregnet i overslaget. 

Det specificerede beløb på kr. 585.000, der søges om ekstra låneoptagelse til, indeholder udgifter til ekstraarbejder og uforudsete udgifter i byggeperioden. Udgifter der ikke har kunnet forudses. Disse udgifter er yderligere suppleret med afdelingsbestyrelsens ønsker til indretning og til indkøb af inventar mm. 

Domea oplyser i mail af 16. januar 2017, at finansieringen, som tidligere oplyst, fortsat er gældende, så det ikke medfører huslejestigning. Udgifterne til finansieringen dækkes af nedsættelsen af Domeas administrationshonorar pr. 1. januar 2016 med kr. 530.000.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at en ekstra låneoptagelse på kr. 585.000,-godkendes, og at kommunen stiller 100% kommunegaranti til belåningen.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Det tidligere budget

8.500.000 kr.

Regnskab

9.084.512 kr.

Difference

   584.512 kr.

 

Bilag

Resume

DAB har den 19. december 2016, på vegne af Vildtbanegård afd. I, fremsendt ansøgning om Ishøj Kommunes godkendelse til optagelse af lån til finansiering af et fibernet- og videoovervågningsprojekt.

Sagsfremstilling

Projektet er godkendt på afdelingsmøde den 8. september 2016, og er ligeledes godkendt på selskabsbestyrelsesmøde den 6. december 2016. (vedhæftet).

Den økonomiske ramme er kr. 5.069.000, som omfatter håndværkerudgifter, diverse udgifter, rådgiver, byggeskadefond, forsikringer, revisor, DAB honorar samt omkostninger ved realkreditlån. Projektet finansieres via et 20-årigt realkreditlån med en forventelig ydelse på kr. 325.000 pr. år, hvilket vil medføre en huslejestigning på 0,9 % set i forhold til budgetudkast for 2017 (budget 2017 udviste en huslejestigning på 0 %).

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at låneoptagelse på kr. 5.069.000 godkendes, og at kommunen stiller 100% kommunegaranti til belåningen.

Beslutning

Taget af dagsordenen.

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Resume

Godkendelse af projektbeskrivelse for projekt "Støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen".
Park-, Vej- og Miljøcenter anmoder om en rammebevilling på 1 mio. kr. fra støjfonden på 10 mio. kr. frigivet til igangsætning af projektet.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet foretog i 2014 en analyse af mulighederne for at forbedre støjforholdene langs Køge Bugt Motorvejen gennem Ishøj Kommune. Motorvejsstøjen blev kortlagt i boligområderne syd for vejen for den nuværende situation, og for følgende to forslag til støjdæmpning langs motorvejen, en 12 m høj støjvold og en 4 m høj støjskærm.

Kortlægningen viste, at der er ca. 1830 støjbelastede boliger i Ishøj på den pågældende strækning med et støjniveau over 58 dB.

Park-, Vej- og Miljøcenter har efterfølgende bedt Sweco om at udarbejde et forprojekt, der beskriver projektets udfordringer, samt hvilke eventuelle løsninger der kan gennemføres.

Inden igangsætning er der flere forhold, der bør undersøges. Langs motorvejen er der tekniske installationer som broer, veje og stier. Der er regnvandsbassiner, forsyningsledninger og institutioner, som kan have indflydelse på projektets udformning. Der skal tages hensyn til Vejdirektoratets krav og eventuel deltagelse fra nabokommuner. Derudover er det vigtigt, at føre en tæt dialog med borgerne via borgerinddragelse.

Projektet opdeles i to hovedetaper, hvor etape 1 er strækningen mellem Ishøj Stationsvej og Store Vejle Å, og etape 2 er strækning mellem Ishøj Stationsvej og Lille Vejleå. På baggrund af udfordringerne ved Ørnekærs Vænge, har Byrådet besluttet, at projektet igangsættes med etape 1. Borgerinddragelse påbegyndes i februar og marts 2017 jf. projektbeskrivelsen og tidsplan.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at projektbeskrivelsen for støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen godkendes og, at der gives en rammebevilling på 1 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelse og detailprojekt for etape 1, finansieret af kassebeholdningen (Støjfond).

Særindstilling vedr. godkendelse af projektbeskrivelse fra Venstre og Enhedslisten.

Under pkt. om succeskriterier ønskes anført ”alternativer som støjskærme ect., herunder støjreducering med overdækning i henhold til tidligere fremlagte forslag, er undersøgt inden valg af løsning”.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets og Teknik- og Bygningsudvalgets indstillinger følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelse og detailprojekt, herunder miljøvurdering/ -screening, borgerinddragelse og workshops, 1 mio. kr.  

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Resume

Ishøj Svømmehal fremsender forslag til takster gældende fra marts 2017.

Sagsfremstilling

Ledelsen i Ishøj Svømmehal har, i forlængelse af det nye forslag til aktiviteter og tilbud, gennemgået svømmehallens gældende takster.
Med de nye initiativer har det været nødvendigt at fastlægge takster for nye tilbud.
De af byrådet, i forbindelse med budgetgodkendelsen for 2017, godkendte entrépriser berøres ikke.
Forslag til takstblad for Ishøj Svømmehal er vedhæftet. De nye forslag er markeret med rødt.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget til nye takster for Ishøj Svømmehal godkendes.

Udvalget orienteres om de kommende salgstal.
Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling fra Lennart Nielsen (V):

Venstre mener, at kommunen med de nye tilbud på svømmesiden med bl.a. crawl for triatleter og babysvømmning udsætter foreninger, som til dagligt tilbyder svømmetræning, for en unødvendig konkurrence.

Det er efter Venstres opfattelse ikke en kommunal opgave.

Bl.a. babysvømmning tilbydes af den lokale svømmeklub.

Økonomi

På baggrund af de nye tiltag, forventes og kræves der i budget 2017 en merindtægt på 150.000 kr. i forbindelse med indtægtsgivende aktiviteter. Målet forventes at kunne imødekommes ved, at øge indtjeningen gennem nye tilbud.
Ishøj Svømmehals administration kan fastsætte priser på særlige events.

Bilag

Resume

Forslag til nyt format for nøgletal på beskæftigelsesområdet, hvormed aktuel oversigt over fuldtidsmodtagere af udvalgte ydelser suppleres med grafer, som viser den overordnede udvikling over en længere årrække.

Sagsfremstilling

Jobcenter Vallensbæk udarbejder én gang om måneden nøgletal på beskæftigelsesområdet til Økonomi- og Planudvalget i form af en oversigt over fuldtidsmodtagere af udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Formålet er at vise udviklingen i antallet af ledige inden for de forskellige ydelser samt afspejle aktuelle tendenser på beskæftigelsesområdet. Begrænsningen ved dette format er, at nøgletallene kun illustrerer udviklingen inden for det seneste kalenderår.

Det foreslås derfor, at nøgletallene suppleres med grafer, der viser udviklingen over en længere årrække, hvormed det er muligt at vise de mere overordnede tendenser i ledighedsudviklingen for Ishøj Kommune.

Graferne kan udarbejdes og tilrettelægges, så de illustrerer de målgrupper og tendenser, Økonomi- og Planudvalget særligt ønsker at få belyst.

Vedhæftet er notat, som nærmere beskriver forslag til nyt format. Notat indeholder endvidere graf og beskrivelse af udvikling i ledighedsprocenten fra 2007-2016 samt udvikling i arbejdspladser i Ishøj Kommune. Formålet er at illustrere, hvordan grafer kan udgøre et supplement til de nuværende nøgletal.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget godkender, forslag til fremtidigt format og drøfter mulige målgrupper, som ønskes belyst.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Til efterretning