1. Orientering om Ishøj Boligselskab.

2. Vedr. NB-Økonomis artikel om kontering af Særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

NB-Økonomi havde i sidste uge en artikel omkring, at korrekt kontering af kommunernes udgifter til STU kan forbedre kommunernes serviceramme med
600 mio. kr.

Baggrunden for historien er, at ca. 2/3 af alle kommuner konterer udgifter til Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) for borgere med en aktiv beskæftigelsesindsats på en konto inden for servicerammen (3.46), mens de burde konteres på en konto uden for servicerammen (5.72 gr. 001).

Hvis alle kommuner fulgte reglerne, ville der kunne flyttes udgifter på 600 mio. kr. fra servicerammen til uden for servicerammen. Denne konterings metode er lovlig idet, hvis borgerens problemstilling er rettet mod at komme tættere på arbejdsmarket, er indsatsen efter LAP loven, og skal konteres på HK5 (udenfor servicerammen). Hvis indsatsen er rent uddannelsesrettet, er den efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og skal konteres på HK3 (inden for servicerammen).

I Ishøj er vi opmærksom på problemstillingen efter at beskæftigelsesområdet er overtaget fra Vallensbæk. I forhold til tidligere år vil det i regnskabet for 2022 være 6,8 mio. kr. der nu konteres udenfor servicerammen, og dermed reduceres merforbruget på servicerammen.

3. Genudbudsrunde af kontrakten på ladestandere
Administrationen har vurderet det nødvendigt at lave et genudbud af kontrakten på ladestandere på offentlig vej i Ishøj Kommune, idet ingen af tilbuddene levede op til kontraktbetingelserne. Nyt tidspunkt for tildeling af kontrakt er medio marts.

Til efterretning.

For den overordnede arbejdsmiljøindsats i CVV er der udpeget seks indsatsområder:

• Arbejdspres

• Fastholdelse af medarbejdere

• Kommunikation mellem borgere og politikere og administration

• Introduktion af nye medarbejdere

• Kommunikation på tværs i CVV og

• Fremadrettet fælles fortælling for CVV.

For at sikre en samlet og koordineret indsats i arbejdet med arbejdsmiljøet er der nedsat en styregruppe med ledere og medarbejdere fra de tre involverede afdelinger. Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper for hvert af de seks indsatsområder og igangsætter og følger op på arbejdet fortløbende frem mod juni 2023.

Første møde i styregruppen blev afholdt 1. november, hvor der blev nedsat de to første arbejdsgrupper, der skal arbejde med temaerne "Arbejdspres" og "Fastholdelse af medarbejdere". Der gives en afrapportering fra de to grupper på styregruppemødet i februar. Styregruppen besluttede at vælge Enalyzer til at udføre den aftalte trivselsmåling, der er foretaget som en anonym spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne fra trivselsmålingen er gennemgået med styregruppen den 9. januar og yderligere beslutninger om, hvordan der arbejdes videre med resultaterne i sammenhæng med arbejdsgruppernes input, drøftes igen på styregruppemøde i februar.

Den sociale udførerenhed har deres eget forløb sideløbende med den samlede indsats for arbejdsmiljøet i hele CVV. I den forbindelse foretages særskilt trivelsmåling med temaer, der er særlig relevante for situationen i denne afdeling. Det er ydermere aftalt, at der indgås et forløb med en ekstern konsulent. Det endelige valg af konsulent finder sted i uge 3.

I bilag 1 er notat med anden status til Økonomi- og Planudvalget på arbejdsmiljøindsatserne i Center for Voksne og Velfærd. I bilag 2 er vedlagt godkendt og opdateret kommissorium med tids- og procesplan for arbejdsmiljøarbejdet.

at 2. status på opfølgning på arbejdsmiljøet i Center for Voksne og Velfærd tages til efterretning

Tiltrådt.

På Økonomi- og Planudvalgets møde den 26. september 2022 blev det besluttet, at Økonomi- og Planudvalget skal følge op på arbejdsmiljøet i Center for Voksne og Velfærd i hhv. oktober 2022 samt januar og april 2023. Dette er anden status på det igangværende arbejde. Sidste status til Økonomi- og Planudvalget gives til april.

Den 4. oktober 2022 har Byrådet i forbindelse med budgetforliget 2023-26 besluttet at kasseforbedringerne på 12 mio. kr. skal anvendes til at nedbringe kommunens gæld. En reduktion af Ishøj Kommunes gæld skal ses i sammenhæng med byrådets økonomiske politik, samt målet om, at Ishøj Kommune sigter mod en gennemsnitlig kassebeholdning på 150-200 mio. kr.

Likviditetsopgørelsen for 4. kvartal 2022 viser, at Ishøj Kommune har en gennemsnitlig kassebeholdning på 356 mio. kr., hvilket næsten er det dobbelte af det fastsatte mål. Der er således mulighed for at afdrage på kommunens gæld.

Administrationen har i samarbejde med KommuneKredit foretaget en gennemgang af kommunens låneportefølje, og kan pege på to lån, der med fordel kan indfries, og som modsvarer kasseforbedringen i budgetforliget.

De to lån er optaget hhv. 2019 og 2020 og er på hhv. 9.639.000 kr. og 7.190.270 kr. Da renterne siden optagelsen er steget, og kurserne dermed faldet, kan de to lån på i alt 16.829.270 kr. indfries ved at betale 13.196.581 kr. Den endelig udgift for indfrielsen vil afhænge af renteudviklingen frem til indfrielsesdagen.

Ved indfrielse af gælden vil kassebeholdningen samt kommunens renteudgifter reduceres. Det lavere afdrag og de reducerede renteudgifter vil blive indarbejdet i budget 2024-2027.

at to lån på i alt 16,8 mio. kr. indfries

at bevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Byrådet.

I forlængelse af budgetforliget for budget 2023-2026 om at reducere kommunens gæld indstiller administrationen at indfri to lån.

Administrationen fremlægger fire gange om året opfølgning på arbejdet med at implementere budgetaftalen for indeværende år.

Til brug for at afrapportere status på arbejdet, har administrationen udarbejdet vedlagte skabelon, samt et notat om de kategorier, der kan anvendes i forbindelse med implementering, se bilag 1 og 2.

Den nye skabelon er udvidet i forhold til den gamle og indeholder en oversigt over driftsudvidelser, oversigt over anlæg der igangsættes i 2023 og senere samt besparelser, der indføres i 2023.

Status på implementeringen af budgetaftalen for 2023 fremlægges første gang i februar.

En af de besparelser, der i forbindelse med budgetaftalen for 2023 blev afvist, var reduktion af det kriminalpræventive arbejde. Byrådet ønsker derimod, at opgaven med kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsatser gentænkes og forankres både politisk og administrativt. Administrationen har påbegyndt arbejdet med dette, og har udarbejdet vedlagte kommissorium, som vedlægges til godkendelse (bilag 3).

Der er derudover vedlagt uafsluttede punkter fra budgetaftalen 2022 og tidligere år. Administrationen indstiller, at uafsluttede punkter fra budgetaftalen for 2022 og tidligere udgår af opfølgningen på budgetaftalen for 2023 fremover. Denne indstilling skyldes dels, at nogle af de uafsluttede punkter allerede fremgår af anlægsoversigten, og der dermed vil blive fulgt op dem i denne forbindelse, og dels at omstændighederne vedrørende nogle af punkterne har ændret sig siden vedtagelsen, hvorfor det ikke længere vurderes meningsfuldt at følge op på punkterne i den nuværende form. I nogle tilfælde vil det være relevant, at fagudvalget fortsat orienteres om status. Se de uafsluttede punkter fra 2022 og tidligere i bilag 4.

Den kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune driftes aktuelt under de forebyggende bestemmelser i Lov om Social Service

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

at skabelon for arbejdet med implementering af Budget 2023 godkendes

at kommissorium for ”Opgaven med kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsatser" gentænkes og forankres både politisk og administrativt godkendes.

at det vedtages, at uafsluttede punkter fra budgetaftalen for 2022 og tidligere udgår fra opfølgning på budget 2023, og overgår til behandling i relevante fagudvalg.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Skabelon for arbejdet med budgetaftalen for 2023 forelægges Økonomi- og Planudvalget til godkendelse.Til godkendelse forelægges også kommissoriet for arbejdet med den kriminalpræventive indsats.

Arbejdet med budget 2024 og overslagsårene 2025-2027 skal påbegyndes, og der fremlægges forslag til tids- og procesplan samt de overordnede rammer for budgetarbejdet. Tillige fremlægges "Drejebog for budgetarbejdet".

Tidsplanen for budget 2024-2027 tager udgangspunkt i, at byrådet på budgetseminaret i februar drøfter rammerne for budgetarbejdet med udgangspunkt i kommunens økonomiske situation, herunder sigtepunkterne for den økonomiske politik samt igangsætter eventuelt arbejde med rådighedskatalog og budgetanalyser mhp. udarbejdelse af beslutningsgrundlag for at kunne bringe økonomien i balance.

Den 15. juni er sidste frist for afleveringen af politiske drifts- og anlægsønsker og ikke udvalgsbehandlede besparelsesforslag vedr. service- og anlægsrammen. 

Derefter vil administrationen arbejde videre på grundlag af de politiske udmeldinger samt forberede det tekniske budget frem til sommerferien. På temamøde ultimo juni forventer administrationen at kunne gøre status for budgetarbejdet, herunder præsentere økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, som forventes indgået primo juni måned.

Det administrative budgetforslag vil blive færdiggjort over sommeren og sendes i høring medio august måned blandt de høringsberettigede. Andet budgetseminar afholdes den 7. september, hvor den økonomiske situation drøftes og indleder de efterfølgende politiske forhandlinger.  

Der er i budgettidsplanen lagt op til at kommunens medarbejderrepræsentanter i form af HovedMED deltager i budgetseminaret i februar, orienteringen om økonomiaftalen i juni og på budgetseminaret i september.

Frem indtil den 19. september kl. 12:00 er der mulighed for at fremkomme med ændringsforslag fra de stående udvalg og enkeltmedlemmer.

Budgetforslaget 2. behandles på ektraordinært byrådsmøde den 5.oktober.

Der er i tidsplanen indarbejdet de af KL udmeldte Borgmestermøder, hvor kommunernes budgetsamarbejde drøftes mhp. overholdelse af aftalerne med regeringen. Disse datoer er foreløbige, idet der pågår drøftelser i KL mhp. tilpasninger i budgetsamarbejdet.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om budget og regnskabssystem, revision mv. for kommunerne.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

at budgetlægningen for 2024 og overslagsårene sker efter rammerne beskrevet i bilag 1

at processen godkendes jfr. "Drejebog for budgetlægningen 2024-2027" bilag 2

at tids- og procesplanen godkendes jfr. bilag 3

Tiltrådt.

Byrådet.

Der fremlægges rammer for budgetlægningen 2024-2027, procesplan og politisk tidsplan.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 356,0 mio. kr. pr. 31. december 2022. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 96,0 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2022.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2022. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, 356,0 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 190,6 mio. kr. pr. 31. december 2022.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet jævnfør Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Ingen.

at likviditetsopgørelse 4. kvartal 2022 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forlægges byrådet.

De almene boligselskabers reviderede årsregnskaber for 2021 for afdelinger og boligorganisationer hjemmehørende i kommunen skal, jf. bekendtgørelsen om drift af almene boliger, gennemgås årligt af kommunen.

Resultatet af denne gennemgang ses i sammenhæng med den styringsrapport, som boligafdelingerne fremsender til kommunen i forbindelse med den årlige styringsdialog, hvoraf der kan fremgå oplysninger om de enkelte afdelingers eventuelle væsentlige problemstillinger og/eller kritiske nøgletal.

Forud for den kommunale tilsynsopgave har boligselskabernes eksterne revisorer gennemgået regnskaberne. For 2021 har revisorernes beretninger til de enkelte regnskaber ikke givet anledning til bemærkninger eller forbehold, dog med undtagelse af Ishøj Boligselskab.

Kommunens regnskabsgennemgang er vedhæftet som notat med den konklusion, at regnskaberne generelt kan tages til efterretning, dog med undtagelse af Ishøj Boligselskab.

Særligt for Ishøj Boligselskab bemærkes det, at boligselskabet i forbindelse med skift af administrationsselskab fra Domea til DAB, også har skiftet revisionsselskab til Deloitte. Deloitte påpeger en række problemstillinger både i forhold til selskabets samlede økonomi og de enkelte afdelingers dispositioner, og har på en række punkter givet et forbehold for deres konklusion. På den baggrund har kommunen anmodet om en yderligere redegørelse fra Ishøj Boligselskab om de konkrete forhold. Dette arbejde er nu igangsat ,og administrationen er i tæt dialog med Ishøj Boligselskab herom.

For samtlige boligselskaber gælder, at eventuelle bemærkninger, årets resultat og de i notatet nævnte særlige effektivitetstal er blevet drøftet på styringsdialogmøderne, der er blevet afholdt fra oktober til december 2022. Styringsdialogmødet med Baldershus og Balders Have er dog blevet udsat til januar 2023.

Bekendtgørelsen om drift af almene boliger.

Ingen økonomisk betydning for Ishøj Kommune.

at administrationens gennemgang tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Administrationen har gennemgået årsregnskaber 2021 for de almene boligselskaber i Ishøj Kommune. Det indstilles, at Byrådet tager administrationens gennemgang til efterretning.

Helhedsplanen for området ved Ishøj Idrætscenter og letbanestationen skal pege på visioner og mål for en langsigtet fysisk udvikling af området. Det indebærer blandt andet afdækning af byggemuligheder, herunder placering og omplacering af nuværende og nye idræts- og fritidsfaciliteter. Helt konkret undersøges også mulighed for en ny placering af Ishøj Stadion, da banen ikke lever op til Dansk Boldspil Unions (DBU) krav til kampafvikling i 3. division, idet det ikke er muligt at bygge på den nuværende placering grundet planforhold.

Kultur- og Fritidsudvalget har på møde i december 2022 fået præsenteret udkast til helhedsplanen, som indebærer en rokade af flere idræts- og fritidsfaciliteter. Udkastet til helhedsplanen er efterfølgende fremlagt for foreningsbrugerne i området på møde den 5. januar 2023. I udkastet lægges der op til en rokade af følgende store idræts- og fritidsfaciliteter; Ishøj Stadion, fodboldbaner, cricketbane, tennisanlæg samt klubfaciliteter.

Udvidelse og flytning af stadion for opfyldelse af krav

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på møde i juni 2022 en sag om Ishøj Stadion og de forbundskrav, der stilles fra DBU i forbindelse med, at Ishøj IF's herrehold er rykket op i 3. division. Kultur- og Fritidsudvalget vedtog, at der skulle søges dispensationer hos DBU for de krav, som Ishøj Stadion ikke levede op til. Derudover skulle mulighederne for udvidelse af stadion afklares. Der er efterfølgende i budget 2023 bevilget anlægsmidler (4,5 mio.) til udvidelse af Ishøj Stadion, som indebærer en bygning indeholdende omklædning, dommer-, læge- og dopingrum samt handicaptoilet.

Mulighederne for permanent udvidelse af stadion, for at kunne opfylde af DBU's krav til afvikling af 3. divisions kampe, er blevet afklaret. Det er ikke muligt at udvide faciliteterne permanent på det nuværende stadion. Lovgivningsmæssigt er det i strid med både lokalplan og Fingerplan at opføre bygninger, idet området ligger i grøn kile. Området ligger desuden indenfor skovbyggelinjen og åbeskyttelseslinjen. Bolig- og Planstyrelsen har meddelt Ishøj Kommune, at det ikke vil være i overensstemmelse med Fingerplanen at planlægge ny bebyggelse til omklædning, dommerrum og lægerum inden for den indre grønne kile. Bolig- og Planstyrelsen bemærker samtidig, at aktiviteter i området ikke må have en lukket karakter i forhold til almen brug. Administrationen har derfor igangsat en undersøgelse af andre muligheder for placering af stadion.

Administrationen vurderer, at selve stadionbanen kan etableres i den grønne kile på græsbanerne i området foran Ishøj IF klubhus uden en dispensation fra lokalplanen. En sådan placering har flere gode muligheder, idet stadion kommer tæt på den nye letbanestation og en placering tæt nok på de eksisterende omklædningsfaciliteter, så det opfylder de krav fra DBU, der vedrører omklædning, handicaptoiletter, dommer og lægerum.

Alternative placeringer af stadionbanen andre steder i kommunen har også været undersøgt. Det har indeholdt en kortlægning af eksisterende faciliteter på skoler og ved idrætsanlæg, herunder idrætsanlægget i Ishøj Landsby. Sidstnævnte område ligger ligeledes i grøn kile og er dermed ikke i overensstemmelse med Fingerplanen og vurderes derfor ikke realistisk.

Midlertidig løsning for opfyldelse af DBU's krav til afvikling af 3. divisionskampe

Uanset hvordan den permanente løsning for opgradering af stadion til 3. divisionskampe ender med at blive, vil det ikke være muligt at være klar inden de dispensationer, der er opnået hos DBU, udløber i sommeren 2023. Ishøj IF har anmodet DBU om forlængelse af dispensationerne for sæsonen 2023/2024, hvortil DBU har meddelt, at det som udgangspunkt ikke er muligt. Administrationen, Ishøj IF og DBU er i dialog omkring mulighederne. Såfremt en ny dispensation ikke opnås, skal der findes en anden midlertidig løsning. Skulle det blive aktuelt, fremlægges det i en ny sag, da der er forbundet økonomi med denne løsning. Dette forudsætter dog, at Ishøj IF fortsat spiller 3. division eller højere. Ved en nedrykning frafalder kravene fra DBU. I fald der ikke opnås dispensation fra lokalplanen, og klubben forbliver i 3. division, vil det være nødvendigt at kigge på en alternativ løsning.

Ekstern rådgivning til afklaring af muligheder for rokade af idræts- og fritidsfaciliteter i helhedsplan

Udvidelse af stadion kan ikke holdes inden for anlægsbevillingens ramme, idet det indebærer opbygning af ny stadionbane samt flytning og reetablering af andre idrætsfaciliteter, blandt andet cricketbane. Administrationen vurderer, at der er behov for at tilknytte en ekstern rådgiver. Rådgiveren skal udarbejde økonomiske overslag for rokaderne og opbygningen af de nye idræts- og fritidsfaciliteter samt lave en vurdering af kapacitet for de enkelte faciliteter og en sikring af, at det lever op til de krav de respektive idrætsforbund stiller til faciliteterne. Der søges om frigivelse af anlægsmidler til ekstern rådgiver.

Planloven

Anlægsbudget for udvidelse af Ishøj Stadion (2023) udgør 4,5 mio. kr.
Der ansøges om frigivelse af 500.000 kr. fra anlægsbevillingen til ekstern rådgivning i forbindelse med placering, omplacering og reetablering af idræts- og fritidsfaciliteter som del af ny helhedsplan.

at der gives anlægsbevilling på 500.000 kr. til ekstern bistand i forbindelse med placering, omplacering og reetablering af faciliteter med finansiering af det afsatte rådighedsbeløb i Budget 2023 til Ishøj Station.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 18. januar 2023, pkt. 4:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der ansøges om frigivelse af anlægsmidler til ekstern rådgivning, omhandlende placering og omplacering af idræts- og fritidsfaciliteter, i forbindelse med helhedsplanen for området ved Idrætscenteret og den nye letbanestation.

Lokalplanområdet Jægerbuen, Jægergården mv. består af 180 rækkehuse (Jægerbuen), 16 rækkehuse (Jægergården), 9 gårdhavehuse og frie arealer. Området afgrænses mod øst af Ishøj Strandvej og Jægerbuen, mod syd og vest af Vejlebrovej og mod nord af etageboligbebyggelsen Ishøj Centrum.

Den eksisterende lokalplan 1.33 for boligområdet er ikke tidssvarende og indeholder bestemmelser, der ikke kan håndhæves juridisk. Udviklingen i området har skabt behov for udvidelse af udhuse, forlængelse af carporte, anden type hegn, andre typer af døre og vinduer i facader og bryggers ol. forhold, som alle kræver dispensationer fra lokalplanens bestemmelser med stort ressourceforbrug for administrationen til følge.

Det foreslås på den baggrund, at der udarbejdes en ny lokalplan for området, således at der kommer et bedre og juridisk korrekt administrationsgrundlag med henblik på en mere ensartet og effektiv administration af området.

Tidligere Natur- og Miljøklagenævn har i 2015 i forhold til et lignende område, Strandgårdsparken, med lignende bestemmelser i lokalplanen ifm. en klage fastslået, at ordlyden af lokalplansbestemmelserne ikke gør det muligt for en borger at vide, hvad man må og ikke må. Klagenævnet har på den baggrund vurderet, at bestemmelserne derfor ikke har den klarhed og entydighed, som kræves efter planloven. Der er efterfølgende udarbejdet en ny lokalplan for Strandgårdsparken.

Den opdaterede lokalplan vil bibeholde boligområdet som et tæt-lavt boligområde. En række af de relevante standardprojekter og dispensationer vil blive indarbejdet i lokalplanen, som samtidig gøres tidssvarende. Standardprojekter er projekter, hvor Teknik- og Bygningsudvalget har godkendt, at der kan dispenseres ift. fx udestuer, gavlvinduer, udvidelse af carporte og udhuse mv. Lokalplanen skal have præciseret bestemmelser om terrasseoverdækning, udestuer, udhuse, hegn, solceller, farver/materialer på vinduesrammer, glas mv.

Lokalplansforslaget forventes sendt til politisk behandling i maj 2023.

Planloven § 13.

Lokalplanen udarbejdes i samarbejde med ekstern konsulent. Udgiften afholdes indenfor nuværende budgetramme.

at arbejdet med udarbejdelse af en ny lokalplan for boligområdet med lokalplan 1.33 Jægerbuen, Jægergården mv. igangsættes.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Den nuværende lokalplan 1.33 for boligområdet Jægerbuen, Jægergården mv. er ikke tidssvarende og indeholder bestemmelser, der ikke kan håndhæves juridisk. Der skal træffes beslutning om, at arbejdet med en ny lokalplan for boligområdet Jægerbuen, Jægergården mv. igangsættes.

Med 42 år gamle anlæg, nye helårsåbne caféer og legepladser, stigende priser på håndværksydelser, transport og materialer, øget brug af Strandparken og generelt højere krav fra brugere, borgere og ejerkommuner, har Strandparken I/S svært ved at løfte opgaverne indenfor det givne budget, hvilket de senere års regnskab har afspejlet. Desuden begynder der at være behov for større renoveringer og udskiftninger på de centrale klimasikringsanlæg og infrastrukturen i Strandparken.

Skiftende bestyrelser har løbende været orienteret om situationen i Strandparkens økonomi. På den baggrund blev ejerkommunerne i foråret 2022 bedt om en ekstraordinær forhøjelse af bidraget med 25 % i 2023. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om en forhøjelse i de fem kommuner, hvorfor det nuværende bidragsniveau blev fastholdt for 2023 med den ordinære prisindeksregulering (2,63 %).

Samlet set betyder dette, at budgetlægningen for 2023 er vanskeliggjort.

Strandparkens bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 7. december 2022 besluttet, at de 5 ejerkommuner anmodes om en ekstrafinansiering på i alt kr. 700.000 som en engangsbevilling i 2023, fordelt efter Strandparkens fordelingsnøgle. Ekstrafinansieringen skal gå til at opretholde det nuværende drifts- og serviceniveau i forhold til tangrensning, toiletter og erosionsbeskyttelse i 2023. Såfremt ekstrabevillingen ikke imødekommes, vil det medføre en for borgerne mærkbar forringelse af serviceniveau, herunder fjernelse af tang og adgang til toiletter.

Det blev ligeledes besluttet, at sekretariatet i 2023 udarbejder en gennemgang af den eksisterende infrastruktur og de centrale kystbeskyttelsesanlæg i Strandparken, og derefter kommer med et oplæg til en langsigtet vedligeholdelses- og investeringsplan. Derefter vil bestyrelsen belyse sagen med henblik på at udarbejde en trappemodel, hvor budgettet gradvist hæves. Målet er at Strandparkens kerneopgaver fortsat kan udføres, og kystbeskyttelsen ikke kommer i fare.

Ingen.

Ishøj Kommunes andel af ekstrabevillingen udgør kr. 154.000. Med udgangspunkt i, at der er tale om en engangsbevilling for 2023 foreslås det, at beløbet tages fra Inflationspuljen

For hver ejerkommune er her beskrevet hvordan de 700.000 kr. fordeles:

• Hvidovre Kommune 14 % af 700.000 kr. = 98.000 kr.
• Brøndby Kommune 22 % af 700.000 kr. = 154.000 kr.
• Vallensbæk Kommune 22 % af 700.000 kr. = 154.000 kr.
• Ishøj Kommune 22 % af 700.000 kr. = 154.000 kr.
• Greve Kommune 20 % af 700.000 kr. = 140.000 kr.

at der gives i alt kr. 154.000 som engangsbevilling i 2023 til sikring af Strandparkens drift. Finansiering kan ske via Inflationspuljen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 17. januar 2023, pkt. 7:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

I følge kommunens økonomiske politik skal et udvalg inden videresendelse til Økonomi- og Planudvalg og byråd afsøge mulighederne for at dække merudgifter inden for udvalgets eget budget. Økonomi- og Planudvalget kan derfor med henvisning til den økonomiske politik sende sagen tilbage til udvalget til fornyet behandling. Omvendt besluttede byrådet ifm. budget 2023 at afsætte en pulje på 12 mio. kr. til inflationshjælp m.v. Merudgiften til Strandparken kan falde ind under "mv" da det er en engangsudgift. Puljen kan ikke dække varige driftsudgifter, da den kun er afsat for et år.

Tiltrådt.

Byrådet.

Strandparken I/S drifter og vedligeholder hele Strandparken. Udgifterne til at vedligeholde det nuværende drifts- og serviceniveau i forhold til tangrensning, toiletter, erosionsbeskyttelse er stigende. Der skal tages stilling til, om der skal gives en engangsbevilling på i alt kr. 154.000 i 2023 med henblik på at undgå serviceforringelser.

I efteråret 2022 har beliggenhedskommunerne (Ishøj, Høje Taastrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Furesø og Gladsaxe kommuner) samt Region Hovedstaden godkendt kommissoriet for udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen på 400S, der gennemføres af Vejdirektoratet i tæt samarbejde med en styregruppe med repræsentanter fra kommunerne, Region Hovedstaden, Movia og Transportministeriet. Derudover godkendte parterne et forståelsespapir med Transportministeriet om de organisatoriske og økonomiske rammer (anlægsrammer, lånefinansieringsmuligheder, risici) for det videre arbejde med BRT.

Første skridt i miljøkonsekvensvurderingen – indledende offentlighedsfase

Der er gennemført udbud af de tekniske rådgivningsydelser og miljøkonsekvensvurderingen er indholdsmæssigt i sin opstartsfase.

Et væsentligt element i opstartsfasen af miljøkonsekvensvurderinger er, at offentligheden (borgere, virksomheder, foreninger og interesserede) inddrages med henblik på mulighed for at orientere sig om projektidéen, og komme med bemærkninger, ønsker og forslag til punkter og elementer, som bør indgå i det videre arbejde med miljøkonsekvensvurderingen.

Den indledende offentlighedsfase forventes afholdt i en 8 ugers periode fra 1. februar 2023 frem til 29. marts 2023 og bliver annonceret på projektets hjemmeside, i lokalaviser og på sociale medier.

Efter afslutningen af offentlighedsfasen vil Vejdirektoratet i samarbejde med styregruppen for miljøkonsekvensvurderingen tage stilling til forslag og bemærkninger i forhold til det videre forløb.

Indhold i den indledende offentlighedsfase

Til brug for den indledende offentlighedsfase udarbejder Vejdirektoratet informationsmateriale til uddeling.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den indledende offentlighedsfase finder sted på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en endelig projektudformning med tilhørende konsekvensvurderinger. Det indebærer bl.a., at der vil være en række elementer, der i den indledende offentlighedsfase vil være baseret på det vidensgrundlag, der foreligger om trafikale effekter, anlægs- og samfundsøkonomi.

Dette grundlag er væsentligt input til den skitseprojektering med tilhørende vurderinger af trafikale, miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter, der skal gennemføres i miljøkonsekvensvurderingen. I den indledende offentlighedsfase præsenteres tillige de indledende linjeføringsovervejelser på kort.

I miljøkonsekvensvurderingen indgår analyser af skitseprojektets påvirkning af:

- Menneske og samfund
- Natur og biodiversitet
- Vand og jord
- Trafikale effekter
- Økonomiske effekter (anlægs-, drifts- og samfundsøkonomi).

I den indledende offentlighedsfase og på borgermøderne gives mulighed for at offentligheden kan påpege opmærksomhedspunkter eller idéer, som kan indgå i miljøkonsekvensvurderingens skitseprojektering af BRT’ens udformning og konsekvenserne heraf.

Tidsplan for offentlighedsfasen

Der afholdes et antal borgermøder ca. midtvejs i den indledende offentlighedsfase. Da der er tale om et projekt, der berører mange kommuner, er det vurderet mest hensigtsmæssigt, at borgermøderne afholdes, så det omfatter borgere fra flere kommuner. I den fysiske placering af møderne er der ud fra en samlet vurdering lagt vægt på hvilke kommuner, der umiddelbart er mest berørt samt rejseafstande. Der planlægges afholdt borgermøder i:

• I Gladsaxe – relateret til den ”nordlige ende” (Gladsaxe, Furesø kommuner)
• I Ballerup – for den ”midterste del” (Ballerup, Herlev kommuner)
• I Høje Taastrup – for den del af projektstrækningen, der omfatter Albertslund og Høje-Taastrup kommuner
• I Ishøj – for den sydlige del (Ishøj Kommune).

Vejdirektoratet er ansvarlig arrangør, og gennemfører afholdelsen af borgermøderne i tæt dialog med kommunerne.

Tidsmæssigt sigtes der efter, at borgermøderne så vidt muligt afholdes i uge 9/10. Berørte naboer, interesseorganisationer, borgere mv. samt repræsentanter fra kommuner og region inviteres til at deltage.

Når den indledende offentlighedsfase er afsluttet, bliver der udarbejdet et notat, der sammenfatter de afgivne bemærkninger og forslag.

Orienteringen har ikke økonomiske konsekvenser. Der er fuld statslig finansieringen af udarbejdelsen af et endeligt beslutningsgrundlag (MKV) for en BRT på linje 400S mellem Ishøj St. og Lyngby St.

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 17. januar 2023, pkt. 2:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering om gennemførsel af den indledende offentlighedsfase i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering (MKV) af projektet ”BRT på linje 400S” (BRT er en forkortelse for Bus Rapid Transit, der er en bus i eget spor).

Kultur- og Fritidsudvalget har på en række møder haft en drøftelse om principper for afståelse af reklameplads på kommunale idrætsanlæg samt navngivning af stadion. Udvalget besluttede på møde i november at sende udkast til reklameregulativ i høring. Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet har afgivet høringssvar, og udkastet fremlægges nu til endelig godkendelse.

Input fra de to høringssvar er indarbejdet i forslaget til nyt regulativ samt bilag med oversigt over omfattede faciliteter, som fremlægges til godkendelse. Tilføjede faciliteter på baggrund af høringssvaret er markeret i bilaget.

De overordnede principper for regulativet er, at frivillige foreninger som har aktiviteter på og i udvalgte idrætsfaciliteter samt havne-, spejder- og fritidsfaciliteter kan opnå godkendelse til opsætning af permanente reklamer. Reklamepladsen stilles gratis til rådighed for frivillige foreninger, når ansøgning er godkendt i forhold til gældende kriterier. Derved tilfalder indtægten foreningen, som har indgået reklameaftalen. Det er ikke tilladt at opsætte permanente reklamer på skolernes idrætsfaciliteter, men der kan benyttes mobile reklamer ved stævner og turneringer. Ansøgning om opsætning af permanente reklamer på udvalgte idræts- og fritidsfaciliteter sker ved udfyldning af en standardkontrakt, som Ishøj Idræts- og Fritidscenter håndterer. Information til foreninger om udformning af reklamer og placering på de enkelte fritidsfaciliteter vil blive udarbejdet.

De permanente reklamer opsættes for en ét-årig periode, med mulighed for ansøgning om forlængelse.

Der kan ske navngivning af udvalgte fritidsfaciliteter jf. punkt 11 i reklameregulativet efter den specificerede måde. Der kan indgås en aftale om navngivning af en idræts- og fritidsfacilitet for en periode op til 2 år, hvorefter der skal ansøges på ny.

Høringssvar fra Idrætsrådet og Folkeoplysningsudvalget er vedlagt i bilag. Administrationen har i vedlagte bilag kommenteret og givet svar på spørgsmål rejst i de to høringssvar. Det fremhæves, at Ishøj Idrætsråd og Folkeoplysningsudvalget har foreslået, at ansøgninger om navngivning af faciliteter sendes i høring inden godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget. Dette ønskes, idet der på flere anlæg er flere brugere, som kunne have interesse i at blive hørt ved navngivning. Samtidig foreslår Folkeoplysningsudvalget, at der udelukkende kan navngives ud fra eksempel 1 i bilaget samt at der kan indgås flere sponsoraftaler om navngivning på et anlæg. Med denne ændring, vurderes der ikke behov for, at ansøgningen sendes til høring i paraplyorganisationer og Folkeoplysningsudvalget, idet det ikke står i vejen for andre brugere/ansøgere af samme faciliteter. Det mindsker samtidig den bureaukratiske proces og giver ansøgeren et hurtigt svar.

Alle reklamer, både på udvalgte anlæg og på skoler, samt navngivning af fritidsfaciliteter er underlagt retningslinjer for, hvad der må reklameres for i henhold til reklameregulativets punkt 8.

Endvidere lægges der op til en evaluering af reklameregulativet efter et år.

Opgaven med den administrative sagsbehandling og høring samt den praktiske håndtering af opsætning af reklamer er en ny ekstra opgave. Administrationen vil søge at håndtere det inden for de eksisterende ressourcer og opgaveportefølje.

Ingen.

Det vil ikke påvirke kommunens indtægtsbudget, idet sponsoratet tilfalder til den frivillige forening og der ikke opkræves betaling for afståelse af reklameplads til frivillige foreninger.

at vedlagte reklameregulativ godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 18. januar 2023, pkt. 5:

Tiltrådt med forslag til ændring af formulering i punkt 9, linje 5, ændres fra “Øl, vin, spiritus” til “Alkohol, tobak og spil mv.”

Tiltrådt.

Byrådet

Godkendelse af reklameregulativ på baggrund af indkomne høringssvar.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.